Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 25. februar 2019
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 17 til L 147, forslag til lov om jordbrugets
anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, stillet den 19. februar 2019 af Christian
Poll (ALT).
Spørgsmål nr. 17 til L 147
"Vil ministeren oplyse, hvorfor forslaget til en ny hovedlov om gødskning skal træde i kraft allerede
den 1. april 2019 og dermed gennemgå en behandling i Folketinget, som er forhastet i forhold til lovens
omfang og miljømæssige tyngde? Hvorfor skal den være i kraft inden den næste vækstsæson, hvis
loven hverken skærper eller lemper noget, og man indtil loven er grundigt behandlet kunne give
landmændene den ønskede fleksibilitet ved at fortsætte praksis med dispensationer?"
Svar
Til trods for at jeg har overholdt tidsfristerne i forbindelse med behandlingen af lovforslaget, vil jeg
gerne understrege, at jeg er enig i, at Folketinget burde have fået mere tid til lovbehandlingen af et så
omfangsrigt lovforslag.
Jeg ønsker dog, at Folketinget behandler lovforslaget, så det kan få effekt fra i år.
I lyset af bl.a. det manglende fald i kvælstofudledningen vil jeg gerne skabe større sikkerhed for, at den
kvælstofreducerende effekt af efterafgrødeordningerne bliver leveret som forudsat. Dette vil bl.a.
indførslen af fleksible etableringsfrister for efterafgrøder bidrage til.
Miljø- og Fødevareministeriet har de seneste år udskudt fristerne for etablering af efterafgrøder på
grund af vejrliget. Fristudskydelserne er blevet meldt ud kort tid før etableringsfristens udløb, idet det
først på dette tidspunkt har været muligt at afgøre, om landmændene kunne nå at så efterafgrøderne
til tiden eller ej. Dette har landbruget været stærkt utilfredse med og har efterspurgt en permanent
løsning, således at landmændene kan planlægge driften uafhængigt af vejrforholdene i det enkelte år.
Endvidere er det ikke hensigtsmæssigt blot at give dispensation til at udskyde fristerne, idet
tidspunktet for etablering kan have betydning for efterafgrødernes udvikling og derfor påvirke den
kvælstofreducerende effekt, som efterafgrøderne kan opnå henover efteråret. Når fristen udskydes,
uden at den potentielt lavere effekt af efterafgrøderne kompenseres på anden vis, kan det således have
betydning for, om den forventede effekt af efterafgrødekravene opretholdes.
Modellen for fleksible etableringsfrister for efterafgrøder forventes at omfatte samtlige
efterafgrødeordninger. For pligtige efterafgrøder, husdyrefterafgrøder og efterafgrøder i den
målrettede regulering vil den manglende effekt ved senere etablering skulle kompenseres ved en
reduktion i landmandens kvælstofkvote. Dermed vil de fleksible etableringsfrister bidrage til, at den
forudsatte effekt af efterafgrødeordningerne bliver opnået.
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk