Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 173 Bilag 5
Offentligt
2044108_0001.png
Retsudvalget (REU), Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Danmark
WILDERS PLADS 8K
1403 KØBENHAVN K
TELEFON 3269 8888
MOBIL 4123 8861
[email protected]
MENNESKERET.DK
DOK. NR. 19/00864-5
L 173
FORSLAG TIL EN FORMULERING AF
BESTEMMELSE OM TILSYN
På baggrund af Institut for Menneskerettigheders foretræde for
Retsudvalget den 4. april 2019, har instituttet - efter anmodning fra
medlemmer af udvalget - udarbejdet et forslag til, hvordan man kunne
omformulere det nuværende forslag til et nyt stk. 8 i straffelovens §
236, så bestemmelsen i højere grad beskytter borgernes retssikkerhed.
Instituttet foreslår følgende formulering:
”Politiet fører tilsy
ed dø tes overholdelse af forbud
efter stk. 1. Politiet kan som led i tilsynets gennemførelse
foretage undersøgelse af den dømtes bolig og andre
lokaliteter, breve og andre papirer, samt andre genstande,
som den dømte råder over, hvis den dømte med rimelig
grund er mistænkt for ikke at overholde et forbud efter
stk. 1, og hvis der foreligger en retskendelse. Hvis
nødvendigt kan politiet medtage genstande med henblik
på u dersøgelse af deres i dhold.”
Indsættelse af et nyt
stk. 9: ”Såfre t tilsy ets øje ed ville
forspildes, hvis retskendelse skulle afventes, eller hvis der
foreligger et skriftligt samtykke fra den dømte, kan politiet
uden retskendelse foretage undersøgelser efter stk. 8.”
Forslaget er formuleret med inspiration fra retsplejelovens regler om
bl.a. ransagning, da det
som drøftet under foretrædet
er
paradoksalt, at den, der er fri for konkret mistænke om at have
overtrådt lovgivningen, har ringere retssikkerhed end mistænkte.
Efter retsplejeloven kan politiet gennemføre en ransagning, hvis en
person med rimelig grund er mistænkt for en lovovertrædelse, der er
undergivet offentlig påtale, og hvis ransagningen må antages at være af
væsentlig betydning for en efterforskning, jf. retsplejelovens § 794, stk.
1.
10. APRIL 2019
L 173 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 5: Henvendelse af 10/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om forslag til en formulering af tilsynsbestemmelsen
Hvis der under ransagningen findes skriftlige meddelelser eller
lignende, som stammer fra en person, der er udelukket fra at afgive
vidneforklaring i sagen, må der ikke foretages ransagning heraf, jf.
retsplejelovens § 794, stk. 3. Dette drejer sig, efter omstændighederne,
om præster, læger, forsvarere og andre advokater, retsmæglere,
patientrådgivere, samt redaktører og redaktionelle medarbejdere.
Hvis politiet gerne vil ransage en mistænkts boliger, husrum,
dokumenter, papirer og lignende, samt indholdet af aflåste genstande,
skal der indhentes en retskendelse, jf. retsplejelovens § 796, stk. 2. Der
er dog to tilfælde, hvor politiet ikke behøver at indhente en kendelse: 1)
hvis undersøgelsens øjemed ville forspildes, hvis man skulle afvente en
retskendelse, jf. stk. 3, og 2) hvis den mistænkte giver skriftligt
samtykke til, at politiet kan ransage dennes genstande, husrum m.v., jf.
stk. 5.
Hvis politiet under ransagningen får oplysninger om en
lovovertrædelse, der ikke har dannet og heller ikke kunne danne
grundlag for en ransagning (såkaldte tilfældighedsfund), kan politiet
anvende oplysningen som led i deres efterforskning af den pågældende
lovovertrædelse, men ikke som bevis i retten, jf. retsplejelovens § 800,
stk. 1.
Hvis L 173 bliver vedtaget i sin nuværende udformning, får en person,
der har fået et forbud efter straffelovens § 236, og som der ikke er
rimelig grund til at mistænke for strafbart forhold, en markant dårligere
retssikkerhedsmæssig beskyttelse end en person, der med rimelig
grund er mistænkt for at have begået en forbrydelse.
Hvis man skal foretage en undersøgelse af sidstnævntes hus m.v.,
gælder der nemlig både et mistankekrav, retskendelseskrav, og grænser
for hvilke genstande der må ransages og bruges som bevis.
Varigheden af det nye tilsyn blev drøftet under instituttets foretræde.
Efter instituttets opfattelse bør det tydeliggøres, at tilsynet ikke kan
have længere tidsmæssig udstrækning end forbuddet. Desuden bør
varigheden af tilsynet begrænses tidsmæssigt efter princippet om, at jo
mere lempelige betingelserne for at føre tilsyn er, jo kortere tid bør
tilsynet opretholdes.
Antallet af tilsyn pr. år kunne desuden med fordel begrænses til f.eks.
højst halvårlige tilsyn
afhængig igen af, hvor lempelige betingelserne
er.
Jeg vil afslutningsvis understrege, at det efter instituttets opfattelse er
meget betænkeligt, såfremt politiet - uden retskendelse og uden
konkret mistanke - får adgang til at undersøge borgernes boliger og
beslaglægge borgernes ejendom.
2/3
L 173 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 5: Henvendelse af 10/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om forslag til en formulering af tilsynsbestemmelsen
Jeg håber derfor, at Retsudvalget vil drage omsorg for, at borgernes
retssikkerhed ikke forringes ved at give politiet adgang til at foretage
tilfældige indgreb i borgernes privatliv.
Med venlig hilsen
Jonas Christoffersen
DIREKTØR
3/3