Udvalget ønsker med høringen at belyse de aktuelle
udfordringer med private og erhvervsmæssige
lånemuligheder i landdistrikterne og at få viden om,
hvorvidt der på trods af forskellige statslige tiltag fortsat
er udfordringer med at optage lån for private og erhverv i
landdistrikterne. Høringen vil fokusere på de
udfordringer som f.eks. borgere, virksomheder og dagligvarebutikker
står over for mhp. at identificere barrierer og diskutere
mulige løsninger. Hvilke udfordringer og hindringer
møder borgere og virksomheder, når de forsøger
at optage lån eller opnå finansiering i
landdistrikterne, og hvad skal der til for at komme udfordringerne
til livs?
Programmet kan ses her.
Høringen er åben for alle, men tilmelding er
nødvendig (også for pressen). Hvis du ønsker at
deltage som tilhører, kan du
tilmelde dig her senest dagen før kl. 12.00.
Gæster i Folketinget skal beregne ekstra tid til
registrering i besøgsindgangen på grund af
sikkerhedstjek. Det anbefales derfor at møde op cirka en
halv time før høringen starter. Det er tilladt at
optage lyd og billeder under høringen, så længe
det ikke forstyrrer afviklingen.
Høringen tv-optages og vil blive vist live på
Folketingets hjemmeside, hvor den også kan ses
efterfølgende under "TV fra Folketinget". Desuden vises
høringen forskudt på Folketingets tv-kanal.