L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Supplerende høringsoversigt, fra Udlændinge- og Integrationsministeriet

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 140 Bilag 7
Offentligt

Notat

SUPPLERENDE KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

vedrørende

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrierings-

loven og forskellige andre love (videre adgang til inddragelse af opholdstilladelse

af flygtninge, loft over antallet af familiesammenføringer, skærpet straf for over-

trædelse af indrejseforbud og overtrædelse af opholds-, underretnings- og mel-

depligt, ydelsesnedsættelse for forsørgere mv.)

Hørte myndigheder og organisationer mv.

22. januar 2019

1.1.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 21. december 2018 til den 18.

januar 2019 været sendt i høring.

Ved brev af 18. januar 2019 oversendte Udlændinge- og Integrationsministeriet de

høringssvar vedrørende forslaget, som var modtaget i ministeriet på tidspunktet for

udløb af høringsfristen den 18. januar 2019 kl. 12.00. Efterfølgende er der løbende

oversendt senere indkomne høringssvar.

Den kommenterede høringsoversigt vedrørende lovforslaget blev oversendt til ud-

valget den 21. januar 2019.

1.2.

Den kommenterede høringsoversigt indeholdt ikke Udlændinge- og Integrati-

onsministeriets kommentarer til

Rigsadvokatens

høringssvar for så vidt angår straf-

skærpelser for overtrædelse af opholds-, underretnings- og meldepligten og

Kom-

munernes Landsforenings (KL’s)

høringssvar for så vidt angår flygtninges afledte

rettigheder.

Denne supplerende kommenterede høringsoversigt indeholder ministeriets kom-

mentarer hertil.

1.3.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har endvidere efter fristens udløb

modtaget høringssvar fra:

Den Danske Dommerforening, DIGNITY

Flygtningenævnet.

Denne supplerende kommenterede høringsoversigt indeholder ligeledes ministe-

riets kommentarer hertil.

1.4.

Udlændinge- og Integrationsministeriet sendte desuden den 26. november

2018 et udkast til lovforslag i ekstern høring (Skærpet kontrol med fremmedkrige-

re, orienteringspligt for udlændinge på tålt ophold, der ikke er pålagt opholdspligt,

adgang uden retskendelse til bopælen under varetægtsfængsling og afsoning med

fodlænke på et indkvarteringssted, præcisering af Udlændingestyrelsens kontrol-

pligt og nyaffattelse af bestemmelserne om opholds-, underretnings- og melde-

pligt). Det lovforslag forventes fremsat Feb. II.

Udsendelse

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

Sagsbehandler

Camilla Kjærgaard

Tel.

Mail

Sags nr.

Akt-id

2018 - 20616

636487

Side

1/13

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Supplerende høringsoversigt, fra Udlændinge- og Integrationsministeriet

Lovudkastets § 1, nr. 2, 5 og 8, vedrørende skærpet kontrol med fremmedkrigere

er på baggrund af finanslovsaftalen 2019 indsat i L 140 som lovforslagets § 1, nr.

7, 13 og 15.

På den baggrund har ministeriet den 22. januar 2019 fremsendt høringssvar ved-

rørende lovudkastets forslag til skærpet kontrol med fremmedkrigere til Udlæn-

dinge- og Integrationsudvalget.

Den supplerende kommenterede høringsoversigt, som hermed fremsendes, inde-

holder ligeledes ministeriets kommentarer hertil.

1.5.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

Udlændinge- og Integrationsministeriets kommentarer til høringssvarene er an-

ført i kursiv.

Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og bemærkninger, der ikke

vedrører lovforslaget, indgår ikke i høringsoversigten. Udlændinge- og Integrati-

onsministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige synspunkter henvi-

se til høringssvarene, som er sendt til Folketingets Udlændinge- og Integrations-

udvalg.

2.1.

Høringssvarene

Lovforslagets fremsættelse forud for høringsfristens udløb

DIGNITY

har bemærket og beklaget, at lovforslaget er fremsat forud for hørings-

fristens udløb.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan henvise til den kommenterede hø-

ringsoversigt, der den 21. januar 2019 blev fremsendt til Udlændinge- og Integra-

tionsudvalget.

2.2.

Inddragelse / nægtelse af forlængelse af opholdstilladelser / midlerti-

dighed

DIGNITY

har anført, at det foreslåede paradigmeskifte i udlændingepolitikken vil

skabe utryghed for flygtninge og have en negativ effekt på integrationen af flygt-

ninge i Danmark, og at et fremtidigt fokus på midlertidighed ikke må medføre en

øget risiko for, at flygtninge udsendes i strid med internationale forpligtelser.

DIGNITY

har desuden henvist til den foreslåede ændring af reglerne om inddra-

gelse og nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse til flygtninge og familiesam-

menførte til flygtninge, hvorefter bestemmelsen i § 26, stk. 1, ikke længere skal

finde anvendelse. DIGNITY har hertil anført, at de er betænkelige ved udsigten til,

at traumatiserede flygtninge kan få inddraget deres opholdstilladelse i Danmark

Side

2/13

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Supplerende høringsoversigt, fra Udlændinge- og Integrationsministeriet

uden en lovgivningsmæssig forpligtelse til at inddrage deres helbredsmæssige

forhold i vurderingen.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan henvise til pkt. 2.2 i den kommentere-

de høringsoversigt, der den 21. januar 2019 blev fremsendt til Udlændinge- og

Integrationsudvalget.

Flygtningenævnet

har foreslået, at der indsættes en udtrykkelig henvisning i lov-

teksten i lovforslaget om, at der ved behandling af sager om forlængelse af op-

holdstilladelse efter § 7 og § 8, stk. 1 og 2, skal ske inddragelse af Danmarks inter-

nationale forpligtelser.

Flygtningenævnet

har endvidere foreslået, at ikrafttrædelsesbestemmelserne

ændres, således at verserende sager om inddragelse og nægtelse af forlængelse

af opholdstilladelse bliver behandlet efter de samme retsregler. Nævnet har hertil

anført, at bemærkningerne til ikrafttrædelsesbestemmelserne indebærer, at ver-

serende sager om inddragelse og nægtelse af forlængelse med henvisning til æn-

drede generelle forhold i hjemlandet skal behandles efter forskellige regler, uan-

set inddragelsen/nægtelse af forlængelsen måtte være sket på samme grundlag.

Flygtningenævnet

har desuden bemærket, at det fremgår af lovforslagets almin-

delige bemærkninger, pkt. 2.1.1.1.1., at det er gældende ret, at:

”[e]n

flygtning,

der før 2015 er meddelt opholdstilladelser efter udlændingelovens § 7, stk. 2, på

baggrund af de generelle forhold i hjemlandet, vil efter 2015 i en forlængelsessi-

tuation således blive meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3,

såfre t beti gelser e herfor stadig er opfyldt.”

Nævnet har hertil anført, at næv-

net ikke er bekendt med en sådan praksis, som i øvrigt ikke ses at have støtte i

bemærkningerne til L 72 (Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Midler-

tidig beskyttelsesstatus for visse udlændinge samt afvisning af realitetsbehandling

af asylansøgninger, når ansøgeren har opnået beskyttelse i et andet EU-land

m.v.)).

Flygtningenævnet

har endelig anført, at det må antages, at lovforslaget vil medfø-

re, at nævnet vil modtage flere sager om inddragelse og nægtelse af forlængelse

af opholdstilladelser, hvilket vil medføre et øget ressourceforbrug for såvel næv-

net som nævnets sekretariat.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at det fremgår af lovforslagets

pkt. 2.3, at den foreslåede ordning ændrer på kriterierne for en forlængelse af den

meddelte opholdstilladelse. Den nuværende beskyttelse i udlændingelovens § 26,

stk. 1, jf. § 19, stk. 7, finder således efter forslaget ikke længere anvendelse ved

nægtelse af forlængelse af opholdstilladelser meddelt efter § 7, stk. 1 og 2, og § 8,

stk. 1 og 2, da disse opholdstilladelser fremadrettet vil blive meddelt med henblik

på midlertidigt ophold. Den foreslåede § 19 a vil således heller ikke finde anven-

delse på afgørelser om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelser meddelt til

flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. Som det fremgår af bemærknin-

Side

3/13

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Supplerende høringsoversigt, fra Udlændinge- og Integrationsministeriet

gerne til lovforslaget, vil spørgsmålet om forlængelse af opholdstilladelsen fortsat

skulle afgøres under inddragelse af Danmarks internationale forpligtelser, herun-

der relevant praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. I tilfælde,

hvor generelle forhold i sig selv har begrundet beskyttelsen, skal der meddeles

afslag på forlængelse, hvis situationen i det pågældende land eller område har

udviklet sig på en sådan måde, at der ikke længere er grund til at antage, at en-

hver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 3 alene som følge af den blotte

tilstedeværelse i landet, og hvis EMRK artikel 8 ikke vil være til hinder herfor. Ud-

viklingen i det pågældende land eller område vil kunne føre til afslag på forlængel-

se, selv om situationen fortsat er alvorlig, skrøbelig og uforudsigelig. Det anførte

indebærer med andre ord, at også forlængelse af opholdstilladelser til den nævnte

gruppe alene vil ske, hvis Danmark er forpligtet hertil i medfør af internationale

forpligtigelser.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal i den forbindelse bemærke, at den

forslåede ændring af reglerne for behandling af sager om forlængelse af opholds-

tilladelser meddelt efter § 7, stk. 1 og 2, og § 8, stk. 1 og 2, svarer til de nugælden-

de regler for behandling af sager om forlængelse af opholdstilladelser meddelt

efter § 7, stk. 3.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal endvidere bemærke, at henset til, at

sigtet med lovforslaget er, at midlertidigt ophold for flygtninge skal inddrages, så

snart det er muligt, skal behandlingen af en ansøgning om forlængelse af en op-

holdstilladelse, samt vurderingen om inddragelse af en opholdstilladelse meddelt

efter udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2, eller § 8, stk. 1 og 2, samt opholdstilladel-

ser meddelt efter § 9, stk. 1, og § 9 c, stk. 1, til en familiesammenført person til en

udlænding med opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 og 2, foretages efter de

foreslåede regler fra ikrafttrædelsestidspunktet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig Flygtningenævnets be-

mærkninger til det i lovforslaget under gældende ret anførte, herunder nærmere

afsnit 2.1.1.1.1 om, at: [e]n flygtning, der før 2015 er meddelt opholdstilladelser

efter udlændingelovens § 7, stk. 2, på baggrund af de generelle forhold i hjemlan-

det, vil efter 2015 i en forlængelsessituation således blive meddelt opholdstilladel-

se efter udlændingelovens § 7, stk. 3, såfremt betingelserne herfor stadig er op-

fyldt.”,

samt det af Flygtningenævnte anførte om, at disse bemærkninger ikke er i

overensstemmelse med praksis. Udlændinge- og Integrationsministeriet kan til-

slutte sig Flygtningenævnets bemærkninger. Det af Flygtningenævnet anførte

supplerer således det anførte i lovforslaget om gældende ret.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig Flygtningenævnets be-

mærkninger vedrørende et øget ressourceforbrug som følge af en stigning i antal-

let af sager om inddragelse og nægtelse af forlængelse af opholdstilladelser. Tilta-

gene vedrørende bl.a. inddragelse og nægtelse af forlængelse af opholdstilladelser

Side

4/13

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Supplerende høringsoversigt, fra Udlændinge- og Integrationsministeriet

følges løbende. Eventuelle afledte ressourcemæssige konsekvenser vil skulle ses i

sammenhæng med det samlede ressourcetræk i de berørte myndigheder.

har anført, at de anser det som meget kritisk, hvis ændringen, hvorefter op-

holdstilladelser meddelt til flygtninge efter § 7, stk. 1 og 2, samt § 8, stk. 1 og 2,

fremover meddeles med henblik på midlertidigt ophold, får den betydning, at

disse udlændinge ikke længere vil have adgang til statsstøttet videregående- og

erhvervsuddannelse. KL har i den forbindelse bemærket, at de anser det som pro-

blematisk, hvis kommunerne ikke har mulighed for at henvise flygtninge og fami-

liesammenførte til flygtninge til statsstøttet uddannelse. KL har af den grund an-

ført, at de gerne ser, at de relevante regelsæt ændres således, at de pågældende

udlændinge på midlertidig ophold får adgang til statsstøttet uddannelse.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan henvise til pkt. 2.2.2 i den kommente-

rede høringsoversigt, der den 21. januar 2019 blev fremsendt til Udlændinge- og

Integrationsudvalget.

2.3.

Nedsættelse af integrationsydelsen

DIGNITY

udtrykker bekymring over de menneskelige og samfundsmæssige konse-

kvenser af ydelsesnedsættelsen og henviser til Institut for Menneskerettigheders

rapport o ”Fa ilier på i tegratio sydelse”, so ko kluderer, at den

nuværende

integrationsydelse ligger på et så lavt niveau, at det er vanskeligt for mange af

modtagerne af denne ydelse at få den daglige økonomi til at hænge sammen.

Således fremgår det af svaret fra

DIGNITY,

at den lave integrationsydelse har sto-

re økonomiske konsekvenser for traumatiserede flygtninge, da det medfører håb-

løshed og manglende tro på en bedring af tilstanden.

DIGNITY

anfører, at mål-

gruppen har brug for en relevant sundhedsfaglig rehabilitering.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at baggrunden for at

indføre integrationsydelsen var at give nytilkomne et større incitament til at ar-

bejde og blive integreret i det danske samfund. Samtidig ønskede regeringen at

gøre det mindre attraktivt at søge asyl i Danmark.

Den foreslåede nedsættelse af integrationsydelsen (selvforsørgelses- og hjemrej-

seydelsen eller overgangsydelsen) for forsørgere med mere end 3 års ophold i

Danmark har til hensigt yderligere at øge incitamentet til at arbejde.

De gældende forsørgersatser indeholder efter regeringens opfattelse ikke i alle

situationer et tilstrækkeligt incitament til at påtage sig fx et deltidsjob, et job i den

lave ende af lønskalaen eller IGU-ansættelse, hvilket kan være med til at fastholde

målgruppen længere tid end nødvendigt på offentlig overførselsindkomst. Hensig-

ten er således, at flere skal søge ud på arbejdsmarkedet og ad den vej forsørge sig

selv og familien.

Side

5/13

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Supplerende høringsoversigt, fra Udlændinge- og Integrationsministeriet

2.4.

Loft over antallet af familiesammenføringer med flygtninge

DIGNITY

har bemærket, at flygtninge, som endnu ikke har fået familien samlet,

har sværere ved at blive integreret. Derudover påpeger DIGNITY, at familie og

netværk er vigtigt for flygtninge, herunder navnlig for at sikre en vellykket rehabi-

litering af traumatiserede torturofre. Endelig bemærker DIGNITY, at usikkerhed

omkring retten til familiesammenføring bør undgås, og derfor foreslår DIGNITY, at

loftet over antallet af familiesammenføringer med flygtninge udgår af forslaget.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker hertil, at ordningen vil kunne

indebære en kortere udskydelse af en anerkendt ret til familiesammenføring til en

udlænding med opholdstilladelse efter §§ 7-8 (flygtninge). Loftet ændrer ikke ved

den almindelige sagsbehandling af familiesammenføringssager, og selve vurderin-

gen af, om en ansøger har ret til familiesammenføring med en herboende flygt-

ning, ligger før vurderingen af, om der kan ske en udskydelse af meddelelsen af

denne ret. På den baggrund vurderer ministeriet ikke, at den foreslåede ordning

kan medvirke til at skabe usikkerhed omkring selve retten til familiesammenføring.

Den ret vil være endeligt afklaret før vurderingen af, om en ansøger er omfattet af

loftet, ligesom udlændingemyndighederne klart vil skulle tilkendegive over for de

udlændinge, der omfattes af ordningen, at de har ret til familiesammenføring.

Ministeriet bemærker i øvrigt, at det følger af den foreslåede ordning, at der

–

uanset loftet

–

vil skulle meddeles familiesammenføring uden udskydelse i alle

sager, hvor ansøger har sådanne særlige forhold, at en eventuel udskydelse af

retten til familiesammenføring vil stride mod Danmarks internationale forpligtel-

ser.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan i øvrigt henvise til den tidligere frem-

sendte kommenterede høringsoversigt af 21. januar 2019, afsnit 2.4.

2.5.

Strafskærpelser for overtrædelse af opholds-, underretnings- og melde-

pligt

Rigsadvokaten

anfører, at afgrænsningen mellem udlændingelovens § 60, stk. 2,

og straffelovens § 143 med fordel kan præciseres, og at det i den forbindelse an-

gives, hvordan strafniveauet efter straffelovens § 143 forudsættes afstemt i for-

hold til de nøje angivne strafpositioner efter udlændingelovens § 60, stk. 2.

Rigsadvokaten

anfører endvidere, der ved udmåling af straffen anvendes et sy-

stem baseret på overtrædelser pr. kalendermåneder. Rigsadvokaten bemærker i

den forbindelse, at det efter anklagemyndighedens vurdering

–

i hvert fald for

sager omfattet af bilag 1 og 2

–

kan medføre situationer, hvor det samme antal

overtrædelser begået indenfor det samme antal dage kan medføre en uensartet

straf alene baseret på, om overtrædelserne begås i samme måned eller over et

månedsskifte.

Side

6/13

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Supplerende høringsoversigt, fra Udlændinge- og Integrationsministeriet

Rigsadvokaten

anfører endelig, at lovforslaget skønnes at ville medføre merudgif-

ter for anklagemyndigheden, svarende til to juridiske anklager-årsværk.

Den Danske Dommerforening

anfører, at strafskærpelserne for overtrædelse af

opholds-, underretnings- og meldepligt er udmøntet i to detaljerede skemaer, der

–

trods det i bemærkningerne anførte

–

ikke levner domstolene et reelt skøn i

forbindelse med straffastsættelsen.

Dommerforeningen

anfører endvidere, at ministeriet har fravalgt den sædvanlige

fremgangsmåde, hvor strafferammen og normalstraffen fastsættes af regering og

Folketing, og at det herefter er overladt til domstolene

–

typisk under deltagelse

af domsmænd

–

at fastsætte straffen i det enkelte tilfælde ud fra en konkret vur-

dering af samtlige omstændigheder i sagen. Hermed sættes domstolenes døm-

mende funktion reelt ud af kraft. At den valgte fremgangsmåde samtidig er uhen-

sigtsmæssig ses i straffeskemaerne, der indeholder store spring og savner indbyr-

des sammenhæng. I bilag 2 ses således et spring fra 60 dage til 6 måneder i tred-

jegangstilfælde alt efter, om der er tale om 5 eller 6 overtrædelser. I bilag 1 ses

omvendt, at straffen i førstegangstilfælde og andengangstilfælde er den samme

ved 10 overtrædelser og i øvrigt den samme som ved 9 overtrædelser i et tredje-

gangstilfælde. Ønskes straffen fastsat så skematisk som foreslået, foreslår Dom-

merforeningen, at skemaet underkastes en egentlig lovteknisk gennemgang.

Dommerforeningen

anfører endelig, at den øgede kontrol, den øgede adgang til

varetægtsfængsling samt de længere straffe, samlet set må forventes at føre til

øget ressourceforbrug ved domstolene og til længerevarende sager med doms-

mænd. Således har retten i Herning efter etableringen af udrejsecenter Kærsho-

vedgård måttet afsætte en ekstra retsdag om ugen til behandling af disse sager.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal

–

for så vidt angår forholdet mellem

de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 60, stk. 2, og straffelovens § 143

–

bemærke, at det gælder som et almindeligt princip, at strafferammer på mere

end 2 års fængsel som udgangspunkt skal reguleres i straffeloven i stedet for sær-

lovgivningen. Det er baggrunden for, at ministeriet foreslår, at der alt efter over-

trædelsernes karakter skal straffes for overtrædelse af de pålagte kontrolforplig-

telser efter enten udlændingelovens § 60, stk. 2, eller efter bestemmelsen i straffe-

lovens § 143.

Det bemærkes endvidere, at det som udgangspunkt vil bero på en skønsmæssig

vurdering, om overtrædelserne skal straffes efter den ene eller anden ordning.

Herved skal der lægges vægt på om, der er tale om særligt grove tilfælde af over-

trædelser af en pålagt opholds-, underretnings- og meldepligt. Som eksempel her-

på kan nævnes tilfælde, hvor en udlænding, som er pålagt alle tre typer af kontrol-

forpligtelser, i en periode på flere måneder slet ikke opholder sig på det indkvarte-

ringssted, hvorved den pågældende dagligt eller næsten dagligt i hele perioden

overtræder alle tre typer af kontrolforpligtelser. En sådan situation vil kunne med-

føre, at den pågældende op mod flere hundrede gange overtræder et pålæg og vil

Side

7/13

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Supplerende høringsoversigt, fra Udlændinge- og Integrationsministeriet

derfor falde ind under den foreslåede bestemmelses anvendelsesområde. Det kan

endvidere være tilfældet, hvor en udlænding, der er pålagt opholds-, underret-

nings- og meldepligt tidligere adskillige gange er blevet dømt for overtrædelse af

opholds-, underretnings- og meldepligt. Der er således overladt domstolene et vist

skøn for så vidt angår afgrænsningen af anvendelsen af de to straffebestemmel-

ser, herunder i forhold til strafudmålingen.

Den nærmere afgrænsning forventes derfor fastlagt gennem praksis ved domsto-

lene. Det bemærkes i den forbindelse, at anklagemyndigheden efter en konkret

vurdering kan rejse principal tiltale efter den ene bestemmelse og subsidiær tiltale

efter den anden bestemmelse.

Ministeriet skal bemærke, at aftalen om finansloven for 2019 på udlændingeom-

rådet indebærer, at der skal ske en markant skærpelse af straffen for udlændinge

på tålt ophold og kriminelle udviste, der overtræder en pålagt opholds-, underret-

nings- og meldepligt. Ministeriet skal endvidere bemærke, at straffen allerede i

dag fastsættes takstmæssigt. Den foreslåede ændring indebærer, at straffen

skærpes, og at straffen fastsættes takstmæssigt pr. kalendermåned, hvor antallet

af overtrædelser som udgangspunkt vil være afgørende for den konkret udmålte

straf, i stedet for som i dag, hvor straffen fastsættes ud fra det samlede antal

overtrædelser, uanset over hvor lang en periode overtrædelserne har fundet sted.

Formålet hermed er at sikre, at det hurtigt har konsekvenser, hvis en udlænding

vedbliver at overtræde de pålagte kontrolforanstaltninger over en længere perio-

de. Det takstbaserede system er desuden begrundet i, at sager om overtrædelse af

opholds-, underretnings- og meldepligten typisk vedrører ensartede former for

overtrædelser af kontrolforpligtelserne.

Ministeriet skal endvidere henvise til, at der ved tidligere lovændringer på både

knivområdet, færdselsområdet og dyrevelfærdsområdet i lovforslag er anvendt en

lignende angivelse af, hvilke strafpositioner der

–

med forbehold for domstolenes

nævnte konkrete vurdering af det enkelte tilfælde

–

forudsættes at gælde.

Den foreslåede takstmæssige fastsættelse af straffen ændrer altså ikke ved, at der

som hidtil er overladt domstolene et skøn, idet den i skemaerne anførte strafud-

måling kan fraviges i op- og nedadgående retning i forbindelse med den enkelte

sag, jf. de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 23 og 24. Strafudmåling

i de enkelte sager vil dermed fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering af

alle sagens omstændigheder. Det vil bl.a. også gælde i det tilfælde, hvor en ud-

lænding begår overtrædelser af kontrolforpligtelserne inden for flere kalendermå-

neder, og hvor der vil skulle fastsættes en samlet straf, hvor der skal tages højde

for dette.

Særligt for så vidt angår de spring i strafudmålingen, som den foreslåede ordning

indeholder, skal ministeriet anføre, at formålet hermed er at sikre, at det hurtigt

har mærkbare konsekvenser, hvis en udlænding vedbliver at overtræde de pålagte

kontrolforanstaltninger.

Side

8/13

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Supplerende høringsoversigt, fra Udlændinge- og Integrationsministeriet

Det skal endvidere om forskellen mellem de foreslåede takstmæssige straffe, som

følger af henholdsvis bilag 1, der omfatter strafudmåling fra 1. juni 2019, og bilag

2, der omfatter strafudmåling fra den 1. juni 2021, anføres, at det er hensigten at

skærpe straffen yderligere den 1. juni 2021, hvorfor straffen justeres fra dette

tidspunkt.

Det skal endelig bemærkes, at lovforslaget

–

svarende til andre lovforslag

–

har

været i lovteknisk gennemgang i Justitsministeriet.

Ministeriet noterer sig endelig Dommerforeningens og Rigsadvokatens bemærk-

ninger vedrørende ressourcemæssige konsekvenser. Tiltagene vedrørende op-

holds-, melde- og underretningspligt følges løbende. Eventuelle afledte ressource-

mæssige konsekvenser vil skulle ses i sammenhæng med det samlede ressource-

træk i de berørte myndigheder.

2.6.

Varetægtsfængsling

Den Danske Dommerforening

anfører, at der ved den foreslåede skærpelse af

adgangen til varetægtsfængsling efter § 35 a i udlændingeloven, i bemærkninger-

ne angives en række detaljerede anvisninger på, hvornår der kan foreligge gen-

tagne overtrædelser. Uanset at det er anført i forslaget, at det altid vil bero på en

konkret vurdering, skal Dommerforeningen bemærke, at så detaljerede bemærk-

ninger kan føre til mulige utilsigtede resultater.

Dommerforeningen

foreslår der-

for, at det overlades til domstolene

–

indenfor nogle af lovgiver mere løst skitse-

rede rammer

–

at tage stilling til, om der er grundlag for varetægtsfængsling i det

enkelte tilfælde. I den forbindelse gør foreningen opmærksom på, at domstolene

inden for beslægtede områder har stor erfaring med at vurdere spørgsmål, om

der i konkrete tilfælde foreligger væsentlig misligholdelse i form af gentagen over-

trædelse af en forpligtelse.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at bestemmelsen om vare-

tægtsfængsling foreslås skærpet for at sikre, at det hurtigt har konsekvenser for

den enkelte udlænding, der ikke overholder de pålagte forpligtelser, og at det der-

for også sikres, at der hurtigere end i dag kan ske varetægtsfængsling. Den fore-

slåede ændring har således sammenhæng med de foreslåede strafskærpelser for

overtrædelse af opholds-, underretnings- og meldepligt.

Som anført i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 8, samt pkt. 12.3 i de almin-

delige bemærkninger vil spørgsmålet om, hvorvidt en udlænding i væsentlig grad

misligholder sine forpligtelser, dog bero på en individuel og konkret vurdering af

den pågældendes forhold. Bestemmelsen forudsættes

–

svarende til den gældende

bestemmelse

–

anvendt således, at retten skal vurdere overtrædelsernes omfang

over en vis periode. Er der tale om en udlænding, der ikke tidligere er dømt for

overtrædelse af kontrolforpligtelserne, vil overtrædelserne skulle vurderes inden

for en periode på op til 2 måneder. Er der tale om, at den pågældende tidligere har

Side

9/13

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Supplerende høringsoversigt, fra Udlændinge- og Integrationsministeriet

været dømt for overtrædelse af kontrolforpligtelserne, vil der skulle mindre til, før

der er tale om gentagne overtrædelser, og perioden vil derfor være kortere og op

til 1 måned. Præciseringen indebærer, at domstolene overlades et større skøn til at

vurdere, hvornår der kan ske varetægtsfængsling som følge af gentagne overtræ-

delser af opholds-, melde- eller underretningspligten.

Ved vurderingen af, om der er tale om gentagne overtrædelser inden for de nævn-

te perioder, vil det fortsat være forudsat, at der er tale om overtrædelser af et

sådant omfang, at den pågældende vil kunne straffes med fængsel i mere end 30

dage, jf. retsplejelovens § 762, stk. 3.

2.7.

Udrejsecenter Lindholm

DIGNITY

anfører, at det er bekosteligt at etablere Udrejsecenter Lindholm som

følge af bl.a. dekommissioneringsarbejdet og etablering af vandforsyning.

DIGNITY

anfører endvidere, at indkvarteringsforholdene på Udrejsecenter Lind-

holm muligvis kan være i strid med internationale menneskeretlige standarder,

herunder EMRK artikel 3 og EMRK artikel 8.

Endvidere anfører

DIGNITY,

at forholdene for udlændinge på tålt ophold genta-

gende gange er blevet kritiseret af bl.a. Ombudsmanden og FN’s Torturkomité, og

at DIGNITY tidligere har konkluderet, at forholdene på Kærshovedgård indebærer

en betydelig risiko for overtrædelse af menneskeretlige standarder, herunder

EMRK artikel 3.

DIGNITY

finder det betænkeligt, at regeringen ikke har fulgt Om-

budsmandens opfordring og kritik fra FN’s Torturkomité, men i stedet strammer

livsvilkårene for udlændinge på tålt ophold ved at indkvartere dem på Udrejsecen-

ter Lindholm, og ved at skærpe sanktionerne for overtrædelse af kontrolforplig-

telserne.

DIGNITY

er af den mening, at det er uværdigt at placere udlændinge på tålt op-

hold og andre udlændinge på øen Lindholm og opfordrer derfor regeringen til at

genoverveje etableringen af Udrejsecenter Lindholm.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan oplyse, at DTU forventer at afslutte

deres aktiviteter på Lindholm i løbet af 2019. Herefter skal et større dekommissio-

neringsarbejde i gang. Dekommissioneringen af Lindholm vil skulle igangsættes

uagtet etableringen af Udrejsecenter Lindholm.

De nærmere planer for etablering af udrejsecenteret, herunder etablering af den

nødvendige infrastruktur, vil blive afdækket frem mod ibrugtagning af centeret.

Ministeriet skal endvidere bemærke, at Udlændingestyrelsen i sager om opholds-

pligt for bl.a. udlændinge på tålt ophold naturligvis skal sikre, at Danmarks inter-

nationale forpligtelser overholdes, herunder EMRK artikel 3 og artikel 8.

Side

10/13

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Supplerende høringsoversigt, fra Udlændinge- og Integrationsministeriet

Ministeriet skal dog samtidig bemærke, at det ikke vurderes, at de generelle for-

hold på Udrejsecenter Lindholm kan anses for så belastende, at EMRK artikel 3

krænkes, ligesom det er vurderingen, at etablering af et udrejsecenter på Lindholm

for udlændinge på tålt ophold mv. kan ske inden for rammerne af EMRK artikel 8.

Ministeriet kan for så vidt angår den nærmere vurdering af indkvarteringsforhol-

dene på Lindholm i relation til bl.a. EMRK artikel 3 og artikel 8, henvise til den

kommenterede høringsoversigt, der den 21. januar 2019 blev fremsendt til Ud-

lændinge- og Integrationsudvalget.

2.8.

Skærpet kontrol med fremmedkrigere og udlændinge udvist af hensyn

til statens sikkerhed (§ 25)

Institut for Menneskerettigheder

anfører, at det ikke fremgår udtrykkeligt af lov-

udkastet, men at det må antages, at denne gruppe udlændige ikke har begået

forhold, som er strafbare efter dansk straffelov; eller at der ikke er tilstrækkeligt

bevismæssigt grundlag for at tiltale dem for en strafbar forseelse. I modsatte fald

ville de angiveligt falde ind under én af de to kategorier, der allerede er pålagt

opholds-, underretnings- og meldepligt, nemlig udlændinge på tålt ophold eller

udviste kriminelle udlændinge.

Institut for Menneskerettigheder

anfører i den forbindelse, at Højesteret ved

proportionalitetsvurderingen i forhold til retten til bevægelsesfrihed

–

udover de

udlændingeretlige hensyn om at sikre udsendelse

–

også har lagt betydelig vægt

på, at den pågældende udlænding har begået strafbare forhold, herunder hvor

alvorlig og gentagen kriminalitet, der er tale om. Det samme må antages at være

tilfældet i forhold til proportionalitetsvurderingen under retten til privatliv.

Insti-

tut for Menneskerettigheder

anfører, at der skal mindre til, før opholdspligten på

et udrejsecenter bliver et uproportionalt indgreb i retten til privatliv, hvis den

berørte udlænding ikke har begået kriminelle forhold. En udlænding, der ikke har

begået strafbare forhold, kan således som udgangspunkt pålægges opholdspligt i

kortere tid, end en udlænding, der er dømt for kriminelle forhold.

Institut for Menneskerettigheder

anfører endvidere, at det primært synes at væ-

re af sikkerhedsmæssige grunde, at fremmedkrigere pålægges opholds-, under-

retnings- og meldepligt på et udrejsecenter. Der må imidlertid efter Instituttets

opfattelse stilles spørgsmålstegn ved, om opholds-, underretnings- og meldepligt

er et effektivt middel til at opnå det ønskede formål.

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, for at undgå brud på menneskeret-

tighederne, at det præciseres i lovbemærkningerne, at der som udgangspunkt skal

mindre til, for at opholdspligten på et udrejsecenter bliver et uproportionalt ind-

greb i retten til privatliv, såfremt den pågældende udlænding ikke er dømt for

kriminelle forhold.

Side

11/13

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Supplerende høringsoversigt, fra Udlændinge- og Integrationsministeriet

SOS Racisme

foreslår, at afvikle ordningerne frem for at udbygge dem i endnu

mere lidelsesfuld retning, fx ved at pålægge stort set alle i grupperne underret-

ningspligt, opholdspligt og meldepligt, og ved indretning af et udrejsecenter på

Lindholm og i Ringe.

SOS Racisme

anfører desuden, at PET eller FET eventuelt kan

have tilsyn med fremmedkrigere.

Amnesty International

anfører, at det ikke er sandsynligt,

at ”fre

edkriger e”

vil være mere tilbøjelige til at forlade Danmark som følge af det systemiske pres,

som de fremover skal dele med udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste.

Amnesty International

anfører endvidere, at det er stærkt problematisk for et

retssamfund, at personer, som ikke er stillet for en dommer, ikke er fundet skyldig

efter e for aliseret bevisvurderi g, skal udvises af Da ark, fordi det ”a tages”,

at de har begået nærmere bestemte handlinger

–

og de herunder også undergives

det samme kontrol- og sanktionssystem, som personer på tålt ophold eller krimi-

nelle udviste, der modsat fremmedkrigerne har været gennem en eller anden

form for retlig prøvelse og bevisvurdering.

Ministeriet skal

–

for så vidt angår Institut for Menneskerettigheder og Amnesty

Internationals bemærkninger omkring det forhold, at fremmedkrigere ikke er dømt

samt Institut for Menneskerettigheders bemærkning om, at der som udgangs-

punkt skal mindre til, før et pålæg om opholdspligt over for en fremmedkriger må

anses for et uproportionalt indgreb

–

henvise til ministeriets bemærkninger i den

kommenterede høringsoversigt af 21. januar 2019, der er oversendt til Udlændin-

ge- og Integrationsudvalget samme dato.

For så vidt angår SOS Racismes bemærkning om, at PET eller FET eventuelt kan

have tilsyn med fremmedkrigere, skal ministeriet ligeledes henvise til den kom-

menterede høringsoversigt af 21. januar 2019.

For så vidt angår Institut for Menneskerettigheders og Amnesty Internationals

bemærkninger om formålet med at pålægge fremmedkrigere det skærpede kon-

trolregime, skal ministeriet bemærke, at det skærpede kontrolregime har til formål

dels at bidrage til, at de fremmedkrigere, som ikke ønsker at medvirke til udrejse,

udrejser af Danmark snarest muligt, dels at myndighederne er bekendt med den

pågældendes opholdssted, således at der kan ske udsendelse, når mulighederne

herfor opstår. Ministeriet skal hertil bemærke, at det skærpede kontrolregime,

som gælder for udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste, afspejler, at de

pågældende udlændinge er uønskede her i landet. Der er tale om udlændinge, som

har begået grove forbrydelser eller lignende, og som derfor er udelukket fra op-

holdstilladelse eller udvist af landet. De pågældende udlændinge skal udsendes af

landet, så snart muligheden herfor opstår. Myndighederne har derfor en interesse

i at føre kontrol med og have kendskab til de pågældendes opholdssted, og de

pågældende udlændinge er derfor pålagt opholds-, underretnings- og meldepligt.

Fremmedkrigere antages at have deltaget i aktiviteter, som kan indebære eller

forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller udgøre en væ-

Side

12/13

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Supplerende høringsoversigt, fra Udlændinge- og Integrationsministeriet

sentlig trussel mod den offentlige orden. Der er således tale om personer, der i

lighed med udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste opholder sig uønsket

her i landet, og som skal udsendes, så snart muligheden herfor opstår. Der er der-

for tale om personer, som de danske myndigheder har en interesse i at føre tæt

kontrol med. Udlændinge, der er udvist efter udlændingelovens § 25, opholder sig

også uønsket her i landet, og de danske myndigheder har en interesse i at føre en

tæt kontrol med disse udlændinge, således at der kan ske udsendelse, så snart

muligheden herfor opstår.

Det er på den baggrund ministeriets opfattelse, at reglerne om anvendelse af kon-

trolforanstaltninger over for udlændinge, der befinder sig her i landet som frem-

medkrigere, og udlændinge, der er udvist efter § 25, bør skærpes, således at de

pågældende udlændinge fremover er omfattet af det skærpede kontrolregime,

uanset om de befinder sig her i landet på tålt ophold eller ej.

2.9.

Skærpelse af straffen for overtrædelse af indrejseforbud

Den Danske Dommerforening

anfører i sit høringssvar, at brug af særskilt forhø-

jede minimumsstraffe for visse forbrydelser er et unødvendigt og samtidig uhen-

sigtsmæssigt middel for lovgivningsmagten til at give anvisninger om strafniveauet

i typetilfælde. Der henvises i den forbindelse til Straffelovrådets overvejelser og

vurdering i betænkning i 1531/2012. Dommerforeningen anfører videre, at det

ikke i forslaget er nærmere begrundet, hvorfor der ikke på dette område vil være

behov for, at domstolene

–

typisk under medvirken af domsmænd

–

kan fastsætte

straffen mere skønsmæssigt fra sag til sag.

Dommerforeningen

anfører herudover, at lovgiver ved bemærkningerne i lov-

forslaget i realiteten sætter dele af straffeloven ud af kraft, når lovgiver fastslår, at

straffen skal være ubetinget. Der henvises til, at en sådan bestemmelse end ikke

ses i straffeloven, og at den således forekommer lovteknisk uhensigtsmæssig og

vil kunne føre til utilsigtede afgørelser.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal for så vidt angår de anførte betænke-

ligheder ved anvendelsen af minimumsstraffe henvise til pkt. 2.7.2. i det allerede

fremsendte høringsnotat af 21. januar 2019.

Ministeriet skal herudover bemærke, at det fremgår af bemærkningerne til lov-

forslagets § 1, nr. 20, at det forudsættes, at straffen på 1 år normalt fastsættes

som en ubetinget fængselsstraf. Der henvises endvidere til, at tilsvarende tilken-

degivelser om, at straffen normalt skal fastsættes som en ubetinget fængselsstraf

bl.a. ses i forarbejderne til straffelovens § 124, stk. 4, om uretmæssig besiddelse af

mobiltelefon m.v. i arresthuse/lukkede fængsler (ubetinget fængselsstraf på 7

dage forudsættes i førstegangstilfælde) og i forarbejderne til knivlovens § 7 om

overtrædelse af knivlovens § 1 (besiddelse af kniv mv. på offentligt tilgængeligt

sted m.v.).

Side

13/13