Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
L 222 Bilag 20
Offentligt
2055047_0001.png
6. maj 2019
Folketinget
Skatteudvalget
Christiansborg
1240 København K
Lovforslag L222 – Nulmoms på elektroniske aviser – Opsummerende kommentarer
Vi vil indledningsvist takke Skatteudvalget for den opfølgning som Skatteudvalget har foretaget på vores
og andre henvendelser vedrørende ovennævnte lovforslag.
Baseret på selve lovforslaget og Skatteministeriets fortolkningssvar under udvalgsbehandlingen, skal vi
tillade os at fremkomme med vores opsummerende bemærkninger til Skatteudvalget.
Realiteten af en vedtagelse af lovforslaget bliver at de "gamle" medier, der i dag har nulmoms, også vil
få nulmoms for deres digitale udgaver. Nye internetbaserede medier og ugeblade og magasiner, der er
i direkte konkurrence med de "gamle" nulmoms medier skal derimod afregne 25% moms.
Det indebærer følgende:
1. Hvis lovforslaget vedtages, vil det i praksis ikke komme til leve om til de intentioner, der ligger
bag lovforslaget.
2. Lovforslaget strider mod grundlæggende retsprincipper; navnlig ligebehandlingsprincippet
3. Lovforslaget vil gøre konkurrencen på mediemarkedet endnu mere skævvridende end den al-
lerede er i dag til skade for de fritstående/nye digitale medier og magasin-/ugebladspressen.
De publikationer, der i dag har nulmoms, vil på det digitale marked have momsfrihed, mens stort
set alle andre medier vil være pålagt en momsbetaling på 25%.
4. En samlet svækkelse af de dansk baserede medier vil gavne udenlandske (sociale) medier, der
allerede har overtaget en meget stort del af danske mediers annonceindtægter.
Vi skal derfor endnu engang opfordre til, at lovforslaget udskydes til konkurrenceanalysen foreligger.
Der kan herefter tages bestik af, hvordan der kan udformes en lovgivning, der efterlever intentionerne,
skaber retfærdighed for alle parter, der opererer i mediemarkedet (mere lighed og ikke mere ulighed)
og understøtter en bred fremtidig danskbaseret nyhedsformidling.
L 222 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 20: Henvendelse af 6/5-19 fra KPMG Acor Tax om afsluttende bemærkninger til lovforslaget
2055047_0002.png
6. maj 2019
Uanset, hvad der er modtaget af svar fra Skatteministeriet, er der intet til EU-retligt til hinder for, at
nulmomsen gives et indhold, der svarer til nutidens mediebillede.
Uanset, hvad der er givet af svar fra Skatteministeriet, er det ikke korrekt, at lovforslaget ikke er EU-
problematisk.
Uanset, eventuelle provenumæssige overvejelser bør det ikke tilsidesætte grundlæggende retsprincip-
per.
Ud fra en juridisk momsretlig og konkurrencemæssig synsvinkel er det beklageligvis ganske oplagt, at
lovforslaget, hvis det bliver vedtaget, vil blive genstand for klager til EU-Kommissionen og retssager.
Ud fra et samfundsmæssig bredt perspektiv vil lovforslaget med den yderligere skævvridning af marke-
det samlet set skade mangfoldigheden – mediepluralismen – for de dansksprogede medier i det danske
mediemarked.
De juridiske, konkurrencemæssige og mere brede samfundsmæssige perspektiver er som bekendt sær-
egent for Danmark, der er det eneste land i EU, der forskelsbehandler medievirksomheder.
---o0o---
Hvis der er behov for yderligere uddybning af ovennævnte, står vi naturligvis til rådighed.
Med venlig hilsen
Claus Bohn Jespersen
Partner, ph.d.
Flemming Lind Johansen
Partner
Casper Bjerregaard Eskildsen
Director, ph.d.
2