Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 140
Offentligt
2009877_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 29. januar 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 13 til L 140 efter ønske fra Sofie Carsten Nielsen (RV) til udlændin-
ge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 13 til L 140:
Er ministeren villig til at indføre yderligere stramninger, hvis lovforslaget ikke fører
flere inddragelser af opholdstilladelser med sig?
Svar:
Med lovforslag L 140 ønsker regeringen at sende et klart og tydeligt signal om, at
flygtninges ophold i Danmark skal være midlertidigt, og at Danmark har både vil-
jen og evnen til at agere hurtigt og effektivt, når grundlaget for den enkeltes op-
holdstilladelse ikke længere er til stede.
Med lovforslaget styrkes muligheden således for at inddrage flygtninges og fami-
liesammenførte til flygtninges opholdstilladelse, idet det foreslås, at inddragelse
af en opholdstilladelse til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge alene
skal undlades, hvis dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtel-
ser.
Det er ikke muligt at kvantificere effekten af den foreslåede ændring af reglerne
for inddragelse nærmere, men det er forventningen, at den foreslåede ændring,
sammen med lovforslagets øvrige initiativer, vil få en mærkbar effekt, hvorfor jeg
ikke på nuværende tidspunkt vil forholde mig til muligheden for at indføre yderli-
gere stramninger på området.
Der henvises i øvrigt til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 11 til L 140.
1. februar 2019
Asyl og Visum
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2019 - 1939
645826
Inger Støjberg
/
Inge Fabricius
Side
1/1