L 16 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Udkast til betænkning

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 16 Bilag 6
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 16

Folketinget 2018-19

Betænkning afgivet af Uddannelses- og Forskningsudvalget den 4. december 2018

Udkast

til

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om befordringsrabat til studerende ved

videregående uddannelser, lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i

ungdomsuddannelser m.v. og lov om Udbetaling Danmark

(Målretning af befordringsrabat og godtgørelse efter en kilometersats, hjemmel til at kræve for meget modtaget godtgørelse

tilbagebetalt m.v.)

[af uddannelses- og forskningsministeren (Tommy Ahlers)]

1. Ændringsforslag

Uddannelses- og forskningsministeren har stillet 4 æn‐

dringsforslag til lovforslaget.

2. Indstillinger

Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og

Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke

medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme

med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin‐

gen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

uddannelses- og forskningsministeren,

tiltrådt af <>:

Til § 1

Nr. 12

affattes således:

»12.

§ 4 a, stk. 3,

ændres »og udbetaling« til: », udbetaling

af godtgørelsen og godtgørelse for befordring til og fra ud‐

landet«.«

[Lovteknisk præcisering af bemyndigelse]

nr. 13

indsættes efter § 4 c:

»§ 4 d.

Flere krav om tilbagebetaling af for meget modta‐

get godtgørelse efter § 4 b, stk. 1, og som er udbetalt inden

for samme kalenderår, kan lægges sammen og kræves tilba‐

gebetalt som èt samlet tilbagebetalingskrav. Stiftelses- og

forfaldstidspunktet for det samlede tilbagebetalingskrav vil

være det tidligste tidspunkt for udbetalingen af godtgørelse,

som indgår i tilbagebetalingskravet. Forældelsestidspunktet

for det samlede tilbagebetalingskrav regnes fra stiftelses- og

forfaldstidspunktet.«

[Fastsættelse af regler om sammenlægning af flere krav om

tilbagebetaling af for meget modtaget godtgørelse til et til‐

bagebetalingskrav]

Til § 2

nr. 12

indsættes efter § 9 c:

»§ 9 d.

Flere krav om tilbagebetaling af for meget modta‐

get godtgørelse efter § 9 b, stk. 1, og som er udbetalt inden

DokumentId

Journalnummer

L 16 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Udkast til betænkning

for samme kalenderår, kan lægges sammen og kræves tilba‐

gebetalt som ét samlet tilbagebetalingskrav. Stiftelses- og

forfaldstidspunktet for det samlede tilbagebetalingskrav vil

være det tidligste tidspunkt for udbetalingen af godtgørelse,

som indgår i tilbagebetalingskravet. Forældelsestidspunktet

for det samlede tilbagebetalingskrav regnes fra stiftelses- og

forfaldstidspunktet.«

[Fastsættelse af regler om sammenlægning af flere krav om

tilbagebetaling af for meget modtaget godtgørelse til et til‐

bagebetalingskrav]

Til § 3

Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01.

§ 1, stk. 1, nr. 4,

ændres »39« til: »41«.«

[Konsekvensrettelse]

Bemærkninger

Til nr. 1

Med forslaget foretages en lovteknisk præcisering af be‐

myndigelsen til at fastsætte regler om udbetaling af godtgø‐

relsen og godtgørelse for befordring til og fra udlandet.

Til nr. 2 og 3

Det følger af § 4 a i lov om befordringsrabat til studeren‐

de ved videregående uddannelser, jf. lovebekendtgørelse nr.

1036 af 30. august 2017, og § 9 i lov om befordringsrabat til

uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., jf. lovbe‐

kendtgørelse nr. 437 af 18. maj 2017, at studerende ved vi‐

deregående uddannelser og uddannelsessøgende i ungdoms‐

uddannelser i ganske særlige tilfælde kan få ret til godtgø‐

relse til befordring efter en kilometersats. Godtgørelsen be‐

regnes og udbetales på månedsbasis på grundlag af antallet

af kilometer mellem den studerende eller uddannelsessøgen‐

des bopæl og uddannelsessted.

Med de i lovforslagets § 1, nr. 13, og § 2, nr. 12, foreslåe‐

de bestemmelser til § 4 b, stk. 1, i lov om befordringsrabat

til studerende ved videregående uddannelser, og § 9 b, stk.

1, i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ung‐

domsuddannelser m.v. får Styrelsen for Institutioner og Ud‐

dannelsesstøtte (styrelsen) hjemmel til at kræve for meget

modtaget godtgørelse tilbagebetalt, hvis betingelserne for

udbetaling af godtgørelse ikke er opfyldt.

Styrelsens krav om tilbagebetaling af godtgørelse vil som

udgangspunkt både stiftes og forfalde på udbetalingstids‐

punktet, idet kravene i princippet kan rejses straks efter ud‐

betaling, hvis det viser sig, at modtageren ikke opfylder be‐

tingelserne for at modtage godtgørelsen.

Hvis der over en periode på flere måneder er udbetalt

godtgørelse med urette, vil der således blive stiftet en ny

fordring – med sit eget stiftelses- og forfaldstidspunkt – på

tilbagebetaling af godtgørelsen, for hver enkelt måned, hvor

der er udbetalt godtgørelse med urette.

For krav om tilbagebetaling af godtgørelse efter de fore‐

slåede bestemmelser til § 4 b, stk. 1, i lov om befordringsra‐

bat til studerende ved videregående uddannelser og § 9 b,

stk. 1, i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i

ungdomsuddannelser m.v. vil den almindelige forældelses‐

frist på 3 år, der følger af § 3, stk. 1, i forældelsesloven, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1238 af 9. november 2015, gælde.

Forældelsesfristen regnes fra det tidligste tidspunkt, hvor

fordringshaveren kan kræve at få fordringen opfyldt, med

mindre andet følger af andre bestemmelser, jf. § 2, stk. 1, i

forældelsesloven. Det følger herefter, at når der månedligt

over en periode på flere måneder udbetales godtgørelse med

urette – og hvor der for hver månedlige udbetaling opstår en

ny fordring med eget stiftelses- og forfaldstidspunkt – vil

hver enkelt fordring således også have sit eget forældelses‐

tidspunkt, der som udgangspunkt indtræder 3 år efter udbe‐

talingen.

Hvis betalingsfristen for tilbagebetalingskrav overskri‐

des, og sædvanlig rykkerprocedure forgæves er gennemført,

vil Udbetaling Danmark, på styrelsens vegne, overdrage sty‐

relsens fordringer til restanceinddrivelsesmyndigheden (her‐

efter RIM), jf. § 2, stk. 3, 1. pkt., i lov om inddrivelse af

gæld til det offentlige, jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. ja‐

nuar 2015 (herefter gældsinddrivelsesloven).

Fordringshaveren skal ved overdragelse af fordringer til

RIM oplyse om alle forhold, som efter RIM’s bestemmelse

er nødvendige for inddrivelsen, herunder efter omstændig‐

hederne oplysning om fordringens stiftelsestidspunkt, for‐

faldstidspunkt, sidste rettidige betalingstidspunkt, rentesats,

hovedstol, tilskrevne renter, gebyrer og omkostninger. Dette

følger af § 3, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 576 af 29. maj 2018

om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Når en fordring på tilbagebetaling af godtgørelse over‐

drages til RIM, vil forældelsen indtræde tidligst 3 år fra det

tidspunkt, hvor RIM modtager fordringen til inddrivelse, jf.

§ 18 a, stk. 2, 1. pkt., i gældsinddrivelsesloven.

I gældsinddrivelsesloven er der fastsat en dækningsræk‐

kefølge, som angiver, i hvilken rækkefølge krav bliver dæk‐

ket i forbindelse med en inddrivelsesindsats. Det følger her‐

efter af gældsinddrivelseslovens § 4, stk. 1, at først dækkes

krav på betaling af bøder, dernæst dækkes krav om under‐

holdsbidrag, idet private krav dog dækkes forud for offentli‐

ge krav, og endelig dækkes øvrige fordringer. Inden for hver

kategori dækkes fordringer i den rækkefølge, de er modtaget

til inddrivelse hos RIM, dog således at renter dækkes forud

for hovedstolen, jf. gældsinddrivelseslovens § 4, stk. 2.

Et af de inddrivelsesskridt, som RIM kan anvende til at

inddrive misligholdt gæld til det offentlige, er modregning i

krav, som skyldneren måtte have mod det offentlige (f.eks.

krav på tilbagebetaling af overskydende skat). Med modreg‐

ning ophører en fordring ved, at den afregnes i en anden

fordring. Modregning sker ved, at restanceinddrivelsesmyn‐

digheden træffer afgørelse om modregning, som sendes til

skyldneren (modregningserklæringen). Det er alene fordrin‐

ger, der er retskraftige på tidspunktet for modregningen, der

kan bruges til modregning i skyldnerens krav mod det of‐

fentlige.

Det er fast antaget i retspraksis, at staten i modregnings‐

mæssig henseende skal betragtes som én enhed. Det betyder,

at de forskellige statslige myndigheder skal betragtes som én

enhed, selvom de hører under hver deres ministerium.

L 16 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Udkast til betænkning

Hvis skyldneren har overdraget sit krav mod staten til

tredjemand, kan RIM foretage modregning i det overdrage‐

de krav mod staten, hvis betingelserne i gældsbrevslovens §

28 er opfyldt.

Det følger af gældsbrevslovens § 28, 1. pkt., at en ford‐

ring på overdrageren kan skyldneren (f.eks. staten) benytte

til modregning, medmindre fordringen er erhvervet efter det

tidspunkt, da skyldneren fik kundskab eller formodning om

overdragelsen. Var fordringen uforfalden på dette tidspunkt,

kan den dog kun bruges til modregning, hvis den forfaldt se‐

nest samtidig med gældsbrevsfordringen.

Modregning i skyldnerens (f.eks. borgeren) krav på tilba‐

gebetaling af f.eks. overskydende skat kan på den baggrund

ske, selvom skyldneren har overdraget sin fordring (hoved‐

fordringen), inden det tidspunkt, hvor RIM fremsender en

modregningserklæring. Modregningserklæringen skal ved‐

røre krav mod skyldneren, der er erhvervet inden det tids‐

punkt, hvor RIM fik kundskab eller formodning om over‐

dragelsen. Er kravet mod skyldneren uforfaldent på dette

tidspunkt, kan det dog kun bruges til modregning, hvis det

forfaldt senest samtidig med skyldnerens krav mod det of‐

fentlige.

Adgangen til at foretage modregning ved inddrivelse af

gæld til det offentlige er endvidere relevant i sager, hvor

skyldneren tages under bobehandling. Hvis en studerende

eller uddannelsessøgende, der skal betale for meget modta‐

get godtgørelse tilbage, tages under bobehandling, indtræder

staten som fordringshaver i boet, og staten vil under de giv‐

ne omstændigheder have mulighed for at foretage modreg‐

ning i krav, som modtageren af godtgørelsen måtte have

mod staten. Det kunne f.eks. være krav om tilbagebetaling

af skat. Krav om tilbagebetaling af skat anses for stiftet ved

indkomstårets udløb.

Ved vurderingen af, om staten – i tilfælde af at modtage‐

ren af godtgørelse tages under bobehandling – har mulighed

for at foretage modregning i den pågældendes krav mod sta‐

ten, skal der sondres mellem krav, der er opstået henholds‐

vis indtil og med fristdagen og efter fristdagen men inden

dekretet. Fristdagen er det tidligste af følgende tidspunkter:

1) Den dag, skifteretten modtager begæring om rekonstruk‐

tions-behandling, konkurs eller gældssanering. 2) Dagen for

skyldnerens død, hvis dødsboet behandles efter reglerne om

insolvente boer, jf. §§ 69-72 i lov om skifte af dødsboer. 3)

Dagen for beslutning om likvidation eller tvangsopløsning

af et aktieselskab eller anpartsselskab, hvis skifteretten in‐

den 3 måneder efter denne beslutning modtager begæring

om rekonstruktionsbehandling eller konkurs eller af egen

drift indleder rekonstruktionsbehandling eller afsiger kon‐

kursdekret. Der henvises til konkurslovens § 1, stk. 1, jf.

lovbekendtgørelse nr. 11 af 6. januar 2014.

Det følger herefter af konkurslovens § 42, stk. 1, at staten

– i tilfælde af at modtageren af godtgørelse tages under bo‐

behandling – kan foretage modregning af krav om tilbagebe‐

taling af godtgørelse i krav, som den pågældende måtte have

mod staten, hvis både den pågældendes krav mod staten (ho‐

vedkravet) og statens krav (modkravet) er stiftet til og med

fristdagen. Det følger desuden af konkurslovens § 42, stk. 2,

at der tillige kan ske modregning, hvis både hoved- og mod‐

krav er stiftet efter fristdagen men inden dekretet. Der kan

derimod ikke ske modregning, hvis hoved- og modkravet er

stiftet på hver sin side af fristdagen.

Uden hjemmel til at kunne sammenlægge flere krav om

tilbagebetaling af godtgørelse vil styrelsen skulle rejse selv‐

stændige krav om tilbagebetaling af godtgørelse for hver en‐

kelt måned, hvor der er udbetalt godtgørelse med urette. Det

er Uddannelses- og Forskningsministeriets og Undervis‐

ningsministeriets vurdering, at dette vil være uhensigtsmæs‐

sigt for både den, der skal betale godtgørelse tilbage, og for

administrationen af tilbagebetalingskravene, hvis styrelsens

krav skal håndteres enkeltvis.

For de uddannelsessøgende vil flere enkeltstående krav

om tilbagebetaling af flere måneders godtgørelse betyde, at

der for hvert enkelt krav vil skulle betales (et minimums-)

afdrag på samme tid, ligesom gebyrer vil kunne opkræves

på hvert enkelt krav. Samlet set vil flere enkeltstående krav

derfor kunne medføre øgede omkostninger for den, der skal

betale godtgørelse tilbage. Hertil kommer, at flere enkeltstå‐

ende krav vil kunne gøre det vanskeligere for den, der skal

betale godtgørelse tilbage, at danne sig et samlet overblik

over sin gæld. Sammenlægningen af flere krav til ét samlet

krav med ét stiftelses- og forfaldstidspunkt ændrer ikke ved

modtageren af godtgørelsens mulighed for at gøre indsigelse

mod et eller flere af de enkeltstående krav, som er indeholdt

i det sammenlagte krav.

Det vil endvidere medføre en væsentligt tungere admini‐

stration, såfremt krav om tilbagebetaling af flere måneders

godtgørelse skal opkræves enkeltvis i forhold til, hvis krave‐

ne samles og rejses som ét samlet krav.

Det foreslås derfor, at der i lov om befordringsrabat til

studerende ved videregående uddannelser indsættes en ny §

4 d, hvorefter flere krav om tilbagebetaling af godtgørelse,

der er udbetalt inden for samme kalenderår, kan lægges

sammen og kræves tilbagebetalt som ét samlet krav med ét

stiftelses- og forfaldstidspunkt.

Det foreslås endvidere, at der i lov om befordringsrabat

til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. indsæt‐

tes en ny § 9 d, hvorefter flere krav om tilbagebetaling af

godtgørelse, der er udbetalt inden for samme kalenderår, kan

lægges sammen og kræves tilbagebetalt som ét samlet krav

med ét stiftelses- og forfaldstidspunkt.

Stiftelses- og forfaldstidspunktet for det samlede tilbage‐

betalingskrav fastsættes til det tidligste tidspunkt for udbeta‐

ling af godtgørelse, som indgår i tilbagebetalingskravet.

Med det tidligste tidspunkt menes den dato, hvor modtage‐

ren af godtgørelsen får den første udbetalte godtgørelse til

sin disposition. Det betyder, at hvis der f.eks. kræves godt‐

gørelse tilbagebetalt for månederne januar, februar og marts

i samme kalenderår, vil kravets stiftelse- og forfaldstids‐

punkt regnes fra tidspunktet, hvor modtageren har godtgø‐

relsen for januar måned til sin disposition. Hvis styrelsen se‐

nere samme år, f.eks. i november måned, skal rejse krav om

tilbagebetaling af for meget udbetalt godtgørelse for oktober

måned, så rejser styrelsen et helt nyt krav, hvor stiftelses- og

forfaldstidspunktet er tidspunktet, hvor modtageren har

godtgørelsen for oktober måned til sin disposition. Dette

krav bliver ikke lagt sammen med krav, der måtte være rejst

L 16 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Udkast til betænkning

på et tidligere tidspunkt. Der sker alene sammenlægning af

krav, som rejses på samme tidspunkt og efter samme be‐

stemmelse.

Det foreslås for så vidt angår sammenlagte krav om tilba‐

gebetaling af godtgørelse, at forældelsen for det samlede

krav regnes fra kravets stiftelses- og forfaldstidspunkt, som

med forslaget vil være det tidligste tidspunkt for udbetaling

af et beløb, som indgår i tilbagebetalingskravet. Det vil sige

det tidligste tidspunkt, hvor beløbet er til modtageren af

godtgørelsens disposition. Så længe kravet ikke er overdra‐

get til RIM, giver dette modtageren af godtgørelsen en min‐

dre fordel, idet forældelsen af de senest udbetalte godtgørel‐

sesbeløb vil indtræffe tidligere end ellers. Når kravet over‐

drages til RIM, indtræder forældelsen tidligst 3 år fra det

tidspunkt, hvor RIM modtager fordringen til inddrivelse, jf.

§ 18 a, stk. 2, 1. pkt., i gældsinddrivelsesloven.

Ved sammenlægning af flere krav om tilbagebetaling af

for meget udbetalt godtgørelse, hvor det samlede krav får ét

stiftelses- og forfaldstidspunkt – det tidligste tidspunkt for

udbetalingen af godtgørelse, som indgår i tilbagebetalings‐

kravet – kan det i forhold til modregningsadgangen efter

gældsbrevslovens § 28 medføre en fordel for staten i de si‐

tuationer, hvor modtageren af godtgørelsen har transporteret

et krav mod staten i f.eks. overskydende skat til tredjemand

end efter gældende ret.

Det skyldes, at der i styrelsens sammenlagte krav mod

modtageren af godtgørelse vil kunne indgå krav, som efter

gældende ret først ville være stiftet efter det tidspunkt, hvor

støttemodtageren har underrettet RIM om overdragelsen.

Forslaget vil endvidere kunne give staten en fordel i for‐

hold til andre kreditorer i det tilfælde, hvor modtageren af

godtgørelse tages under bobehandling efter konkurslovens §

1, og hvor der er grundlag for modregning i krav, som mod‐

tageren af godtgørelse samtidig måtte have mod staten. Det

skyldes, at der i styrelsens sammenlagte krav mod modtage‐

ren af godtgørelse vil kunne indgå krav, som reelt kan være

stiftet efter fristdagen, men som med den foreslåede ordning

får fastsat et stiftelsestidspunkt, der kan gå forud for fristda‐

gen. Derved gives styrelsen mulighed for at opnå fyldestgø‐

relse for krav, hvor der ellers ikke ville være mulighed for

modregning.

Det kan imidlertid også forekomme, at styrelsens mod‐

regningsadgang forringes. Det er tilfældet, hvis modtageren

af godtgørelsens krav mod staten stiftes efter fristdagen,

hvorimod styrelsens krav på tilbagebetaling af godtgørelse,

der reelt er stiftet efter fristdagen, efter den foreslåede ord‐

ning anses som stiftet på det tidligste tidspunkt, som kan

være før fristdagen. I denne situation vil modregning være

udelukket, da kravene er stiftet på hver sin side af fristda‐

gen.

Det er med den foreslåede ordning vurderingen, at hensy‐

net til en effektiv inddrivelse af gæld til det offentlige, en ef‐

fektiv administration af godtgørelse til befordring samt hen‐

synet til den enkelte studerende og uddannelsessøgendes

mulighed for at kunne få samlet flere tilbagebetalingskrav til

ét samlet krav med de fordele, der følger heraf, jf. ovenstå‐

ende, vægter højest.

Til nr. 4

Forslaget er en konsekvensrettelse som følge af lovforsla‐

gets § 3, nr. 1, som indsætter 35 og 36 som nye numre. Hen‐

visningen i § 1, stk. 1, nr. 4, til nr. 39 foreslås derfor ændret

til nr. 41.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 3. oktober 2018 og var til

1. behandling den 6. november 2018. Lovforslaget blev efter

1. behandling henvist til behandling i Uddannelses- og

Forskningsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐

valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐

gets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og uddannelses- og forskningsministeren

sendte den 29. juni 2018 dette udkast til udvalget, jf. UFU

alm. del – bilag 143 (folketingsåret 2017-18). Den 3. okto‐

ber 2018 sendte uddannelses- og forskningsministeren hø‐

ringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 5 bilag på lovforsla‐

get.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 8 spørgsmål til

uddannelses- og forskningsministeren til skriftlig besvarelse,

som ministeren har besvaret.

Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Marlene Harpsøe (DF) Alex Ahrendtsen (DF) Christian Langballe (DF) Tilde Bork (DF)

Ib Poulsen (DF) Anni Matthiesen (V) Hans Andersen (V) Bertel Haarder (V) Louise Schack Elholm (V)

Thomas Danielsen (V) Marcus Knuth (V) Villum Christensen (LA) Henrik Dahl (LA)

nfmd.

Merete Scheelsbeck (KF)

Christian Rabjerg Madsen (S) Rasmus Horn Langhoff (S)

fmd.

Kirsten Brosbøl (S) Rasmus Prehn (S) Julie Skovsby (S)

Mette Reissmann (S) Eva Flyvholm (EL) Rosa Lund (EL) Pernille Schnoor (ALT) Carolina Magdalene Maier (ALT)

Sofie Carsten Nielsen (RV) Lotte Rod (RV) Jacob Mark (SF) Trine Torp (SF)

L 16 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Udkast til betænkning

Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Dansk Folkeparti (DF)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Enhedslisten (EL)

Liberal Alliance (LA)

Alternativet (ALT)

Radikale Venstre (RV)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Nunatta Qitornai (NQ)

Tjóðveldi (T)

Javnaðarflokkurin (JF)