Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 173
Offentligt
2043304_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
9. april 2019
Strafferetskontoret
Freia Kirkeskov-Hansen
2019-0037-0061
1061911
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 4 vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven (Forbud til dømte seksualforbrydere) (L 173), som
Folketingets Retsudvalg har stillet justitsministeren den 20. marts 2019.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Bramsen (S).
Søren Pape Poulsen
/
Susanne Lehrer
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 173 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om henvendelsen af 22/3-19 fra Institut for Menneskerettigheder om forbud til dømte seksualforbrydere, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 4 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven (Forbud til dømte seksualforbrydere) (L
173):
”Vil ministeren kommentere forslaget om fornyet domstolsprø-
velse af de forbud, der er givet før lovens ikrafttræden, da disse
forbud bliver omfattet af de foreslåede nye regler, selv om det
tilsyn der foreslås ikke er indgået i domstolenes vurdering af for-
bud, der er idømt før lovens ikrafttræden, jf. høringssvaret fra
Institut for Menneskerettigheder?”
Svar:
Med lovforslaget foreslås det bl.a., at straffen for overtrædelse af forbud
skærpes, jf. den foreslåede ændring af straffelovens § 236, stk. 7, og at po-
litiet skal føre tilsyn med dømte seksualforbryderes overholdelse af forbud,
jf. de foreslåede bestemmelser i straffelovens § 236, stk. 8-12. Disse æn-
dringer vil også finde anvendelse på forbud, der er givet før lovens ikraft-
træden.
Lovforslaget ændrer ikke ved, at forbuddet, herunder dets varighed, ikke må
stå i misforhold til den herved forvoldte forstyrrelse af den pågældendes for-
hold, hensynet til dem, som forbuddet skal beskytte, og karakteren af det be-
gåede forhold, jf. straffelovens § 236, stk. 5. Bestemmelsen udtrykker et al-
mindeligt proportionalitetsprincip.
Det er Justitsministeriets opfattelse, at de foreslåede regler om bl.a. tilsyn
med dømtes overholdelse af forbud ikke indebærer en sådan forstyrrelse af
den dømtes forhold, at forbuddet alene af den grund kan anses for dispro-
portionalt. Det bemærkes i den forbindelse, at det følger af lovforslaget, at
tilsynet skal udføres så skånsomt som omstændighederne tillader, og at gen-
nemførelsen af tilsynet skal stå i rimeligt forhold til tilsynets formål, jf. den
foreslåede bestemmelse i straffelovens § 236, stk. 9.
På den baggrund er det Justitsministeriets vurdering, at de foreslåede regler
om bl.a. tilsyn ikke vil have betydning for, i hvilke tilfælde dømte seksual-
forbrydere vil kunne meddeles forbud.
Justitsministeriet finder derfor ikke, at der er anledning til at undergive for-
bud, der er givet før lovens ikrafttræden, en fornyet domstolsprøvelse.
Justitsministeriet bemærker endelig, at den dømte, i de tilfælde hvor forbud
er givet indtil videre, efter 5 års forløb regnet fra endelig dom kan forlange,
2
L 173 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om henvendelsen af 22/3-19 fra Institut for Menneskerettigheder om forbud til dømte seksualforbrydere, til justitsministeren
at anklagemyndigheden indbringer spørgsmålet om forbuddets oprethol-
delse for retten, jf. straffelovens § 236, stk. 6, 1. pkt. Hvis retten finder, at
forbuddet helt eller delvis skal opretholdes, kan spørgsmålet på ny indbrin-
ges for retten efter 2 år, jf. straffelovens § 236, stk. 6, 2. pkt. Den dømte har
dermed mulighed for løbende at få prøvet forbuddet.
3