Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 140
Offentligt
2009929_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 29. januar 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 22 til L 140 efter ønske fra Carolina Magdalene Maier (ALT) til ud-
lændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
1. februar 2019
Asyl og Visum
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Spørgsmål nr. 22 til L 140:
Er ministeren enig med Institut for Menneskerettigheder i, at der er et juridisk
tomrum omkring praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, fordi
der endnu ikke findes praktisk på området?
Svar:
Det skal indledningsvist bemærkes, at følgende fremgår af høringssvar fra Institut
for Menneskerettigheder:
”I stituttet be ærker, at der
- i lyset af den sparsomme praksis fra EMD på områ-
det - er et usikkert juridisk råderum for myndighederne til at træffe beslutninger,
som ikke strider mod
–
men går til grænsen af
– e eskerettigheder e.”
Formålet med lovforslaget er bl.a. at skabe et klart signal om, at flygtninges op-
hold i Danmark er midlertidigt, og at Danmark har både viljen og evnen til at agere
hurtigt og effektivt, når grundlaget for den enkeltes opholdstilladelse ikke længere
er til stede. Med lovforslaget styrkes muligheden således for at inddrage flygtnin-
ges og familiesammenførte til flygtninges opholdstilladelse, så snart det er muligt.
Inddragelse af opholdstilladelser til flygtninge og familiesammenførte til flygtnin-
ge vil således fremadrettet altid skulle ske, hvis opholdsgrundlaget ikke længere er
til stede, med mindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forplig-
telser.
Som anført i lovforslagets pkt. 2.3.2.1.1., indeholder den Europæiske Menneske-
rettighedskonvention (EMRK) ikke regler, der direkte tager sigte på at regulere
medlemsstaternes adgang til at inddrage udlændinges opholdstilladelser på grund
af ændrede forhold. Nogle af konventionens bestemmelser har dog alligevel be-
tydning, navnlig artikel 3 og 8.
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2019 - 1954
645909
Side
1/3
 L 140 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om at kommentere henvendelsen af 30/1-19 fra Amnesty International, til udlændinge- og integrationsministeren
Det fremgår endvidere af lovforslagets pkt. 2.1.7., at der så vidt ses ikke er praksis
fra den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD), der vedrører den situati-
on, at en opholdstilladelse til en udlænding, der har fået asyl i et land, er blevet
inddraget eller nægtet forlænget som følge af, at forholdene, der har begrundet
opholdstilladelsen, har ændret sig på en sådan måde, at udlændingen ikke længe-
re risikerer forfølgelse.
EMD har imidlertid behandlet en række sager om beslutning om inddragelse af
opholdstilladelse og tvangsmæssig udsendelse af udlændinge, der lovligt har op-
holdt sig i en medlemsstat, i andre situationer.
Der foreligger herudover en meget omfattende praksis om udvisning af kriminelle
udlændinge. EMD har for så vidt angår udvisning på grund af kriminalitet i sagen
Maslov mod Østrig, dom af 23. juni 2008, givet retningslinjer for proportionali-
tetsvurderingen efter EMRK artikel 8 ved at opstille en række kriterier, der i den
forbindelse skal inddrages, bl.a. med henblik på at vejlede de nationale domstole
om anvendelsen af artikel 8 i udvisningssager. Det må bl.a. på baggrund af EMD
praksis i en række lettiske sager, der er nærmere refereret under pkt. 2.1.7. i lov-
forslaget, antages, at en række af Maslov-kriterierne også vil skulle inddrages i
sager om inddragelse eller nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse, og at
praksis fra Domstolen på udvisningsområdet i et vist omfang kan anvendes til at
vurdere, hvornår inddragelse eller nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse
skal undlades som følge af, at en sådan afgørelse vil være i strid med EMRK artikel
8.
Det er på den baggrund ministeriets opfattelse, at der i dag er praksis fra EMD,
som udlændingemyndighederne kan inddrage ved deres vurdering af, om inddra-
gelse eller nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse skal undlades som følge af,
at en sådan afgørelse vil være i strid med EMRK artikel 8.
I lyset af den gennemgåede praksis fra EMD, jf. lovforslagets pkt. 2.1.1., redegør
lovforslaget nærmere for en række af de oplistede tilknytningsmomenter til op-
holdslandet. Således gennemgås, der i underpunkter til lovforslagets pkt.
2.3.2.1.1., betydningen af længden af det lovlige ophold, beskæftigelse, uddannel-
se, sprogkundskaber, børns selvstændige tilknytning og hensynet til familiens
enhed i forhold til vurderingen af, hvornår det må antages, at inddragelse eller
nægtelse af forlængelse af en opholdstilladelse skal undlades, fordi inddragelse
eller nægtelse af forlængelse ikke vil være i overensstemmelse med EMRK artikel
8.
Som anført under lovforslagets pkt. 2.3.2. forudsættes det, at udlændingemyn-
dighederne løbende følger med i praksis fra navnlig EMD og tilpasser deres praksis
i overensstemmelse hermed. Dette for at myndighederne også fremadrettet vil
kunne træffe afgørelser om inddragelse eller nægtelse af forlængelse af en op-
holdstilladelse, der går til grænsen af Danmarks internationale forpligtelser.
Side
2/3
 L 140 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om at kommentere henvendelsen af 30/1-19 fra Amnesty International, til udlændinge- og integrationsministeren
Udlændingemyndighederne forventes således at følge, udarbejde og løbende
opdatere et dynamisk notat over relevant praksis til brug for behandling af sager
om inddragelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 19 a.
Notatet forudsættes offentliggjort på udlændingemyndighedernes hjemmeside,
således at det vil være muligt at gøre sig bekendt med den aktuelle praksis.
Inger Støjberg
/
Inge Fabricius
Side
3/3