L 171 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 171 Bilag 1
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

26. februar 2019

Databeskyttelseskontoret

Christian Birkmose Eri-

chsen

2017-790-0062

1007443

KOMMENTERET OVERSIGT

over

høringssvar om forslag til lov om ændring af retsplejeloven og lov om

tv-overvågning (Politiets overtagelse af tv-overvågning og udvidelse af

adgangen til tv-overvågning)

1. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 21. december 2018 til den 18.

januar 2019 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisatio-

ner mv.:

Advokatrådet, Akademikerne, Amnesty International, Andelsboligforenin-

gernes Fællesrepræsentation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, BL – Dan-

marks Almene Boliger, Brancheforeningen Dansk Luftfart, Copenhagen

Business School (CBS) – CBS LAW – Institut for Ledelse, Politik og Filo-

sofi, Danmarks Idræts-Forbund, Danmarks Jurist- og Økonomforbund,

Danmarks Lejerforeninger, Danmarks Tekniske Universitet – DTU Diplom

– Center for Diplomingeniøruddannelse, Dansk Arbejdsgiverforening,

Dansk Boldspil-Union, Dansk Byggeri, Dansk Detail, Dansk Erhverv,

Dansk Industri, Dansk IT, Dansk Journalistforbund, Dansk Taxi Råd, Dan-

ske Advokater, Danske Havne, Danske Rederier, Danske Regioner, Danske

Udlejere, Datatilsynet, De Samvirkende Købmænd, Den Danske Dommer-

forening, Det Kriminalpræventive Råd, Direktoratet for Kriminalforsorgen,

Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tjenestemandsforening,

Domstolsstyrelsen, Ejendomsforeningen Danmark, Erhvervslejernes

Landsorganisation, Finans Danmark, Finans og Leasing, Foreningen af Of-

fentlige Anklagere, Foreningen af Statsadvokater, Foreningen af Statsfor-

valtningsjurister, Foreningen Industriel Retsbeskyttelse, Funktionærernes

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 171 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

og Tjenestemændenes Fællesråd FTF, Færøernes Landsstyre, Grønlands

Selvstyre, Handelshøjskolen – Århus Universitet, HK, HORESTA, Højeste-

ret, Institut for Menneskerettigheder, IT-Branchen, IT-Politisk Forening, Ju-

stitia, KL, Københavns Universitet – Det Juridiske Fakultet, Landsforenin-

gen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen KRIM, Liberale Erhvervs Råd,

Politidirektørforeningen, Politiforbundet, PROSA, Retspolitisk Forening,

Rigsadvokaten, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsombudsmanden på

Færøerne, Rigspolitiet, Rådet for Digital Sikkerhed, samtlige byretter, samt-

lige kommuner, samtlige regioner, SikkerhedsBranchen, Syddansk Univer-

sitet – Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Sø- og Handelsretten, Trafik-

selskaberne i Danmark, Vestre Landsret, Østre Landsret, Aalborg Universi-

tet – Juridisk Institut – Det Samfundsfaglige Fakultet, Aarhus Retshjælp og

Aarhus Universitet – Juridisk Institut.

2. Høringssvarene

2.1. Indledning

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra

Advokatrådet, BL – Danmarks Almene Boliger, Dansk Arbejdsgiverfore-

ning, Dansk Boldspil-Union, Dansk Erhverv, Dansk Journalistforbund, Da-

tatilsynet, De Samvirkende Købmænd, Den Danske Dommerforening, Det

Kriminalpræventive Råd, Domstolsstyrelsen, Esbjerg Kommune, Finans

Danmark, Foreningen af Offentlige Anklagere, Institut for Menneskerettig-

heder, IT-Politisk Forening, KL, Politiforbundet, Region Midtjylland, Re-

gion Syddanmark, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rø-

dovre Kommune, samtlige byretter, SikkerhedsBranchen, Skanderborg

Kommune, Sø- og Handelsretten, Vestre Landsret og Østre Landsret.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringsvar. I

øvrigt er samtlige høringssvar vedlagt.

Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i

kursiv.

Advokatrådet, Dansk Boldspil-Union, Den danske Dommerforening,

Esbjerg Kommune, Foreningen af Offentlige Anklagere, Politiforbun-

det, Region Syddanmark, samtlige byretter, Skanderborg Kommune,

Sø- og Handelsretten, Vestre Landsret,

Østre Landsret

har ikke be-

mærkninger til lovudkastet.

L 171 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

2.2. Ændring af retsplejeloven

2.2.1. Generelt

Dansk Journalistforbund

opfordrer til, at mediernes kildebeskyttelse sik-

res i forbindelse med de foreslåede ændringer, f.eks. ved at indsætte en hen-

visning til retsplejelovens § 172 om kildebeskyttelse i den foreslåede be-

stemmelse i retsplejelovens § 791 e. Dansk Journalistforbund anerkender, at

det kan være et legitimt ønske fra regeringens og Folketingets side at ville

styrke forebyggelsen, efterforskningen og retsforfølgningen af strafbare for-

hold, men er generelt kritisk over for den forøgelse af adgangen til at over-

våge befolkningen, som lovforslaget er en del af.

Domstolsstyrelsen

vurderer, at antallet af nye sager om indgrebskendelser

vil være begrænset, og at merudgifterne derfor vil kunne afholdes inden for

domstolenes eksisterende økonomiske ramme.

Justitsministeriet har noteret sig høringssvarene. Justitsministeriet bemær-

ker, at der ikke med lovforslaget er tilsigtet ændringer af de almindelige

regler om kildebeskyttelse. Justitsministeriet har på den baggrund ikke fun-

det anledning til at indsætte en henvisning til retsplejelovens § 172.

2.2.2. Afgrænsning af bestemmelsen

IT-Politisk Forening

anerkender, at det i helt ekstraordinære situationer

kan være hensigtsmæssigt at give politiet en kortvarig adgang til tv-over-

vågning i et bestemt område. IT-Politisk Forening finder dog, at den fore-

slåede bestemmelse i retsplejelovens § 791 e ikke er tilstrækkeligt afgræn-

set til ekstraordinære situationer, og foreslår, at det f.eks. kræves, at der er

en umiddelbar og konkret fare for menneskers liv eller velfærd, eksempel-

vis i forbindelse med eftersøgning af en gerningsperson fra et terrorangreb

eller forebyggelse af en konkret terrortrussel. Det bør ikke være muligt at

bruge indgrebet i mere ukonkrete situationer som bandeskyderier i et om-

råde.

Rigsadvokaten

anfører, at begrebet ”betydelige samfundsværdier” i andre

bestemmelser i retsplejeloven omfatter yderligere lovovertrædelser af min-

dre alvorlig karakter end de lovovertrædelser, som udtrykkeligt er nævnt i

bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 791 e,

og at det i den forbindelse kan overvejes, om afgrænsningen af anvendel-

sesområdet for bestemmelsen er tilstrækkeligt klar. Rigsadvokaten anfører

L 171 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

derudover, at det kan overvejes at beskrive afgrænsningen til retsplejelovens

§ 791 a (om observation) nærmere med henblik på at sikre, at politiets nu-

værende efterforskningsmuligheder ikke begrænses, hvilket ikke ses at være

hensigten med lovforslaget.

Rigspolitiet

vurderer, at den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 791

e vil bidrage positivt til politiets arbejde med at afværge særligt alvorlige

forbrydelser, herunder terrorhændelser, navnlig derved, at bestemmelsen vil

give politiet mulighed for at danne sig et overblik over en eller flere mulige

gerningsmænds færden. Rigspolitiet anfører endvidere, at politiet allerede i

dag – afhængig af den nærmere tekniske opsætning af tv-overvågningen –

efter retsplejelovens § 780, stk. 1, nr. 1. og 3 (om telefonaflytning og tele-

oplysninger), § 791 a, stk. 2 (om observation) og § 791 b, stk. 1 (om dataaf-

læsning), og som udgangspunkt på baggrund af en retskendelse, efter om-

stændighederne vil kunne tilgå live-optagelser fra tv-overvågningsudstyr,

herunder optagelser, der transmitteres via internettet. Denne adgang benyt-

tes f.eks. i sager om narkotikakriminalitet. Rigspolitiet foreslår, at det over-

vejes, om dette bør beskrives nærmere i lovforslaget med henblik på at

undgå, at den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 791 e – der må an-

ses for at have et mere snævert anvendelsesområde end de nævnte bestem-

melser i retsplejeloven – anses for udtømmende at have gjort op med, hvor-

når politiet kan tilgå live-optagelser fra tv-overvågningsudstyr.

Det er Justitsministeriets vurdering, at den foreslåede bestemmelse i rets-

plejelovens § 791 e, stk. 1, er tilstrækkeligt klart afgrænset. Det følger såle-

des af bestemmelsen, at tre betingelser skal være opfyldt, for at politiet kan

overtage tv-overvågning.

For det første er det en betingelse, at der er tale om forebyggelse af en lo-

vovertrædelse, som kan straffes med fængsel i 6 år eller derover eller udgør

en forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13 om landsfor-

ræderi og andre forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed og

forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder, terro-

risme mv. Der skal således være tale om forebyggelse af en alvorlig forbry-

delse, f.eks. terrorhandlinger.

For det andet er det en betingelse for at overtage tv-overvågning, at lovover-

trædelsen kan medføre fare for menneskers liv eller velfærd eller for bety-

delige samfundsværdier. Begreberne skal forstås i overensstemmelse med,

hvordan begreberne i øvrigt fortolkes i retsplejeloven.

L 171 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Endelig er det en betingelse for at overtage tv-overvågning, at der er afgø-

rende grunde til det med henblik på at forebygge en forbrydelse. Dette in-

debærer, at der skal være en væsentlig forøget risiko for, at der vil blive be-

gået f.eks. terrorhandlinger. Det vil afhænge af en konkret, samlet vurde-

ring, om der foreligger en væsentlig forøget risiko. Dette kan f.eks. være til-

fældet, hvor der foreligger konkrete oplysninger om, at et terrorangreb er

nært forestående. Det indebærer endvidere, at politiets overtagelse af tv-

overvågningen skal være afgørende for at forebygge forbrydelsen.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere i helt særlige tilfælde kunne an-

vendes, hvor der ikke foreligger sådanne konkrete oplysninger, men hvor

der er tale om en begivenhed, som efter en generel vurdering kan indebære

en væsentlig forøget risiko for f.eks. terrorangreb. Der kan bl.a. være tale

om besøg af særligt udsatte udenlandske statsoverhoveder mv., som f.eks.

skal optræde offentligt i forbindelse med taler til offentligheden, og hvor po-

litiet finder, at den fornødne beskyttelse alene kan etableres ved midlertidigt

at overtage tv-overvågning i et område.

Den foreslåede bestemmelse tager navnlig sigte på at forebygge terror, men

bestemmelsen er ikke begrænset hertil. Når betingelserne for at iværksætte

indgrebet i øvrigt er opfyldt, kan politiet overtage tv-overvågning i et om-

råde med henblik på at forebygge anden alvorlig kriminalitet. Det kan f.eks.

være retsstridige forstyrrelser i driften af almindelige samfærdselsmidler

mv., gidsels- og kidnapningssituationer eller banderelaterede skyderier.

For så vidt angår det anførte om afgrænsning til retsplejelovens øvrige be-

stemmelser om tvangsindgreb kan det oplyses, at politiet i dag kan foretage

tv-overvågning af steder, der ikke er frit tilgængelige efter reglerne i rets-

plejelovens § 791 a om observation. Politiet kan endvidere foretage en

række indgreb som led i efterforskning af strafbare forhold efter reglerne i

retsplejelovens § 801, §§ 803-807 og § 807 e. Den foreslåede bestemmelse

i retsplejelovens § 791 e indebærer ikke nogen ændring af politiets øvrige

muligheder for at foretage tvangsindgreb inden for strafferetsplejen.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.

2.2.3. Anvendelse af oplysninger indhentet ved politiets overtagelse af

tv-overvågning

L 171 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

IT-Politisk Forening

anfører, at der efter foreningens opfattelse kun bør

være mulighed for at bruge optagelser og personoplysninger udledt heraf i

den konkrete efterforskning, som har givet anledning til indgrebet.

Rigsadvokaten

anbefaler, at det, for at undgå tvivl om, hvornår den fore-

slåede bestemmelse i retsplejelovens § 791 e kan anvendes, overvejes at be-

skrive krydsfeltet mellem forebyggelse af lovovertrædelser og pågribelse af

en gerningsmand yderligere. Rigsadvokaten anfører endvidere, at det kan

overvejes at tilføje en henvisning til retsplejelovens § 189 om tavshedspå-

læg i den foreslåede bestemmelse i § 791 e, stk. 5, samt at tilføje en henvis-

ning til retsplejelovens § 789 om tilfældighedsfund i den foreslåede bestem-

melse i § 791 e, stk. 7.

Justitsministeriet bemærker, at den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens

§ 791 e tager sigte på politiets overtagelse af tv-overvågning med henblik

på at forebygge alvorlige forbrydelser. Formålet med overtagelsen af tv-

overvågning er således at forebygge alvorlige forbrydelser og ikke at efter-

forske sådanne forbrydelser eller strafforfølge gerningsmanden til forbry-

delsen.

Bestemmelsen er imidlertid ikke til hinder for, at politiet kan anvende tv-

overvågning, som politiet er kommet i besiddelse af i forbindelse med over-

tagelse af tv-overvågning efter den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens

§ 791 e, til efterforskning eller som bevis under en straffesag. Det gælder

også, når overtagelsen af tv-overvågningen er ophørt.

Justitsministeriet bemærker i den forbindelse, at andre myndigheder end po-

litiet og privates tv-overvågning kan være iværksat af væsentlige hensyn til

kriminalitetsbekæmpelse, herunder i forhold til andre kriminalitetsarter så-

som hærværk, butikstyveri mv. Tv-overvågningen ville efter omstændighe-

derne i forvejen kunne videregives til politiet i kriminalitetsopklarende øje-

med. Hvis optagelser, politiet er kommet i besiddelse af ved overtagelse af

tv-overvågning, alene måtte anvendes til efterforskning af det forhold, der

dannede grundlag for indgrebet, ville dette medføre, at tv-overvågningen

ikke ville kunne anvendes til efterforskningen af mindre alvorlige forbrydel-

ser, som optagelserne ellers kunne have været anvendt til, hvis indehaveren

af tv-overvågningen havde overdraget optagelserne til politiet.

Af samme grund finder Justitsministeriet ikke, at anvendelsen af oplysnin-

ger indhentet ved politiets overtagelse af tv-overvågning skal være begræn-

L 171 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

set til sager, hvor betingelserne for anvendelse af tilfældighedsfund er op-

fyldt.

Justitsministeriet har endvidere ikke fundet anledning til at indsætte en be-

stemmelse om retsplejelovens § 189 om tavshedspålæg i lovforslaget.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.

2.2.4. Tidsmæssig afgrænsning og efterfølgende offentliggørelse af op-

lysninger om politiets overtagelse af tv-overvågning

IT-Politisk Forening

anbefaler, at der fastsættes en absolut og kort tids-

mæssig grænse for indgrebets varighed, inklusive forlængelser, i forbindelse

med den konkrete efterforskning eller den konkrete trussel mod den offent-

lige sikkerhed. IT-Politisk Forening foreslår endvidere, at der sker en orien-

tering af borgerne om iværksatte indgreb, f.eks. ved offentliggørelse på po-

litiets hjemmeside, herunder med angivelse af geografisk område og tids-

rum, og ved offentliggørelse af en årlig statistik over antal indgreb og deres

omfang.

Rigsadvokaten

anfører, at det kan overvejes, om den foreslåede bestem-

melse i retsplejelovens § 791 e skal indeholde en tidsmæssig afgrænsning af

indgrebets længde, idet fristen ifølge bemærkningerne som udgangspunkt

forudsættes at være på indtil 48 timer.

Justitsministeriet bemærker, at overtagelse af tv-overvågning efter den fo-

reslåede bestemmelse i retsplejelovens § 791 e, stk. 3, sker efter rettens ken-

delse, og at retten i kendelsen anfører det område, som indgrebet angår, og

fastsætter det tidsrum, inden for hvilket indgrebet kan foretages. Tidsrum-

met kan alene forlænges ved rettens kendelse.

Den nærmere afgrænsning af det geografiske område for indgrebet vil bero

på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, og området for den konkrete

overtagelse af tv-overvågning må fastlægges på baggrund af de forhold,

som begrunder vurderingen af, at der f.eks. er en væsentlig forøget risiko

for et terrorangreb. Udstrækningen af det pågældende område skal – i over-

ensstemmelse med almindelige principper om proportionalitet – være så be-

grænset som muligt.

Tidsrummet skal – i overensstemmelse med almindelige principper om pro-

portionalitet – være så kort som muligt. Medmindre helt særlige omstæn-

L 171 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

digheder gør sig gældende, vil der som udgangspunkt ikke være grundlag

for at fastsætte et længere tidsrum end 48 timer.

Justitsministeriet finder på den baggrund ikke behov for at fastsætte en ab-

solut grænse for varigheden af indgrebet.

Justitsministeriet bemærker endvidere, at politiet efter den foreslåede be-

stemmelse i retsplejelovens § 791 e, stk. 4, kan træffe en foreløbig beslut-

ning om at overtage tv-overvågning, hvis indgrebets øjemed ville forspildes

ved at afvente en retskendelse (beslutning på øjemedet). Dette kan f.eks.

være relevant, hvor politiet har behov for øjeblikkelig at overtage tv-over-

vågning i et område, eksempelvis fordi politiet med kort varsel har fået op-

lysninger om et forestående terrorangreb, eller fordi et terrorangreb alle-

rede er iværksat. I så fald skal politiet snarest muligt og senest inden 24 ti-

mer fra indgrebets iværksættelse forelægge sagen for retten. Retten afgør

ved kendelse, om indgrebet kan godkendes, og om det kan opretholdes, samt

i bekræftende fald for hvilket tidsrum. Hvis indgrebet efter rettens opfattelse

ikke burde have været foretaget, skal retten give meddelelse herom til Ju-

stitsministeriet.

Justitsministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at fastsætte reg-

ler om offentliggørelse af oplysninger om iværksatte indgreb.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.

2.2.5. Regulering af aftaler mellem politiet og øvrige myndigheder og

private om forberedelse af overtagelse af tv-overvågning

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at der i lovforslaget redegø-

res for, hvorfor der ikke er behov for selvstændigt at regulere, at der indgås

aftaler mellem politiet og private aktører om at træffe tekniske foranstalt-

ninger med henblik på senere overtagelse af tv-overvågning.

Efter den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 791 e, stk. 5, påhviler

det den, der har rådighed over tv-overvågning, at bistå politiet med at over-

tage tv-overvågning.

Den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 791 e regulerer ikke – og er

ikke til hinder for – at politiet efter aftale med den, der har rådighed over

tv-overvågningen, forbereder en mulig senere overtagelse af tv-overvågning

ved på et tidligere tidspunkt at træffe tekniske foranstaltninger, som kan

L 171 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

gøre en senere overtagelse af tv-overvågning i medfør af den foreslåede be-

stemmelse mere effektiv. Sådanne forberedende tekniske foranstaltninger vil

i givet fald skulle ske i overensstemmelse med relevante regler om databe-

skyttelse, herunder om behandlingssikkerhed.

Lovforslaget pålægger ikke andre myndigheder eller private nogen pligt til

at indgå aftaler med politiet om forberedelse af en mulig senere overtagelse

af tv-overvågning.

Justitsministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at fastsætte nær-

mere regler herom.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.

2.2.6. Private aktørers omkostninger i forbindelse med politiets overta-

gelse af tv-overvågning

Dansk Erhverv

anfører, at politiets mulighed for at overtage privates tv-

overvågning er meget indgribende mulighed, og kan betegnes som ekspro-

priation eller beslaglæggelse. Der må som minimum kunne stilles det krav,

at politiet i første omgang selv skal købe eller leje det ønskede udstyr, og

hvis det ikke kan lade sig gøre, skal der ydes fuld erstatning til den private,

hvis overvågning overtages. Hvis virksomheder påtvinges at afsætte medar-

bejderressourcer med henblik på at bistå politiet i forbindelse med overta-

gelse af tv-overvågning, må det som minimum ske mod fuld erstatning af

de udgifter, som dette måtte medføre. Det må endvidere være et krav, at po-

litiet reetablerer lokaler og udstyr mv. til den tilstand, de overtog det i, og

hvis dette ikke umiddelbart er muligt, at der ydes fuld erstatning for det tab

og de udgifter, overtagelsen har medført. Endvidere må politiet skulle er-

statte eventuelle tab, hvis der under politiets overtagelse af tv-overvågning

sker butikstyverier, røverier eller anden kriminalitet, der som følge af poli-

tiets overtagelse af udstyret ikke efterfølgende kan dokumenteres. Dansk Er-

hverv anfører derudover, at de mere tekniske aspekter af overtagelsen ikke

er beskrevet i lovforslaget, herunder om og hvordan politiet skal uddannes i

at håndtere de forskellige tv-overvågningssystemer, der findes på markedet,

hvordan politiet teknisk skal kunne tilgå udstyret via fjernadgang, samt

hvordan en erhvervsdrivende mere konkret tænkes at skulle bistå politiet.

Dansk Arbejdsgiverforening

henviser generelt til høringssvar, som er af-

givet af de øvrige erhvervsorganisationer, herunder Dansk Erhverv.

L 171 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

De Samvirkende Købmænd

finder, at forslaget om, at politiet kan over-

tage tv-overvågningen i et område, fremstår rimeligt begrundet. Det vil være

positivt, hvis der blev udarbejdet retningslinjer for politiets overtagelse af

tv-overvågning, herunder om effektueringen af indgrebet, om politiet kan

pålægge en virksomhed omkostninger i forbindelse med indgrebet og om

bistand til den praktiske håndtering af optagelserne.

Rødovre Kommune

støtter overordnet lovforslaget, men finder dog, at de

økonomiske konsekvenser for kommunen skal beskrives tydeligere, da en

eventuel overtagelse af tv-overvågning med tilhørende infrastruktur kan

medføre omkostninger til reetablering af udstyr, infrastruktur og fagperso-

nale.

Efter den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 791 e, stk. 5, 1. pkt.,

påhviler det den, der har rådighed over tv-overvågningen, at bistå politiet

med at overtage tv-overvågningen.

Det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse, at der ved

rådighed forstås både retlig og faktisk rådighed. Politiet har således bl.a.

valgfrihed mellem at søge bistand til at overtage tv-overvågning hos den,

der er dataansvarlig for tv-overvågningen, og hos en eventuel databehand-

ler. Politiet kan således også vælge at henvende sig direkte til f.eks. en it-

serviceleverandør eller et sikkerhedsfirma, der har den faktiske rådighed

over tv-overvågningen, herunder ved fysisk eller elektronisk at kunne tilgå

tv-overvågningen, med henblik på at få udleveret oplysninger, der sætter

politiet i stand til at overtage tv-overvågningen.

Afhængig af de nærmere omstændigheder kan det bl.a. omfatte at give poli-

tiet adgang til lokaler, hvorfra tv-overvågningen kan tilgås, at give politiet

adgang til at benytte det udstyr, der anvendes ved tv-overvågningen, og at

give politiet adgang til at koble politiets udstyr til tv-overvågningen, herun-

der ved fjernadgang. Det kan også omfatte at bistå politiet med at få slettet

optagelser af tv-overvågning, som er foretaget under politiets overtagelse

af tv-overvågningen, fra det overtagne udstyr, før rådigheden over udstyret

gives tilbage.

Det fremgår af pkt. 5 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at lov-

forslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekven-

ser for erhvervslivet af betydning.

L 171 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

For så vidt angår det anførte om erstatning af udgifter afholdt af private i

forbindelse med politiets overtagelse af tv-overvågning, skal Justitsministe-

riet bemærke, at der ikke med lovforslaget er lagt op til at ændre de almin-

delige regler om offentlige myndigheders erstatningsansvar. Et eventuelt er-

statningskrav vil således skulle afgøres efter de almindelige principper her-

for. Det indebærer bl.a., at der skal være lidt et økonomisk tab, at den of-

fentlige myndighed skal have handlet ansvarspådragende, og at der skal

være sammenhæng (kausalitet) mellem tabet og den ansvarspådragende

handling eller undladelse.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.

2.2.7. Behandling af personoplysninger i forbindelse med politiets over-

tagelse af tv-overvågning

Datatilsynet

anfører, at det ikke står fuldstændig klart, hvordan dataansva-

ret for behandling af personoplysninger er fordelt i den periode, hvor poli-

tiet har overtaget tv-overvågningen fra den virksomhed, myndighed el. lign.,

som oprindelig var dataansvarlig for behandlingen af personoplysninger.

Datatilsynet henviser endvidere til, at det efter databeskyttelsesforordnin-

gen er det klare udgangspunkt, at en databehandler alene må behandle per-

sonoplysninger efter instruks fra den dataansvarlige. I en situation, hvor po-

litiet vælger at henvende sig direkte til en databehandler, vil det kunne sætte

databehandleren i et dilemma i forhold til at skulle vurdere, hvorvidt den på-

gældende lovligt kan bistå politiet uden instruks eller godkendelse fra den

dataansvarlige.

Datatilsynet opfordrer endvidere til, at der i bemærkningerne angives en

nærmere bestemt frist for sletning af optagelser i den situation, hvor der ikke

rejses sigtelse mod nogen for den lovovertrædelse, der dannede grundlag for

tv-overvågningen. Datatilsynet opfordrer desuden til, at det i bemærknin-

gerne tydeliggøres, at optagelser, der ikke er af efterforskningsmæssig be-

tydning, bør slettes løbende – og inden for en nærmere angivet frist – for at

undgå ophobning af overskudsinformation.

IT-Politisk Forening

finder, at politiets henvendelse direkte til en databe-

handler med henblik på overtagelse af tv-overvågning kun bør finde sted,

når det undtagelsesvist ikke er muligt at skabe kontakt til den dataansvar-

lige. IT-Politisk Forening finder endvidere, at politiet alene må kunne indgå

aftaler om at træffe tekniske foranstaltninger, som gør det nemmere for po-

L 171 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

litiet at overtage tv-overvågning på et senere tidspunkt, med den dataansvar-

lige, da databehandleren ikke selvstændigt kan indgå aftaler på den data-

ansvarliges vegne.

IT-Politisk Forening har derudover svært ved at se, hvordan en dataansvar-

lig kan overholde databeskyttelsesforordningens bestemmelser om behand-

lingssikkerhed, hvis der frivilligt indbygges en ”bagdør”, der tillader poli-

tiet at koble sig ind på den dataansvarliges tv-overvågning, da dette nærmest

uundgåeligt vil skabe en risiko for, at den tekniske adgang til udstyret (”bag-

døren”) misbruges af andre, f.eks. fremmede efterretningstjenester eller IT-

kriminelle.

IT-Politisk Forening anbefaler endvidere, at det i lovforslagets bemærknin-

ger præciseres, hvad der menes med ”teknisk muligt at tilgå udstyret”, og

anfører, at en direkte adgang for politiet til andre dataansvarliges tv-over-

vågning øger risikoen for misbrug af beføjelsen i den foreslåede bestem-

melse i retsplejelovens § 791 e.

Region Midtjylland

savner en redegørelse for, om den foreslåede ændring

af retsplejeloven kan rummes inden for databeskyttelsesforordningen og

dennes rammer for særregler om behandling af personoplysninger. Region

Midtjylland efterspørger endvidere en uddybning af, hvordan proportiona-

litetsprincippet ved politiets overtagelse af tv-overvågning imødekommes,

sådan at der ikke behandles, herunder overtages, optages og gemmes, flere

personoplysninger end nødvendigt.

Retspolitisk Forening

anfører bl.a., at det ikke umiddelbart kan aflæses af

retsplejeloven, retshåndhævelsesloven, databeskyttelsesloven og tv-over-

vågningsloven, hvornår sletning af personoplysninger skal finde sted, og an-

befaler, at der indsættes en bestemmelse om sletning, der angiver en læng-

stetid for opbevaring af oplysninger i forbindelse med politiets overtagelse

af tv-overvågning.

Justitsministeriet har på baggrund af høringssvarene foretaget en række

præciseringer i lovforslaget.

Det er bl.a. blevet præciseret i lovforslaget, at databehandleren, som poli-

tiet henvender sig til med henblik på bistand med at tilgå overvågningsud-

styret, lovligt kan bistå politiet uden instruks eller godkendelse fra den da-

taansvarlige i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 29. Databe-

handleren vil som udgangspunkt fortsat være bundet af krav i databehand-

L 171 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

leraftalen om underretning af den dataansvarlige i overensstemmelse med

databeskyttelsesforordningens artikel 28, stk. 3, litra a.

I forhold til spørgsmålet om sletning af optagelser, kan Justitsministeriet

oplyse, at politiets behandling af personoplysninger til retshåndhævelses-

formål er reguleret i lov om retshåndhævende myndigheders behandling af

personoplysninger (retshåndhævelsesloven). Loven finder dog ikke anven-

delse på den behandling af personoplysninger, som udføres for eller af Po-

litiets Efterretningstjeneste (PET).

Den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 791 e holder sig inden for

rammerne af retshåndhævelsesloven og indebærer ikke en fravigelse af de

principper og betingelser for behandling af personoplysninger, der følger

af loven.

Retshåndhævelseslovens § 4 opregner en række grundlæggende principper

for den dataansvarliges behandling af oplysninger, herunder om indsam-

ling, ajourføring, opbevaring mv. Indsamlede oplysninger må ikke opbeva-

res på en måde, der giver mulighed for at identificere den registrerede i et

længere tidsrum end det, der er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil

oplysningerne behandles, jf. § 4, stk. 6. Det samme følger også af PET-

lovens § 6 a, stk. 5.

Endvidere henvises til retsplejelovens § 791, der indebærer, at optagelser

og anden gengivelse af tv-overvågning i den periode, hvor politiet har over-

taget tv-overvågningen i et område efter stk. 1, som udgangspunkt skal til-

intetgøres, hvis der ikke rejses sigtelse mod nogen for den lovovertrædelse,

der dannede grundlag for overtagelsen af tv-overvågning.

Er materialet fortsat af efterforskningsmæssig betydning, kan tilintetgørelse

undlades eller udsættes i et nærmere fastsat tidsrum. Politiet indbringer

spørgsmålet herom for retten, der, inden der træffes afgørelse, skal give den

beskikkede advokat lejlighed til at udtale sig. Indbringelse for retten og hø-

ring af den beskikkede advokat skal dog ikke ske, når materialet er tilveje-

bragt som led i efterforskningen af overtrædelser af straffelovens kapitel 12,

§§ 111-115 og 118.

Endvidere skal politiet tilintetgøre materiale, som tilvejebringes ved over-

tagelse af tv-overvågning, og som viser sig ikke at have efterforskningsmæs-

sig betydning.

L 171 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

I forhold til IT-Politisk Forenings bemærkninger om, at det er vanskeligt for

en dataansvarlig at overholde databeskyttelsesforordningens bestemmelser

om behandlingssikkerhed, hvis der etableres en såkaldt ”bagdør”, der gi-

ver politiet mulighed for at koble sig ind på den dataansvarliges tv-overvåg-

ning, skal Justitsministeriet bemærke, at det ikke med lovforslaget forudsæt-

tes, at den dataansvarlige skal indrette sin tv-overvågning på en sådan

måde.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3 i de almindelige bemærkninger til lovforsla-

get og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.

2.3. Ændring af tv-overvågningsloven

2.3.1. Generelt

Dansk Erhverv

bemærker, at det er afgørende, at lovgivningen sikrer de

bedst mulige rammer og muligheder for, at erhvervsdrivende kan forebygge

kriminalitet.

Finans Danmark

kvitterer særligt for, at der er lyttet til deres betragtninger

vedrørende tv-overvågningslovens § 4 c, stk. 4, og indgivne anmeldelser om

strafbare forhold, og at der på den baggrund er foreslået en justering af 30-

dages-reglen.

Dansk Journalistforbund

bemærker, at kildebeskyttelsen bør sikres i for-

bindelse med de foreslåede ændringer. Dansk Journalistforbund bemærker

endvidere, at de generelt er kritiske over for en forøgelse af adgangen til at

overvåge befolkningen.

De Samvirkende Købmænd

bemærker med tilfredshed, at billed- og lyd-

optagelser konsekvent omtales under et i lovforslaget, idet detailhandlen har

et stigende behov for at kunne dokumentere trusler mod personalet, hvorfor

optagelser af lyd er nødvendigt.

Det Kriminalpræventive Råd

påpeger, at forskning viser, at overvågning

i visse sammenhænge kan have en præventiv karakter, men at der ikke ses

solide effekter ved brug af passiv videoovervågning. Det Kriminalpræven-

tive Råd bemærker i den forbindelse, at den største effekt opnås ved brug af

aktiv kameraovervågning i samspil med flere forebyggende tiltag.

L 171 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Retspolitisk Forening

bemærker, at der med lovforslaget føjes endnu et

aspekt til billedet af Danmark som overvågningssamfund, hvilket skaber

tvivl om borgernes ret til frit at færdes på offentligt tilgængelige steder.

Retspolitisk Forening bemærker dog, at visse begrænsninger i borgernes ret-

tigheder kan være nødvendige i visse tilfælde, men at indgreb dog skal be-

grænses til det absolut nødvendige, ligesom det må forventes, at oplysnin-

ger ikke opbevares, behandles og/eller videregives, når formålet med regi-

streringen er ophørt.

Kommunernes Landsforening

bemærker, at de forventer, at spørgsmålet

om kommunernes inddragelse i politiets beslutning om at opsætte tv-over-

vågning i kommunerne vil kunne tages op som en del af evalueringen af

kredsrådene.

Justitsministeriet har noteret sig høringssvarene. Justitsministeriet kan i

forhold til høringssvaret fra Kommunernes Landsforening henvise til punkt

1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, hvoraf det fremgår, at Ju-

stitsministeriet, Rigspolitiet og Kommunernes Landsforening i samarbejde

inden udgangen af 1. halvår 2019 iværksætter en evaluering af kredsrådene.

Evalueringen har til formål at afdække, hvordan kredsrådene anvendes på

nuværende tidspunkt, om ordningen fungerer, som den var tiltænkt, og om

der er mulighed for at få et større udbytte af samarbejdet mellem kommu-

nerne og politikredsene end i dag.

2.3.2. Udvidede muligheder for engrosvirksomheders tv-overvågning

(lovforslagets § 2, nr. 2)

Dansk Erhverv

bemærker, at det er hensigtsmæssigt med en ligestilling af

detail- og engrosvirksomheders muligheder for at foretage tv-overvågning.

I forlængelse heraf opfordrer Dansk Erhverv til, at detailhandlen gives mu-

lighed for at foretage tv-overvågning af steder, hvorfra der ikke direkte fo-

regår salg, men alene vareudlevering, og at det kan præciseres i lovforsla-

gets bemærkninger, hvis det ikke har været hensigten, at der skulle være for-

skel i de to virksomheders muligheder.

De Samvirkende Købmænd

bemærker, at lovforslaget bør fremmes, idet

den nuværende forskelsbehandling af engrosbutikker og detailbutikker er

ulogisk.

Justitsministeriet har noteret sig høringssvarene. Justitsministeriet kan be-

mærke, at der i forhold til steder, hvorfra der alene sker vareudlevering,

L 171 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

men ikke salg, ikke er samme hensyn til at kunne tv-overvåge, da der her ty-

pisk ikke vil være butiksvinduer eller direkte adgang til varerne på samme

måde som ved sædvanlige detailbutikker, der i tv-overvågningsloven har

mulighed for at tv-overvåge ved butiksfacaden. Justitsministeriet kan endvi-

dere bemærke, at private, herunder erhvervsdrivende, har mulighed for at

foretage tv-overvågning, der ikke indebærer overvågning af områder, som

benyttes til almindelig færdsel, inden for rammerne af databeskyttelsesfor-

ordningen og databeskyttelsesloven, jf. også punkt 2.1.1.3 i de almindelige

bemærkninger til lovforslaget. Der kan som et eksempel herpå nævnes, at

en erhvervsdrivende har mulighed for at foretage tv-overvågning inde i

selve vareudleveringen, hvor der ikke sker salg, såfremt dette sker i over-

ensstemmelse med databeskyttelseslovgivningen.

2.3.3. Præciseringen af hvor og hvornår private lovligt kan foretage tv-

overvågning (lovforslagets § 2, nr. 3-5)

BL – Danmarks Almene Boliger

er enige i, at der er behov for en præci-

sering af, hvornår private lovligt kan foretage tv-overvågning af egne ind-

gange og facader. BL bemærker dog, at præciseringerne alene knytter sig til

tv-overvågningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, og ikke direkte til tv-overvågnings-

lovens § 2, stk. 1, nr. 4, der også regulerer egne indgange og facader. Det

forudsættes derfor af BL, at vurderingen er den samme i de to bestemmel-

ser, idet der ikke er tale om en ændring af gældende ret, men snarere en præ-

cisering.

Dansk Erhverv

bemærker, at præciseringerne i tv-overvågningslovens § 2,

stk. 1, nr. 3, litra a, gør det mere klart, hvor der må foretages overvågning,

hvilket er positivt. Dansk Erhverv bemærker endvidere, at der med ændrin-

gen i tv-overvågningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, litra b, sker en tydeliggørelse

af, i hvilket område der må foretages overvågning, hvilket er positivt.

Datatilsynet

bemærker i forhold til den foreslåede ændring af tv-overvåg-

ningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, litra b, at det efter tilsynets opfattelse ikke bør

være muligt for private at foretage tv-overvågning af arealer, som ligger

foran naboejendomme, der anvendes til beboelse. Datatilsynet henstiller på

den baggrund til, at man i lovforslagets bemærkninger skelner mellem, om

naboejendomme anvendes til beboelse eller ej.

De Samvirkende Købmænd

bemærker, at det er positivt med ændringen i

tv-overvågningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, idet afgrænsningen således i min-

dre grad vil bero på skøn fra de enkelte forretningsdrivende. De Samvir-

L 171 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

kende Købmænd bemærker endvidere, at der her er tale om en fornuftig og

afbalanceret afvejning mellem de forskellige interesser på området.

Finans Danmark

hilser præciseringerne i tv-overvågningslovens § 2, stk.

1, nr. 3, litra a, velkommen. Finans Danmark bemærker i forhold til ændrin-

gen i tv-overvågningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, litra b, at de forstår ændringen

således, at der hermed åbnes op for en bredere afgrænsning af det område,

som lovligt kan tv-overvåges, og der med det nye lovudkast synes at være

lagt op til lidt mere elastik i bestemmelsen, hvilket Finans Danmark hilser

velkomment.

Rigspolitiet

bemærker, at de sproglige præciseringer og uddybende forkla-

ringer i tv-overvågningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, litra a og b, vil bidrage po-

sitivt til politiets arbejde med at håndhæve tv-overvågningsloven. Rigspoli-

tiet foreslår dog, at der sker en yderligere præcisering af det område, som

kan tv-overvåges i medfør af tv-overvågningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, litra

b, i bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 5.

Justitsministeriet har noteret sig de synspunkter, som er fremsat i hørings-

svarene.

Det kan oplyses, at tv-overvågning af egne indgange og facader reguleres i

både tv-overvågningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, og tv-overvågningslovens § 2,

stk. 1, nr. 4. De to foreslåede præciseringer i tv-overvågningslovens § 2, stk.

1, nr. 3, litra a, hvor begreberne benyttes i loven for første gange, skal dog

anses for præcisering af begreberne i hele loven, hvorfor disse præciserin-

ger også vil have betydning for, hvad der skal forstås ved henholdsvis egne

indgange og facader i både tv-overvågningslovens §§ 2, stk. 1, nr. 3, litra b,

og 2, stk. 1, nr. 4.

Det kan herudover oplyses, at Justitsministeriet på baggrund af Rigspoli-

tiets høringssvar i bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 5, bl.a. har præ-

ciseret det område, som kan tv-overvåges efter den foreslåede bestemmelse.

Det fremgår nu af bemærkningerne, at det vil være i overensstemmelse med

den foreslåede ændring af bestemmelsen at opsætte tv-overvågningskame-

raer flere steder på et forretningssteds facade, hvis samtlige betingelser i

tv-overvågningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, litra b, er opfyldt. Det fremgår end-

videre af bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 5, at også fortovsarealer

mv., der i forhold til det pågældende forretningssteds egne indgange og fa-

cader ligger på modsatte side af en vej eller gågade eller foran naboejen-

domme som f.eks. andre forretningssteder, vil kunne tv-overvåges efter den

L 171 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

foreslåede bestemmelse, så længe fortovsarealet mv. befinder sig inden for

15 meter fra forretningsstedets egne indgange og facader.

Justitsministeriet har dog på baggrund af Datatilsynets høringssvar tilpas-

set bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 5, således, at det fremhæves, at

der med forslaget ikke vil kunne foretages tv-overvågning af arealer, der

ligger foran naboejendomme, som anvendes til beboelse, af hensyn til na-

boernes privatliv, uanset at sådanne arealer ligger tæt på og op til 15 me-

ter fra egne indgange og facader.

2.3.4. Tilladelse til tv-overvågning når det er nødvendigt for at imødegå

en sikkerhedstrussel (lovforslagets § 2, nr. 6)

BL – Danmarks Almene Boliger

bemærker, at den foreslåede udvidelse

forudsætter, at en ansøgning behandles hurtigt hos politiet, hvilket kræver

en opmærksomhed hos politiet, som skal sikres i praksis.

Datatilsynet

bemærker, at det af den foreslåede bestemmelse fremgår, at

optagelser alene må videregives til politiet. I tilfælde af, at dette er en til-

tænkt fravigelse af den registreredes ret til indsigt, bør dette ifølge Datatil-

synet præciseres i lovforslaget.

Institut for Menneskerettigheder

bemærker, at der med den foreslåede be-

stemmelse sker en udvidelse, så alle private aktører uden en nærmere af-

grænsning af personkredsen får adgang til at ansøge politiet om tilladelse til

tv-overvågning, når det er nødvendigt for at imødegå en sikkerhedstrussel.

Det bemærkes herefter, at den foreslåede adgang til at foretage tv-overvåg-

ning efter omstændighederne kan føre til et indgreb i retten til respekt for

privatliv efter artikel 8, stk. 1, i Den Europæiske Menneskerettighedskon-

vention (EMRK), hvorfor et eventuelt indgreb skal opfylde betingelserne i

artikel 8, stk. 2, i EMRK. Derfor anbefaler Institut for Menneskerettigheder,

at der i lovteksten opstilles helt klare og specifikke kriterier for vurderingen

af, om der i det konkrete tilfælde kan meddeles tilladelse til den udvidede

brug af tv-overvågning. Der opfordres endvidere til, at borgerne sikres en

effektiv adgang til at klage over en tilladelse til at foretage tv-overvågning.

Retspolitisk Forening

bemærker, at den foreslåede udvidelse af privates

adgang til tv-overvågning forekommer ret præcist afgrænset, særligt med

eksemplificeringen af begrebet sikkerhedstrussel i bemærkningerne til lov-

forslagets § 2, nr. 6.

L 171 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Retspolitisk Forening bemærker endvidere, at tidsbegrænsningen af over-

vågningstilladelser bør nedsættes fra 5 til 2 år ad gangen. Retspolitisk Fore-

ning finder det ikke proportionalt, at der inden for en periode på 1-2 år uden

registrering af sikkerhedstrusler, skal være behov for fortsat overvågning i

yderligere 3 år.

Retspolitisk Forening savner endvidere oplysninger om, hvordan den gæl-

dende bestemmelse i tv-overvågningslovens § 2, stk. 3, har været anvendt

og med hvilke resultater.

Rigspolitiet

bemærker, at den foreslåede bestemmelse vil kunne bidrage po-

sitivt til samfundets værn mod sikkerhedstrusler. Rigspolitiet bemærker der-

udover, at det bør overvejes, om bestemmelsens ordlyd i højere grad skal af-

spejle bemærkningernes tilkendegivelse om, at anvendelsesområdet er snæ-

vert.

Rigspolitiet bemærker endvidere, at den foreslåede bestemmelses ordlyd

bør tilrettes, så tilladelsen kan gives op til 5 år ad gangen, for at signalere,

at der er tale om en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.

Rigspolitiet finder herudover i forhold til bemærkningerne til lovforslagets

§ 2, nr. 6, hvoraf det fremgår, at det er den enkelte politikreds, der ud fra en

samlet politifaglig vurdering skal meddele tilladelse i forhold til den fore-

slåede § 2, stk. 4, at der er tale om en rigtig placering.

Rigspolitiet foreslår endvidere, at det i lovforslagets bemærkninger tilføjes,

at politiet vil kunne føre tilsyn med overholdelse af de meddelte vilkår for

tilladelser efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 2, nr. 6.

Rigspolitiet bemærker endelig, at hensynene, som begrunder, at en privat

får tilladelse af politiet til at tv-overvåge i medfør af den foreslåede bestem-

melse i tv-overvågningslovens § 2, stk. 4, som altovervejende udgangspunkt

vil tale med afgørende vægt imod, at private bør få adgang til at gøre sig be-

kendt med optagelser fra den pågældende tv-overvågning.

Justitsministeriet har noteret sig høringssvarene.

Det kan indledningsvis oplyses, at det på baggrund af Rigspolitiets hørings-

svar er tilføjet i bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 6, at politiet vil

kunne føre tilsyn med, om de meddelte vilkår for tilladelsen overholdes.

L 171 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

På baggrund af høringssvarene har Justitsministeriet endvidere fundet an-

ledning til at præcisere den foreslåede bestemmelses ordlyd, således at det

tydeligt fremgår, at der alene kan gives tilladelse til at foretage tv-overvåg-

ning i særlige tilfælde.

Det fremgår således nu af ordlyden af den foreslåede bestemmelse i tv-over-

vågningslovens § 2, stk. 4, jf. lovforslagets § 2, nr. 6, at politiet uanset tv-

overvågningslovens § 1, stk. 1, i særlige tilfælde efter ansøgning kan give

private tilladelse til at foretage tv-overvågning i nærmere bestemt omfang,

når det er nødvendigt for at imødegå en sikkerhedstrussel.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 6, at der

med udtrykket »nødvendig for at imødegå en sikkerhedstrussel« sigtes til, at

politiet ved ansøgningen om at foretage tv-overvågning skal foretage en

samlet vurdering af alle relevante forhold knyttet til den ansøgende parts

forhold og området i øvrigt.

Det fremgår derudover af bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 6, at den

foreslåede bestemmelse har et snævert anvendelsesområde og kun vil kunne

bringes i anvendelse, når der foreligger en sikkerhedstrussel – f.eks. en kon-

kret terrortrussel rettet mod religiøse bygninger eller opholdssteder – hvor

politiet vurderer, at etableringen af en ekstraordinær tv-overvågningsløs-

ning er nødvendig for at imødegå den pågældende trussel.

Det fremgår således også nu af bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 6,

at kravet om, at tilladelse kun kan meddeles i nærmere bestemt omfang, in-

debærer, at politiet i forbindelse med en tilladelse vil skulle angive, hvilke

områder der lovligt kan tv-overvåges, herunder eventuelt hvilke tekniske ka-

paciteter, tv-overvågningsudstyret må have. Tilladelsen skal sikre, at det da-

tabeskyttelsesretlige proportionalitetsprincip overholdes, og at der således

ikke tv-overvåges i videre omfang end nødvendigt. Hvor politiet skønner det

relevant, vil der ved meddelelse af tilladelse kunne fastsættes nærmere vil-

kår for tv-overvågningen, herunder om slettefrist, fysisk adgang til lokaler,

hvor overvågningen kan tilgås mv. Vilkårene udformes på grundlag af en

konkret vurdering, idet der dog i alle tilfælde bør fastsættes krav, der sik-

rer, at tv-overvågningen via tekniske foranstaltninger mv. ikke overvåger

tæt ved private boliger, haver og andre områder, der ikke er offentligt til-

gængelige. Politiet vil i den forbindelse kunne føre tilsyn med, om de med-

delte vilkår for tilladelsen overholdes.

L 171 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Det kan herudover oplyses, at der efter databeskyttelsesforordningens arti-

kel 77 er mulighed for, at enhver registreret kan klage til Datatilsynet, hvis

den registrerede finder, at behandlingen af personoplysninger vedrørende

vedkommende overtræder databeskyttelsesforordningen.

Det kan endvidere bemærkes, at Justitsministeriet på baggrund af hørings-

svarene har fundet anledning til at præcisere lovforslaget, således at det nu

fremgår af ordlyden af den foreslåede bestemmelse i tv-overvågningslovens

§ 2, stk. 4, 2. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 6, samt af lovforslagets bemærk-

ninger, at en tilladelse kan gives for højst 5 år ad gangen.

Justitsministeriet kan endvidere bemærke, at der med lovforslagets § 2, nr.

7, som er en tilføjelse til det udkast til lovforslag, der har været sendt i hø-

ring, lægges op til, at justitsministeren kan fastsætte regler om, hvilken myn-

dighed inden for politiet der behandler sager om tilladelse efter den fore-

slåede bestemmelse i tv-overvågningslovens § 2, stk. 4, jf. lovforslagets § 2,

nr. 6. I den forbindelse er det dog tydeliggjort i bemærkningerne til lovfor-

slagets § 2, nr. 6, at tilladelse efter den foreslåede bestemmelse som ud-

gangspunkt vil skulle gives af den relevante politikreds, medmindre der er

fastsat nærmere regler om, hvilken myndighed inden for politiet der behand-

ler sager om tilladelse, i medfør af den foreslåede ændring af tv-overvåg-

ningslovens § 2, stk. 4, der med forslaget bliver til stk. 5, jf. lovforslagets §

2, nr. 7.

2.3.5. Udvidelse af adgangen til at opbevare optagelser fra tv-overvåg-

ning (lovforslagets § 2, nr. 9)

BL – Danmarks Almene Boliger

bemærker, at det er hensigtsmæssigt, at

der foreslås en udvidelse af perioden, hvori optagelser kan gemmes, i til-

fælde hvor det er nødvendigt af hensyn til en indgivet anmeldelse om et

strafbart forhold, da der kan været et tidsmæssigt behov for at opbevare op-

lysningerne i længere tid i forbindelse med en anmeldelse til politiet, hvor

det ikke er lykkedes at overdrage oplysningerne til politiet inden for fristen

på 30 dage.

Dansk Erhverv

bemærker, at udvidelsen af adgangen til at opbevare opta-

gelser fra tv-overvågning er positiv, men Dansk Erhverv ville foretrække, at

politiet hurtigst muligt fik udarbejdet et it-system, hvortil erhvervsdrivende

kan uploade optagelser, således at optagelserne hurtigst muligt kommer i

politiets besiddelse, og således at bevissikringen ikke beror på den enkelte

erhvervsdrivendes forhold.

L 171 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Datatilsynet

bemærker, at det er Datatilsynets opfattelse, at der også efter

den nugældende bestemmelse kan opbevares optagelser i en længere peri-

ode end 30 dage, såfremt det er nødvendigt af hensyn til en indgivet anmel-

delse om strafbart forhold. Datatilsynet opfordrer endvidere til, at det præ-

ciseres i forarbejderne til lovforslaget, at optagelserne skal slettes, når over-

dragelse af optagelserne til politiet har fundet sted.

Rigspolitiet

bemærker, at den foreslåede ændring vil bidrage positivt til po-

litiets arbejde. Rigspolitiet bemærker endvidere, at det ikke af hverken lov-

forslagets almindelige bemærkninger eller bemærkningerne til den foreslå-

ede bestemmelse fremgår, i hvor lang tid optagelser vil kunne opbevares.

Rigspolitiet foreslår derfor, at dette beskrives i lovforslagets bemærkninger.

Finans Danmark

bemærker, at man er enig med Justitsministeriet i, at ret-

stilstanden har medført en række uhensigtsmæssige konsekvenser i praksis.

Finans Danmark kvitterer på den baggrund for, at Justitsministeriet har lyt-

tet til deres betragtninger, hvilket har udmøntet sig i en justering af 30-da-

ges-reglen, som de hilser velkommen.

Retspolitisk Forening

bemærker, at tilføjelsen i § 4 c, stk. 5, ikke forekom-

mer umiddelbart indlysende. Det er Retspolitisk Forenings opfattelse, at den

normale slettefrist på 30 dage ikke burde volde vanskeligheder. De bemær-

ker endvidere, at der ikke er anført eksempler på, hvilke hindringer der kan

opstå for overdragelse af optagelser til politiet inden for den gældende 30

dages frist.

Justitsministeriet har noteret sig høringssvarene. Justitsministeriet kan op-

lyse, at det fremgår af punkt 2.4.2 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger, at den nuværende retstilstand efter Justitsministeriets opfattelse kan

medføre en række uhensigtsmæssige konsekvenser i praksis, hvor private på

den ene side skal slette optagelser inden for 30 dage, men hvor de på den

anden side ønsker at bistå politiet i forbindelse med opklaring af strafbare

forhold ved at bidrage med bevismateriale i form af optagelser, der er op-

taget i forbindelse med tv-overvågning. Det fremgår videre, at der efter Ju-

stitsministeriets opfattelse er behov for, at muligheden for at opbevare op-

tagelser ud over 30 dage i tv-overvågningsloven udvides, for at sikre at

ovennævnte uhensigtsmæssige konsekvenser undgås.

Justitsministeriet har på baggrund af Datatilsynets høringssvar har præci-

seret bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 9, således at det nu fremgår,

L 171 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

at optagelser, der opbevares i et længere tidsrum end nævnt i tv-overvåg-

ningslovens § 4 c, stk. 4, i medfør af den foreslåede bestemmelse, skal slet-

tes, når overdragelsen af optagelserne til politiet har fundet sted, jf. også

databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra e.

Justitsministeriet kan endvidere bemærke, at det efter lovforslagets § 2, nr.

9, bl.a. vil fremgå af tv-overvågningslovens § 4 c, stk. 5, at optagelser kan

opbevares i et længere tidsrum end nævnt i stk. 4, hvis det er nødvendigt af

hensyn til en indgivet anmeldelse om strafbart forhold. Det følger heraf, at

optagelser, som omhandlet i tv-overvågningslovens § 4 c, kan opbevares,

indtil det ikke længere vil være nødvendigt af hensyn til en indgivet anmel-

delse om strafbart forhold. Dette vil således være tilfældet, når det har væ-

ret muligt at overdrage optagelserne til politiet.

2.3.6 Opdatering af materiale om tv-overvågning (punkt 1 i de almin-

delige bemærkninger til lovforslaget)

BL – Danmarks Almene Boliger

bemærker, at det ikke fremgår, hvad der

er påtænkt i forhold til Datatilsynets vejledning om tv-overvågning i boli-

gorganisationer mv. fra november 2012, der supplerede pjecen fra marts

2008. BL henstiller til, at vejledningen for de almene boligorganisationer

opdateres og offentliggøres.

Dansk Arbejdsgiverforening

bemærker, at de finder det naturligt, at ar-

bejdsmarkedets parter får mulighed for at deltage i arbejdet med opdaterin-

gen af den tidligere pjece om tv-overvågning fra marts 2008.

Dansk Erhverv

bemærker, at de ser frem til en opdatering af Datatilsynets

pjecer fra 2008 om tv-overvågning.

Justitsministeriet har noteret sig høringssvarene og vil tage disse til efter-

retning. Justitsministeriet kan i den forbindelse henvise til punkt 1 i de al-

mindelige bemærkninger til lovforslaget, hvoraf det fremgår, at Justitsmini-

steriet i samarbejde med Datatilsynet vil opdatere den tidligere gældende

pjece om tv-overvågning fra marts 2008. Pjecen vil bl.a. indeholde vejled-

ning om tv-overvågning af arbejdspladser samt vejledning om forholdet

mellem databeskyttelseslovgivningen og tv-overvågningsloven.

2.4. Andre elementer

L 171 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

I høringssvarene er der anført bemærkninger om andre forhold end omfattet

af lovforslaget, herunder forslag til øvrige ændringer i reglerne om tv-over-

vågning.

Dansk Erhverv

ønsker en præcisering af, hvordan og hvornår det er tilladt

at foretage lydoptagelser.

Dansk Erhverv opfordrer endvidere til, at Justitsministeriet afklarer, hvor-

vidt videregivelse af optagelser fra tv-overvågning kan videregives til vag-

ter i medfør af den eksisterende lovgivning, og hvis det ikke er muligt, at

der sker en lovændring, så videregivelse muliggøres.

SikkerhedsBranchen

foreslår en certificerings- og autorisationsordning for

installatører af tv-overvågning. SikkerhedsBranchen foreslår i forlængelse

heraf, at det vil være oplagt at gøre indberetning til POLCAM obligatorisk.

SikkerhedsBranchen foreslår endvidere, at der sker en modifikation af ind-

sigtsretten efter databeskyttelsesforordningens artikel 15 i databeskyttelses-

loven, idet rettigheden er vanskelig at imødekomme i praksis for tv-over-

vågning. SikkerhedsBranchen foreslår derfor, at man som borger skal have

en retlig interesse i at få overvågningsoptagelser udleveret.

SikkerhedsBranchen undrer sig endelig over, at de grupper af private, der er

omfattet af tv-overvågningslovens § 2, stk. 1, nr. 4, ikke har hjemmel til at

optage billederne.

Adgangen til at foretage lydoptagelser er ikke reguleret i tv-overvågnings-

loven, men i straffeloven, der i lovens § 263, stk. 2, nr. 2, indeholder et for-

bud mod ved hjælp af et apparat uberettiget hemmeligt at aflytte eller op-

tage udtalelser fremsat i enrum, telefonsamtaler eller anden samtale mel-

lem andre eller forhandlinger i lukket møde, som den pågældende ikke selv

deltager i, eller hvortil den pågældende uberettiget har skaffet sig adgang.

På den baggrund lægges der med lovforslaget, der alene vil indebære en

ændring af retsplejeloven og tv-overvågningsloven, ikke op til, at der sker

en yderligere regulering af adgangen til at foretage lydoptagelser.

Justitsministeriet har dog noteret sig denne del af høringssvaret.

Justitsministeriet bemærker herudover, at der efter tv-overvågningslovens §

4 c, stk. 2, er mulighed for, at erhvervsdrivende kan videregive billed- og

L 171 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

lydoptagelser, der er optaget i forbindelse med tv-overvågning, internt i or-

ganisationen eller til andre erhvervsdrivende i kriminalitetsforebyggende

øjemed, såfremt visse betingelser er overholdt. Der kan herudover henvises

til muligheden for overladelse af personoplysninger til en databehandler til

behandling af optagelser på vegne af en dataansvarlig, hvilket kan ske på

baggrund af en etableret databehandlerkonstruktion og en indgået databe-

handleraftale.

Justitsministeriet har endvidere noteret sig SikkerhedsBranchens synspunk-

ter. Forslaget om obligatorisk indberetning vil indgå i en kommende eva-

luering af POLCAM.

Justitsministeriet kan endvidere oplyse, at den registrerede i medfør af da-

tabeskyttelsesforordningens artikel 15 har ret til at få den dataansvarliges

bekræftelse på, om personoplysninger vedrørende den pågældende behand-

les, og i givet fald adgang til personoplysningerne og en række informatio-

ner. Med databeskyttelseslovens § 22 er der dog allerede mulighed for, at

der kan gøres undtagelse fra databeskyttelsesforordningens artikel 15 i en

række nærmere opregnede tilfælde. Der kan derudover henvises til Datatil-

synets vejledning om de registreredes rettigheder fra juli 2018, hvor data-

ansvarliges mulighed for at kræve en indsigtsanmodning præciseret nær-

mere er behandlet.

Justitsministeriet bemærker derudover, at i forhold til afgrænsningen af,

hvem der kan foretage tv-overvågning med optagelse af billeder i medfør af

tv-overvågningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, er formålet kriminalitetsbekæm-

pelse, og der er derfor taget hensyn til, hvilke erhvervsdrivende, der har det

største behov for at kunne gennemføre denne form for overvågning, jf. også

punkt 2.3.1.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget samt betænk-

ning nr. 1483/2006 om tv-overvågning, side 139.

Det er således vurderingen, at andre private, herunder ikke-erhvervsdri-

vende, der har mulighed for at foretage tv-overvågning, der ikke er forbun-

det med optagelse af billeder, af egne indgange, facader, indhegning eller

lignende i medfør af tv-overvågningslovens § 2, stk. 1, nr. 4, ikke har det

samme behov for at kunne foretage tv-overvågning med optagelse af bille-

der som de erhvervsdrivende, der er udtømmende opregnet i tv-overvåg-

ningslovens § 2, stk. 1, nr. 3.

3. Lovforslaget

L 171 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

I forhold til det udkast til lovforslag, der har været sendt i høring, er der i

det fremsatte lovforslag navnlig foretaget følgende ændringer:

I de almindelige bemærkningers punkt 2.1.2, er det præciseret, at et

indgreb efter omstændighederne kan foretages, hvor en eller flere

gerningsmænd allerede har udført f.eks. et terrorangreb, og hvor po-

litiet er i besiddelse af oplysninger om, at gerningsmanden eller ger-

ningsmændene har til hensigt at begå endnu et angreb.

I de almindelige bemærkningers punkt 2.1.2, er det præciseret, at po-

litiet får en adgang til at tilgå andre myndigheders eller privates tv-

overvågning i realtid (dvs. liveoptagelser).

I bemærkningerne til lovforslaget § 1, nr. 2, er det præciseret, at når

politiet med hjemmel i den foreslåede bestemmelse har overtaget tv-

overvågning, er politiet også dataansvarlig for behandlingen af per-

sonoplysninger i forbindelse med tv-overvågningen. Når politiets

overtagelse af tv-overvågningen ophører, frafalder politiet som da-

taansvarlig for den efterfølgende brug af tv-overvågningsudstyret.

I bemærkningerne til lovforslaget § 1, nr. 2, er det præciseret, at da-

tabehandleren, som politiet henvender sig til med henblik på bistand

med at tilgå overvågningsudstyret, lovligt kan bistå politiet uden in-

struks eller godkendelse fra den dataansvarlige i henhold til databe-

skyttelsesforordningens artikel 29.

I lovforslagets § 2, nr. 6, er der i forslaget til et nyt stk. 4, 1. pkt., i

tv-overvågningslovens § 2 tilføjet »i særlige tilfælde« efter henvis-

ningen til § 1, stk. 1.

I lovforslagets § 2, nr. 6, er der i forslaget til et nyt stk. 4, 2. pkt., i

tv-overvågningslovens § 2 tilføjet »højst«, således at det nu fremgår,

at en tilladelse kan gives for højst 5 år ad gangen. Ændringen er af-

spejlet i lovforslagets bemærkninger.

Der er i lovforslagets § 2 indsat et nyt nr. 7, hvormed det foreslås, at

der i tv-overvågningslovens § 2, stk. 4, der med lovforslaget bliver

stk. 5, foretages en ændring af »efter stk. 2 og 3« til »efter stk. 2-4«.

Forslaget er endvidere beskrevet i lovforslagets bemærkninger.

Der er i lovforslagets § 2 indsat et nyt nr. 8, hvormed det foreslås, at

der i tv-overvågningslovens § 3, stk. 2, foretages en ændring af »i

medfør af § 2, nr. 2, og i de i § 2, nr. 4, nævnte tilfælde« til »i med-

før af § 2, stk. 1, nr. 2, og i de i § 2, stk. 1, nr. 4, nævnte tilfælde«.

Forslaget er endvidere beskrevet i lovforslagets bemærkninger.

§ 2, nr. 7, i udkastet til lovforslag, der har været sendt i høring, er nu

lovforslagets § 2, nr. 9.

L 171 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

I bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 5, er det tilføjet, at det vil

være i overensstemmelse med den foreslåede ændring af bestemmel-

sen at opsætte tv-overvågningskameraer flere steder på et forret-

ningssteds facade, hvis samtlige betingelser i tv-overvågningslovens

§ 2, stk. 1, nr. 3, litra b, er opfyldt. Det er endvidere tilføjet, at det

efter bestemmelsen således kan være muligt at opsætte tv-overvåg-

ning på f.eks. hver ende af en facade ud mod en gågade, uanset at

der herved sker tv-overvågning af et areal, der er større, end hvis der

alene opsættes tv-overvågning ved f.eks. én indgangsdør.

I bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 5, er det tilføjet, at også

fortovsarealer mv., der i forhold til det pågældende forretningssteds

egne indgange og facader ligger på modsatte side af en vej eller gå-

gade eller foran naboejendomme som f.eks. andre forretningssteder,

vil kunne tv-overvåges efter den foreslåede bestemmelse, så længe

fortovsarealet mv. befinder sig inden for 15 meter fra forretningsste-

dets egne indgange og facader.

I bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 5, er det tilføjet, at der

med forslaget ikke vil kunne foretages tv-overvågning af arealer, der

ligger foran naboejendomme, som anvendes til beboelse, af hensyn

til naboernes privatliv, uanset at sådanne arealer ligger tæt på og op

til 15 meter fra egne indgange og facader.

I bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 6, er det tilføjet, at tilla-

delse efter den foreslåede bestemmelse som udgangspunkt vil skulle

gives af den relevante politikreds, medmindre der er fastsat nærmere

regler om, hvilken myndighed inden for politiet der behandler sager

om tilladelse, i medfør af den foreslåede ændring af tv-overvåg-

ningslovens § 2, stk. 4, der med forslaget bliver til stk. 5.

I bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 6, er »mere generelt« til-

føjet, således at det fremgår, at bestemmelsen ikke vil kunne hjemle

etablering af tv-overvågning i mere generelt kriminalitetsbekæm-

pende øjemed.

I bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 6, er ordene », der ikke

angår sikkerhedstruslen« tilføjet, således at det fremgår, at den pri-

vate er afskåret fra at anvende – herunder videregive – optagelserne

til andre formål, herunder kriminalitetsbekæmpelse, der ikke angår

sikkerhedstruslen.

I bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 6, er sætningen »Retsplej-

elovens bestemmelser om edition mv. finder dog fortsat anvendelse

i forhold til privates adgang til optagelserne« udgået.

L 171 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

I bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 6, er det tilføjet, at poli-

tiet kan føre tilsyn med, om de meddelte vilkår for tilladelsen over-

holdes.

I bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 6, er det tilføjet, at over-

trædelse af et vilkår for tilladelsen bevirker, at tilladelsen er overt-

rådt. Det er endvidere tilføjet, at overtrædelse af en tilladelse kan

straffes i medfør af tv-overvågningslovens § 5, stk. 1. Det er herud-

over tilføjet, at der som et eksempel herpå kan nævnes det tilfælde,

at en privat, der er meddelt tilladelse efter den foreslåede bestem-

melse, foretager tv-overvågning af et område, der benyttes til almin-

delig færdsel, i videre omfang, end hvad der er givet tilladelse til af

politiet eller i strid med et vilkår.

I bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 9, er det tilføjet, at det for-

udsættes, at optagelser, der opbevares i et længere tidsrum end nævnt

i tv-overvågningslovens § 4 c, stk. 4, i medfør af den foreslåede be-

stemmelse, skal slettes, når overdragelsen af optagelserne til politiet

har fundet sted, jf. også databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk.

1, litra e.

Herudover er der i lovforslaget foretaget en række ændringer af lov-

teknisk karakter. Det skal i den forbindelse bemærkes, at der af lov-

tekniske hensyn er sket en omstrukturering af lovforslagets alminde-

lige bemærkninger. Som et eksempel herpå kan det nævnes, at gæl-

dende ret nu er beskrevet for de enkelte dele af lovforslaget.