L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
L 210 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

Gennemgang af og kommentarer til høringssvar om forslag

til lov om ændring af lov om organisering og understøttelse

af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik,

lov om sygedagpenge, integrationsloven og forskellige an-

dre love (Konsekvenser af aftale om en forenklet beskæfti-

gelsesindsats m.v.)

Marts 2019

J.nr. 2018-5657

1. Indledning

Høringsnotatet vedrører forslag til lov om ændring af lov om organisering og un-

derstøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om

sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre love (Konsekvenser af aftale

om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.).

Lovforslaget blev sendt i ekstern høring mandag den 14. januar 2019 med hørings-

frist mandag den 11. februar 2019. Lovforslaget har været sendt i høring til de

myndigheder og organisationer m.v., der fremgår af bilag 1.

Fra de organisationer m.v., lovforslaget er sendt i høring til, er der modtaget

høringssvar fra følgende, som har bemærkninger til lovforslaget: Dansk Arbejdsgi-

verforening, Lederne, Akademikerne, KL, Danske Handicaporganisationer, Danske

A-kasser, Dansk Socialrådgiverforening, Datatilsynet, Ballerup Kommune, Ergote-

rapeutforeningen, Forsikring og Pension, Frederikshavn Kommune, Københavns

Professionshøjskole, Hillerød Kommune, Odsherred Kommune, Ældresagen, Aal-

borg Kommune og Aarhus Kommune.

Følgende hørte organisationer m.v. har afgivet høringssvar, men har ikke haft be-

mærkninger til lovforslaget: Danske Erhvervsskoler og Gymnasier, Den Katolske

Kirke, Flygtningenævnet, Folketingets Rigsrevision, Forbrugerrådet Tænk, Lands-

organisationen for sociale tilbud, Landssamrådet af PPR-chefer, Rådet for Er-

hvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser, Rådet for Psykisk

Sårbare på Arbejdsmarkedet, Ungdommens Uddannelsesvejledning Danmark, Aal-

borg Universitet og Aarhus Universitet.

For generelle bemærkninger til udmøntningen af aftale om en forenklet beskæfti-

gelsesindsats henvises til høringsnotat til forslag til lov om en aktiv beskæftigelses-

indsats.

Nedenfor gennemgås først de enkelte organisationers hovedsynspunkter samt

kommentar hertil. Synspunkterne er samlet i de tilfælde, hvor flere organisationer

fremhæver samme eller lignende synspunkt.

Høringssvarene har givet anledning til enkelte ændringer og præciseringer i lov-

forslaget, som er nævnt under de respektive kommentarer.

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Anvendte forkortelser

I dette høringsnotat er der anvendt forkortelser for en række høringsparter. De an-

vendte forkortelser er:

DAK

F&P

Akademikerne

Dansk Arbejdsgiverforening

Danske A-kasser

Danske Handicaporganisationer

Dansk Socialrådgiverforening

Forsikring og Pension

2. Konkrete bemærkninger til lovforslaget

Lovforslaget indeholder både udmøntningen af aftale om en forenklet beskæftigel-

sesindsats og konsekvenser heraf, samt udmøntning af to initiativer, der indgår i

satspuljeaftalen for 2019 om, at flere mennesker med handicap kommer i beskæfti-

gelse. Endelig er der et afsnit om øvrige bemærkninger til lovforslaget.

Derudover indeholder høringsnotatet et afsnit om øvrige bemærkninger til lov-

forslaget.

2.1. Aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats

2.1.1. § 1: Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen

m.v.

2.1.1.1. Rehabiliteringsteams

KL har en række forslag til ændringer af reglerne om rehabiliteringsteam, herunder

om teamets sammensætning, kompetence og mulighed for at behandle visse sager

uden om rehabiliteringsteamet.

Kommentar:

Det er ikke en del af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats at ændre på

indholdet i reglerne om rehabiliteringsteamet. En eventuel ændring af reglerne på

dette område vil kunne indgå særskilt i forbindelse med de igangværende drøftelser

på baggrund af evalueringen af reformen af førtidspension og fleksjob og evalue-

ringen af sygedagpengereformen.

Bemærkningerne har derfor ikke givet anledning til ændringer.

2.1.1.2. Skærpet tilsyn med kommunernes beskæftigelsesindsats

AC er generelt positiv over for benchmarking af kommunerne på resultater og fin-

der det vigtigt, at der måles på resultater af den samlede beskæftigelsesindsats og

ikke resultatet af enkelte proceskrav. AC foreslår, at kommunerne forpligtes til at

yde økonomisk kompensation til borgeren ved gentagen, fejlagtig sagsbehandling i

forhold til lov om aktiv beskæftigelse. Dette vil efter AC’s opfattelse være i over-

ensstemmelse med aftalens intentioner om frihed under ansvar og samtidig med-

virke til en mere ensartet sagsbehandling i kommunerne.

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Kommentar:

Forslaget om økonomisk kompensation ligger uden for aftalen om en forenklet

beskæftigelsesindsats.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer.

Ballerup Kommune støtter hovedtanken i aftalen om at etablere et system med

frihed under ansvar, men mener ikke, at det understøtter aftalen om en forenklet

beskæftigelsesindsats, at kommuner, som ikke lever op til de fastsatte resultatmål,

men alene lever op til de fastsatte fokusmål, ikke bliver omfattet af skærpet tilsyn.

Kommunen anfører endvidere, at de foreslåede regler betyder, at når en kommune

er kommet under skærpet tilsyn, kan kommunen alene fritages fra det skærpede

tilsyn ved at opfylde fokusmålene og uanset efterfølgende resultater.

Ballerup Kommune anfører, at der skabes incitament til, at kommunerne kun har

opmærksomhed på proceskravene, og ikke på effekten af den indsats, som kom-

munerne iværksætter, da en indsats med god effekt vil være mere omkostningskræ-

vende end indsatser, der iværksættes alene for at opfylde processuelle krav. Kom-

munen foreslår, at lovudkastet ændres, så kommunerne underlægges skærpet tilsyn,

når de ikke lever op til resultatmålet, og så det alene skal være muligt at fritages fra

skærpet tilsyn, når kommunerne igen lever op til både resultatmål og fokusmål.

Det er sigtet med aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, at kommunerne i

højere grad skal måles på effekten af indsatsen og holdes op på de opnåede resul-

tater frem for på proceskrav. Det er derfor alene kommuner, der har en større an-

del borgere på offentlig forsørgelse end forventet, dvs. ikke leverer de forventede

resultater, der skal omfattes af skærpet tilsyn.

Det vil kun være kommuner, som ikke lever op til intentionerne i forenklingen og

efterlader en stor andel borgere uden indsats og kontakt med jobcenteret i længere

perioder, der på sigt kan blive mødt med faste krav til indsatsen.

DS synes godt om ideen om en taskforce til at rykke ud i kommunerne i genopret-

ningsperioden, hvis det er svært for den enkelte kommune at foretage ændringer, så

de kommer til at ligge tilfredsstillende i den nationale benchmark. Det fremgik af

aftaleteksten, men fremgår ikke af lovteksten eller bemærkningerne i lovudkastet.

Dette mener DS er ærgerligt.

Kommentar:

Lovforslaget indeholder forslag om, at ministeren bemyndiges til at fastsætte de

nærmere regler om genopretningsperioden, og initiativet med en taskforce, som

der er lagt op til i aftalen, vil indgå i bekendtgørelsen.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer.

KL finder det vigtigt, at fokusmålene ikke bliver en ny slags rettidighedsmåling,

som i praksis vil blive oplevet som nye ufleksible proceskrav.

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Aarhus Kommune mener, at refusionsreformen er et tilstrækkeligt styringsredskab

for beskæftigelsesindsatsen, og kommunen vil måles på resultater og ikke på pro-

ceskrav. Aarhus Kommune anfører, at hvis ministeren ved fastsættelsen af mini-

mumskrav til indsatsen af kommuner, der sættes under administration, kræver flere

samtaler og flere indsatser, vil det i praksis betyde, at beskæftigelsesområdet i

kommunen skal tilføres flere ressourcer, som kun kan tages fra de øvrige velfærds-

områder i kommunen.

Kommentar:

Det er sigtet med aftalen, at kommunerne i højere grad skal måles på effekten af

indsatsen og holdes op på de opnåede resultater frem for på proceskrav.

De centralt fastsatte minimumskrav skal sikre, at kommunerne ikke efterlader bor-

gere passive og uden indsats. De centralt fastsatte minimumskrav til indsatsen skal

ikke gå ud over, hvad der med rimelighed kan forventes af kommunerne for at leve

op til intentionen om, at der skal gives samtaler og indsats efter behov samtidig

med at ingen borgere efterlades passive.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer.

DA finder, at det bør fremgå tydeligere af loven, hvornår kommuner omfattes af

skærpet tilsyn, fx med hensyn til, hvad der forstås med ”faste krav til indsatsen” og

om kommuner skal leve op til alle eller kun nogle af de fastsatte resultat- og ind-

satsmål. DA ønsker det endvidere tydeliggjort på hvilket grundlag det vurderes, om

en kommune på tilfredsstillende vis har genoprettet den aktive indsats.

Lederne finder, at det bør fremgå mere tydeligt i lovgivningen, hvornår kommu-

nernes omfattes af et skærpet

tilsyn, herunder hvad der forstås med ”faste krav til

indsatsen”, hvis en kommune i sidste ende sættes under administration.

DH udtrykker bekymring for, at de foreslåede lovændringer, som skal regulere det

skærpede tilsyn med kommunernes beskæftigelsesindsats, ikke står tilstrækkelig

klart. Lovforslaget er for DH uklart med hensyn til præcis, hvor barren vil blive

lagt ift. fokusmål, og hvordan den siddende minister skal vurdere, om en kommu-

nes indsats er forbedret tilstrækkeligt til, at genopretningsperioden kan forlænges,

og hvad der vil udgøre de særlige minimumskrav, som en kommune kan blive un-

derlagt.

DH er samlet set bekymret for, at store dele af den endelige udformning af det

skærpede tilsyn udformes senere. DH ser gerne en åben proces om udformningen

af det skærpede tilsyn og finder det afgørende, at der etableres en model, der sikrer

ensartethed, både på tværs af kommunerne og over tid.

DS finder det vigtigt, at kommunerne ved, hvad de bliver målt på, og at disse mål

ikke er skiftende. DS er usikker på, om lovforslagets bemyndigelse til at fastsætte

nærmere regler ”om kriterier for udvælgelse af kommuner til skærpet tilsyn” kan

benyttes til at ændre målene.

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Kommentar:

Det følger af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, at den systematiske

opfølgning er rettet mod kommuner, som ikke lever op til intentionerne i forenklin-

gen, men efterlader borgere uden indsats og kontakt. Det er kommuner med en

større andel på offentlig forsørgelse end forventet på baggrund af kommunens

rammevilkår, og som har en høj andel borgere, som ikke modtager en aktiv indsats

og/eller samtaler i jobcenteret over en længere periode, der skal udpeges til skær-

pet tilsyn. Den nærmere udmøntning af det skærpede tilsyn vil blive fastlagt i den

bekendtgørelse om skærpet tilsyn, som vil blive udstedt i medfør af lovens § 22 f.

Fokusmålene fastsættes på grundlag af objektive kriterier og bliver ens for alle

kommuner. Fokusmålene vil komme til at fremgå af bekendtgørelsen. Det samme

vil de nærmere regler om forlængelse af genopretningsperioden samt de centralt

fastsatte krav.

Kommunerne vil gennem løbende målinger på Jobindsats kunne følge med i, om

udviklingen er tilfredsstillende eller der er behov for at justere indsatsen for at leve

op til fokusmålene.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer.

KL bakker op om, at der sammen med en forenklet lovgivning etableres en syste-

matisk resultatopfølgning og monitorering af kommunernes beskæftigelsesindsats,

og KL udtrykker tilfredshed med, at det er præciseret i lovforslagets bemærknin-

ger, at kommunerne først og fremmest skal vurderes på deres resultater.

KL finder det vigtigt, at den resultatrangering, som ministeren offentliggjorde i

november 2018, justeres, så der tages højde for de forbundne kar mellem forsørgel-

sesydelserne, bl.a. mellem kontanthjælp og ressourceforløb mv. KL foreslår, at

førtidspensionister, borgere i fleksjob og ressourceforløb indgår i beregninger af

benchmarkmodellen.

DH mener, at borgere i ressourceforløb og på ledighedsydelse bør integreres i rang-

listen over kommunernes beskæftigelsesindsats, så kommunerne vurderes på deres

evne til at flytte disse borgere videre fra ydelsen. Førtidspension bør efter DH’s

opfattelse fortsat holdes ude af benchmarkingen.

DS finder det væsentligt, at den overordnede benchmark bliver retvisende. DS

mener, at borgerne på ressourceforløb, fleksjob og førtidspension på en eller anden

måde skal regnes med i resultatmålet for kommunens forventede andel borgere på

offentlig forsørgelse set i forhold til kommunens rammevilkår.

Odsherreds Kommune efterlyser en mere klar sammenligning imellem kommuner-

nes målopfyldelse og opfordrer til, at rammevilkår, der benyttes til benchmarking,

bygger på seriøse og opdaterede forudsætninger, således at de er anvendelige til

sammenligning af kommunerne.

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Aalborg Kommune støtter, at der følges op på kommunernes resultater, og at Be-

skæftigelsesministeriet/STAR løbende skal gennemføre målinger/monitoreringer af

beskæftigelsesindsatsen. Efter kommunens opfattelse bør formålet ikke være at

udstille og ”slå kommuner oveni i hovedet”, men at gøre indsatsen så transparent

som muligt, så kommunerne kan lære af hinanden.

Aalborg Kommune er bekymret for, at der i fastsættelsen af mål og i de kommende

målinger ikke tages udgangspunkt i hele beskæftigelsesindsatsen. Kommunen hen-

viser i den forbindelse til, at der i benchmarkingen, som ministeren offentliggjorde

i november 2018 ikke blev taget udgangspunkt i hele beskæftigelsesindsatsen, idet

alle målgrupper ikke indgik i målingen. Det anføres, at Aalborg Kommune var

placeret som nummer 73 ud af 98 kommuner i benchmarkingen fra november

2018, men at Aalborg Kommune, hvis der i stedet måles på alle målgrupper inklu-

siv fleksjob og førtidspension mv., er den 8. bedst placerede kommune set i forhold

til det samlede antal borgere på offentlig forsørgelse. Kommunen finder det vigtigt,

at der måles på hele beskæftigelsesindsatsen og ikke kun på udvalgte målgrupper.

Kommentar:

Bemærkningerne om benchmarkingmodellen vil blive taget med i det videre arbej-

de.

De relevante mål vil fremgå af den bekendtgørelse om den skærpede opfølgning,

som vil blive udstedt i medfør af lovens § 22 f. Bekendtgørelsen vil blive sendt i

ekstern høring i bl.a. Beskæftigelsesrådet forud for dens udstedelse.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer.

Lederne mener, at det bør præciseres, hvem kommunerne kan anvende

til en ”uvil-

dig gennemgang”.

Kommentar:

Sagsgennemgangen som led i skærpet tilsyn skal foretages af eksterne revisorer

eller andre uden for den kommunale forvaltning, som har tilstrækkelige forudsæt-

ninger for at kunne vurdere kvaliteten af kommunens sagsbehandling og de organi-

satoriske, ledelsesmæssige og administrative forhold i kommunen. Lovbemærknin-

gerne nævner kommunens sædvanlige revisor og konsulentvirksomheder som ek-

sempler, men beslutningen om, hvilket eksternt firma der skal udføre opgaven, vil

være overladt til kommunen, der også afholder udgifterne til sagsgennemgangen.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer.

KL ser frem til at blive inddraget i de nærmere drøftelser om den konkrete udform-

ning af resultat- og fokusmål og udformningen af de nærmere kriterier for udpeg-

ning af kommuner til skærpet tilsyn. KL finder i den forbindelse, at det bør tilføjes

i konsekvenslovforslagets forslag til § 22 a i organiseringsloven, at beskæftigel-

sesministeren efter inddragelse af KL fastsætter resultatmål og mål for kommuner-

nes beskæftigelsesindsats (fokusmål) som led i sit tilsyn med kommunerne efter

dette kapitel.

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Kommentar:

Bekendtgørelsen, der udmønter det skærpede tilsyn nærmere, vil blive sendt i eks-

tern høring og KL vil efter sædvanlig praksis blive inddraget og taget med på råd

ved udformningen af bekendtgørelsen.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer.

2.1.1.3. Tilsynsrådet

DAK bemærker, at det er positivt, at Tilsynsrådet fremover bliver rådgivende for

ministeren i forhold til langt flere tilsynsspørgsmål og aktiviteter end i dag. Samme

synspunkt har DA og Lederne.

DAK bemærker, at med de nye opgaver bør Tilsynsrådet mødes oftere end i dag og

blive holdt løbende orienteret om alle initiativer og større sager af relevans for

tilsynet med a-kasser, kommuner og Udbetaling Danmark, herunder også holdes

orienteret om fx nye regler mv., der udstedes over for disse.

Videre peger DAK på, at de nye opgaver kalder på, at der etableres et samarbejde

mellem Tilsynsrådet og Styregruppen for Fejludbetalinger og Kontrol (SFK), idet

styregruppen kan komme med vigtig viden til rådet om de aktiviteter, som iværk-

sættes i SFK.

Kommentar:

Det vurderes, at der allerede i dag er mulighed for, at Tilsynsrådets medlemmer

kan påvirke såvel mødefrekvensen og punkterne på dagsorden. Således fastsætter

Tilsynsrådet efter de gældende regler selv sin forretningsorden, og heri er også

fastsat tilrettelæggelsen af mødefrekvensen som dagsorden til Tilsynsrådets møder.

Af forretningsorden fremgår, at Tilsynsrådet holder møde efter formandens be-

stemmelse, eller når ønske herom fremsættes af to eller flere medlemmer. Der hol-

des dog som udgangspunkt mindst 4 møder om året. Hvis der med udvidelsen af

Tilsynsrådets opgaver viser sig behov for en øget mødefrekvens i Tilsynsrådet, er

der ikke noget, der er til hinder for det.

I forhold til punkter på dagsorden til møderne fremgår det af forretningsorden, at

formanden fastsætter dagsordenen for rådets møder, og at ethvert medlem kan få

optaget punkter på dagsordenen. Der er dermed også mulighed for, at rådets med-

lemmer kan stille forslag om samarbejder med andre relevante fora.

Som følge af, at Tilsynsrådet fremover bliver rådgivende for beskæftigelsesministe-

ren i langt flere tilsynsspørgsmål og aktiviteter end i dag, vil beskæftigelsesmini-

steren fremadrettet mødes årligt med Tilsynsrådet og drøfte sigtelinjer for årets

rådsarbejde.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer.

Lederne og AC peger på, at der i lovforslagets § 1, vedr. § 26 b, stk. 1, foreslås, at

antallet af medlemmer i Tilsynsrådet ændres fra otte til syv medlemmer. Det er i

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

lovforslaget begrundet med, at FTF og LO med virkning fra 1. januar 2019 er ble-

vet sammenlagt til Fagbevægelsens Hovedorganisation. Efter forslaget udpeges 1

medlem herefter efter indstilling fra Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Efter de gældende regler udpeges 1 medlem af LO og 1 medlem efter indstilling fra

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og Akademikernes Centralorga-

nisation og Ledernes Hovedorganisation. Med forslaget bortfalder således Akade-

mikernes og Ledernes Hovedorganisations mulighed for at indstille et medlem til

Tilsynsrådet, hvilket organisationerne mener, er urimeligt og uforståeligt.

Lederne og AC nævner, at man i et fællesbrev til beskæftigelsesministeren har

gjort opmærksom på, at etableringen af Fagbevægelsens Hovedorganisation ikke

omfatter hverken Akademikerne eller Ledernes Hovedorganisation, og at den store

del arbejdsmarkedet, som Akademikerne og Ledernes Hovedorganisations med-

lemmer omfatter, med forslaget ikke vil være repræsenteret i Tilsynsrådet. Aktuelt

tæller Akademikerne og Ledernes Hovedorganisation ca. 500.000 medlemmer til

sammen. Akademikerne og Ledernes Hovedorganisation er desuden ikke i andre

sammenhænge på beskæftigelsesområdet repræsenteret af Fagbevægelsens Hoved-

organisation.

På den baggrund foreslår AC og Ledernes Hovedorganisation, at bestemmelsen

formuleres således, at Tilsynsrådet fortsat har 8 medlemmer, og at, af de 8 udpeges

1 medlem efter indstilling fra Fagbevægelsens Hovedorganisation og 1 medlem

efter indstilling fra Akademikerne og Ledernes Hovedorganisation.

Kommentar:

Det har ikke været hensigten, at Akademikerne og Ledernes Hovedorganisation

skal miste deres indstillingsret til Tilsynsrådet.

Derfor imødekommes Akademikerne og Ledernes Hovedorganisation således, at

Tilsynsrådet fortsat har 8 medlemmer. Af de 8 udpeges 1 medlem efter indstilling

fra Fagbevægelsens Hovedorganisation og 1 medlem efter fællesindstilling fra

Fagbevægelsens Hovedorganisation og Akademikerne og Ledernes Hovedorgani-

sation, hvilket afspejler de gældende regler.

Det er præciseret i lovforslaget.

2.1.1.4. Regionale arbejdsmarkedsråd

DA finder, at der er behov for yderligere ændringer i lovforslagets § 1 nr. 13 om de

regionale beskæftigelsesråd. Bestemmelsen i § 28 stk. 4 om tilforordnede skal æn-

dres, idet vækstfora fra 1. januar 2019 ikke længere er eksisterende. Der er ligele-

des behov for at få tilpasset bestemmelserne om repræsentation fra VEU-området,

idet VEU-centerråd er nedlagt. DA foreslår, at § 28 stk. 4, formulere

således: ”Stk.

4. Rådet udpeger to tilforordnede inden for VEU-området

–

en repræsentant fra

AMU, Erhvervsskoler og VUC i fælleskab og en repræsentant for enten erhvervs-

akademier og professionshøjskoler i fællesskab eller en repræsentant for universite-

terne i det regionale område efter indstilling fra de nævnte institutioner. RAR invi-

terer en repræsentant fra de tværkommunale

erhvervshuse som tilforordnet.”

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

FH finder ligeledes, at der er behov for en opdatering ang. organiseringen af de

regionale beskæftigelsesråd § 1 nr. 13 og § 28, stk. 4.

KL og FH foreslår, at § 28, stk. 4, formuleres på samme måde, som DA foreslår.

Kommentar:

§ 28, stk. 4, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

er ændret ved lov nr. 1518 af 18. december 2018 og ved § 9 i lov nr. 1701 af 27.

december 2018. Bestemmelsen har nu følgende ordlyd:

»Stk. 4. Rådet udpeger som tilforordnede en repræsentant for erhvervshuse, en

repræsentant for VEU-området og en repræsentant for enten erhvervsakademier

og professionshøjskoler i fællesskab eller en repræsentant for universiteterne i det

regionale område efter indstilling fra de nævnte institutioner eller fora.«

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

AC foreslår, at der indsuppleres et ekstra medlem indstillet af Akademikerne i

RAR-Hovedstaden, hvor akademikerne udgør 25 pct. af borgerne. Da arbejdsmar-

kedsudfordringerne for de nyuddannede akademikere betyder meget

–

særligt i

Hovedstaden

–

og kræver indsigt i de mange forskellige kompetencefelter i tæt

dialog med virksomheder på tværs af kommunerne - vil det være helt oplagt at

styrke indsigten i muligheder og barrierer på det akademiske felt i RAR-

Hovedstaden med et ekstra AC-medlem.

Kommentar:

Antallet af regionale arbejdsmarkedsråd, antallet af medlemmer og fordelingen af

medlemmer på forskellige organisationer er fastsat ved lov, og reglerne er ens for

rådene bortset fra Bornholm, hvor loven åbner mulighed for særlige regler på

grund af de særlige geografiske forhold med de deraf følgende virkninger, der

betyder, at der er et færre antal medlemmer af rådet på Bornholm.

Sammensætningen af de regionale arbejdsmarkedsråd blev fastlagt i forbindelse

med beskæftigelsesreformen. Det ligger uden for aftalen om en forenklet beskæfti-

gelsesindsats at ændre på denne.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

2.1.1.5. Andre aktører

FH bemærker, at det i den nuværende lov om aktiv beskæftigelsesindsats fremgår,

at ”Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, hvordan beskæftigelsesind-

satsen efter denne lov kan varetages af andre aktører. Herunder hvordan personer,

der er omfattet af loven, skal have mulighed for at vælge mellem flere aktører.”

FH bemærker endvidere, at i lovforslaget er lovparagrafferne flyttet over i lov om

organisering af beskæftigelsesindsatsen ud fra begrundelsen om, at det ”støtter

intentionen om en mere logisk opbygning af lovgivningen. FH deler ikke den vur-

dering og finder

–

grundet paragraffens væsentlighed

–

at det bør fremgå af hoved-

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

loven. Derudover fremgår det i konsekvenslovforslaget, at beskæftigelsesministe-

ren fastsætter nærmere regler om anden aktør, herunder om personers mulighed for

at vælge mellem flere aktører”. Bevægelsen fra, at ledige ”skal” have mulighed

for,

til at ledige ”kan” have mulighed for at vælge mellem aktører er ikke i overens-

stemmelse med den politiske aftale.

FH fremhæver, at det ikke fremgår umiddelbart af en politisk aftale, at der skal ske

en ændring fra i ordbruget. FH finder derfor, at den nuværende lovgivning skal

videreføres og lovforslaget tilrettes.

Kommentar:

Der er ikke tilsigtet nogen indholdsmæssig ændring af reglerne om andre aktører.

Overflytningen af andre aktører til lov om organisering og understøttelse af be-

skæftigelsesindsatsen m.v. er alene foretaget for at understøtte en mere logisk op-

bygning af loven. Forslaget samler reglerne om andre aktører fra hhv. lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og sygedagpengeloven. For-

slaget understøtter således, at reglerne samles lov om organisering og understøt-

telse af beskæftigelsesindsatsen m.v., hvor de overordnede regler om ansvaret for

beskæftigelsesindsatsen fremgår.

Det er præciseret i forslaget til bemyndigelsesbestemmelsen i lov om organisering

og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., at beskæftigelsesministeren kan

fastsætte regler om, hvordan opgaverne kan varetages af andre aktører, herunder

om at personen

skal

have mulighed for at vælge mellem flere aktører.

Bemærkningerne har givet anledning til ændringer.

2.1.2. § 2: Lov om aktiv socialpolitik

2.1.2.1. Ret til kortvarigt udlandsophold med ydelser

Aalborg Kommune bemærker til forslaget til ændring af § 5 i lov om aktiv social-

politik, at der er behov for tydeliggørelse i lovgivningen af, hvornår borger senest

skal oplyse kommunen om udlandsopholdet. Aalborg Kommune henviser til, at

kommunen er forpligtet til at tage stilling til, om en borger uberettiget har opholdt

sig i udlandet. Hvis lovgivningen giver anledning til tvivl om, hvornår borger se-

nest skal oplyse om dette iht. den nye bestemmelse i LAS § 5, stk. 3, er det svært

for kommunen at træffe afgørelse efter LAS § 42/43 (sanktioner ved uberettiget

modtagelse af hjælp under ophold i udlandet). Aalborg Kommune anfører videre,

at der også er kontrolaktioner ved grænsen, og hvis borgeren ikke har ret til at tage

til udlandet, vil der blive sendt en anmeldelse til kommunen.

Kommentar:

Det er nu i den foreslåede § 5, stk. 3, (om mulighed for kortvarige ophold i udlan-

det for modtagere af hjælp efter lov om aktiv socialpolitik) præciseret, at en person

skal oplyse kommunen om udlandsopholdet 2 dage forud for, at personen tager

ophold i udlandet.

Aalborg Kommunes bemærkning har således givet anledning til ændring af lov-

forslaget.

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

2.1.2.2. Læse-, skrive- og regnetest

Aalborg Kommune har anført, at § 13, stk. 5, sidste punkt i lov om aktiv socialpoli-

tik bør slettes, da kontanthjælpsmodtagere med forslaget til lov om en aktiv be-

skæftigelsesindsats bliver sidestillet med de øvrige målgrupper, der får ret til en

test, medmindre jobcenteret vurderer, at der åbenlyst ikke er behov herfor.

Kommunen har videre anført, at der behov for oprydning i reglerne om tests, såle-

des at alle får ret til tests, og at hvis jobcentret mener, der er behov, skal borgeren

også gennemføre en test. På den måde kan alle borgere få bedre muligheder på

arbejdsmarkedet.

Kommentar:

Med forslaget til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vil reglerne om læse-, skri-

ve-, regne- og ordblindekursus og test blive forenklet, så alle ledige uanset uddan-

nelsesbaggrund får ret til en test, medmindre jobcenteret vurderer, at der åbenlyst

ikke er behov herfor. For uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere

uden for integrationsprogrammet, som ikke har en ungdomsuddannelse, vil der

fortsat blive stillet krav om, at målgruppen skal testes. Der henvises til forslaget til

§§ 39 og 93 samt bemærkningerne hertil.

Bemærkningerne fra Aalborg Kommune har givet anledning til en præcisering af

reglerne i § 13, stk. 5, lov om aktiv socialpolitik således, at det kommer til at frem-

gå af bestemmelsen, at kontanthjælpsmodtagere har ret til en læse-, skrive- og

regnetest, medmindre jobcenteret vurderer, at der åbenlyst ikke er behov herfor.

Hvis personen har benyttet sig af retten til en læse-, skrive- og regnetest, har per-

sonen pligt til at deltage i testen. Bestemmelsen i § 36 i loven konsekvensrettes,

således at personen sanktioneres, hvis den pågældende uden rimelig grund udebli-

ver fra testen. Derved bringes reglerne på dette område i lov om aktiv socialpolitik

i overensstemmelse til forslaget til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med hensyn til modtagere af ledighedsydelse og ressourceforløbsydelse under

ressourceforløb og jobafklaringsforløb får disse målgrupper også en ret til en læ-

se-, skrive- eller regnetest, medmindre jobcenteret vurderer, at der åbenlyst ikke er

behov herfor. Det er dog ikke en del af aftalen om en forenkling af beskæftigelses-

indsatsen, at disse målgrupper skal sanktioneres, hvis de udebliver fra en test, som

de selv har ønsket. Endvidere er reglerne om ledighedsydelse og ressourceforløbs-

ydelse i ressourceforløb omfattet af reformen af førtidspension og fleksjob fra 2012

og ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb af sygedagpengereformen fra 2013

og er dermed forligsbelagte.

2.1.2.3. Registrering af cv-oplysninger på Jobnet

Frederikshavn Kommune har anført, at indførelse af et krav om, at alle skal regi-

strere cv-oplysninger på Jobnet giver en udfordring i forhold til at udsøge cv, når

der ikke stilles krav om tilmelding som arbejdssøgende for alle målgrupper i lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kommunen har bemærket, at indlæggelse af cv-

oplysninger på Jobnet ikke skal træde i kraft endnu for aktivitetsparate modtagere

af hjælp, selvom det har været intentionen siden 2014.

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Kommentar:

Ifølge gældende § 13 a, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, skal en person, der mod-

tager integrationsydelse eller uddannelseshjælp som åbenlyst uddannelsesparat,

eller en person, der modtager kontanthjælp som aktivitetsparat, hurtigst muligt og

senest 3 uger efter første henvendelse til kommunen om hjælp lægge sit cv ind i

Jobnet, jf. stk. 2, 1. pkt.

Bestemmelsen i § 13 a, stk. 3, skulle først have virkning, når it-understøttelsen på

Jobnet mv. var på plads. Bestemmelsen er endnu ikke sat i kraft.

Det følger af de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at aktivi-

tetsparate modtagere af kontanthjælp skal registrere cv-oplysninger på Jobnet,

men at målgruppen ikke skal sanktioneres ved manglende opfyldelse heraf. Be-

stemmelsen i § 13 a, stk. 3, foreslås derfor ophævet.

2.1.2.4. Udbetaling af engangshjælp

Aalborg Kommune har foreslået, at bestemmelsen i § 13 b i lov om aktiv socialpo-

litik ikke kun henviser til § 13 i loven, men også kommer til at omfatte en henvis-

ning til § 13 a i loven, som omfatter åbenlyst uddannelsesparate og jobparate.

Kommentar:

Bemærkningen fra Aalborg Kommune har givet anledning til en præcisering i § 13

b i lov om aktiv socialpolitik, således at der henvises til §§ 13 og 13 a, hvilket med-

fører, at en jobparat eller åbenlyst uddannelsesparate modtager af hjælp også skal

opfylde rådighedsforpligtelsen om at være aktiv jobsøgende i venteperioden.

2.1.2.5. Bemyndigelsesbestemmelse

Aalborg Kommune har anført, at en fravigelse af rådighedsforpligtelsen for perso-

ner omfattet af § 6, nr. 2-5 i forslaget til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats bør

skrives direkte ind i § 13 og § 13 a i lov om aktiv socialpolitik, i stedet for, at be-

skæftigelsesministeren har bemyndigelse til i § 56, stk. 3, i forslaget til lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats til at fastsætte regler om fravigelse efter § 13 c i lov om

aktiv socialpolitik.

Kommentar:

Bemærkningerne fra Aalborg kommune har ikke givet anledning til ændringer i §

13 c i lov om aktiv socialpolitik.

2.1.2.6. Selvbooking

KL har vedrørende selvbooking anført, at ifølge § 37 a i lov om aktiv socialpolitik,

skal der ikke sanktioneres, hvis en borger selvbooker dagen efter den fastsatte frist.

Det vil i praksis betyde, at borgeren får en ekstra dag til selvbooking ift., hvad

kommunen har kommunikeret. Borgeren vil således ikke blive oplyst om den reelle

frist for selvbooking. Hvis det skal kommunikeres til borgeren, så vil det hurtigt

blive uforståeligt, og hvis ikke det skal forklares til borgeren, er det problematisk

ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt. Derfor foreslår KL, at denne bestem-

melse fjernes, så borgeren altid sanktioneres med minimum en dag, hvis fristen

ikke overholdes. Hvis man ønsker at sikre sig, at borgeren ikke har glemt at booke,

vil man digitalt kunne udsende en reminder til borgeren dagen før fristen udløber.

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Kommentar:

Bemærkningerne fra KL giver anledning til en præcisering af § 37 a i lov om aktiv

socialpolitik, således at bestemmelsen stort set får samme ordlyd som § 37 i loven,

hvorefter der foretages fradrag i hjælpen for den dag, hvor samtalen skulle have

været booket, uanset om personen booker samtalen dagen efter fristen.

2.1.2.7. Sanktionering af personer der modtager ressourceforløbsydelse

Frederikshavn Kommune har anført, at modtagere af ressourceforløbsydelse bør

kunne sanktioneres for udeblivelse fra møde i rehabiliteringsteamet ligesom det

gælder for modtagere af kontanthjælp m.v.

Kommentar:

Det er ikke en del af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, at personer, der

modtager ressourceforløbsydelse i ressourceforløb eller jobafklaringsforløb, skal

kunne sanktioneres for udeblivelse fra møder i rehabiliteringsteamet.

Aalborg Kommune har bemærket, at personer, der ikke modtager ressourcefor-

løbsydelse som følge af, at personerne får udbetalt en anden ydelse, der skal træk-

kes fra i ressourceforløbsydelsen, ikke kan sanktioneres økonomisk, hvis de ikke

deltager i indsatsen.

Aalborg Kommune har derfor foreslået ændringer i reglerne i om ressourceforløbs-

ydelse i lov om aktiv socialpolitik således, at det kommer til at fremgå, at det kun

er muligt at sanktionere i ydelsen, hvis kommunen samtidig med henvisning til

arbejde, afgivelsen af tilbud m.v. skriftligt har informeret personen om konsekven-

sen af uden rimelige grund at afslå arbejde, tilbud m.v. Kommunen foreslår endvi-

dere, at det i reglerne præciseres, at det er en betingelse for at modtage ressource-

forløbsydelse, at personen deltager i de aktiviteter, der er aftalt i indsatsplanen og

Min Plan. Derved vil der være hjemmel til at sanktionere personer, der f.eks. delta-

ger i behandlingsforløb m.v. men udebliver eller har stort fravær herfra.

Kommentar:

Det indgår ikke i aftalen om en forenkling af beskæftigelsesindsatsen, at der skal

ændringer af reglerne om ressourceforløbsydelse, som foreslået af Aalborg Kom-

mune.

2.1.2.8. Fradrag i ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb og res-

sourceforløb

F&P bemærker, at lovforslaget ikke ændrer på modregningsreglerne. F&P finder

det ulogisk og vilkårligt, at fx udbetaling af godtgørelse til statsansatte med PTSD

ikke skal modregnes, mens udbetaling af invalidesum til en privatansat med PTSD

skal modregnes.

F&P foreslår derfor, at udbetaling fra arbejdsgiveradministrerede pensionsordnin-

ger undtages fra modregningen. Det kan ske ved at ændre § 14, stk. 4, i lov om

aktiv socialpolitik, således, at der også ses bort fra erstatning for tab af erhvervsev-

ne, der udbetales som følge af personskade i forhold til en arbejdsgiveradministre-

ret pensionsordning, der giver ret til udbetaling ved nedsættelse af erhvervsevnen.

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Det er desuden et problem, at sygdomsramte borgere bliver udsat for en krone-for-

krone modregning af ressourceforløbsydelsen, når de modtager udbetalinger fra tab

af erhvervsevne forsikringer tegnet af pensionsselskaberne.

F&P vurderer, at modregningsreglerne skaber en økonomisk uvished, som modvir-

ker fastholdelsen på arbejdsmarkedet. F&P foreslår, at modregningen bliver sænket

fra 100 pct. til 30 pct. for ressourceforløbsydelsesmodtagere.

Kommentar:

Det indgår ikke i aftalen om en forenkling af beskæftigelsesindsats, at der skal

ændres på reglerne om modregning (fradrag) i ressourceforløbsydelsen eller at

ændre på bestemmelserne i § 14 i lov om aktiv socialpolitik om, hvilke indtægter,

som ikke medfører fradrag i kontanthjælp, ressourceforløbsydelse m.v.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer.

2.1.2.9. Revalidering

I forbindelse med forslaget til § 70, stk. 2 i lov om aktiv socialpolitik, om, at reva-

lideringen skal ske i overensstemmelse med de tilbud, som er afgivet, og som

fremgår af »Min Plan« eller en helhedsorienteret plan som forudsætning for, at

revalidenden kan modtage hjælp under revalideringen, anfører Aalborg Kommune,

at det fremgår af stk. 2, at det er en betingelse, at revalidendens mulighed for opta-

gelse på en uddannelse og for endelig erhvervsmæssig placering fremgår af den

helhedsorienterede plan. Samme krav stilles ikke til udfærdigelsen af Min Plan.

Med henvisning til regelforenkling foreslås det, at kravene til indholdet i Min Plan

og den helhedsorienterede plan er ens, når det gælder revalidendens mulighed for

optagelse på en uddannelse og endelig erhvervsmæssig placering, således kravet

også kommer til at fremgå, såfremt revalidenden får min plan.

Kommentar:

Aalborg Kommunes bemærkning har givet anledning til præcisering af forslaget til

§ 70, stk. 2. i lov om aktiv socialpolitik, hvorefter § 70, stk. 2, 2. pkt. udgår.

2.1.2.10. Revurdering af modtagere på ledighedsydelse

KL har bemærket, at det på baggrund af erfaringer i frikommunerne vil være hen-

sigtsmæssigt i regelforenklingen at give mulighed for at videreføre frikommunefor-

søget om løbende vurderinger af berettigelsen til fleksjob. En løbende revurdering i

forbindelse med kontakt til den ledige er administrativt langt enklere og sparer

ressourcer samtidig med, at det understøtter fokus på progression og udnyttelse af

arbejdsevnen hos borgeren.

Kommentar:

Det er ikke en del af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats at ændre på

reglerne om revurderinger efter § 74 c i lov om aktiv socialpolitik.

Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer.

2.1.2.11. Øvrige bemærkninger

Aalborg kommune skriver, at § 19, stk. 3, i forslag til lov om en aktiv beskæftigel-

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

sesindsats, indholdsmæssigt er enslydende med den nugældende bestemmelse. Det

må derfor være en fejl, at udkast til lovforslaget ikke indeholder en konsekvensæn-

dring til at ophæve § 8 a, stk. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik (LAS). Det bety-

der, at LAS § 38, stk. 1 ved ny lovgivning skal henvise til LAB § 19, stk. 3 i stedet

for til nuværende LAS § 8 a, stk. 1 og 2.

Kommentar:

Bemærkningen vedrører eventuelle ændringer i konsekvenslovforslaget, hvori der

indgår ændringer af lov om aktiv socialpolitik (LAS).

I lighed med i dag vil § 8 a, stk. 1 og 2, fortsat skulle fremgå af lov om aktiv social-

politik, da de fastsætter de betingelser, som en person er omfattet af for at være

berettiget til hjælpen. Samtidigt er der i § 8 a, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik en

henvisning til integrationslovens § 26, stk. 2.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

2.1.3. § 3: Lov om sygedagpenge

2.1.3.1. Kontaktforløb

KL foreslår, at reglerne om sygedagpengemodtageres kontaktforløb overføres fra

sygedagpengeloven til LAB-loven, da reglerne er harmoniseret med de øvrige mål-

grupper.

Kommentar:

Det bemærkes, at reglerne om visitation af sygedagpengemodtagere, afholdelse af

opfølgningssamtaler, herunder første opfølgningssamtale inden for 8 uger, samt

reglerne om standby-ordning mv. følger af sygedagpengeloven. Det vurderes der-

for ikke hensigtsmæssigt at tage reglerne om kontaktforløbet ud af sygedagpenge-

loven.

Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

F&P skriver, at usikkerhed om den sygemeldtes økonomiske situation kan gøre det

vanskeligt for den enkelte at have fokus på at blive rask. F&P foreslår, at der i lov-

forslagets beskrivelse af den sygemeldtes kontakt med jobcenteret fremgår, at job-

centeret forpligtes til at orientere den sygemeldte mundtligt om, at den sygemeldte

bør kontakte sit forsikrings- og pensionsselskab for at høre, om der er økonomisk

hjælp at hente dér også.

Kommentar:

Forslaget ligger uden for aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats.

Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

Aalborg Kommune bemærker, at sygemeldte, der er visteret til kategori 2 og 3,

efter den første opfølgningssamtale digitalt selv skal booke samtaler. Kommunen

bemærker, at manglende selvbooking eller deltagelse i selvbookede samtaler ikke

har økonomiske konsekvenser for den sygemeldte i lighed med manglende medvir-

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

ken ved kommunens opfølgning, jf. § 21 i sygedagpengeloven. Kommunen fore-

slår, at der i § 21 tilføjes, at retten til sygedagpenge også bortfalder ved manglende

selvbooking samt deltagelse i selvbookede samtaler.

Kommentar:

Det fremgår af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, at selvbooking frem-

over bliver obligatorisk for jobparate kontanthjælpsmodtagere, jobparate modta-

gere af integrationsydelse, som ikke er omfattet af integrationsprogrammet, syge-

dagpengemodtagere samt sygemeldte i jobafklaringsforløb. Reglerne gælder alle-

rede på dagpengeområdet. Hvis borgeren ikke booker inden for en fastsat frist, får

det betydning for borgerens ydelse.

Reglerne for sanktionering på sygedagpengeområdet indeholder kun begrænset

mulighed for at punktsanktionere på ydelsen for enkelte dage. Dette betyder, at

hvis en sygedagpengemodtager undlader at selvbooke inden for fastsat frist, vil

denne under visse omstændigheder kunne miste retten til sygedagpenge resten af

sit sygeforløb. Dette i modsætning til de øvrige målgrupper, der vil få foretaget

fradrag i hjælpen for de dage, der går fra personen skulle have booket jobsamtalen

digitalt, og indtil personen digitalt har booket en jobsamtale, eller til personen har

genoprettet kontakten med jobcenteret med mindre personen har en rimelig grund

til ikke at have overholdt fristen. Dertil kommer, at hvis en sygedagpengemodtager

modtager løn under sygefraværet, vil dennes arbejdsgiver miste sygedagpengerefu-

sion. Arbejdsgiverens ret til refusion er betinget af, at den sygemeldte opfylder

betingelserne for udbetaling af sygedagpenge fra kommunen, herunder bl.a. delta-

ger i kommunens opfølgning.

Dette er baggrunden for, at det er foreslået, at det ikke skal have ydelsesmæssige

konsekvenser for retten til sygedagpenge, hvis en sygedagpengemodtagers udlader

at selvbooke inden for fristen. I stedet skal jobcentret indkalde til opfølgningssam-

tale.

Bemærkninger giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

2.1.3.2. CV-oplysninger

Aalborg Kommune foreslår, at den foreslåede

§ 13 b, stk. 8,

i sygedagpengeloven

ændres så det tilføjes, at det er sygemeldte, der ikke er i beskæftigelse eller selv-

stændige, som er omfattet af reglerne i kapitel 6 i lov om en aktiv beskæftigelses-

indsats om registrering af cv-oplysninger på Jobnet. Baggrunden herfor er, at kapi-

tel 6 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats bl.a. omhandler sygedagpengemodta-

gere, der ikke er i et ansættelsesforhold eller driver selvstændig virksomhed.

Kommentar:

Det er præciseres i lovforslaget, at sygemeldte, der ikke er i et ansættelsesforhold

eller driver selvstændig virksomhed, er omfattet af reglerne i kapitel 6 i lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats om registrering af cv-oplysninger på Jobnet.

Bemærkningerne har givet anledning til en ændring af § 13 b, stk. 6, i lov om syge-

dagpenge.

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

2.1.3.3. Øvrige bemærkninger

Aalborg Kommune har en række forslag til indholdsmæssige ændringer i sygedag-

pengeloven, herunder i forhold til reglerne om lægeattest til brug for første opfølg-

ningssamtale, opfølgningsform samt om forlængelse af sygedagpenge.

Kommentar:

Det er ikke en del af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats at ændre på

reglerne om anvendelse af lægeattest til brug for første opfølgningssamtale, op-

følgningsform eller forlængelse af sygedagpenge.

Bemærkningerne har derfor ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

2.1.5. § 16

–

lov om frikommunenetværk

KL finder det positivt, at frikommunerne kan fortsætte med at udføre de igangvæ-

rende forsøg.

Jammerbugt Kommune bemærker, at ændringerne i lov om frikommunenetværk

generelt skal tage højde for de nye målgrupper i lov om en aktiv beskæftigelsesind-

sats.

Kommentar:

Med ændringerne i lov om frikommunenetværk bringes henvisningerne i overens-

stemmelse med ændringerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

2.1.6. § 26: Lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven)

2.1.6.1. Uddannelsespålæg

KL bemærker vedrørende integrationsloven, at harmonisering af reglerne om mu-

lighed for at tilbyde studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse for unge

bør give anledning til også at harmonisere reglerne om uddannelsespålæg (INL §

16 a). KL foreslår herefter, at aldersgrænsen for at kunne få et pålæg om at tage en

uddannelse i integrationsloven også bør omfatte unge under 30 år fremfor som nu

25 år.

Kommentar:

Det bemærkes hertil, at der i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats sondres mellem

dagpengemodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere. Dagpengemodtagere, som

er under 25 år, skal i visse tilfælde have uddannelsespålæg, medens uddannelses-

hjælpsmodtagere (som pr. definition er under 30 og uden erhvervskompetencegi-

vende uddannelse) skal have et uddannelsespålæg. Reglerne i forslaget til lov om

en aktiv beskæftigelsesindsats vedr. rammerne for et uddannelsespålæg er en vide-

reførelse af gældende ret. Der er vedrørende integrationslovens bestemmelse i § 16

a om uddannelsespålæg tilsvarende lagt op til en videreførelse af de gældende

regler med en aldersgrænse på 25 år, idet udgangspunktet for indsatsen efter inte-

grationsloven er et entydigt fokus på job og virksomhedsrettet indsats.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer.

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

2.1.6.2. Selvbooking

Hillerød Kommune bemærker, at samtaler med integrationsydelsesmodtagere i

integrationsprogrammet i udstrakt grad vil være betinget af deltagelse af en tolk, og

at der på grund af sproglige, og it-mæssige udfordringer, vil være et behov for, at

jobkonsulenterne løbende vejleder borgere i, hvordan de foretager selvbooking.

Kommentar:

Baggrunden for de foreslåede regler om, at jobparate udlændinge selv skal booke

samtaler digitalt er, at der ønskes en ensretning med det samtidigt fremsatte for-

slag om lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det bemærkes videre, at der efter den gældende lov og efter lovforslaget er mulig-

hed for, at jobcenteret kan beslutte, at udlændingen undtages fra kravet om at

booke jobsamtaler digitalt, hvis udlændingens sproglige og it-mæssige forudsæt-

ninger ikke er tilstrækkelige til, at udlændingen kan opfylde kravene. Hvis en ud-

lænding undtages fra kravet om selvbooking, vil udlændingen blive indkaldt til

samtaler med jobcenteret af jobcenteret, i overensstemmelse med situationen efter

gældende ret før lovforslaget.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer.

2.1.6.3. Kontaktforløb

Aalborg Kommune bemærker vedrørende integrationsloven, at der ikke i lovbe-

mærkningerne er taget højde for de borgere, som er omfattet af integrationspro-

grammet og ikke modtager ydelser (gensidigt forsørgede), der ikke er beskrevet i

forhold til kontaktforløb. De bør medtages i loven, således at det tydeligt fremgår,

hvor ofte og hvor mange kontaktforløbssamtaler lovgiver mener, der skal afholdes

for borgere, der er selvforsørgede via ægtefælle.

Kommentar:

Det følger af integrationsloven, at der for alle udlændinge skal udarbejdes et inte-

grationsprogram (fra 1. juli 2019 et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller

introduktionsprogram), som skal indgå i en kontrakt.

For flygtninge og familiesammenførte udlændinge, der ikke er berettiget til at mod-

tage integrationsydelse, omfatter integrationsprogrammet danskuddannelse og

beskæftigelsesrettede tilbud, hvis de pågældende er berettiget til og ønsker at mod-

tage sådanne. Efter integrationsloven har kommunen pligt til at følge op på inte-

grationskontrakten, og der er i udkastet til lovforslaget lagt op til, at opfølgning

skal finde sted mindst fire gange inden for 6 kalendermåneder.

Udlændinge- og Integrationsministeriet vurderer imidlertid, at der for udlændinge,

som ikke modtager integrationsydelse eller andre ydelser, ikke er samme behov for

i lovgivningen at opstille særskilte krav til kadencen for opfølgningen i de første 6

måneder. På den baggrund vil Udlændinge- og Integrationsministeriet derfor ju-

stere lovforslaget, så det præciseres, at for udlændinge, der er omfattet af integra-

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

tionslovens § 16, stk. 3, og ikke modtager integrationsydelse, skal opfølgning på

integrationskontrakten ske efter behov.

Bemærkningerne giver anledning til justering af lovforslaget.

2.2. Satspuljeaftalen for 2019 på beskæftigelsesområdet

2.2.1 Generelle bemærkninger

2.2.1.1. Smidigere overgange mellem sektorer

AC, KL, DH og Ergoterapeutforeningen er positive over for forslaget om smidige-

re overgange mellem sektorer.

DH hilser sagsbehandlingsfristen i forbindelse med smidigere overgange velkom-

men og opfordrer til, at man i den forbindelse sikrer, at man har de rette værktøjer

til at monitorere, hvordan sagsbehandlingstiderne udvikler sig. DH mener, at man

så vidt muligt bør monitorere tiden mellem afgørelse og endelig levering af hjæl-

pemidler. Samtidig finder DH, at sagsbehandlingsfristen bør omfatte ansøgninger

om personlig assistance.

DH hilser ligeledes muligheden for at beholde hjælpemidler i op til tre måneder

velkommen, men er bekymrede for, om tre måneder er tilstrækkeligt, og finder at

der er behov for at sikre, at dimittender og ledige med handicap kan få mulighed

for at have hjælpemidler til jobsøgningen efter tre måneder, også når de ikke er i

tilbud.

Kommentar:

Der er i satspuljeaftalen afsat midler til en analyse af sagsbehandlingstider 1 år

efter, at lovgivningen er trådt i kraft.

Forslaget om udvidelse af muligheden for at beholde hjælpemidler ligger uden for

aftalen om udmøntning af satspuljeaftalen for 2019 på beskæftigelsesområdet.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer.

2.2.2. § 6: Lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

2.2.2.1. Ingen aldersgrænse for hjælpemidler til job

AC finder det positivt, at hjælpemidler flyttes til de handicapkompenserende ord-

ninger, da dette vil skabe bedre overblik over reglerne for personer med handicap.

DH har lignende bemærkninger og finder desuden, at det vil bidrage til at skabe

større synlighed omkring de kompenserende ordninger.

anbefaler at ændre navnet på ”Lov om Kompensation til handicappede i er-

hverv” til ”Lov om Kompensation til mennesker med handicap i erhverv”.

Kommentar:

Anbefalingen vil indgå i overvejelserne i forbindelse med en mulig kommende gen-

nemskrivning af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer.

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

2.2.2.2. Hjælpemidler generelt

AC er positive over for forslaget om, at fjerne aldersgrænsen for hjælpemidler.

DH, Ergoterapeutforeningen og Ældresagen har lignende bemærkninger.

DH bemærker i den forbindelse, at også aldersgrænsen for fleksjob bør fjernes.

Kommentar:

Det er ikke en del af aftalen om udmøntning af satspuljen for 2019 på beskæftigel-

sesområdet at ændre på reglerne om aldersgrænsen for fleksjob.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer.

DA mener, at det er arbejdstageren, der skal søge om en handicapkompenserende

ordning i form af hjælpemidler, herunder mindre arbejdspladsindretninger og per-

sonlig assistance.

Kommentar:

De gældende regler fortolkes således, at mindre arbejdspladsindretninger bevilges

til borgeren. Beskæftigelsesministeriet antager, at mindre arbejdspladsindretnin-

ger oftest installeres på virksomheden, og det kræver derfor, at virksomheden er

indstillet på, at der foretages mindre indretninger af arbejdspladsen.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at der er behov for at tydeliggøre dette

i loven. Dette er derfor tydeliggjort i lovforsalget forud for, at forslaget blev sendt i

ekstern høring.

Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer.

DA bemærker, at det bør sikres, at tilskud til mindre arbejdspladsindretninger ikke

bliver at betragte som statsstøtte, herunder at det undgås, at tilskud til virksomheder

af den foreslåede karakter ydes inden for rammerne af de minimis-bestemmelserne.

Kommentar:

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at tilskuddet ikke falder ind under

ulovligt statsstøtte eller de minimis bestemmelserne.

AC erfarer, at der er stor forskel på jobcentrenes evne til at håndtere hjælpemidler,

og at der mangler viden blandt jobcentermedarbejdere, personer med handicap og

virksomheder om hjælpemidler. AC ser derfor gerne, at organiseringen af området

styrkes, og at faglige kompetencer om hjælpemidler inddrages i det videre arbejde.

DH udtrykker bekymring for, om samlingen af bestemmelser omkring tildeling af

hjælpemidler i fælles lovgivning vil skabe usikkerhed om praksis i jobcentrene i

forhold, om hjælpemidlet ligger ud over, hvad en arbejdsgiver forventes at afholde,

og ikke må være sædvanligt forekommende på arbejdspladsen. DH ønsker tydeli-

gere vejledning på området.

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Ergoterapeutforeningen bemærker, at der er behov for at styrke viden og kompe-

tencer på hjælpemiddelområdet både i kommunerne og blandt borgere og virksom-

heder.

Kommentar:

I forbindelse med aftale om udmøntning af satspuljen for 2019 på beskæftigelses-

området er det aftalt, at der laves en juridisk vejledning om hjælpemidler i beskæf-

tigelsessystemet. Vejledningen vil kunne bidrage til at øge viden om hjælpemidler

på beskæftigelsesområdet for både jobcentermedarbejderen, personen med handi-

cap og virksomhederne.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

KL bemærker, at der generelt vil være afgrænsningsproblemer, og at der mangler

præcisering omkring, hvornår en borger med nedsat arbejdsevne vurderes som

handicappet.

Aalborg kommune bemærker om målgruppen i loven, at der ikke er en nærmere

definition af målgruppen. Med overflyttelsen af nyuddannede med handicaps (nu-

værende § 2.8 i LAB) og personer ansat i fleksjob, er det blevet vanskeligt at skel-

ne, hvornår bestemmelserne i lov om kompensation til handicappede i erhverv skal

bruges frem for bestemmelserne i LAB. Dette også, selvom det fremgår, at kom-

pensationsloven går forud. Aalborg kommune påpeger, at der er behov for en be-

skrivelse af målgruppen for denne lov.

KL bemærker, at der fremadrettet vil være regler for hjælpemidler i begge lovgiv-

ninger, hvilket kan give udfordringer, hvis det ikke fremgår klart af loven, hvilken

lov der har forrang.

Kommentar:

Der findes ikke nogle nærmere definition af handicap, men det er afgørende om

den pågældende har en funktionsnedsættelse af fysisk, mental eller psykisk karakter

som i samspil med forskellige barrierer, kan hindre medarbejderen i at deltage i

arbejdslivet på lige fod med andre medarbejdere, og funktionsnedsættelsen er af

lang varighed.

Det fremgår fx af lovforslaget til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 174 stk. 1,

at for at der kan gives hjælpemidler efter denne lov, så må hjælp efter anden lov-

givning ikke være tilstrækkelig til at kompensere for personens begrænsninger i

arbejdsevnen. Dermed vil lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for målgruppen

være subsidiær i forhold til lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

KL og DA bemærker, at det bør afklares, hvem der har ansvar for vedligeholdelse

m.v. af hjælpemidlet, hvis bevillingen gives til en virksomhed i form af mindre

arbejdspladsindretninger.

Kommentar:

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at der ikke er fast nærmere regler om vedlige-

holdelse af hjælpemidler. Det er Beskæftigelsesministeriet vurdering, at borgeren

almindeligvist i fornødent omfang bør vedligeholde bevilgede uddannelsesmateria-

ler og arbejdsredskaber. Det er endvidere Beskæftigelsesministeriets vurdering, at

virksomheden almindeligvis bør vedligeholde mindre arbejdspladsindretninger

som led i den generelle drift af virksomheden.

Hvis der er tale om, at hjælpemidlet ikke er funktionsdygtigt og dermed ikke opfyl-

der formålet med hjælpemidlet, kan borgeren hhv. virksomheden tage kontakt til

jobcenteret.

Med lovforslaget ændres der ikke på dette.

KL bemærker, at det bør præciseres, hvem et hjælpemiddel udlånes til, herunder

om det udlånes til borgeren, virksomheden eller uddannelsesinstitutionen?

Kommentar:

Et hjælpemiddel kan udlånes til den person, som tilskuddet til hjælpemidlet kan

bevilges til. Det vil sige, at uddannelsesmaterialer og arbejdsredskaber udlånes til

borgeren og hjælpemidler i form af mindre arbejdspladsindretninger udlånes til

virksomheden, i det omfang det er muligt, at udlåne en arbejdspladsindretning.

2.2.2.3. Personlig assistance

DA og Lederne bemærker, at det fremgår af lovforslagets § 6, at personlig assi-

stance kan ydes i forbindelse med tilbud om virksomhedspraktik, løntilskud, nytte-

indsats og vejledning og opkvalificering i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Som bestemmelsen er udformet ser det ud til, at brug af personlig assistance ikke

kan anvendes i forbindelse med f.eks. tilbud om voksenlærlingeforløb (§ 154) og

opkvalificering i forbindelse med ansættelse (opkvalificeringsjob efter § 161).

Det vil efter

DA’s

og Ledernes vurdering være en forenkling af reglerne, at adgang

til at bruge personlig assistance omfatter alle virksomhedsrettede aktive tilbud til

ledige, som ydes efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats.

Kommentar:

Undervisningsministeriet har oplyst, at tilskud til specialpædagogisk støtte i form

af personlig assistance i henhold til lovgivningen om den pågældende uddannelse

eller om specialpædagogisk støtte til deltagelse i den pågældende uddannelse også

omfatter specialpædagogiske støtte, der ydes under praktikophold, når eleven er

indskrevet på fx en erhvervsuddannelse. Voksenlærlingeordningen er henvendt til

borgere, der ønsker at tage en erhvervsuddannelse. Det vil sige, at der evt. vil kun-

ne bevilges støtte til personlig assistance efter Undervisningsministeriets regler.

Det er allerede muligt efter de gældende regler i lov om kompensation til handi-

cappede i erhverv m.v. at bevilge personlig assistance til personer, der i forbindel-

se med ansættelse uden løntilskud får tilskud til opkvalificering, medmindre den

pågældende er berettiget til specialpædagogisk støtte i form af personlig assistance

i henhold til lovgivningen om den pågældende uddannelse eller om specialpæda-

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

gogisk støtte til deltagelse i den pågældende uddannelse. Der henvises til lov om

kompensation til handicappede i erhverv m.v. § 14. Lovforslaget ændrer ikke på

muligheden for at bevilge personlig assistance til opkvalificering i forbindelse med

ansættelse.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

Københavns Professionshøjskole bemærker, at tegnsprogs- og/eller skrivetolkning

ikke fremgår af lovforslaget i de paragraffer, der omtaler hjælpemidler.

Kommentar:

I lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. er der fastsat regler om

bevilling af tilskud til personlig assistance, herunder tegnsprogstolkning.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer.

Aalborg kommune bemærker til § 4, at personlig assistance flyttes fra LAB § 76 til

kompensationsloven, og at der er behov for en præcisering af, hvem der er part i

sagen, og hvem der derfor er den bevillingsberettigede. Aalborg kommune påpe-

ger, at der hersker usikkerhed omkring det i praksis. Da det har stor betydning for

klageretten, er der behov for at få dette præciseret.

Kommentar:

Klage over afgørelser om personlig assistance kan indbringes af den, som afgørel-

sen vedrører. Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at personen, der tildeles

personlig assistance, kan klage over bevillingen, og at virksomheden kan klage

over tilskuddet.

Det er præciseret i bemærkningerne til forslaget.

2.2.2.4. Digitalisering

Ergoterapeutforeningen bemærker vedrørende VITAS, at det er positivt, at man

forsøger at gøre det mere gennemskueligt for virksomhederne, hvordan ansatte kan

få støtte til hjælpemidler. Det er imidlertid vigtigt, at der i den digitale understøttel-

se tages højde for, at der skal laves en faglig vurdering af behovet for hjælpemidlet,

og at der skal være en faglig vejledning i, hvordan hjælpemidlet bedst anvendes.

Kommentar:

Beskæftigelsesministeriet er enigt i, at der altid bør foretages en faglig vurdering

af behovet for hjælpemidler, uanset om der ansøges om hjælpemidlet digitalt via

VITAS eller via en papirbaseret blanket.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer.

2.2.2.5. Underretninger

Datatilsynet bemærker, at det fremgår i afsnit 3.1.3. i de almindelige bemærknin-

ger, at underretningen fra jobcentret til arbejdsløshedskassen ikke vil indeholde

oplysninger om, at der er tale om en person med handicap, der ansættes, men hvis

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

løntilskudsperioden rækker ud over personens dagpengeperiode vil arbejdsløsheds-

kassen kunne udlede, at der er tale om løntilskud efter § 15 i lov om kompensation

til handicappede i erhverv m.v.

Datatilsynet bemærker, at det er tilsynets umiddelbare vurdering, at der vil være

tale om følsomme personoplysninger, hvis arbejdsløshedskassen ud fra det oplyste

kan udlede, at der er tale om løntilskud efter § 15 i lov om kompensation til handi-

cappede i erhverv mv. Således vil arbejdsløshedskassen ud fra det oplyste kunne

udlede, at den registrerede er handicappet, hvilket er at anse for en følsom person-

oplysning.

Datatilsynet henstiller derfor, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i

bemærkningerne forholder sig til, hvorvidt der i dette tilfælde kan ske videregivelse

i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven,

og i givet fald med hvilken hjemmel dette kan finde sted.

Kommentar:

Behandlingsgrundlaget er præciseret i de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.3.

Behandlingen af oplysninger om helbred er omfattet af databeskyttelsesforordnin-

gens artikel 9 om behandlingen af særlige kategorier af personoplysninger.

Det vurderes, at behandlingen og videregivelsen af oplysninger vil kunne ske i

medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra f, hvorefter behand-

ling kan ske, hvis den er nødvendig, for at retskrav kan fastlægges, gøres gældende

eller forsvares, eller når domstole handler i deres egenskab af domstol.

Underretninger om tilskudsperioder, der rækker ud over personens ret til dagpen-

ge, vil derfor skulle ske inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens arti-

kel 9, stk. 2, litra f.

Det vurderes endvidere, at behandlingen kan ske i overensstemmelse med databe-

skyttelseslovens § 7, stk. 1, hvorefter forbuddet mod behandling af følsomme per-

sonoplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, ikke

gælder i tilfælde, hvor betingelserne for behandling af personoplysninger i databe-

skyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra a, c, d, e eller f, er opfyldt.

Ved underretninger om tilskudsperioder, der ikke rækker ud over perioden, hvor

personen har ret til dagpenge, kan det ikke ud af tilskudsperiodens længde udledes,

at personen har et handicap, og underretningen vil kunne ske efter reglerne i data-

beskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e.

2.2.2.6. Ikrafttræden

KL bemærker, at det fremgår af ikrafttrædelsesbestemmelserne, at § 15 i lov om

kompensation til handicappede i erhverv m.v. først træder i kraft den 1. januar

2020. Det betyder, at løntilskud ved ansættelse af nyuddannede personer med et

handicap udelukkende er omfattet af de regler, som fremgår af lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats § 66, og de nyuddannede personer med handicap ikke frem-

L 210 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Hørringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

går som en særskilt målgruppe. Nyuddannede handicappede mister hermed en ret-

tighed, de har på nuværende tidspunkt efter den gældende lovgivning.

Kommentar:

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at i det udkast, der var i ekstern høring, var

det § 15

og ikke § 15 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., der

først ville træde i kraft 1. januar 2020.

Det bemærkes, at i lyset af høringssvarene til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

udskydes ikrafttrædelsen (herunder af den foreslåede § 15) til 1. januar 2020.

Bemærkningerne har givet anledning til ændringer i bemærkningerne til lovforsla-

get.

2.3. Øvrige bemærkninger til lovforslaget

2.3.1. Persondatabeskyttelse

Datatilsynet forudsætter, at databeskyttelsesforordningens og databeskyttelseslo-

vens bestemmelser vil blive iagttaget i forbindelse med behandlinger af personop-

lysninger, der sker som følge af LAB og konsekvenslovforslaget.

Kommentar:

Det er, som det fremgår af lovforslaget, vurderingen, at den behandling af person-

oplysninger, der sker som følge af LAB og konsekvenslovforslaget, kan ske i over-

ensstemmelse med databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer.