Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
L 222 Bilag 13
Offentligt
2048695_0001.png
24. april 2019
Folketinget
Skatteudvalget
Christiansborg
1240 København K
Lovforslag L222 – Nulmoms på elektroniske aviser – Yderligere bemærkninger
Vi skal hermed tillade os på ny at rette henvendelse til Skatteudvalget angående ovennævnte lovforslag
i anledning af Skatteministeriets besvarelse af Skatteudvalgets spørgsmål.
Som nævnt i vores tidligere henvendelser til Skatteudvalget, finder vi overordnet set, at lovforslaget med
sit nuværende indhold er problematisk på 3 områder:
Juridisk, fordi ligebehandlingsprincippet ikke bliver overholdt
Økonomisk, på grund af konkurrenceforvridning mellem erhvervsdrivende medier, og
Administrativt, fordi en realisering af lovforslaget efter vores vurdering medfører et svært hånd-
terbart regelsæt, og forvaltningsbøvl for Skattestyrelsen.
Skatteministeriets svar har desværre ikke betrygget os.
Ligebehandlingsprincippet
For så vi angår ligebehandlingsprincippet, drager vi fortsat begrundet tvivl om, hvorvidt Skatteministeriet
er på det rene med, hvordan ligebehandlingsprincippet rent faktisk retligt fungerer.
Vi skal derfor tillade os at genopfordre til, at der indhentes et responsum fra Kammeradvokaten herom,
førend lovforslaget underkastes yderligere behandling, da en tilsidesættelse af ligebehandlingsprincip-
pet vil kunne medføre, at der opstår erstatningspligt for statskassen og modsætningsvist, at virksomhe-
der, der har draget fordel af denne tilsidesættelse, tilpligtes til at tilbage den økonomiske fordel til stats-
kassen.
L 222 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 13: Henvendelse af 24/4-19 fra KPMG Acor Tax om yderligere bemærkninger
2048695_0002.png
24. april 2019
Konkurrenceforholdene
Erstatnings-tilbagebetalingspligten for Danmark (Skattestyrelsen) bliver skærpet ved, at Skatteministe-
riet med de afgivne svar (svar på spørgsmål 8, 11 og 12) er vidende om, at konkurrencesituationen på
mediemarkedet er uholdbar, og det til trods fremsætter et lovforslag, der vil øge konkurrenceuligheden,
uden at dette er analyseret til bunds.
Vi skal derfor også i lyset af det konkurrencemæssige aspekt ud fra en juridisk vurdering anbefale, at
lovforslaget først behandles endeligt, når alle relevante konkurrencemæssige forhold er belyst i tilstræk-
keligt omfang via konkurrenceanalysen.
Om det konkurrencemæssige aspekt har vi endvidere noteret os, at Skatteministeriet i svaret på spørgs-
mål 14 om de erhvervsøkonomiske konsekvenser anfører, at "Forslaget
vurderes ikke at indebære di-
rekte erhvervsøkonomiske konsekvenser for medievirksomheder, der ikke er omfattet af nulmoms, idet
reglerne er uændrede for disse virksomheder".
Dette er i princippet korrekt, hvis det anskues isoleret set ud fra en regelskrivningssynsvinkel, men er
ikke korrekt ud fra en markedsmæssig synsvinkel. Markedet for elektroniske medier er allerede i dag -
og vil endnu mere allerede i morgen – adskille sig fra det trykte mediemarked, da der skal leveres en
øget strøm af nyheder for at fastholde læseren/abonnentens interesse. Hvad enten man er et dagblad
eller et ugeblad, skal der til en hvis grad oppebæres en indtjening fra abonnementssalg for at kunne
opretholde en kvalitativ redaktionel linje.
Abonnementsprisen vil derfor være helt afgørende for, om og i hvilket omfang der kan tiltrækkes læsere
af dansk fagjournalistisk artikler om en bred vifte af forhold af samfundsmæssig interesse. Antallet af
abonnenter har, som vi også har beskrevet i vores høringssvar, afgørende betydning for annonceind-
tjeningen. Hverken for et dagblad eller et ugeblad kan man således sige A (antallet af abonnenter) uden
også at sige B (annonceindtægterne) og vise versa.
Da reglerne søges opretholdt på et statisk grundlag, men den virkelighed, som reglerne skal regulere,
ikke længere er den samme, er resultat, at det får direkte konkurrencemæssige konsekvenser.
Administrativt bøvl
Det grundlæggende for regler er, at de skal udformes på en sådan måde, at både Administrationen og
borgerne/erhvervslivet rent faktisk kan efterleve dem på en fair og enkel måde.
Eftersom udformningen/layout'et af mediet ikke længere vil kunne anvendes som sondring, jf. også
Skatteministeriets svar på spørgsmål 2, og såvel dagblade som uge- og månedsblade i deres elektro-
niske udgaver løbende vil blive opdateret med nyt "stof", vil der for elektroniske medier være 3 hoved-
kriterier for bedømmelsen af hvorvidt mediet er omfattet af 0-moms eller 25% moms, jf. også Skattemi-
nisteriets svar på spørgsmål 5: 1) Publikationen skal primært læses på grund af sit indhold af aktuelt
2
L 222 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 13: Henvendelse af 24/4-19 fra KPMG Acor Tax om yderligere bemærkninger
2048695_0003.png
24. april 2019
nyhedsstof, 2) publikationen skal henvende sig til en bredere videre (almen) kreds af læsere, og 3)
publikationen skal behandle et bredt emneområde.
Skatteministeriet anfører herefter også i spørgsmål 5, at sondringen vil bero på (Skattestyrelsens) nær-
mere konkrete vurdering. En sådan konkret vurdering synes imidlertid vanskelig at praktisere, jf. bl.a.
Skatteministeriets svar på spørgsmål 7 og 19, hvoraf det kan udledes, at det selv for Skatteministeriet
ikke er lige til at bedømme om henholdsvis Watch-medierne, Altinget.dk og Zetland og Børsen Atelier
er omfattet af nul-moms.
Da markedet netop er i konstant bevægelse vil Skattestyrelsens vurdering nødvendigvis bero på en høj
grad af skøn, hvor der, uanset det måtte være en høj grad af indsigt, vil være risiko for en vis grad af
vilkårlighed. Hertil kommer, at vi læser svaret på spørgsmål 6 således, at der ikke vil være nogen sær-
skilt kontrol af, at de momsfrie medier, rent faktisk løbende opfylder vilkårene for momsfritagelse.
En anden udfordring i den henseende kan udledes af Skatteministeriets svar på spørgsmål 18, hvorefter
publikationer, der udelukkende eller hovedsageligt sammenstiller artikler fra andre, ikke opfylder kriteri-
erne for momsmæssigt at være en avis. Er dette ensbetydende med, at en publikation, der i høj grad
anvender Ritzau eller andre nyhedsredaktioner ikke vil være omfattet af momsfritagelsen? Gælder dette
også i tilfælde af, at mediet foretager en lettere omskrivning af den oprindelige artikel?
Den tredje udfordring er illustreret ved Skatteministeriets svar på spørgsmål 10, hvorefter salg af en
enkelt artikel ikke berettiger til momsfritagelse. Er dette imidlertid også gældende, hvis der er tale om
salg af 20 artikler og i givet fald skal disse artikler også være publiceret samme dag?
Endeligt er der en udfordring med salg af en (momsfri) publikation, hvor der kan tilkøbes ekstraydelser,
f.eks. et artikelarkiv, jf. Skatteministeriets svar på spørgsmål 9, hvorefter der skal foretages en konkret
vurdering af, om den samlede ydelse indeholder en hovedydelse og en biydelse, og i givet fald en
vurdering af, hvilken del af ydelsen, der er karaktergivende eller om den samlede ydelse består af selv-
stændige – hver for sig – karaktergivende hovedydelser.
5 % moms
Vi har foreslået en løsningsmodel, hvor der indføres 5 % moms på alle elektroniske medier, der er
omfattet af medieansvarsloven. Skatteministeriets synes imidlertid, jf. svaret på spørgsmål 12, at afvise
dette forslag med, at det ikke vil være muligt at indføre 5 % moms, fordi købsmomsen herved vil over-
stige salgsmomsen, hvorved virksomheden løbende vil have negativ moms, der skal udbetales af Sta-
ten.
Hertil bemærkes, at udbetaling af negativ moms allerede i dag med 0-momssatsen kan forekomme,
men denne problemstilling dog er begrænset, fordi de pågældende medievirksomheders salgsmoms fra
annonceindtægterne vil overstige de eksterne produktionsomkostninger.
3
L 222 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 13: Henvendelse af 24/4-19 fra KPMG Acor Tax om yderligere bemærkninger
2048695_0004.png
24. april 2019
---o0o---
Hvis der er behov for yderligere uddybning af ovennævnte, står vi naturligvis til rådighed.
Med venlig hilsen
Claus Bohn Jespersen
Partner, ph.d.
Flemming Lind Johansen
Partner
Casper Bjerregaard Eskildsen
Director, ph.d.
4