Skatteudvalget 2018-19 (1. samling), Skatteudvalget 2018-19 (1. samling), Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
L 28 , L 28 A , L 28 B
Offentligt
5. december 2018
J.nr. 2017 - 1461
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Vedrørende L 28 - Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, lov om ophævelse
af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud
(EF-voldgiftskonventionen), momsloven og forskellige andre love. (Implementering af
direktivet om skatteundgåelse og direktivet om skattetvistbilæggelse og forskellige ændrin-
ger af momssystemdirektivet).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 12 af 26. november 2018. Spørgsmålet er stillet ef-
ter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).
Karsten Lauritzen
/ Jeanette Rose Hansen
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for mulighederne for og konsekvenserne af at ændre ikrafttrædel-
sestidspunktet fra den 1. januar 2019 til den 1. juli 2019 for den del af lovforslaget, der
omhandler den momsmæssige beskatning af vouchere? I forlængelse heraf bedes ministe-
ren oplyse, om ministeren vil tage initiativ til at ændre ikrafttrædelsestidspunktet til den 1.
juli 2019. I benægtende fald bedes ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag
herom.
Svar
Med vedtagelse af Rådets direktiv 2016/1065/EU om ændring af direktiv 2006/112/EF
for så vidt angår behandlingen af vouchere er der vedtaget fælles regler for den moms-
mæssige behandling af vouchere. I henhold til direktivet skal EU-medlemslandene ved-
tage og offentliggøre de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at ef-
terkomme direktivet senest den 31. december 2018 og anvende bestemmelserne fra den
1. januar 2019. Direktivet indeholder ingen valgfri bestemmelser. Direktivet har til formål
at ensrette behandlingen af vouchere i EU.
Såfremt et medlemsland ikke har implementeret et direktiv rettidigt, kan Europa-Kom-
missionen i sidste ende vælge at indlede en traktatkrænkelsesprocedure mod medlemslan-
det og indbringe sagen for EU-Domstolen.
En udskydelse af ikrafttrædelsestidspunktet til den 1. juli 2019 vil endvidere i perioden fra
og med den 1. januar 2019 til og med den 30. juni 2019 indebære retsusikkerhed om,
hvilke regler der gælder, ligesom reglerne i Danmark i visse tilfælde vil afvige fra reglerne i
resten af EU.
Jeg finder ikke grundlag for selv at stille et ændringsforslag om udskydelse af ikrafttrædel-
sestidspunktet for de foreslåede bestemmelser om den momsmæssige behandling af vou-
chere, men jeg vil gerne yde teknisk bistand til et ændringsforslag.
Det ønskede ændringsforslag kan se ud som følgende:
Ӯndringsforslag
til
Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, lov om ophævelse af dobbeltbe-
skatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud
(EF-voldgiftskonventionen), momsloven og forskellige andre love. (Implemente-
ring af direktivet om skatteundgåelse og direktivet om skattetvistbilæggelse og
forskellige ændringer af momssystemdirektivet). (L 28)
Til § 8
1)
I
stk. 7
ændres ”1. januar 2019” til: ”1. juli 2019”.
[Udskydelse af virkningstidspunktet for momsreglerne for vouchere]
Side 2 af 3