Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 173 Bilag 5
Offentligt
2044107_0001.png
TALEPAPIR
FORETRÆDE FOR REU VE DR. L 173 DEN 4. APRIL 2019
Det er klart anerkendelsesværdigt at forsøge at hindre nye overgreb
mod børn, men vi har nogle principielle betænkeligheder af
retssikkerhedsmæssig karakter.
RETSKENDELSE
For det første skal der efter lovforslaget ikke indhentes retskendelse,
før politiet - uanmeldt og på ethvert tidspunkt - kan gå ind i den
tidligere dømtes bolig og tage computer, telefon osv. med sig.
Det er fuldstændig grundlæggende i en retsstat, at husundersøgelser og
beslaglæggelser sker efter retskendelse, så hvorfor vil man ikke stille
det krav på det her område?
Det skyldes, at tilsynet er af forebyggende og kontrollerende karakter,
hvorfor der ikke er tale om et straffeprocessuelt indgreb, og derfor skal
der ikke indhentes retskendelse. Det kommer jeg tilbage til om lidt.
MISTANKEGRUNDLAG
For det andet skal der efter lovforslaget ikke være nogen mistanke om,
at den tidligere dømte har gjort noget, der giver anledning til en
husundersøgelse. Og det gælder vel at mærke efter et regelsæt, der
tillader indgreb i retten til privatliv hver 14. dag, dvs. 26 gange på ét år.
Det er en helt usædvanlig beføjelse til at underkaste borgerne et tilsyn
for at kontrollere, om et forbud er overtrådt eller om der er begået ny
kriminalitet.
Det betænkelige kan måske bedst forklares ved at minde om, at hvis
politiet får en anmeldelse eller i øvrigt har en konkret mistanke om, at
et strafbart forhold er begået, så skal politiet gå frem efter
retsplejelovens almindelige regler, hvor de almindelige
retssikkerhedsmæssige garantier gælder.
Det vil altså sige, at den, der rent faktisk kan kastes en mistanke mod,
får en bedre retsbeskyttelse, end den, der ikke er konkrete indikationer
på har gjort noget forkert.
4. APRIL 2019
DOK. NR. 19/00864-3
REF. ANCA
1/3
L 173 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 5: Henvendelse af 10/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om forslag til en formulering af tilsynsbestemmelsen
PROPORTIONALITET
For det tredje er grundbetingelsen for at pålægge et forbud lempet, da
der ikke længere kræves nærliggende fare for, at personen begår ny
lignende kriminalitet.
Flere vil derfor blive omfattet, og det øger naturligvis risikoen for, at
personer der ikke er dømt for grove seksualforbrydelser, får et forbud.
En 18-årig der har blottet sig over for to 14-årige kan i princippet blive
omfattet.
Forbud skal fremover også som udgangspunkt være uden
tidsbegrænsning. Der kommer til at gælde en formodning for at bruge
den meste indgribende foranstaltning i form af et tidsubegrænset
forbud i stedet for en formodning om, at bruge den mindst indgribende
i form af et tidsbegrænset forbud. Dette øger alt sammen risikoen for,
at der kommer til at laves uproportionale indgreb.
FORSLAG TIL ÆNDRINGE R
Vi foreslår derfor, at der foretages følgende ændringer i lovforslaget:
1) Politiet skal kun kunne gennemføre indgrebene, hvis der er
indhentet en retskendelse og hvis der mistanke om, at den
tidligere dømte ikke overholder sit forbud, medmindre
naturligvis øjemedet ville forspildes ved indhentelse af en
kendelse.
2) Forbud gives som udgangspunkt tidsbegrænset i f.eks. 1 til 5 år
under hensyn til f.eks. kriminalitetens alvor og
gentagelsesrisikoen.
AFSLUTNINGSVIS
Der er nok ingen, der har sympati for personer, der er dømt for pædofili
med videre, men netop derfor er der behov for at træde et skridt
tilbage og tænke sig om en ekstra gang.
Jeg er normalt ikke meget for at trække glidebane-kortet, men hvis
Folketinget i 2019 vedtager sådanne regler over for én gruppe
kriminelle, hvad er så argumentet for ikke at gentage succesen på andre
områder? Hvorfor ikke overføre reglerne til skattekontrollen? Eller
vold? Eller hvad ved jeg.
Kort sagt rejser lovforslaget et helt principielt spørgsmål om
retssikkerheden for alle borgere.
2/3
L 173 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 5: Henvendelse af 10/4-19 fra Institut for Menneskerettigheder om forslag til en formulering af tilsynsbestemmelsen
Vi opfordrer derfor Retsudvalget til på retsstatens vegne at vende
skråen og spørge: er det virkelig nødvendigt at vedtage så drastiske
regler for at kontrollere borgerne?
Tak for opmærksomheden.
3/3