Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
L 25 Bilag 1
Offentligt
1948064_0001.png
4. oktober 2018
J.nr. 2018-1144
.
Til Folketinget
Skatteudvalget
Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-
rende forslag til lov om ændring af kildeskatteloven og forskellige andre love
(Initiativer mod sort arbejde m.v.).
Karsten Lauritzen
/ Per Hvas
L 25 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948064_0002.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Advokatsamfundet
Advokatsamfundet har ikke be-
mærkninger til det fremsendte hø-
ringsmateriale.
Dansk Arbejdsgiverfor-
ening
Dansk Arbejdsgiverforening (DA)
finder, at initiativet om digitalise-
ring af logbogen giver anledning til
spørgsmål om, hvornår på dagen
registreringerne i logbogen skal fo-
retages.
DA antager, at registreringen skal
ske senest ved påbegyndelsen af
medarbejdernes arbejdsdag.
DA henviser til, at det ved arbejds-
dagens påbegyndelse kan være
svært at kende det nøjagtige beløb,
der udbetales til eller godskrives
den beskæftigede, hvis der f.eks.
arbejdes flere eller færre timer end
påregnet ved arbejdsdagens begyn-
delse.
DA foreslår, at det præciseres,
hvordan en evt. ændring i løbet af
arbejdsdagen skal håndteres i prak-
sis. DA foreslår endvidere, at der i
registreringen er mulighed for at
angive forventet arbejdstid samt at
ajourføre arbejdstiden.
Det er præciseret i lovforslaget, at
registreringerne i den digitale log-
bog skal ske senest ved arbejdsda-
gens påbegyndelse.
Det er præciseret i lovforslaget, at
der skal ske en ajourføring af regi-
streringerne i den digitale logbog,
hvis der sker ændringer i løbet af
arbejdsdagen i forhold til oplysnin-
ger, der blev registreret ved ar-
bejdsdagens påbegyndelse.
Dansk Byggeri
Dansk Byggeri finder det særdeles
positivt, at alle Folketingets partier
har indgået forlig om initiativer til
bekæmpelse af sort arbejde.
Dansk Byggeri finder det positivt,
at det foreslås at sænke kontant-
grænsen for, hvornår køber kan
komme til at hæfte for sælgerens
Side 2 af 20
L 25 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948064_0003.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
manglende betaling af skat og
moms fra 10.000 kr. til 8.000 kr.
Dog ser Dansk Byggeri gerne
grænsen endnu længere ned, f.eks.
til 3.000 kr.
I henhold til Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EF)
2015/847 af 20. maj 2015 om op-
lysninger, der skal medsendes ved
pengeoverførsler, og om ophæ-
velse af forordning (EF) nr.
1781/2006 skal betalingsformid-
lere medsende oplysninger om be-
taler ved pengeoverførsler, når
pengeoverførslen udgør 1.000
euro eller derover.
Ved en grænse for kontantbetaling
på 3.000 kr. vil pengeinstitutterne
således ikke have registreret de op-
lysninger, som Skatteforvaltningen
har behov for i forbindelse med
kontrol.
Den foreslåede nedsættelse til
8.000 kr. fastholdes derfor.
Dansk Byggeri støtter, at der
ud-
over at udmønte den politisk aftale
fra efteråret 2017
er kommet et
ekstra forslag ind om at give virk-
somheder mulighed for at få oplyst
af skattevæsenet, om en anden
virksomhed er registreret i skatte-
væsenets systemer, så de kan for-
søge at sikre sig mod at hyre un-
derleverandører, der arbejder sort.
Det er Dansk Byggeris opfattelse,
at der er tale om et nyttigt tiltag,
bl.a. så virksomhederne kan sikre
sig mod uforvarende skattesnyd i
deres leverandørkæde.
.
Side 3 af 20
L 25 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948064_0004.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Dansk Erhverv
Dansk Erhverv forholder sig posi-
tivt til lovforslaget om flere initiati-
ver mod sort arbejde.
Dansk Erhverv så gerne, at man
gik endnu videre og også fjernede
incitamentet til sort arbejde ved at
udvide serviceboligjobordningen
med et højere fradrag og inddra-
gelse af flytteydelser i ordningen.
De fradragsberettigede ydelser
omfattet af BoligJobordningen er
aftalt ved finanslovsaftalen for
2018 mellem regeringen (Venstre,
Liberal Alliance og Det Konserva-
tive Folkeparti) og Dansk Folke-
parti om videreførelse af Bolig-
Jobordningen som en permanent
ordning.
Den konkrete udformning af ord-
ningen, herunder de fradragsberet-
tigede ydelser er fastsat som resul-
tat af en politisk proces, hvor der
har været mange hensyn at tage,
herunder til finansiering.
Der er ikke aktuelle planer om at
ændre de fradragsberettigede ydel-
ser omfattet af BoligJobordningen.
Dansk Told- og Skatte-
forbund
Dansk Told- og Skatteforbund har
ikke konkrete bemærkninger til
den fremsendte lovtekst, men hil-
ser initiativerne mod sort arbejde
velkommen.
Specielt forslaget om virksomhe-
dernes mulighed for at kunne få
oplyst, om andre virksomheder er
registreret som indeholdelsesplig-
tige for A-skat mv. anses for at
være et nyttigt redskab i forbin-
delse med arbejdet omkring kæde-
svig.
Side 4 af 20
L 25 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948064_0005.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Danske Advokater
Danske Advokater ser generelt po-
sitivt på lovudkastet og hilser initi-
ativer til bekæmpelse af sort ar-
bejde velkommen.
I forhold til Skatteforvaltningens
underretningspligt i relation til de
beskæftigede, der omfattes af et
pålæg til arbejdsgiveren om at føre
digital logbog, ønsker Danske Ad-
vokater præciseret, hvordan under-
retningspligten skal opfyldes i de
situationer, hvor Skatteforvaltnin-
gen ikke er i besiddelse af en mail-
adresse eller et telefonnummer.
Lovforslaget er rettet til på dette
punkt. Det fremgår nu af lov-
forslaget, at der ved en mail i e-
Boks eller mail via Borger.dk skal
adviseres om, at der er lagt nye op-
lysninger, dokumenter eller lig-
nende i Skattemappen. Derudover
er det præciseret, at i tilfælde, hvor
en borger er fritaget for tilslutning
til offentlig digital post, vil borge-
ren skulle orienteres om registre-
ringen i logbogen ved almindelig
post.
Det er Skatteforvaltningen, der vil
være dataansvarlig for de oplysnin-
ger, Skatteforvaltningen modtager.
Det fremgår således af bemærknin-
gerne til lovforslagets § 1, nr. 2, at
det er Skatteforvaltningen, der er
dataansvarlig. En arbejdsgiver er
generelt dataansvarlig i forbindelse
med indsamling af oplysninger, der
skal indberettes. Arbejdsgiveren vil
således også være dataansvarlig for
de oplysninger, der indsamles til
brug for indberetning til den digi-
tale logbog.
Arbejdsgiveren vil ikke have for-
pligtelser i forhold til databeskyt-
telsesforordningen, hvis ikke Skat-
teforvaltningen opfylder sin under-
regningspligt over for den registre-
rede.
Lovforslaget er præciseret på dette
punkt.
Danske Advokater finder, at det
bør fremgå af lovforslagets be-
mærkninger, hvilke persondataret-
lige og potentielt økonomiske kon-
sekvenser forslaget om at føre en
digital logbog har for en arbejdsgi-
ver, der pålægges at føre logbog
f.eks. om arbejdsgiveren betragtes
som databehandler efter personda-
taforordningen, om der er delt da-
taansvar med Skatteforvaltningen,
om arbejdsgiveren har forpligtelser
efter forordningen, herunder hvis
ikke Skatteforvaltningen opfylder
sin underretningspligt over for den
registrerede osv.
Side 5 af 20
L 25 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948064_0006.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
I relation til den foreslåede be-
stemmelse om Skatteforvaltnin-
gens mulighed for at pålægge en
arbejdsgiver at benytte en virk-
somhed til at levere lønadministra-
tionsydelser hæfter Danske Advo-
kater sig ved, at arbejdsgiveren har
pligt til at refundere udgiften til
honoraret til Skatteforvaltningen.
Af bemærkningerne fremgår tillige,
at det er udgangspunktet, at ar-
bejdsgiveren skal betale hele hono-
raret tilbage. Kun i den situation,
at opretholdelse af honorarkrav vil
forvolde en uoprettelig skade,
f.eks. konkurs eller tvangsauktion
over privatbolig, kan honorarkrav
nedsættes efter en konkret vurde-
ring.
Da der er tale om, at man eftergi-
ver et beløb, som Skatteforvaltnin-
gen har pålagt virksomheden, vil
det efter Danske Advokaters op-
fattelse være rigtigst, hvis hjemlen
hertil fremgår udtrykkeligt af lov-
bestemmelsen.
Danske Advokater henviser til, at
det i bemærkningerne til lovforsla-
get er anført, at har en virksomhed
ikke foretaget de nødvendige un-
dersøgelser om en underleveran-
dør, er der basis for at undersøge,
om virksomheden skal nægtes
moms- og skattemæssigt fradrag
for udgiften til underleverandøren.
Danske Advokater ser gerne at
denne formulering udgår eller som
minimum blødes op.
Med henblik på at imødekomme
Danske Advokater, er lovforslaget
rettet til på dette punkt.
Det fremgår af bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 3, at i de til-
fælde, hvor Skatteforvaltningen
konstaterer, at en aftager af f.eks.
arbejdsydelser i et kædesvigskom-
pleks kun i begrænset omfang har
gjort due diligence tiltag, er der ba-
sis for at undersøge, om virksom-
heden skal nægtes moms- og skat-
temæssigt fradrag for udgiften til
underleverandøren
En evt. undersøgelse af om en un-
derleverandør er registreret som
Side 6 af 20
L 25 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948064_0007.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
indeholdelsespligtig for A-skat mv.
vil blot være ét element i den sam-
lede vurdering af, om virksomhe-
den skal nægtes moms- og skatte-
mæssigt fradrag for en udgift. Der-
for vil en manglende undersøgelse
af en underleverandørs registre-
ringsforhold ikke kunne stå alene
ved vurderingen af, om der er ba-
sis for at nægte den pågældende
virksomhed fradrag for udgiften.
Lovforslaget er præciseret på dette
punkt.
Dernæst bemærker Danske Advo-
kater, at betaling med checks ikke
længere kan bruges i Danmark.
Danske Advokater foreslå, at for-
muleringen
”betaling med check
sidestilles med kontant
betaling”
enten udgår, eller at det anføres, at
det alene vedrører betaling med
checks i udlandet.
Fra den 30. december 2016 blev
checksamarbejdet ophævet. Ophæ-
velsen af samarbejdet betyder, at
de enkelte banker ikke længere er
forpligtet til at indløse check, ud-
stedt af andre banker.
De enkelte banker kan dog fort-
sætte med at udstede check til egne
kunder eller indgå bilaterale aftaler
med andre banker om indløsning
af check.
Lovforslagets bemærkninger
herom opretholdes således.
Endelig anbefaler Danske Advoka-
ter, at det mere præcist i lovbe-
stemmelsen angives, hvilke ind-
holdsmæssige krav der er til en be-
hørig faktura, for at borgeren kan
frigøre sig for hæftelsen, idet bor-
gere i almindelighed næppe har
kendskab til, hvad der skal stå på
en behørig faktura.
Fakturakravene er fastsat ved be-
kendtgørelse. Hvis der fastsættes
fakturakrav flere steder i lovgivnin-
gen kan der kan opstå tvivl om,
hvilke fakturakrav, der gælder i
hvilke situationer.
Det vurderes således, at faktura-
kravene bør fremgå ét og samme
sted.
Borgere, der ønsker er frigøre sig
fra en evt. solidariske hæftelse må
Side 7 af 20
L 25 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948064_0008.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
således søge råd og vejledning
enten ved at tage kontakt til Skat-
teforvaltningen eller ved at orien-
tere sig om fakturakravene i kapitel
12 om krav til fakturaens indhold i
bekendtgørelse nr. 808 af 30. juni
2015 om merværdiafgift (momsbe-
kendtgørelsen).
Danske A-kasser
Danske A-kasser undrer sig over
ikke at være på høringslisten, når
det gælder et lovforslag, der æn-
drer lov om et indkomstregister og
lov om arbejdsløshedsforsikring.
Danske A-kasser støtter bestræbel-
serne på at digitalisere mest muligt
og støtter derfor, at arbejdsgivere
skal indberette de pålagte oplys-
ninger dagligt til indkomstregiste-
ret.
A-kasserne vil have behov for ad-
gang til de indberettede oplysnin-
ger, og Danske A-kasser går ud
fra, at der vil blive udviklet web-
services, så A-kasserne for adgang
til at hente de pågældende oplys-
ninger.
Det er noteret, at Danske A-kasser
ønsker at blive hørt, når det gælder
lovforslag, der ændrer lov om et
indkomstregister og lov om ar-
bejdsløshedsforsikring.
A-kasserne har i dag hjemmel til at
få adgang til visse oplysninger i
indkomstregisteret. I det omfang
oplysningerne, der skal registreres i
logbogen, ligger inden for ram-
merne af denne hjemmel, vil A-
kasserne kunne få adgang til oplys-
ninger.
Datatilsynet
Datatilsynet har noteret sig, at den
behandling af personoplysninger,
der skal finde sted som følge af
lovforslaget, skal ske inden for
rammerne af databeskyttelsesfor-
ordningens artikel 5 og 6.
Datatilsynet har ikke bemærknin-
ger i øvrigt.
Side 8 af 20
L 25 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948064_0009.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
DI
DI støtter generelt initiativer til
imødegåelse af sort arbejde.
Lovudkastet giver ikke DI anled-
ning til bemærkninger, men DI
henholder sig til bemærkningerne
fra Dansk Arbejdsgiverforening.
Digitaliseringsstyrelsen
Digitaliseringsstyrelsen vurderer, at
lovforslaget bidrager til en øget di-
gitalisering af indsatsen ift. sort ar-
bejde, herunder særligt ved mere
digitale sagsgange, øget datagen-
brug og øgede mulighed for an-
vendelse af digitale muligheder for
at forebygge fejl og snyd.
Digitaliseringsstyrelsen henviser til,
at det fremgår af lovforslagets im-
plementeringskonsekvenser, at
lovforslaget indebærer systemud-
vikling for at imødekomme de nye
krav. I den forbindelse anbefales
det, at det præciseres i lovforslaget,
hvilke it-ændringer der er nødven-
dige for at understøtte kontrollen,
samt om lovforslaget medfører
flere it-projekter over 10 mio. kr.
Det udkast til lovforslag, Digitali-
seringsstyrelsen har haft i høring,
indeholdt initiativer om digitale
salgsregistreringssystemer.
Disse initiativer udgik imidlertid af
lovforslaget forinden, lovforslaget
blev sendt i ekstern høring.
Det er forudsat, at aftalepartierne
skal drøfte en afgræsning af risiko-
brancher, som skal pålægges brug
af digitale salgsregistreringssyste-
mer. Når der foreligger en politisk
stillingtagen til valgte risikobran-
cher, vil et lovforslag herom blive
sendt i høring i en selvstændig pro-
ces.
Nærværende lovforslag indeholder
således ikke it-ændringer og udgif-
ter til it-projekter i det omfang, Di-
gitaliseringsstyrelsen har afgivet
deres høringssvar ud fra.
Side 9 af 20
L 25 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948064_0010.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
FSR
danske revisorer
FSR finder det positivt, at brugen
af sort arbejde bekæmpes, men
finder det vigtigt, at der er balance
mellem de tiltag, der tages til be-
kæmpelse af sort arbejde og den
enkeltes retssikkerhed.
FSR finder det samtidig positivt, at
reglerne om private borgeres soli-
dariske hæftelse ved kontante beta-
linger gøres mere fleksible.
I relation til forslaget om digitalise-
ring af logbogen ser FSR gerne, at
det fremgår af bestemmelsen, at et
pålæg gives for 12 måneder med
mulighed for såvel afkortning som
forlængelse.
I relation til initiativet om pålæg
om at benytte en leverandør af
lønadministrationsydelser finder
FSR det selvmodsigende, at der
ved beslutningen om at ansætte en
tredjepart (et lønbureau) skal tages
hensyn til blandt andet arbejdsgi-
vers samarbejdsvilje, og at det
samtidig beskrives, at bestemmel-
sen eksempelvis sigter mod situati-
oner, hvor den pågældende ar-
bejdsgiver ikke agter at opfylde sin
forpligtelse til at indeholde, indbe-
rette og indbetale A-skat mv.
FSR spørger om ikke problemerne
mellem Skatteforvaltningen og ar-
bejdsgiver da blot vil blive overført
til at være et problem mellem ar-
bejdsgiveren og tredjepart.
FSR finder, at bestemmelsen
netop må være relevant i de til-
fælde, hvor arbejdsgiveren gerne
Lovforslaget er rettet til på dette
punkt, således at det fremgår af
bestemmelsen, at et pålæg om at
føre logbog gives for 12 måneder
af gangen.
Det vurderes, at der ved udste-
delse af et pålæg om at benytte en
leverandør af lønadministrations-
ydelser skal tages hensyn til ar-
bejdsgivers samarbejdsvilje.
Af bemærkningerne til lovforsla-
gets § 1, nr. 3, fremgår, at bestem-
melsen alene tænkes anvendt i de
situationer, hvor Skatteforvaltnin-
gen efter et konkret skøn vurderer,
at et pålæg om at anvende en virk-
somhed, der er registreret som le-
verandør af lønadministrations-
ydelser, vil resultere i et fyldestgø-
rende lønregnskab, der kan anven-
des som grundlag for indberetning
og indbetaling af A-skat mv. Der
skal i den forbindelse tages hensyn
til, om der er tilvejebragt eller kan
tilvejebringes tilstrækkeligt regn-
skabsmateriale mv., arbejdsgive-
rens økonomiske formåen, samar-
bejdsvilje mv.
Side 10 af 20
L 25 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948064_0011.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
vil samarbejde, men ikke evner at
efterleve reglerne.
Hvis ikke arbejdsgiveren er samar-
bejdsvillig, vil der netop
som
FSR påpeger
opstå problemer
mellem arbejdsgiver og tredjepart
(lønbureau).
FSR har ret i, at bestemmelsen i ly-
set af det ovenfor anførte ikke vil
skulle bringes i anvendelse i situati-
oner, hvor arbejdsgiver ikke har til
hensigt at opfylde sin forpligtelse
til at indeholde, indberette og ind-
betale A-skat mv.
Lovforslaget er rettet til på dette
punkt.
I forbindelse med offentliggørelse
af, om en virksomhed er registre-
ret som indeholdelsespligt for A-
skat mv., finder FSR det betænke-
ligt, når det anføres i bemærknin-
gerne, at virksomhederne ”effek-
tivt” kan undersøge,
om underle-
verandøren er registreret som in-
deholdelsespligtig, og at denne un-
dersøgelse kan indgå i en senere
vurdering af, om virksomhederne
har gjort due diligence tiltag.
FSR stiller spørgsmålstegn ved ef-
fekten af et opslag af om en under-
leverandør er registreret som inde-
holdelsespligtig for A-skat mv.,
hvis det lægges til grund, at selv
underleverandører, der er registre-
rede som indeholdelsespligtige, i
nogle tilfælde ikke indberetter løn
vedrørende en eller flere ansatte i
selve underentreprisen. FSR øn-
sker oplyst, i hvilket omfang opsla-
get i det nye register så vil være en
Som reglerne er i dag, må Skatte-
forvaltningen ikke oplyse, om en
virksomhed er registreret som in-
deholdelsespligtig for A-skat mv.
En mulighed for at undersøge om
en underleverandør er registreret
som indeholdelsespligtig for A-
skat mv. vil have den effekt, at un-
derleverandørens eget svar på en
forespørgsel herom vil kunne ef-
terprøves. Men også den effekt, at
virksomhederne af egen kraft
og
uden at involvere underleverandø-
ren heri
vil kunne foretage un-
dersøgelsen.
Det bemærkes i den forbindelse, at
der er tale om en mulighed for at
undersøge om underleverandøren
er registreret som indeholdelses-
pligtig for A-skat mv. Det vil ikke
være en pligt.
Det er korrekt, at der findes virk-
somheder, der er registreret som
Side 11 af 20
L 25 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948064_0012.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
større sikkerhed for virksomhe-
derne end underleverandørens
eget svar på en forespørgsel herom
herunder set i forhold til Skatte-
forvaltningens undersøgelser af,
om der er foretaget tilstrækkelig
due diligence.
indeholdelsespligtige for A-skat
mv., som alligevel ikke indberetter
og indbetaler A-skat mv.
En undersøgelse af en underleve-
randørs registreringsforhold vil
derfor ikke sikre, at underleveran-
døren opfylder sine pligter i rela-
tion til det pågældende registre-
ringsforhold.
Det vurderes dog fortsat, at virk-
somheder efter den foreslåede be-
stemmelse vil blive i stand til ef-
fektivt at kunne undersøge om en
evt. underleverandør er registreret
som indeholdelsespligtig for A-
skat mv.
I kædesvigskomplekser kan der
ved manglende due diligence tiltag
være basis for at undersøge, om
virksomheden kan nægtes moms-
og skattemæssigt fradrag for udgif-
ten til underleverandøren. I forbin-
delse med en sådan undersøgelse
vurderes det at ville være til virk-
somhedens fordel, hvis der er sket
undersøgelse af underleverandø-
rens registreringsforhold.
Om en virksomhed vælger at fore-
tage undersøgelsen eller ej, vil såle-
des kunne sige noget om den risi-
kovillighed, virksomheden, der ud-
liciterer en entreprise, besidder.
Landbrug & Fødevarer,
SEGES
Landbrug & Fødevarer, SEGES
støtter helt generelt op om initiati-
vet til at begrænse sort arbejde.
Dog er det vigtigt, at initiativet er
afbalanceret som også anført i de
generelle bemærkninger.
Side 12 af 20
L 25 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948064_0013.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
I relation til initiativet om at digita-
lisere logbogen finder Landbrug &
Fødevarer, SEGES, at fristen på
en uge forekommer for kort.
Efter gældende praksis gives inde-
haveren (arbejdsgiveren) en frist
på en uge til at komme med sine
bemærkninger til myndighedens
overvejelser om at give virksomhe-
den et pålæg om at føre logbog in-
den den endelige afgørelse herom
træffes. Med forslaget foreslås
denne praksis lovfæstet.
Det er korrekt, at digital førelse af
logbog kræver internetadgang.
Manglende internetadgang vil be-
tyde, at logbogen ikke vil kunne
føres som påbudt.
Ved internetnedbrud
som ikke er
begrundet i virksomhedens for-
hold
vil en manglende førelse af
logbogen ikke kunne sanktioneres.
Landbrug & Fødevarer, SEGES
konstaterer, at digital førelse af
logbog kræver internetadgang.
Landbrug & Fødevarer, SEGES
efterspørger i den forbindelse,
hvorledes man skal forholde sig
ved internetnedbrud eller i de situ-
ationer, hvor adgangen til TastSelv
Erhverv midlertidigt er afbrudt af
forhold, som den enkelte arbejds-
giver ikke er herre over.
Landbrug & Fødevarer, SEGES
ønsker, at Skatteministeriet be-
kræfter, at deres medlemsvirksom-
heder indgår i kategorien ”leveran-
dør af lønadministration. De på-
gældende medlemmer er efter det
oplyste registreret i Skatteforvalt-
ningens Erhvervssystem.
I den forbindelse ønskes det be-
kræftet, at en arbejdsgiver, der bli-
ver pålagt at anvende en leveran-
dør af lønadministration selv kan
træffe valg herom, under forudsæt-
ning af, at den valgte leverandør er
registreret behørigt i Skatteforvalt-
ningens Erhvervssystem.
Under forudsætning af, at med-
lemmerne er registreret efter be-
stemmelsen i § 4, stk. 6, i bekendt-
gørelse nr. 906 af 26. juni 2018 om
et indkomstregister, vil medlem-
merne indgå i kategorien ”leveran-
dør af lønadministrationsydelser”.
Det fremgår af lovforslagets be-
mærkninger, at arbejdsgiveren kan
stille forslag om en bestemt tredje-
part, men at valget skal godkendes
af Skatteforvaltningen.
Side 13 af 20
L 25 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948064_0014.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
I relation til offentliggørelse af om
en virksomhed er registreret som
indeholdelsespligtig for A-skat mv.
ønsker Landbrug & Fødevarer,
SEGES bekræftet, at Skatteforvalt-
ningen ikke vil kunne tilsidesætte
et arrangement eller pålægge krav
om hæftelse for A-skat mv., hvis
en virksomhed i forbindelse med
udlicitering til en underleverandør
har undersøgt om underleverandø-
ren er momsregistreret og registre-
ret som indeholdelsespligtig for A-
skat mv.
SEGES finder det positivt, at pri-
vate aftagere af momspligtige ydel-
ser og varer leveret i tilknytning til
ydelserne fremadrettet bliver fri-
gjort for hæftelse for moms og
skat, hvis man som privatperson
kan fremvise en behørig faktura.
SEGES foreslår, at reglerne om, at
privates hæftelse ændres med tilba-
gevirkende kraft og ikke fra 1. ja-
nuar 2019, som lovforslaget lægger
op til.
Dette kan ikke bekræftes. En evt.
undersøgelse af om en underleve-
randør er registreret som indehol-
delsespligtig for A-skat mv. vil blot
være ét element i Skatteforvaltnin-
gens samlede vurdering af virk-
somheden og dens forhold. Der
kan være andre konkrete forhold,
som bevirker, at Skatteforvaltnin-
gen vælger at tilsidesætte et arran-
gement eller pålægge krav om hæf-
telse for A-skat mv.
Forslaget er en del af den politiske
aftale om en ”Styrket indsats mod
sort arbejde”. Initiativerne i denne
aftale træder i kraft henholdsvis
den 1. januar 2019 og 1. juli 2020.
Det er aftalt, at initiativet, der om-
handler privates hæftelse, skal
træde i kraft 1. januar 2019.
Under forudsætning af, at der ved
de nævnte typer betalingsmetoder
efterlades et transaktionsspor,
hvor både betalingsmodtager og
den, der har afgivet betalingen, en-
tydigt kan identificeres, vil beta-
lingsformerne blive anset for digi-
tal betaling i forhold til lovforsla-
get.
Det er korrekt, at der ikke er over-
ensstemmelse med fristerne i
I relation til forslaget om at sænke
grænsen for kontantbetaling øn-
sker SEGES bekræftet, at betaling
med apps som MobilePay, Wallet,
Dankort osv. er at sidestille med
digital betaling.
SEGES henviser til, at der ikke er
overensstemmelse mellem frist-
Side 14 af 20
L 25 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948064_0015.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
erne i momslovens § 46, stk. 14,
og ligningslovens § 8 Y, stk. 3.
SEGES mener, at der bør sikres
sammenhæng mellem disse be-
stemmelser, idet bestemmelsen i
ligningsloven synes overflødig,
hvis der er tale om en momspligtig
leverance. På den baggrund fore-
slår SEGES, at fristen i forhold til
momslovens § 46, stk. 14, fastsæt-
tes til 1. juli i indkomståret efter
købsåret.
momslovens § 46, stk. 14, og lig-
ningslovens § 8 Y, stk. 3.
Årsagen hertil er at der er forskel-
lige afregningsperioder for hen-
holdsvis moms og indkomstskat.
Derfor vil det ikke være hensigts-
mæssigt at fristen på momsområ-
det fastsættes til 1. juli i indkomst-
året efter købsåret.
LO
LO mener, at lovforslaget indehol-
der udmærkede initiativer, men
mener samtidig, at lovforslaget kan
sammenfattes med ”too
little too
late”.
LO undrer sig over initiativer, der
ikke er indeholdt i forslaget, samt
at forslaget først fremsættes nu.
Med henvisning til beretning om
initiativer mod sort arbejde (SAU
alm. del bilag 265) savner LO et
initiativ i lovforslaget om doku-
mentation for ansættelse fra ansæt-
telsens påbegyndelse. LO mener,
det relativt let kunne lade sig gøre
ved at gøre det obligatorisk at fo-
retage registrering af ansættelsen i
eindkomst på ansættelsens første
dag. LO opfordrer til, at dette ele-
ment tilføjes lovforslaget.
Derudover savner LO et initiativ
om kontantregistrering i elektroni-
ske kasseapparater.
LO har noteret sig, at der er ind-
gået en aftale om dette emne, men
Et generelt krav om dokumenta-
tion for ansættelse fra ansættelsens
påbegyndelse vil være udtryk for
overimplementering af Rådets di-
rektiv nr. 91/533 om arbejdsgivers
pligt til at underrette arbejdstage-
ren om vilkårene for arbejdskon-
trakten eller ansættelsesforholdet.
Det vurderes derfor, at et sådant
initiativ ikke bør medtages i lov-
forslaget.
Der vil blive fremsat et særskilt
lovforslag herom. Den endelig ud-
formning af lovforslaget afventer
politiske drøftelser i relation til,
hvilke brancher, der generelt skal
Side 15 af 20
L 25 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948064_0016.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
at processen synes at gå nærmest
uendeligt langsomt, især når man
betænker, at et sådant system er
indført i Sverige.
LO har desuden i beretningen no-
teret sig forslagene fra Skatteudval-
gets arbejdsgruppes beretning om
at give Skatteforvaltningen mulig-
hed for tidligere at sætte virksom-
heder på observationsliste, at
styrke kontrol af selvangivelser og
virksomhedsregnskaber, digital
indsendelse af årsrapport og skat-
teregnskab til Skatteforvaltningen
og særligt sænkelse af den beløbs-
mæssige grænse for og udvidelse af
revisionspligten som virksomme
redskaber mod sort arbejde.
LO henleder opmærksomheden
på, at både Skatteforvaltningens
adgang til at foretage kontrol på
privat grund, når der var synlige
udendørs byggeaktiviteter af pro-
fessionel karakter samt anmeldetje-
nesten blev afskaffet af den sid-
dende skatteminister i 2015 kort
efter hans tiltrædelse.
pålægges at benytte et digitalt
salgsregistreringssystem.
Lovforslaget udmønter den politi-
ske aftale fra september 2017
”Styrket indsats mod sort arbejde”.
De nævnte initiativer er ikke en del
af denne aftale, hvorfor lovforsla-
get ikke indeholder sådanne initia-
tiver.
Det er korrekt, at Skatteforvaltnin-
gens adgang til at foretage kontrol
på privat grund, når der var synlige
udendørs byggeaktiviteter af pro-
fessionel karakter blev afskaffet i
2015.
Det er også korrekt, at den digitale
anmeldetjeneste, som gav bor-
gerne mulighed for at indgive en
anmeldelse, også anonymt, gen-
nem en blanket på SKATs hjem-
meside, er blevet ophævet.
Ophævelsen er begrundet med
hensynet til retssikkerheden på
skatteområdet, ligesom det har vist
sig, at den anonyme anmelde-tje-
neste er blevet brugt som ren chi-
kane i blandt andet nabostridighe-
der.
LO anser, at konkret kontrol er et
af de bedste midler til at modvirke
sort arbejde, og den del af arbejdet
blev alvorligt skadet herved. Sær-
ligt afskaffelsen af Skatteforvalt-
ningens adgang til privat grund fo-
rekom ubegrundet, da den ifølge
LO’s oplysninger
var anvendt
mere end 1.000 gange og med kun
en enkelt klage til følge.
Side 16 af 20
L 25 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948064_0017.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Borgerne kan dog fortsat indgive
anmeldelser på anden vis, eksem-
pelvis via telefon, e-mail eller brev.
Lovforslagets initiativ om at digita-
lisere logbogen mener LO peger i
den rigtige retning.
Af lovforslagets bemærkninger
fremgår det, at en digitalisering af
logbogen vil betyde, at Skattefor-
valtningen ikke længere behøver at
møde op på de respektive arbejds-
pladser for at kontrollere, om log-
bogen er opdateret. Denne kontrol
vil efter forslaget kunne ske ved et
opslag i den digitale logbog.
LO kan ikke kraftigt nok advare
mod den tankegang, som disse
sætninger er udtryk for.
LO er af den opfattelse, at når
man nu har valgt først at ville
kunne afsløre sort arbejde efter, at
et pålæg om logbog er givet, er det
afgørende, at pålæggets fuldstæn-
dige efterlevelse også kontrolleres.
Skatteforvaltningen, STAR og
kommunerne vil alt andet lige hur-
tigere kunne konstatere, om logbo-
gen føres som påbudt ved at slå
logbogen op digitalt
frem for fy-
sisk at skulle genbesøge virksom-
heden.
Det bemærkes, at en digitalisering
af logbogen betyder, at den derved
kan udbredes til flere brancher,
end tilfældet er i dag, og at en digi-
talisering af logbogen vil kunne
øge myndighedssamarbejdet.
Det vurderes, at myndighederne
ved hjælp af den digitale logbog
hurtigere og mere effektivt vil
kunne finde frem til de virksomhe-
der, som vil skulle genbesøges og
sanktioneres for manglende efter-
levelse af et påbud.
Bøden for ikke at følge et påbud
om at føre logbog fastsættes så
den svarer til 8 gange den maksi-
male dagpengesats pr. fuldtidsfor-
sikrede medlem. I 2018 udgør bø-
den 6.900 kr.
Dette bødeniveau kombineret med
den forøgede opdagelsesrisiko,
som den digitale logbog vil med-
føre, vurderes at være passende.
LO mener, at bøden for ikke at
følge et pålæg om at føre logbog
burde være reguleret ved lovforsla-
get. LO finder ikke en bøde på
6.900 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget
forekommer tilstrækkeligt afskræk-
kende.
Side 17 af 20
L 25 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948064_0018.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Det er LO´s opfattelse, at et pålæg
om at benytte en ekstern lønadmi-
nistration forekommer fornuftigt.
Tilsvarende gælder forslaget om at
nedsætte grænsen for kontante be-
talinger.
LO bemærker, at en enig arbejds-
gruppe støtter den del af lovforsla-
get, der angår, at private skal
kunne frigøre sig fra hæftelsesans-
varet i forbindelse med kontante
betalinger ved fremvisning af fak-
tura. LO har svært ved at se beho-
vet for dette, da LO ikke er be-
kendt med, at private med ”rent
mel i posen” er kommet i klemme
i forhold til den hidtidigt gældende
hæftelsesregel.
I relation til initiativet om offent-
liggørelse af om en virksomhed er
registreret som indeholdelsesplig-
tig for A-skat, har LO mere end
svært ved at se, at dette initiativ
skulle skaffe så meget som en en-
kelt krone i skattekassen.
Det uvirksomme forslag fremføres
i konteksten af kædesvig. LO skal
foreslå, at man i stedet indfører
kædeansvar for den manglende af-
regning af skatter og afgifter hos
underleverandører. Det vil både
virke præventivt og give provenu.
Det bemærkes, at initiativet er ud-
sprunget af et ønske om at øge
borgernes retssikkerhed, ved at
sikre, at borgere som har en fak-
tura og i øvrigt orden i sagerne,
ikke kommer i klemme, og risike-
rer et hæftelsesansvar, blot fordi
de har betalt kontant.
Om en virksomhed vælger at fore-
tage undersøgelsen eller ej vil
kunne sige noget om den risikovil-
lighed, virksomheden der udlicite-
rer en entreprise, besidder.
En evt. undersøgelse af om en un-
derleverandør er registreret som
indeholdelsespligtig for A-skat mv.
vil blot være ét element i den sam-
lede vurdering af, om virksomhe-
den skal nægtes fradrag for en ud-
gift moms- eller skattemæssigt.
Der er ikke aktuelle planer om at
indføre kædeansvar for manglende
afregning af skatter og afgifter som
foreslået af LO.
Skatteankestyrelsen
Skatteankestyrelsen konstaterer, at
der i forhold til et pålæg om at be-
nytte en leverandør af lønadmini-
strationsydelser er tale om en ny
Side 18 af 20
L 25 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948064_0019.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
type pålæg, som vil kunne påklages
til Skatteankestyrelsen.
Umiddelbart vurderer Skatteanke-
styrelsen dog ikke, at denne nye
type pålæg vil have væsentlige ad-
ministrative konsekvenser for kla-
gemyndighederne.
SMVdanmark
SMVdanmark ser med stor til-
fredshed på, at der fremsættes nye
initiativer mod sort arbejde og un-
fair konkurrence fra virksomheder,
der ikke spiller efter reglerne.
SMVdanmark ser gerne, at mulig-
heden for at bringe grænsen for
kontant betaling helt ned til 3.000
kr. undersøges.
Samtidig stiller SMVdanmark sig
tvivlende overfor effekten af at
sænke grænsen for kontant beta-
ling, hvis initiativet ikke følges op
af kontrol, der fører til, at flere kø-
bere bliver pålagt solidarisk hæf-
telse for leverandørens manglende
betaling af skat og moms.
SMVdanmark mener, at der skal
tages yderligere initiativer til at be-
grænse efterspørgslen af sort ar-
bejde, og henviser til, at boli-
gjobordningen indtil videre er det
eneste initiativ, der har en doku-
menteret effekt på sort arbejde.
Det viser undersøgelser i både
Danmark og Sverige.
SMVdanmark oplyser, at den sven-
ske boligjobordning har en endnu
stærkere effekt på sort arbejde og
Der henvises til kommentaren til
Dansk Erhvervs høringssvar.
Der henvises til kommentaren til
Dansk Byggeris høringssvar.
Side 19 af 20
L 25 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
1948064_0020.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
ser gerne, at boligjobordningen
udvides efter svensk forbillede.
SRF Skattefaglig for-
ening
SRF Skattefaglig forening har in-
gen bemærkninger til lovforslaget.
Styrelsen for Arbejds-
marked og Rekruttering
Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering (STAR) har ingen be-
mærkninger til det overordnede
indhold i lovforslaget.
STAR finder, at der er tale om en
hensigtsmæssig ændring af reg-
lerne om logbøger, som er i tråd
med regeringens digitaliseringsstra-
tegi, som bl.a. betyder, at den of-
fentlige administration i videst mu-
ligt omfang skal baseres på regi-
sterbaseret administration herun-
der anvendelse af og evt. tilpasning
af oplysninger i indkomstregiste-
ret.
STAR bemærker, at lovforslaget
vil betyde, at beskæftigelsesmini-
steren mister hjemmel til at fast-
sætte nærmere regler om oplysnin-
ger, som en arbejdsgiver på begæ-
ring skal oplyse.
STAR giver i deres høringssvar ud-
tryk for, at der fortsat er behov for
at kunne fastsætte nærmere regler
herom.
For at imødekomme dette ønsker
STAR, at en sådan bemyndigelse
også fremadrettet eksisterer, og fo-
reslår i den forbindelse, hvordan
bestemmelsen vil kunne affattes.
STARs bemærkninger har efterføl-
gende været drøftet nærmere med
STAR. STAR er herefter enig i, at
oplysningerne, der skal registreres i
den digitale logbog, lovfæstes, som
foreslået i lovforslaget.
Side 20 af 20