Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 140 Bilag 6
Offentligt
2004631_0001.png
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
[email protected] (UIM Hovedpostkasse), [email protected] (Caroline Krogh), [email protected] (Henriette Sundgaard Land)
Marya Akhtar Luckow ([email protected])
Høring vedr. udkast til lov om ændring af udlændingeloven og lov om fuldbyrdelse af straf mv.
03-01-2019 10:54:52
Høringssvar vedr. udkast til lov om ændring af udlændingeloven og lov om fuldbyrdelse af straf mv.pdf;
Til Udlændinge- og Integrationsministeriet
Se venligst vedhæftede brev.
Med venlig hilsen
Marya Akhtar
MARYA AKHTAR
SPECIALKONSULENT, CAND.JUR.
TELEFON 3269 8888 | DIREKTE 91325761
MONITORERING
WILDERS PLADS 8K | 1403 KØBENHAVN K
[email protected]
MENNESKERET.DK | HUMANRIGHTS.DK
TILMELD DIG VORES DANSKE NYHEDSBREV.
10 gange årligt giver vi dig nyt om instituttets viden og aktiviteter.
SUBSCRIBE TO OUR ENGLISH NEWSLETTER.
10 times a year we brief you on new human rights knowledge and our activities.
 L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Høringssvar vedr. fremmedkrigere fra lovforslag om orienteringspligt m.v., fra udlændinge- og integrationsministeren
2004631_0002.png
WILDERS PLADS 8K
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Danmark
E-mail:
[email protected], [email protected]
og
[email protected]
1403 KØBENHAVN K
TELEFON 3269 8888
MOBIL 9132 5743
[email protected]
MENNESKERET.DK
DOK. NR. 18/02794-2
3. JANUAR 2019
HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM
ÆNDRING AF UDLÆNDINGELOVEN OG LOV OM
FULDBYRDELSE AF STRAF MV.
Justitsministeriet har ved e-mail af 26. november 2018 anmodet om
Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til udkast
til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og lov om fuldbyrdelse
af straf mv. (Skærpet kontrol med fremmedkrigere, orienteringspligt for
udlændinge på tålt ophold, der ikke er pålagt opholdspligt, adgang uden
retskendelse til bopælen under varetægtsfængsling og afsoning med
fodlænke på et indkvarteringssted, præcisering af
Udlændingestyrelsens kontrolpligt og nyaffattelse af bestemmelserne
om opholds-, underretnings- og meldepligt).
Med lovudkastet foreslås en række ændringer i forholdene for
udlændinge på tålt ophold, jf. afsnit 1, ligesom der lægges op til, at
fremmedkrigere fremover skal pålægges opholds-, underretnings- og
meldepligt på et udrejsecenter, jf. afsnit 2.
Institut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til
lovudkastet:
1. UDLÆNDINGE PÅ TÅLT OPHOLD
1.1.
RETTEN TIL BEVÆGELSE SFRIHED
Udlændinge- og Integrationsministeriet (UIM) fastsætter i
bemærkningerne til lovudkastet, at udlændinge på tålt ophold ikke
længere skal
a ses for at have ”lovligt ophold” i Da ark.
De vil
dermed ikke længere være beskyttet af retten til bevægelsesfrihed.
 L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Høringssvar vedr. fremmedkrigere fra lovforslag om orienteringspligt m.v., fra udlændinge- og integrationsministeren
2004631_0003.png
1.1.1. Retten til bevægelsesfrihed har ført til ophævelse af
opholdspligt
De danske domstole har i en række domme under henvisning til retten
til bevægelsesfrihed ophævet udlændinge på tålt opholds opholdspligt
på et udrejsecenter. Højesteret fastslog således første gang i 2012, at
en udlændinge på tålt ophold, der havde været pålagt opholdspligt i
næsten 5 år, havde været udsat for et uproportionalt indgreb i hans ret
til bevægelsesfrihed (U 2012.2874 H). Ligeledes fandt Højesteret i 2017,
at en opholdspligt på næsten fire år var uproportional (U 2017.1228 H).
UIM tog i et notat af 31. marts 2017 stilling til konsekvenserne af den
seneste Højesterets dom fra 2017. Det fremgår heraf, at:
”Det
må antages, at selv alvorlig kriminalitet (fængsel i 8 år) som
udgangspunkt ikke kan tale afgørende for opretholdelse af
opholdspligten, når den pågældende har været pålagt
opholdspligt i ca. 4 år. Det må antages, at dette gælder, uanset
o de pågælde de har ær fa ilie eller ej.”
1
På den baggrund har Udlændingestyrelsen af egen drift ophævet
opholdspligten for en række udlændinge på tålt ophold. I perioden fra
januar 2017 til april 2018 blev opholdspligten ophævet for i alt 16
personer på tålt ophold.
2
Retten til bevægelsesfrihed har således betydet, at der
–
afhængigt af
den enkelte udlændings forhold og kriminalitet
–
i praksis er kommet
en form for tidsgrænse for, hvor lang tid en udlænding på tålt ophold
kan pålægges opholdspligt på et udrejsecenter.
1.1.2.
”Lovligt ophold”
Udlændinge på tålt ophold er imidlertid kun beskyttet af retten til
bevægelsesfrihed, hvis de har
”lovligt ophold”
i Danmark, jf. artikel 2 i
tillægsprotokol 4 til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
(EMRK).
Det gælder dog ikke for udlændinge, der er til fare for statens
sikkerhed. Notatet kan ses her:
https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/UUI/bilag/157/1739141/inde
x.htm
2
Jf. Folketingets Ombudsmand,
Tilsynsbesøg i Udrejsecenter
Kærshovedgård, personer på tålt ophold med opholdspligt,
29. maj
2018, s. 12. Redegørelsen kan ses her:
https://www.ombudsmanden.dk/find/udtalelser/beretningssager/alle_
bsager/2018-18/pdf
2/11
1
 L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Høringssvar vedr. fremmedkrigere fra lovforslag om orienteringspligt m.v., fra udlændinge- og integrationsministeren
Det har hidtil været UIMs og Justitsministeriets opfattelse, at
udlændinge på tålt ophold befinder
sig ”lovligt” i Da ark og derfor er
beskyttet af retten til bevægelsesfrihed.
Udlændinge- og Integrationsministeriet (UIM) lægger med lovudkastet
op til, at udlændinge på tålt ophold ikke længere skal anses for at have
”lovligt ophold” i Da ark.
Som begrundelse for denne praksisændring henviser UIM til Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstols (EMDs) afgørelse i
M.S. mod
Belgien
fra 2012, hvor Domstolen fandt, at en udlænding på tålt ophold
ikke havde ”lovligt ophold” i Belgie og derfor ikke var eskyttet af
retten til bevægelsesfrihed.
Institut for Menneskerettigheder har henset til EMD’s afgørelse i
M.S.
mod Belgien
ingen bemærkninger til den af UIM foreslåede
praksisændring.
Instituttet henviser herved også til Højesterets dom fra 2012 om en
udlænding på tålt ophold med opholdspligt (U.2012.2874H), hvor
Højesteret anfører:
”Udlæ di gestyrelse og Justits i isteriet har i relatio
til artikel 2 i Tillægsprotokol 4 supplerende anført, at det
som udgangspunkt tilkommer en stat selv at afgøre, hvem
der lovligt befinder sig inden for statens grænser. Dette er
senest fastslået i Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstols dom af 31. januar 2012 i sag
M.S. mod Belgien. Det fremgår af denne dom, at M.S.,
som var på tålt ophold, ikke efter belgisk ret havde lovligt
ophold i Belgien. Menneskerettighedsdomstolen fastslog
derfor, at han ikke var omfattet af artikel 2 i
Tillægsprotokol 4. Det følger imidlertid af forarbejderne til
lov nr. 1397 af 27. december 2008, at de begrænsninger i
udlændinges ophold i Danmark, der følger af loven, skal
anvendes proportionalt, og at denne proportionalitet skal
bedømmes i forhold til artikel 2 i Tillægsprotokol 4.
Det
ville have været muligt at udforme udlændingeloven på
den måde, at personer på tålt ophold blev anset for ikke at
have lovligt ophold i Danmark med den virkning, at de slet
ikke kunne påberåbe sig artikel 2 i Tillægsprotokol 4.
I
relation til A må det imidlertid lægges til grund, at hans
forhold skal bedømmes efter denne bestemmelse”
kursiv
tilføjet).
Instituttet bemærker, at de pågældende udlændinge fortsat vil være
beskyttet af blandt andet retten til ikke at blive udsat for umenneskelig
3/11
 L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Høringssvar vedr. fremmedkrigere fra lovforslag om orienteringspligt m.v., fra udlændinge- og integrationsministeren
2004631_0005.png
eller nedværdigende behandling (afsnit 1.2.) og retten til privatliv
(afsnit 1.3.).
Det bemærkes endvidere, at instituttet ikke i forbindelse med dette
lovudkast har taget stilling til, om opholds-, underretnings- og
meldepligt på et afsidesliggende udrejsecenter, herunder på en ø, har
en så indgribende og restriktiv karakter, at der reelt er tale om en
frihedsberøvelse eller -begrænsning omfattet af artikel 5 i EMRK.
1.2.
UMENNESKELIG ELLER N EDVÆRDIGENDE BEHANDL ING
Der ses ikke at være praksis fra EMD om, hvorvidt brugen af opholds-,
underretnings- og meldepligt for udlændige på tålt ophold og kriminelle
udviste udlændinge kan udvikle sig til at være i strid med forbuddet
mod umenneskelig eller nedværdigende behandling i artikel 3 i EMRK.
Folketingets Ombudsmand afgav i december 2014 sin første
redegørelse om forholdene for personer på tålt ophold med opholds-
og meldepligt i Center Sandholm efter at have gennemført to besøg til
Centret.
3
Ombudsmanden konkluderede, at de faktiske livsvilkår for de
pågældende personer sammenholdt med det tidsubestemte aspekt
tegnede et samlet indtryk af en persongruppe, som lever under forhold,
der er meget belastende og begrænsende for grundlæggende
livsførelse.
Efter et besøg til Kærshovedgård i 2017 afgav Folketingets
Ombudsmand i 2018 endnu en redegørelse om situationen for
udlændinge på tålt ophold med opholds-, underretnings- og meldepligt.
O uds a de a førte i redegørelse , at ”der side det første esøg i
2014 er sket en række ændringer af forholdene. En væsentlig ændring
var, at persongruppen nu havde opholdspligt på Kærshovedgård, der ud
fra en overordnet betragtning ligger betydeligt mere isoleret end
Center Sandholm. Over for dette spillede det omvendt ind, at en ikke
uvæsentlig del af personer på tålt ophold havde fået ophævet deres
opholdspligt.”
4
Det kunne efter ombudsmandens opfattelse således konstateres, at
den udsigtsløshed, som præger en tilværelse på tålt ophold, i en vis
3
Ombudsmandens pressemeddelelse af 16. december 2014 kan ses
her:
http://www.ombudsmanden.dk/find/nyheder/alle/center_sandholm/p
df
4
Ombudsmanden redegørelse kan ses her:
http://www.ombudsmanden.dk/find/udtalelser/beretningssager/alle_b
sager/2014-42/pdf/
4/11
 L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Høringssvar vedr. fremmedkrigere fra lovforslag om orienteringspligt m.v., fra udlændinge- og integrationsministeren
udstrækning stillede sig anderledes
–
og for de pågældende personer
mere gunstigt
–
end i 2014.
Ombudsmanden fastholdt i 2018 sin opfattelse fra 2014-redegørelsen
af, at de samlede forhold for udlændinge på tålt ophold med opholds-,
underretnings- og meldepligt på Kærshovedgård må anses for meget
belastende og begrænsende for grundlæggende livsførelse.
Som det fremgår fandt Folketingets Ombudsmand i 2018-vurderingen,
at situationen for udlændinge på tålt ophold på Kærshovedgård er
blevet mindre udsigtsløs end i 2014. Ombudsmanden lagde herved
vægt på, at det efter UIMs vurdering som udgangspunkt
–
afhængigt af
den enkelte udlændings forhold og kriminalitet
–
vil være i strid med
retten til bevægelsesfrihed at pålægge en udlændinge opholdspligt på
Kærshovedgard i mere end ca. 4 år, jf. afsnit 1.1. ovenfor.
Da udlændinge fremover ikke vil være beskyttet at retten til
bevægelsesfrihed kan denne forudsætning muligvis ikke opretholdes
–
eller i hvert fald ikke i samme omfang. Derfor er der risiko for, at
situationen fremover vil blive mere udsigtsløs for de berørte
udlændinge med øget risiko for
–
særligt for sårbare udlændinge
–
at
forholdende kan udvikle sig til at være nedværdigende i strid med
artikel 3 i EMRK.
Det er dog muligt, at retten til privatliv kan sikre samme beskyttelse,
som retten til bevægelsesfrihed har givet, jf. nedenfor afsnit 1.3.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler:
At UIM og Udlændingestyrelsen løbende overvåger og sikrer, at
udlændige på tålt ophold med opholds-, og underretnings- og
meldepligt ikke udsættes for nedværdigende behandling i strid med
artikel 3 i EMRK.
RETTEN TIL PRIVATLIV
1.3.
Retten til privatliv efter artikel 8 i EMRK er ikke betinget af, at
udlæ di ge har ”lovligt ophold” i Da ark. Rette gælder deri od
for enhver udlænding, der befinder sig i Danmark, herunder også
udlændinge på tålt ophold.
Retten til privatliv kan begrænses af hensyn til den offentlige orden
eller sikkerhed, hvis det er nødvendigt og proportionalt, jf. artikel 8, stk.
2. Afgørelsen af om et indgreb i privatlivet er proportionalt må afgøres
ud fra en konkret og individuel proportionalitetsvurdering, hvor der ses
på situationen for den enkelte udlænding.
Som det anføres i lovforslaget (s. 103), ses der ikke at være afgørelser
fra EMD om, hvorvidt brugen af opholds-, underretnings- og meldepligt
for udlændige på tålt ophold og kriminelle udviste er i strid med retten
til privatliv.
5/11
 L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Høringssvar vedr. fremmedkrigere fra lovforslag om orienteringspligt m.v., fra udlændinge- og integrationsministeren
1.3.1. Tema og kriterier for proportionalitetsvurderingen
Det anføres s. 69 i bemærkningerne til lovudkastet, at det er et indgreb
i en udlændings ret til privatliv at vedkommende pålægges opholds-,
underretnings- og meldepligt på et udrejsecenter, samt at et sådant
indgreb over tid kan blive uproportionalt.
Videre anføres det:
”Det er på de
baggrund ministeriets vurdering, at det i
vidt omfang fortsat er de samme kriterier, der skal lægges
vægt på ved proportionalitetsvurderingen [i forhold til
retten til privatliv], herunder bl.a.
varigheden af indgrebet,
den begåede kriminalitet eller udelukkelsesgrunden, om
der er konkret risiko for, at udlændingen vil skjule sig for
myndighederne, udsigt til udsendelse og familieforhold.”
(kursiv tilføjet).
UIM lægger således op til, at det er de samme hensyn, der indgår i
proportionalitetsvurderingen i forhold til retten til bevægelsesfrihed og
retten til privatliv, herunder varigheden (og intensiteten) af indgrebet i
bevægelsesfriheden.
Institut for Menneskerettigheder er enig i, at muligheden for at bevæge
sig frit rundt utvivlsomt har betydning for, om en udlænding kan udøve
sit privatliv efter artikel 8, og at der er et ikke ubetydeligt sammenfald
mellem vurderingerne.
Det må imidlertid efter Institut for Menneskerettigheders opfattelse
antages, at en række yderligere hensyn vil skulle indgå i
proportionalitetsvurderingen i forhold til retten til privatliv, herunder
fordi placeringen på ét udrejse center i stedet for et andet
–
f.eks.
Lindholm i stedet for Kærshovedgård
–
konkret kan være begrundet i
særlige forhold vedrørende den enkelte person så som hensynet til at
forebygge kriminalitet og brud på den offentlige orden og/eller
sikkerhed.
Retten til privatliv efter artikel 8 har, som det anføres s. 69 i
lovudkastet, det primære formål at sikre udvikling af det enkelte
individs personlighed i relation til andre mennesker uden
udefrakommende indblanding og omfatter bl.a. retten til at etablere og
udvikle personlige relationer til andre mennesker og til omverdenen.
Der må således lægges særlig vægt på, om den pågældende udlænding
har en reel mulighed for at etablere og udvikle personlige relationer til
andre mennesker og til omverdenen. Eller om udlændingen lever
under så restriktive forhold og vilkår, at det reelt ikke er muligt.
Institut for Menneskerettigheder bemærker endvidere, at de hensyn,
der begrunder et indgreb i retten til privatliv, skal være legitime og ikke
må være diskriminerende. Hensynet til statens sikkerhed, den offentlige
6/11
 L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Høringssvar vedr. fremmedkrigere fra lovforslag om orienteringspligt m.v., fra udlændinge- og integrationsministeren
orden og kriminalitetsforebyggelse er legitime hensyn, der kan
begrunde et indgreb i retten til privatliv, herunder opholdspligt på et
(bestemt) udrejsecenter, jf. artikel 8, stk. 2.
Der må derfor foretages en konkret proportionalitetsvurdering af
opholds-, melde- og underretningspligten i lyset af det eller de formål,
foranstaltningerne skal varetage i det konkrete tilfælde.
Der må ligeledes foretages en vurdering af, om foranstaltningerne vil
være diskriminerende i strid med EMRK artikel 14 sammenholdt med
artikel 8 , såfremt en opholdspligt på et udrejsecenter, herunder på en
ø, konkret er begrundet i hensynet til statens sikkerhed,
kriminalpræventive hensyn eller rene ordenshensyn, idet udviste
udlændinge i henseende til disse hensyn kan anses at være i en
situation, som er sammenlignelig med forholdene for danske
statsborgere, der på samme måde en er udfordring for varetagelse af
de nævnte samfundsinteresser. Opholdspligten må, for ikke at være
diskriminerende, være begrundet i udlændingeretlige hensyn, herunder
risiko for at udlændingen vil skjule sig og udsigt til fremtidig udsendelse.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at UIM præciserer i
lovbemærkningerne:
At der ved proportionalitetsvurderingen under retten til privatliv
–
i
tillæg til de i lovudkastet fremhævede kriterier
–
skal lægges særlig
vægt på, om forholdene og vilkårene på uderejsecentret muliggør,
at de berørte udlændinge kan etablere og udvikle personlige
relationer til andre mennesker og til omverdenen.
At et indgreb i retten til privatliv ikke må være diskriminerende, jf.
artikel 14 sammenholdt med artikel 8 i EMRK, og at UIM i den
forbindelse nærmere redegør for diskriminationsvurderingen.
1.3.2. Resultatet af proportionalitetsvurderingen
Det anføres s. 65 i lovudkastet, at det er
UIM’s
generelle opfattelse, at
en
”vurdering
af opholds-, underretnings- og meldepligten i forhold til
EMRK artikel 8 i
de fleste tilfælde ikke vil føre til et andet resultat
end
den hidtidige vurdering af de nævnte forpligtelser i forhold til artikel 2 i
4. Tillægsprotokol til EMRK, jf. Højesterets dom af 17. januar 2017
(UfR.2017.1228H).” (kursiv tilføjet).
Resultatet af proportionalitetsvurdering under retten til privatliv (artikel
8) og under retten til bevægelsesfrihed (artikel 2/P4) vil derfor som
udgangspunkt være det samme. Et indgreb i retten til privatliv vil derfor
som udgangspunkt blive uproportionalt på samme tidspunkt som et
indgreb i retten til bevægelsesfrihed.
UIM vurderede i notat af 31. marts 2017, at opholdspligten for
udlændinge på tålt ophold som udgangspunkt
–
afhængigt af den
7/11
 L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Høringssvar vedr. fremmedkrigere fra lovforslag om orienteringspligt m.v., fra udlændinge- og integrationsministeren
enkelte udlændings forhold og kriminalitet
–
ikke kan opretholdes i
mere end ca. 4 år, før det vil være et uproportionalt indgreb i retten til
bevægelsesfrihed, jf. afsnit 1.1. ovenfor.
Da resultatet af proportio alitetsvurderi ger e efter UIM’s
opfattelse
som nævnt vil være det samme, må det ligeledes antages, at det som
udgangspunkt vil være et uproportionalt indgreb i retten til privatliv,
såfremt opholdspligten opretholdes i mere end ca. 4 år.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler med henblik på at undgå
brud på menneskerettighederne:
At UIM præciserer i bemærkningerne til lovforslaget, at
opholdspligten som udgangspunkt
–
afhængigt af den enkelte
udlændings forhold og kriminalitet
–
ikke kan opretholdes i mere
end ca. 4 år, før det vil være et uproportionalt indgreb i retten til
privatliv.
1.3.3. Andet resultat af proportionalitetsvurderingen i
konkrete tilfælde
Det anføres videre i lovudkastet s. 65, at UIM imidlertid ikke kan afvise,
at
”vurderingen
efter EMRK artikel 8 i det
konkrete tilfælde vil føre til et
andet resultat
som følge af, at der er tale om et indgreb i en anden
rettighed (retten til respekt for familie- og privatliv i stedet for retten til
fri bevægelighed).”
kursiv tilføjet .
Institut for
Me eskerettigheder deler UIM’s vurdering,
idet det
bemærkes, at der som nævnt ikke ses at være relevant praksis fra EMD
eller fra danske domstole om spørgsmålet.
Instituttet bemærker tillige, at det er muligt, at proportionalitets-
vurderingen efter artikel 8 i EMRK (retten til privatliv) i konkrete
tilfælde vil kunne føre til et for udlændingen mere gunstigt resultat end
proportionalitetsvurderingen efter artikel 2 i tillægsprotokol nr. 4
(bevægelsesfrihed).
Det må antages, at proportionalitetsvurderingen efter artikel 8, der
mere bredt forholder sig til, om den berørte udlænding kan etablere og
udvikle personlige relationer til andre mennesker og til omverdenen, i
konkrete tilfælde vil kunne betyde, at et indgreb i privatlivet vil blive
uproportionalt tidligere end et indgreb i bevægelsesfriheden, der
primært forholder sig til varighed og intensitet af
bevægelsesbegrænsningen.
1.3.4. Regelmæssig proportionalitetsvurdering
Det
følger af UIM’s uvære de ret i gsli jer, at år e udlæ di g på
tålt ophold har været pålagt opholdspligt på et udrejsecenter i mere
end fire år, så skal Udlændingestyrelsen hvert halvår vurdere, om
8/11
 L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Høringssvar vedr. fremmedkrigere fra lovforslag om orienteringspligt m.v., fra udlændinge- og integrationsministeren
fortsat opholdspligt vil være et uproportionalt indgreb i den
pågældendes bevægelsesfrihed.
Det fremgår ikke af lovudkastet, om en tilsvarende regelmæssig
proportionalitetsvurdering vil blive foretaget i forhold til indgrebet i
retten til privatliv.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler med henblik på at undgå
brud på menneskeretten:
At UIM præciserer i lovbemærkningerne, at Udlændingestyrelsen
efter fire års opholdspligt halvårligt skal vurdere, om fortsat
opholdspligt vil være et uproportionalt indgreb i retten til privatliv.
1.3.5. Udlændinge, der har fået ophævet deres
opholdspligt
En række udlændinge på tålt ophold, herunder 16 udlændinge i
perioden fra januar 2017 til april 2018, har som beskrevet oven for fået
ophævet deres opholdspligt af domstolene eller af
Udlændingestyrelsen under henvisning til, at forsat opholdspligt vil
udgøre et uproportionalt indgreb i deres ret til bevægelsesfrihed.
De pågældende udlændinge på tålt ophold vil ifølge lovudkastet
fremover ikke have
”lovligt
ophold” i Danmark, og er dermed ikke
længere beskyttet af retten til bevægelsesfrihed.
Det fremgår ikke af lovudkastet, om disse udlændinge på ny vil pålagt
opholdspligt henset til, at de ikke fremover vil være beskyttet af retten
til bevægelsesfrihed i artikel 2 i tillægsprotokol 4 til EMRK, men Institut
for Menneskerettigheder antager, at de pågældende ikke nu vil blive
pålagt fornyet opholdspligt m.v., fordi proportionalitetsvurderingen
efter artikel 8 i de fleste tilfælde ikke vil føre til et andet resultat.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler:
At UIM redegør for, om nogle af de udlændinge på tålt ophold, der
har fået ophævet deres opholdspligt, på ny vil blive pålagt
opholdspligt i et udrejsecenter.
FORSØRGELSESPLIGTEN
1.4.
En udlænding på tålt ophold er, som det anføres s. 28 i lovudkastet,
omfattet af Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt.
Institut for Menneskerettigheder er enigt med UIM i, at det kan være et
indgreb i retten til privatliv, at en udlænding på tålt ophold, der ikke er
pålagt opholdspligt, alene har adgang til forsørgelse på et anvist
udrejsecenter, samt at en sådant indgreb over tid kan blive
uproportionalt, jf. s. 67-68 i lovudkastet.
9/11
 L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Høringssvar vedr. fremmedkrigere fra lovforslag om orienteringspligt m.v., fra udlændinge- og integrationsministeren
2004631_0011.png
Instituttet henviser i den forbindelse
til EMD’s afgørelse i
B.A.C. mod
Grækenland.
5
EMD fandt, at en asylansøger havde været udsat for et
uproportionalt indgreb i hans ret til privatliv, fordi han i en årrække (12
år) havde levet på tålt ophold
”tolerated status” u derlagt e række
begrænsninger i hans forhold og livsvilkår bl.a. i relation til at tage
arbejde og uddannelse.
Institut for Menneskerettigheder finder det på den baggrund positivt,
at det præciseres i udlændingeloven, at Udlændingestyrelsen i særlige
tilfælde
–
dvs. når Danmarks internationale forpligtelser tilsiger det, jf.
s. 33 i lovudkastet
–
skal bestemme, at udlændinge på tålt ophold, der
opfylder deres orienteringspligt, er omfattet af Udlændingestyrelsens
forsørgelsespligt på det nærmeste indkvarteringssted (og ikke på det
tidligere anviste udrejsecenter).
2. FREMMEDKRIGERE
Med lovudkastet pålægges fremmedkrigere opholds-, underretnings-
og opholdspligt på et udrejsecenter.
Fremmedkrigere er udlændinge, hvis opholdstilladelse er bortfaldet
efter § 21b i udlændingeloven, fordi de har været i udlandet, og der er
”gru d til at tro”, at de dér har deltaget i aktiviteter, der er til fare for
Danmarks eller andre staters sikkerhed eller den offentlige orden.
Beste
else ko i erer et eget lavt ista kekrav ”gru d til at
tro”
ed e
eget upræ is eskrivelse af ”ger i gsi dholdet” state s
sikkerhed og den offentlige orden).
6
De pågældende udlændinge kan for eksempel have opholdt sig i et ISIS-
kontrolleret område, og de behøver ikke at have deltaget i aktiviteter,
som er strafbare efter danske straffelov.
Det fremgår ikke udtrykkeligt af lovudkastet, men det må antages, at
denne gruppe udlændige ikke har begået forhold, som er strafbare
efter dansk straffelov; eller at der ikke er tilstrækkeligt bevismæssigt
grundlag for at tiltale dem for en strafbar forseelse. I modsatte fald ville
de angiveligt falde ind under én af de to kategorier, der allerede er
pålagt opholds-, underretnings- og meldepligt, nemlig udlændinge på
tålt ophold eller udviste kriminelle udlændinge.
EMD,
B.A.C. v. Grækenland,
Appl. no. 11981/15, 13. oktober 2016.
6
Se evt. Institut for Menneskerettigheders bemærkninger af 6.
december 2014 til det lovudkast hvorved § 21b blev indsat i
udlændingeloven. Kan ses her:
https://menneskeret.dk/sites/menneskeret.dk/files/media/researchpu
blications/hoeringssvar/147_b_pasloven_og_udlaendingeloven_styrket
_indsats_mod_rekruttering_til_vaebnede_konflikter_i_udlandet_m_v_.
pdf
10/11
5
 L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Høringssvar vedr. fremmedkrigere fra lovforslag om orienteringspligt m.v., fra udlændinge- og integrationsministeren
2004631_0012.png
Institut for Menneskerettigheder bemærker i den forbindelse, at
Højesteret ved proportionalitetsvurderingen i forhold til retten til
bevægelsesfrihed
–
udover de udlændingeretlige hensyn om at sikre
udsendelse
–
også har lagt betydelig vægt på, at den pågældende
udlænding har begået strafbare forhold, herunder hvor alvorlig og
gentagen kriminalitet, der er tale om.
7
Det samme må antages at være
tilfældet i forhold til proportionalitetsvurderingen under retten til
privatliv, jf. afsnit 1.3. ovenfor.
Det må alt andet lige antages, at der skal mindre til, før opholdspligten
på et udrejsecenter bliver et uproportionalt indgreb i retten til privatliv,
hvis den berørte udlænding ikke har begået kriminelle forhold. En
udlænding, der ikke har begået strafbare forhold, kan således som
udgangspunkt pålægges opholdspligt i kortere tid, end en udlænding,
der er dømt for kriminelle forhold.
Instituttet bemærker endvidere, at det primært synes at være af
sikkerhedsmæssige grunde, at fremmedkrigere pålægges opholds-,
underretnings- og meldepligt på et udrejsecenter. Der må imidlertid
efter Instituttets opfattelse stilles spørgsmålstegn ved, om opholds-,
underretnings- og meldepligt er et effektivt middel til at opnå det
ønskede formål.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler for at undgå brud på
menneskerettighederne:
At UIM præciserer i lovbemærkningerne, at der som udgangspunkt
skal mindre til, for at opholdspligten på et udrejsecenter bliver et
uproportionalt indgreb i retten til privatliv, såfremt den pågældende
udlænding ikke er dømt for kriminelle forhold.
Med venlig hilsen
Peter Vedel Kessing
SENIORFORSKER
7
Jf. U 2012.2874 H og U 2017.1228 H.
11/11
 L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Høringssvar vedr. fremmedkrigere fra lovforslag om orienteringspligt m.v., fra udlændinge- og integrationsministeren
2004631_0013.png
[email protected] (UIM Hovedpostkasse), [email protected] (Caroline Krogh), [email protected] (Henriette Sundgaard Land)
[email protected] (Stinne Bech), [email protected] (Dan Hindsgaul), [email protected] (Malene
Haakansson), [email protected] (Claus Juul), [email protected], [email protected] (Roberto Zacharias),
[email protected] (Bjarke Windahl Pedersen)
Claus Juul ([email protected])
Fra:
Titel:
Amnesty Internationals bemærkninger til udkast til lov om ændring af udlændingeloven og lov om fuldbyrdelse af straf.
Sendt:
05-01-2019 12:42:46
Bilag:
Ændringer i udlændingeloven og straffuldbyrdelseslov fremmedkrigere mv.pdf;
Til:
Cc:
Vedlagt fremsendes Amnesty Internationals bemærkninger til udkast til lov om ændring af udlændingeloven og lov om fuldbyrdelse
af straf.
Venlig hilsen
Claus Juul
Juridisk konsulent
Amnesty International
Gammeltorv 8, 5.
1457 København K
 L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Høringssvar vedr. fremmedkrigere fra lovforslag om orienteringspligt m.v., fra udlændinge- og integrationsministeren
2004631_0014.png
HØRINGSNOTAT
København, den 3. januar 2019
Bemærkninger til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og lov om
fuldbyrdelse af straf mv.
GENERELLE BEMÆRKNINGER
Forslaget
reglerne
kriminelle
indeholder
eller
for
en
lang
række
af
og
af
vil få flere til at rejse
–
eller helt blive væk
–
er nok tvivlsomt, men de vil formentlig
medvirke til at gøre forholdene mere
belastende for de berørte persongrupper.
Konkrete bemærkninger.
Det
danske
asylsystem
hviler
på
en
forudsætning om, at udlændinge, som får
afslag på asyl, skal rejse igen. Og det gør
flertallet af de afviste asylansøgere også.
Men der er en restgruppe
–
udlændinge på
tålt ophold og kriminelle udlændinge, som
ikke vil
–
eller kan
–
rejse igen.
Udlændige på tålt ophold er personer, som
på grund af handlinger begået i deres
hjemland eller under opholdet i Danmark, er
udelukket fra at få asyl
–
men som samtidig
Det andet forslag, som indebærer ændringer
af forholdene for personer på tålt ophold,
kriminelle udviste og fremmedkrigere, er
den del, som skal medføre, at udlændinge
på tålt ophold og andre, som er i
udsendelsesposition, og som er pålagt
opholdspligt (på Kjærshovedgaard eller
Sjælsmark),
underretningspligt
meldepligt,
(og
og
Afgørelsen om, at de ikke kan sendes til
deres
hjemland,
tortur,
fordi
de
risikerer
og
henrettelse,
umenneskelig
orienteringspligt),
ikke kan rejse tilbage til deres hjemlandet,
fordi de dér vil risikere forfølgelse. Det er
ikke
manglende
samarbejde
med
de
danske myndigheder, der fører til, at de
sidder i årevis i Kjærshovedgaard eller
Center Sjælsmark.
detailjusteringer
præciseringer
administrationen
og
de
forholdene for udlændinge på tålt ophold,
udviste
såkaldte
fremmedkrigere. Men reelt har forslaget
som altovervejende hovedformål at indføre
de
samme
regler
om
kontrol
med
fremmedkrigere, som hidtil har været
gældende for udlændinge på tålt ophold og
kriminelle udviste. Det betyder også, at
fremmedkrigere, som ikke overholder deres
opholds-, melde- eller underretningspligt
fremover vil kunne idømmes fængselsstraf
på samme måde og efter det samme
forhøjede strafniveau, som gælder for
udlændinge på tålt ophold eller kriminelle
udviste.
fremover skal anses for at opholde sig
ulovligt i Danmark
–
eller for ikke at have
lovligt ophold i Danmark.
Overordnet
må
det
samlede
forslag
nedværdigende behandling, er truffet af de
danske udlændingemyndigheder
–
det vil
sige
Udlændingestyrelsen
eller
Flygtningenævnet.
betegnes som endnu et forsøg på at
stramme kontrollen og skærpe sanktionerne
yderligere. Om stramningerne
—
BAGGRUNDSNOTAT
1
 L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Høringssvar vedr. fremmedkrigere fra lovforslag om orienteringspligt m.v., fra udlændinge- og integrationsministeren
2004631_0015.png
Der er ikke tale om, at disse mennesker
”sidder”
eller
”nægter”
sig
til
en
opholdstilladelse i Danmark. De får ikke en
opholdstilladelse.
Man beskrev tidligere tålt ophold som en
ikke-tilladelse (til at føre en ikke-tilværelse i
Danmark). Det er stadig en rammende
beskrivelse. Personer på tålt ophold må ikke
arbejde eller på anden måde deltage i
samfundslivet. De kan ikke gifte sig eller
uddanne sig, men skal i princippet sidde i
udrejsecentrene,
til ”den sidste dag”.
Skiftende folketingsflertal har erklæret at
ville gøre tilværelsen for mennesker på tålt
ophold så utåleligt som muligt. Svagheden
ved denne strategi er, at personer på tålt
ophold ikke kan ”efterkomme” systemets
ønske om, at de rejser til deres hjemland.
Det er derfor, de er på tålt ophold.
Også udlændinge, som er dømt til udvisning
for
kriminalitet,
men
som
ikke
kan
strid med opholdspligten og ikke overholde
meldepligten eller underretningspligten.
Når man betænker, at udrejsecentrene med
omhu er placeret så langt væk som muligt
fra resten af samfundslivet (og at man vil
gøre
denne
afsondring
ved
at
endnu
etablere
mere
et
monumental
udrejsecenter på en ø, som er tæt på øde og
svær at komme til og fra), er det i bund og
grund en forståelig reaktion, når en beboer
vælger at forlade et sådant center
–
regler
eller ikke regler.
På denne baggrund er det bekymrende at
se
forslagsstillerne
nærmest
fejre
nu
kontrol-
de
skal
og
påtænkte stramninger og ikke mindst, at de
såkaldte
”fremmedkrigere”
de
samme
underkastes
strafforanstaltninger, som udlændinge på
tålt ophold og kriminelle udviste er under.
For det første er det ikke sandsynligt, at
”fremmedkrigerne” vil være mere tilbøjelige
til at forlade Danmark som følge af det
systemiske pres, som de fremover skal dele
med
udlændinge
på
tålt
ophold
og
kriminelle udviste. Så ville det nuværende
systems mange pres og benspænd være
tilstrækkeligt til at få folk til at rejse.
udsendes, fordi de risikerer forfølgelse i
deres oprindelsesland, er underlagt de
samme kontrolforanstaltninger
–
og heller
ikke disse udvisningsdømte er reelt i en
situation,
hvor
de
kan
efterkomme
systemets pres for at få dem til at rejse.
Disse kendsgerninger synes imidlertid at
glide ud af fokus, når der fra politisk hold
efterspørges eller præsenteres nye måder at
stramme skruen i forhold til denne gruppe
mennesker.
Retorikken er skærpet betydeligt, og det
samme er vilkårene for disse mennesker
–
herunder ikke mindst de strafferetlige
sanktioner. Det viser med stor tydelighed,
hvor meget retsbevidstheden og synet på
udlændingeområdet har flyttet sig, når man
efter de gældende regler kan idømmes
fængselsstraf på op til 1 år og 6 måneder-
ikke for volds- eller berigelseskriminalitet,
men for at udeblive fra et udrejsecenter i
For det andet er det problematisk
–
som
Amnesty
International
også
gjorde
opmærksom på, da de første bestemmelser
om ”fremmedkrigere” blev vedtaget i 2015
–
at der tale om personer, som
”antages
at
have
deltaget
i
aktiviteter,
som
kan
indebære eller forøge en fare for statens
sikkerhed, andre staters sikkerhed eller
udgøre en væsentlig trussel mod den
offentlige
understregning.)
Det er klart, at personer, som har engageret
sig i krigsførelse mod Danmark eller på
anden vis modarbejdet danske interesser
orden.”
(Amnestys
—
BAGGRUNDSNOTAT
2
 L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Høringssvar vedr. fremmedkrigere fra lovforslag om orienteringspligt m.v., fra udlændinge- og integrationsministeren
2004631_0016.png
gennem tilslutning til fremmede styrker eller
militante bevægelser, skal kunne straffes,
hvis der efter en retlig prøvelse findes
grundlag for det.
Men det er stærkt problematisk for et
retssamfund, at personer, som ikke er stillet
for en dommer, ikke er fundet skyldig efter
en formaliseret bevisvurdering, skal udvises
af Danmark, fordi det ”antages”, at de har
begået nærmere bestemte handlinger
–
og
de herunder også undergives det samme
kontrol- og sanktionssystem, som personer
på tålt ophold eller kriminelle udviste, der
modsat fremmedkrigerne har været gennem
en eller anden form for retlig prøvelse og
bevisvurdering.
II. Ændring af reglerne om lovligt ophold i
Danmark for personer på tålt ophold eller
kriminelle udviste.
De danske regler om tålt ophold m.v. har
hidtil (siden 2002) været forstået således, at
personer på tålt ophold skulle pålægges
opholdspligt
på
et
udrejsecenter-
og
meldepligt med en sådan regelmæssighed
og hyppighed, at disse to regimenter reelt
forhindrede personer på tålt ophold i at leve
et tilnærmelsesvis normalt liv med kontakt til
den omgivende verden.
(Daværende
indenrigsminister
Bertel
kan jo godt rejse, hvis de virkelig vil”.
Der er
aldrig leveret antydning af dokumentation
for
denne
opfattelses
forbindelse
til
virkeligheden.)
Over årene har skiftende regeringer skærpet
vilkårene for personer på tålt ophold og
kriminelle udviste for at styrke presset på
dem og ad den vej få dem til at rejse. Denne
strategi er blevet
præsenteret som, at ”vi
skal gøre det så utåleligt som muligt.”
Højesterets afgørelser i 2012 og 2017.
Højesteret har i to omgange
–
ved en dom i
2012 og 2017
–
trukket en streg i sandet
med
som
to
afgørelser,
som
siger,
at
og
indskrænkninger i bevægelsesfriheden
–
opholdspligt,
meldepligt
underretningspligt - med tiden kan gå fra at
være rimelige foranstaltninger til at opnå
nogle samfundsmæssige mål til at være
uforholdsmæssige
foranstaltninger,
som
ikke
længere
er rimeligt begrundet i
samfundets ønske om kontrol med personer
på tålt ophold og
–
ikke mindst
–
ønsket om,
at de rejser. Fordi de ikke virker
–
bortset fra
som benspænd og chikane.
Eller sagt på en anden måde: Hvis de
mange
kontrolforanstaltninger
og
begrænsninger i den personlige frihed ikke
inden for en given periode fører til det
ønskede resultat, men alene påfører en
bestemt gruppe mennesker en trøstesløs
tilværelse langt fra resten af samfundet og
en række handlepligter, som primært har et
chikanøst sigte, så bliver opholds- og
meldepligten
foranstaltning
til
i
en
strid
uproportional
med
bl.a.
Haarder forklarede i 2002, at hensigten med
regimentet var at få personer på tålt ophold
til at
vælge
at
rejse af egen ”fri vilje”, idet det
var
regeringens
opfattelse,
at
disse
mennesker
–
uanset Flygtningenævnets
vurdering af en konkret fare for forfølgelse i
hjemlandet
–
ville kunne finde en bagdør til
hjemlandet at snige sig ind ad, hvis de
virkelig ville. Amnesty International har i
flere
omgange
gennem
til
og
årene
rettet
og
forespørgsler
embedsværket
regeringen
bevægelsesfriheden, som den fremgår af
artikel 2 i den 4. tillægsprotokol til Den
Europæiske
Menneskerettighedskonvention.
efterspurgt
dokumentation for denne opfattelse
–
”De
—
BAGGRUNDSNOTAT
3
 L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Høringssvar vedr. fremmedkrigere fra lovforslag om orienteringspligt m.v., fra udlændinge- og integrationsministeren
2004631_0017.png
Højesteret
har
i
en
afgørelse,
efter en årrække ikke har den ønskede
effekt - skal opholdspligten ophæves.
Udlændingens
meldepligt
opretholdes
UfR.2012.2874H, afgjort, at et påbud om
opholds- og meldepligt for en udlænding,
som for længst havde afsonet sin straf for
relativt underordnet kriminalitet, og som var
udvist, men som ikke kunne udsendes til sit
oprindelsesland, udgjorde et uproportionalt
indgreb i udlændingens bevægelsesfrihed
–
i forhold til artikel 2, i 4. tillægsprotokol til
Den
Menneskerettighedskonvention.
På tidspunktet for Højesterets afgørelse
havde udlændingen haft opholdspligt i 5 år
og meldepligt i ca. 4 år. Den oprindelige
straf var 18 måneder.
I UfR.2017.1218H fandt Højesteret, at det
hensyn til den nationale sikkerhed og
offentlige
orden,
som
indgrebene
(opholds-
i
og
bevægelsesfriheden
Europæiske
derimod som udgangspunkt, medmindre
meldepligten konkret vurderes som en
krænkelse
forpligtelser.
Artikel 2 i 4. tillægsprotokol siger, at enhver,
der lovligt befinder sig på en stats område,
inden for dette skal have ret til at færdes frit
og
til
frit
at
vælge
sit
opholdssted.
Beskyttelsen omfatter også udlændinge, der
er på tålt ophold. Retten er ikke absolut, da
der kan gøres indgreb i denne ret, hvis det
er i overensstemmelse med lov og er
nødvendigt i et demokratisk samfund af
hensyn til bl.a. den nationale sikkerhed og
den offentlige orden. Dette indebærer bl.a.,
at indgrebet skal vurderes og findes
proportionalt i hvert enkelt tilfælde.
Det forhold, at kravet om, at de enkelte
indgreb
–
opholdspligt, meldepligt og
underretningspligt
–
løbende
skal opfylde
betingelsen om at være proportionale
indgreb, gør, at det med tiden
–
som det
skete i de to nævnte højesteretsafgørelser
UfR.2012.2874H og UfR.2017.1218H
–
kan blive vanskeligere at begrunde sådanne
indgreb, efterhånden som tiden går.
I bemærkningerne til nærværende forslag,
side 62, henvises der til bemærkningerne til
lov nr. 365 af 6. juni 2002, hvorved man i
sin tid indførte opholdspligten.
I bemærkningerne til 2002-forslaget er det
anført, at det følger af såvel Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions
4.
tillægsprotokol, artikel 2, (som af FN’s
konvention om borgerlige og politiske
rettigheder, artikel 12), at enhver, der lovligt
befinder sig på en stats område, inden for
dette område skal have ret til at færdes frit
af
Danmarks
internationale
meldepligten) for udlændinge på tålt ophold
skal tjene
–
sikre en persons tilstedeværelse
med henblik på en effektiv og hurtig
udsendelse af Danmark, når muligheden
opstår
–
som udgangspunkt vejer tungere
end hensynet til den udviste udlændings
bevægelsesfrihed.
Højesteret fandt dog samtidig, at et pålæg
om opholdspligt fra den 9. oktober 2013
–
forpligtelserne havde været pålagt sagsøger
i en periode på 3 år og 11 måneder
–
udgjorde
et
uproportionalt
indgreb
i
udlændingens
tillægsprotokol
til
Den
(sagsøgers)
Europæiske
bevægelsesfrihed i strid med artikel 2 i 4.
Menneskerettighedskonvention. Højesteret
slog samtidig fast, at også meldepligten var
ugyldig fra 9. oktober 2013.
Disse domme betyder, at hvis et pålæg om
at opholde sig på et bestemt udrejsecenter
efter en årrække ikke længere fremstår som
en proportional foranstaltning
–
fordi den
—
BAGGRUNDSNOTAT
4
 L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Høringssvar vedr. fremmedkrigere fra lovforslag om orienteringspligt m.v., fra udlændinge- og integrationsministeren
2004631_0018.png
og til frit at vælge sit opholdssted. Denne ret
kan dog underkastes begrænsninger, hvis
det er i overensstemmelse med lov og kan
begrundes i hensynet til f.eks. statens
sikkerhed, den offentlige orden eller andres
rettigheder og friheder.
Disse bestemmelser omfatter ikke blot
landets
landets
egne
område.
borgere,
Det
men
også
som
udlændinge, der befinder sig lovligt på
tilkommer
udgangspunkt staterne at afgøre, hvem der
lovligt befinder sig inden for dets grænser,
hvis det i øvrigt er i overensstemmelse med
staternes internationale forpligtelser.
Det
fremgår
videre,
til
at
man
i
I
et
senere
forslag
til
ændring
af
udlændingeloven (lov nr. 1397 af 27.
december 2008) gentages det, at det følger
af artikel 2 i 4. tillægsprotokol til Den
Europæiske
Menneskerettighedskonvention, at enhver,
der lovligt befinder sig på en stats område,
inden for dette skal have ret til at færdes frit
og til frit at vælge opholdssted. Endvidere
anføres det i 2008-bemærkningerne, at
beskyttelsen i artikel 2 i 4. tillægsprotokol til
Den
Menneskerettighedskonvention
på
tålt
ophold.
På
den
Europæiske
også
baggrund
omfatter udlændinge, herunder udlændinge
konkluderes det, at skærpet kontrol med
påbud om at tage ophold i et udrejsecenter
vil være et indgreb, der er omfattet af artikel
2
–
om frihed til valg af opholdssted
–
i 4.
tillægsprotokol
til
Den
Europæiske
Menneskerettighedsdomstol.
I nærværende forslags bemærkninger, side
63, anføres det videre, at tilsvarende
betragtninger (som om opholdspligt) har
gjort sig gældende i forhold til melde- og
underretningspligten.
Det har på den baggrund, anføres det
samme side, været regeringens opfattelse,
at udlændinge på tålt ophold har været
omfattet af beskyttelsen i artikel 2 i 4.
tillægsprotokol
omfattet
af
til
den
Den
Europæiske
af
af
Menneskerettighedsdomstol, og at de er
beskyttelse
der
følger
bevægelsesfriheden,
bestemmelsen.
Det er denne opfattelse, som regeringen
med nærværende forslag vil gøre op med.
Ræsonnementet er, at hvis personer på tålt
ophold eller kriminelle udviste ikke opholder
sig lovligt i Danmark, så er de heller ikke
beskyttet af artikel 2 i 4. tillægsprotokol og
de begrænsninger, der ligger i protokollens
regler
om ”proportionalitet”.
bemærkningerne
udgangspunkt
har
2002-forslaget
processuelt
yderligere anførte, at en asylansøger som
lovligt,
ophold i Danmark fra tidspunktet for
asylansøgningens indgivelse til asylsagen er
færdigbehandlet,
meddeles
subsidiær
og den
En
pågældendes
om
efter
lovligt,
udrejsefrist er overskredet. (Forudsat, at der
afslag).
ansøgning
kan
et
humanitær opholdstilladelse eller anden
tilladelse
omstændighederne
forlænge
processuelt ophold og tillægges opsættende
virkning med hensyn til udrejsefristen.
Endvidere anføres det i 2002-forslagets
bemærkninger,
at
udlændingen
ikke
længere har lovligt ophold i Danmark, når
Udrejsefristen er overskredet. Dette gælder
–
understreges det
–
selvom udlændingen
ikke kan udsendes af landet på grund af
forbuddet
mod
refoulement
i
udlændingelovens § 31. Udlændinge, der
meddeles afslag på asyl, f.eks. på grund af
alvorlig kriminalitet, men som ikke kan
udsendes på grund af udlændingelovens
refoulementsforbud, opholder sig således
ulovligt
i Danmark på såkaldt tålt ophold.
—
BAGGRUNDSNOTAT
5
 L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Høringssvar vedr. fremmedkrigere fra lovforslag om orienteringspligt m.v., fra udlændinge- og integrationsministeren
2004631_0019.png
krænke hans ret til at bevæge sig frit i
Helt konkret skal lovændringen føre til, at
udlændingemyndighederne kan se bort fra
de to danske højesteretsdomme, som har
betydet,
at
der
gælder
en
tommelfingerregel, om at personer på tålt
ophold m.v. ikke må være undergivet de
nuværende pålæg om opholdspligt, melde-
og underretningspligt i mere end 3 år og 11
måneder. (I praksis 4 år).
I bemærkningerne til nærværende udkast,
side 64, anføres der til støtte for ændringen
af retstilstanden to afgørelser.
For
det
første
Den
Europæiske
afgørelse
i
Domstolen gav klageren medhold i, at de
belgiske myndigheder ikke havde foretaget
tilstrækkeligt for at sikre, at han ikke ville
blive udsat for tortur, umenneskelig eller
nedværdigende behandling i Irak
–
og
dermed havde handlet i strid med artikel 3 i
konventionen.
Domstolen fandt videre, at de belgiske
myndigheder
havde
i
strid
med
konventionens artikel 5, stk. 1, ved at holde
klageren frihedsberøvet med henblik på
udsendelse af landet
–
idet der ikke på
noget tidspunkt under de to perioder,
hvorunder klageren var frihedsberøvet, var
noget, som pegede på, at en udsendelse var
nært forestående.
I forhold til spørgsmålet om klageren ret til
at bevæge sig og opholde sig, hvor han ville
i Belgien- under den sidste del af hans
ophold
domstolsafgørelsen
og
i
Beligen
-
gjorde
klageren
gældende, at hans rettigheder havde været
Både
krænket, idet han
-
-
-
Havde pligt til kun at bo ét sted,
Havde pligt til at melde sig hos det
lokale politi to gange dagligt,
Ikke måtte forlade kommunens
område uden at underrette politiet
Domstolen afgjorde, at 4. tillægsprotokol,
artikel 2
–
om bevægelsesfrihed og valg af
MS. mod Belgien
I MS. mod Belgien påstod klageren, at
Belgien havde krænket hans rettigheder i
forhold til artikel 3
–
om (udsendelse til)
tortur og umenneskelig og nedværdigende
behandling
–
ved at sende ham til Irak, og
artikel 5, stk. 1, om frihedsberøvelse mhp.
udsendelse af Belgien, og endelig artikel 2,
i tillægsprotokol 4 til Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention
–
for at
Efter Amnesty Internationals opfattelse må
man spørge, om ikke Domstolen
–
ved siden
af den rent formelle afgørelse af, at det er
opholdssted alene vedrører personer, som
opholder
sig
lovligt
i
landet,
af
og
at
”lovligheden”
fastlægges
staterne.
afvisningsbeslutningen når frem til, at det er
de enkelte stater
–
som har undertegnet Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention
–
der afgør, hvornår en udlænding opholder
sig lovligt i landet, og at artikel 2 i 4.
tillægsprotokol alene beskytter personer,
som opholder sig lovligt i landet.
Menneskerettighedsdomstol
Den
Belgien og tage ophold, hvor han ville.
sagen MS. mod Belgien, og for det andet
Europæiske
Menneskerettighedskommissions
afvisningsbeslutning i sagen Omwenyeke
mod Tyskland om begrænsninger i en
asylansøgers bevægelsesfrihed, mens den
pågældendes
behandling.
asylansøgning
var
under
Klageren fik derfor ikke medhold i sin klage
angående hans bevægelsesfrihed jf. artikel
2 i 4. tillægsprotokol til Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol.
—
BAGGRUNDSNOTAT
6
 L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Høringssvar vedr. fremmedkrigere fra lovforslag om orienteringspligt m.v., fra udlændinge- og integrationsministeren
2004631_0020.png
staterne, som afgør, hvornår en person
opholder sig lovlig på statens territorium -
samtidig har skelet en del til protokollens
artikel 2, para 2 og spørgsmålet om
proportionalitet i indgrebene
–
herunder
især hvor indgribende restriktionerne er.
Under behandlingen af spørgsmålet om
bevægelsesfriheden jf. tillægsprotokollens
artikel 2, gjorde den belgiske stat gældende,
at klagerens bevægelsesfrihed ikke var
unødvendigt
eller
uforholdsmæssigt
begrænset på en måde, som krænkede 4.
tillægsprotokol, artikel 2.
Belgien henviste bl.a til, at klageren boede i
Sint-Niklaas, en by og et opholdssted, som
klagere selv havde valgt.
Videre, at Sint-Niklaas er en by med 70.000
indbyggere på et areal, som dækker 88
km2.
I byen er der videre, oplyste Belgien, en
veludviklet infrastruktur, både i forhold til
kultur og sundhed
–
og klageren kunne frit
bevæge sig inden for Sint-Niklaas’
område
og etablere sociale netværk på lige fod med
alle byens øvrige borgere
–
lige som
klageren havde indgået ægteskab under sit
ophold i Sint-Niklaas.
Det
område,
som
til
klagerens
byer
som
Hvis planerne om at ombygge øen Lindholm
til et udrejsecenter omkranset af vand med
få daglige sejladser mellem øen og den lille
by Kalvehave med ca. 632 indbyggere bliver
realiseret, vil en fremtidig sammenligning
mellem Sint-Klaas og Lindholm
–
eller en
proportionalitetsvurdering
i
forhold
til
opholds-, melde- og bevægelsespligt være
endnu mere urimelig og usaglig.
Omwenyeke mod Tyskland
I sagen Omwenyeke mod Tyskland
–
om
begrænsninger
i
en
asylansøgers
bevægelsesfrihed
–
nåede sagen ikke til
realitetsbehandling, idet den blev afvist af
Kommissionen/Domstolen som åbenbart
grundløs.
Klageren påstod sin ret til frit at bevæge sig
og opholde sig i Tyskland, jf. artikel 2 i 4.
tillægsprotol, krænket derved, at han havde
fået pålæg om at opholde sig i Wolfsburg
–
og ikke forlade byens område.
Wolfsburg
er
en
by
med
125.000
indbyggere, og klageren kunne bevæge sig
frit inden for dens område. Han klagede
imidlertid over, at han ikke kunne besøge
venner, som boede uden for byen, lige som
han ikke kunne opsøge netværk med andre
flygtninge uden for byen. Ansøgeren giftede
sig i 2001 med en tysk statsborger.
Som nævnt ovenfor, blev sagen afvist som
åbenbart grundløs.
Indledningsvis slår Domstolen fast, at
bevægelsesfrihed var begrænset til, svarer i
befolkningstal
Helsingør m.fl.
Man kan ikke med rimelighed sammenligne
klagerens forhold i Sint-Niklaas med de
forhold, som bydes personer på tålt ophold
i Kærshovedgaard, et tidligere fængsel, der
ifølge regeringen med omhu er udvalgt, fordi
det ligger langt fra større byer og almindelig
samfundsmæssig infrastruktur.
“The Court reiterates that in cases arising
from individual applications
its task is not to
review the relevant legislation or practice in
the abstract; it must as far as possible
confine itself, without overlooking the
general context, to examining the issues
raised by the case before it.”
svarende
Gentofte, Sønderborg, Holbæk, Hjørring,
—
BAGGRUNDSNOTAT
7
 L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Høringssvar vedr. fremmedkrigere fra lovforslag om orienteringspligt m.v., fra udlændinge- og integrationsministeren
2004631_0021.png
Man må forstå denne indledningsvise
forudsætning om grænserne for domstolens
prøvelse således, at domstolen ikke er pro-
aktiv og ikke inddrager forhold, der ikke er
gjort gældende af parterne, men primært ser
det som sin opgave at forholde sig til
parternes påstande, som de præsenteres.
I de nævnte afgørelser har Domstolen
forholdt sig til de nævnte indgreb på den ene
side
disse
stat,
og
nødvendigheden
afgørelser.
hvornår
–
Selv
og
om
Om
konsekvenserne
af
refoulementsforbuddet i forhold til ”lovligt
ophold eller ulovligt ophold.
Efter Amnesty Internationals opfattelse bør
det granskes nærmere, hvordan ”lovligt
ophold” i artikel 2 i 4. tillægsprotokol til Den
Europæiske
Menneskerettighedsdomstol
skal defineres og afgrænses.
I
nærværende
forslag
til
ændring
af
proportionaliteten
–
på den anden side -i
konkrete
der
afgør,
Domstolen slår fast, at det er den enkelte
udlændinge
opholder sig lovligt på statens territorium,
kan det ikke antages, at Domstolen ikke vil
inddrage
spørgsmålet
om
indgrebenes
intensitet og tidsmæssige udstrækning.
udlændingeloven vil man ændre gældende
ret således, at personer, som ikke har lovligt
ophold - forstået som en positivt defineret
opholdsret, der er et resultat af, at
udlændingen opfylder nærmere bestemte
betingelser og forhold
–
per definition skal
anses for at opholde sig ulovligt i landet.
Personer, som er i Danmark på tålt ophold
Efter
Amnesty
Internationals
opfattelse
og andre, som er udvist, men ikke kan
udsendes til deres hjemland, fordi det ville
stride mod refoulementsforbuddet, jf. Den
Europæiske
Menneskerettighedsdomstols
artikel 3, er her som følge af en formaliseret
retlig forpligtelse, som Danmark har påtaget
sig
m.fl.
Danmark har forpligtet sig til ikke at
udsende personer, som risikerer forfølgelse
i deres hjemland. Tålt ophold er så langt,
som man kan komme, fra at indrejse illegalt
og arbejde i landet uden nogensinde at
henvende sig til de danske myndigheder og
få
opholdet
registreret.
Tværtimod
er
personer på tålt ophold registrerede og
juridisk til stede som få andre. Deres
opholdsretlige situation ændrer sig først, når
eller hvis situationen i deres hjemland
ændrer
sig.
Det
kan
skiftende
folketingsflertal ikke lave om på. Man har
kunnet gøre opholdet
–
eller ikke-opholdet -
så utåleligt som muligt, men beskyttelsen
gennem
undertegnelse
af
Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention
betyder det samtidig, at man ikke kan slutte
fra de nævnte domstolsafgørelser til, at
fremtidige sager ved Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol
(uforholdsmæssige)
–
om
i
indgreb
bevægelsesfriheden
–
uden videre vil lade
afgørelsen begynde og slutte med en
konstatering af, at udlændinge, som ikke har
lovligt
omfattet
ophold,
af
altid
i
til
2,
Den
kan
stk.
pålægges
2,
i
4.
indskrænkninger
tillægsprotokol
bevægelsesfriheden
Europæiske
artikel
Menneskerettighedsdomstol.
Det kan således langt fra udelukkes, at
fremtidige sager om bevægelsesfriheden vil
gå Danmark imod
–
ikke mindst ud fra en
helhedsbetragtning
af
den
samlede,
kumulerede effekt af de begrænsninger,
som pålægges udlændinge på tålt ophold og
kriminelle udviste, som ikke kan vende
tilbage til deres oprindelsesland.
—
BAGGRUNDSNOTAT
8
 L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Høringssvar vedr. fremmedkrigere fra lovforslag om orienteringspligt m.v., fra udlændinge- og integrationsministeren
2004631_0022.png
mod at blive udsendt til forfølgelse har man
ikke kunnet røre.
Personer på tålt ophold deler ikke skæbne
med udlændinge, som er indrejst illegalt og
forsøger at holde sig under myndighedernes
radar. Personer på tålt ophold kan ikke
sendes ud af landet. Men denne beskyttelse
anses ikke som en personlig rettighed for
dem, men som en begrænsning i staternes
råderum.
Realiteten er, at Danmark indgår i en
gensidigt forpligtende aftale med en lang
række
andre
medlemmer
af
det
internationale samfund, som siger, at man
ikke må udsende mennesker til forfølgelse i
deres hjemland.
Efter Amnesty Internationals opfattelse bør
man opgive forestillingen om, at personer på
tålt ophold opholder sig ulovligt i landet. Det
giver ikke mening at anse tålt ophold som en
løbende ”ulovlighed”, når Danmark er
forpligtet til at opretholde denne retstilstand.
Beskyttelsen af personer på tålt ophold er et
resultat af den internationale retsorden, som
Danmark selv har været med til at opbygge.
Endelig
skal
Amnesty
henlede
opmærksomheden på den ovenfor gengivne
præmis i Omwenyeke, hvor Domstolen
beskriver sin egen sagsbehandling og
bemærker, at man tager stilling til sagerne,
som de forelægges Domstolen.
Man kunne formode, at den danske praksis
ville få problemer, hvis personer på tålt
ophold
klagede
til
Domstolen
gjorde
gældende, at personer på tålt ophold ikke
opholder sig ulovligt i landet, men tværtimod
befinder sig i landet som et resultat af den
internationale
er
udtryk
for
retsorden,
–
som
Den
særligt
det
Europæiske Menneskerettighedskonvention
herunder
som
refoulementsforbuddet,
indfortolkes
i
Den
Europæiske
Menneskerettighedsdomstols artikel 3.
Amnesty International,
den 4. januar 2019/cj
—
BAGGRUNDSNOTAT
9
 L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Høringssvar vedr. fremmedkrigere fra lovforslag om orienteringspligt m.v., fra udlændinge- og integrationsministeren
2004631_0023.png
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
[email protected] (UIM Hovedpostkasse), [email protected] (Caroline Krogh), [email protected] (Henriette Sundgaard Land)
[email protected]
SOS Racisme ([email protected])
Høringssvar fra SOIS Racisme om udlændingeloven og fuldbyrdelse af straf med høringsfrist 4 januar 2019
04-01-2019 17:24:37
SOS_Racismes_hoeringssvar_om_udlaendingeloven_fuldbyrdelse_af_straf.docx;
SOS_Racismes_hoeringssvar_om_udlaendingeloven_fuldbyrdelse_af_straf.pdf;
Til Udlændingeministeriet!
Hermed fremsendes SOS Racismes høringssvar om ovennævnte forslag til ændringer i udlændingeloven og om fuldbyrdelse af straf,
med høringsfrist i dag.
Venlig hilsen,
Anne Nielsen,
Næstformand
 L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Høringssvar vedr. fremmedkrigere fra lovforslag om orienteringspligt m.v., fra udlændinge- og integrationsministeren
2004631_0024.png
SOS Racisme
Nørre Allé 7,
2200 Kbh. N.
[email protected]
www.sosracisme.dk
København, d. 4. januar 2019
Høringssvar fra SOS Racisme - frist 4. januar 2019
Høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven og lov om fuldbyrdelse af straf mv.
(Skærpet kontrol med fremmedkrigere, orienteringspligt for udlændinge på tålt ophold, der ikke er
pålagt opholdspligt, adgang uden retskendelse til bopælen under varetægtsfængsling og afsoning med
fodlænke på et indkvarteringssted, præcisering af Udlændingestyrelsens kontrolpligt og nyaffattelse af
bestemmelserne om opholds-, underretnings- og meldepligt).
Til Udlændingeministeriet
[email protected]; [email protected]; [email protected]
SOS Racisme takker for at have fået sendt ovennævnte lovudkast i høring.
Vi har tidligere skarpt kritiseret opholdsbetingelser, leveforhold, straffe og strafskærpelser i den nyere
danske lovgivning om udlændinge på
”tålt ophold”, udlændinge,
der har afsonet en dom for
kriminalitet, men ikke kan udsendes og asylansøgere, der har begået kriminalitet, som ikke kan
udsendes, og afviste asylansøgere, der ikke kan udsendes. Nu er der så kommet en ny gruppe til af
udlændinge, som er benævnt:
”Fremmedkrigere”.
Se vores tidligere høringssvar her, hvor en relevant Højesteretsdom er indføjet som bilag:
http://sosracisme.dk/userfiles/downloads/Pressemeddelelser_hoeringssvar/Hoeringssvar_SOS_mo
d_Racisme_vedr_strafskaerpelse.pdf
Danmark har flere gange skærpet forholdene for disse grupper af udlændinge for - med den ansvarlige
ministers
ord: “tålt ophold skal være så utåleligt som muligt” – og: ”Danmark skylder dem intet”.
Den første sætning udtrykker tankegangen bag tortur: man ønsker med vilje at påføre ofrene så meget
lidelse og håbløshed, at de af sig selv rejser deres vej, går under jorden, eller samarbejder om
hjemsendelse til deres land, hvis de har et. Den anden udtrykker, at Danmark kan være ligeglad med
menneskerettighederne for disse personer, selv om menneskerettighederne gælder for alle. Nogle af de
berørte udlændinge er statsløse, andre har statsborgerskab i et andet land. Fælles for dem er, at
Danmark ikke har kunnet tilbagesende dem til et andet land, og at der ikke er en forventning om, at det
vil kunne lade sig gøre snart.
Derfor foreslår vi, at afvikle ordningerne frem for at udbygge dem i endnu mere lidelsesfuld retning, fx
ved at pålægge stort set alle i grupperne underretningspligt, opholdspligt og meldepligt, og ved
indretning af et udrejsecenter på Lindholm og i Ringe.
Hvis man ikke ønsker, at tidligere kriminelle udlændinge, der har afsonet deres dom, og som ikke kan
hjemsendes straks, skal skjule sig, skal man modsat det fremsatte lovforslag lade være med at give dem
opholdspligt på et udrejsecenter! Det helt grundlæggende, der i så fald bør gælde er, at man tager vare
på de kriminelle udlændinge, når de har afsonet deres dom, og behandler dem ordentligt og
menneskeligt evt. med tilsyn fra Kriminalforsorgen, uden for centrene.
Når det gælder afviste asylansøgere, der har begået og afsonet kriminalitet, kan de efter endt afsoning
af deres dom ligeledes behandles i frihed uden for centrene. Vi ved at en stor del af asylansøgerne har
1
 L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Høringssvar vedr. fremmedkrigere fra lovforslag om orienteringspligt m.v., fra udlændinge- og integrationsministeren
PTSD efter krig, tortur og flugt. Betingelserne i asylcentre og udrejsecentre med støj, en stor
koncentration af mennesker med problemer og uro, og få livsmuligheder er stressende og ødelæggende
for sårbare mennesker, der kan bukke under for deres følelser, og have svært ved at erkende
virkeligheden bl.a. fordi de ikke forstår samfundet, ikke forstår dansk, og i mange tilfælde heller ikke
engelsk. Personer med deciderede tegn på psykisk sygdom, fx. paranoid skizofreni, andre tilstande
med paranoia, depression, PTSD, hjerneskade, ADHD eller misbrug bør behandles
–
såvel for deres
egen skyld som for samfundets skyld, idet det kan nedsætte risikoen for kriminalitet, hvis de er
velbehandlede og uden misbrug af stoffer og alkohol. Man bør foretage en stor indsats for at få dem i
lønnet arbejde, således at de ikke fristes til berigelseskriminalitet for at overleve i Danmark.
Når det gælder mennesker på tålt ophold
–
som der kun er en mindre gruppe af
–
var der efter vores
kendskab kun dårlige erfaringer med en enkelt, før gruppen fik opholdspligt på asylcentre og siden
udvisningscentre. Det eksempel, vi kender, var den irakiske hærchef, som ifølge rygterne rejste til Irak,
hvor han blev dræbt i krig. De allerfleste ville kunne indgå i frihed i det danske samfund indtil de en
dag måske kunne stilles for en krigsforbryderdomstol, hvis dette var relevant, eller kunne gennemgå en
anden retlig proces, hvis fx dødsstraf og tortur var afskaffet i deres hjemland, og de ikke ville blive
myrdet eller umenneskeligt behandlet af andre, og hjemlandet ville tage imod dem.
Det samme gælder fremmedkrigere fra krige, hvor Danmark er indblandet i krigen på modsat side, de
sidste to grupper kunne PET eller FET eventuelt have tilsyn med.
Den åbne begrundelse for de skærpelser, der førte til at indføre en helt formålsløs underretningspligt
og meget hyppige og lange sanktioner med fodlænke og fængsel ved brud på
”pligterne”
var ifølge
ministeren og retsordføreren for Socialdemokratiet:
”Vi skal vide, hvor vi har dem”. Men på grund af
netop de omstændigheder, man bød dem, valgte mange at gå under jorden, så regeringen og
samfundet netop ikke vidste, hvor de var. Med mindre da, at de blev fundet et sted i landet, eller i et
andet land og tilbagesendt til Danmark.
Udlændinge, der gik under jorden, og som ikke dukkede op inden, forsvandt efter et halvt år fra de
danske statistikker over udlændinge i udsendelsesposition, og det var nok i virkeligheden regeringens
og folketingsflertallets vigtigste hensigt med stramningerne. Problemet er, at uden lovligt ophold er der
næsten ikke andre muligheder for at overleve i Danmark eller i udlandet, end kriminalitet, sort arbejde
eller prostitution. Vi formoder, at folketingsflertallet bevidst har ønsket at eksportere sådanne
problemstillinger til København eller til udlandet, hvor det kan være nemmere at leve skjult og illegalt.
Selv om regeringen og folketingsflertallet officielt ville gøre det så utåleligt som muligt, for at få folk til
at samarbejde om frivillig hjemsendelse, er det meget få, der er gået med til frivillig tilbagesendelse. Og
det på trods af, at der er afsat flere millioner kr. til tilbagesendelser og indført en noget-for-noget-politik
for levering af dansk bistand: den betinges af, at modtagerlandet tager imod tvangshjemsendte
formodede egne statsborgere.
Alligevel har Danmark indimellem igen måttet modtage tvangsudsendte udlændinge ledsaget af dansk
politi, da hjemlandet ved grænsefremstillingen ikke ville tage imod dem, fx hvis den pågældende ikke
var statsborger i landet, ikke havde papir på statsborgerskab, ikke talte sproget, eller ikke nogen sinde
have opholdt sig i hjemlandet. En ung algierer døde i Danmark i 2017 som følge af et forsøg på en
tvangshjemsendelse, efter at være blevet overmandet af politiet, før flyet lettede, den ventede
undersøgelsesrapport herom har så vidt vi ved aldrig været offentliggjort.
Vi ved godt, at et af formålene med den førte og den foreslåede udvisningspolitik også officielt er at
afskrække folk fra at søge asyl i Danmark. Et andet er at fremstå barsk og fjendtlig over for udlændinge
–
især kriminelle og asylansøgere
–
for at vinde stemmer ved kommende valg, eller som modydelse for
DF’s
stemmer
til Finanslovsaftalen.
2
 L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Høringssvar vedr. fremmedkrigere fra lovforslag om orienteringspligt m.v., fra udlændinge- og integrationsministeren
Problemet er, hvor stor en del af vores medmenneskelighed, vi er villige til at miste ved konstant at øge
strafudmålinger for ikke at overholde diverse meningsløse pligter, som reelt modvirker at
”vi
ved hvor
vi har dem” , og ved at stå fast på hårde fængselslignende vilkår til disse grupper, som vi ved medfører
og forværrer psykiske lidelser.
Lige før borgerkrigen i Syrien tilbagesendte Danmark syriske kurdere til fængsel i Syrien, og én blev
tortureret af den syriske efterretningstjeneste i Damaskus Lufthavn, men blev returneret med politiet til
Danmark, da Syrien ikke ville tage imod ham. Kort før krigen i Sri Lanka endte med folkedrab på
tamiler, der var fanget i en lomme på den nordlige del af Sri Lanka, tvangstilbagesendte Danmark
tamiler til Sri Lanka; i et tilfælde endda efter at UNHCR i flere omgange havde interveneret for at
forhindre tilbagesendelsen. Aktuelt tvangstilbagesender vi mennesker til Afghanistan og Somalia, selv
om det udgør refoulement.
Udlændingeministeren hævder, at Kærshovedgård, Sjælsmark og det kommende center på øen
Lindholm ikke er fængsler, og at folk ikke er frihedsberøvede dér. Forholdene var dog bedre for de
indsatte i det åbne fængsel, som siden blev til Kærshovedgård før, end efter fængslet blev
omorganiseret til udrejsecenter for officielt ikke frihedsberøvede udlændinge. I en rapport fra en
undersøgelse af udrejsecentre i 2017 foretaget for Den Danske Helsinki-Komité for
Menneskerettigheder af tidligere fængselsinspektør Bodil Philip og tidligere politidirektør Arne Stevns
fandt disse, at et ophold på Kærshovedgård (Khg) måtte sidestilles med frihedsberøvelse:
”8.1
Vurderinger
1. At forholdene på institutionerne Vridsløselille, Ellebæk og Sjælsmark ikke giver anledning til
bemærkninger.
2. At der er risiko for, at et ophold på Khg må sidestilles med frihedsberøvelse og dermed risiko for brud på
EMRK art. 5.
I vurderingen lægges der vægt på:
-
Khg’s isolerede beliggenhed ogmanglende offentlige transportmuligheder. Det er kun de beboere der er på
tålt ophold, der modtager et vederlag. Vederlaget er på 403 kr. hver 14. dag. En returbillet fra Bording til
København koster 776 kr. med en rejsetid på 3�½ time hver vej.
- at der er opholdspligt, der kontrolleres med en under strafansvar indført melde- og underretningspligt.
Denne skærpelse gælder både for Khg og Sjælsmark, men vejer tungest på Khg, hvor gruppen med lange
opholdstider sidder. - at hele området og enkelte afdelinger er indhegnet. Der benyttes elektronisk
registrering ved åbning af døre med indberetning til US. Indhegningen er begrundet med
beskyttelseshensyn, men benyttes også til kontrol.
- at opholdene er tidsubestemte og kan blive meget langvarige uden, at udlændingen har nogen indflydelse
på opholdets varighed eller indtryk af, hvornår kravet om ophold ophører. Der er her lagt US vurdering af
en manglende udrejsemulighed til grund.
- at kravet til opholds- og meldepligt er blevet skærpet ved at der er indført elektronisk registrering og
strafferammen for brud er hævet til 1�½ år.
3. At man finder det betænkeligt, at ophold på Khg er en administrativ beslutning og ikke en
domstolsbeslutning. I vurderingen lægges der vægt på: - at afgørelsen om opholdspligt på Khg er en
administrativ afgørelse, der ikke kan påklages til anden administrativ myndighed. Eneste mulighed for
prøvelse er domsstolsprøvelse er i hht grundlovens § 63, der vil kræve advokatbistand, hvad der kan være
svært for beboeren at finansiere. Der vil således ikke være de retsgarantier i form af advokatbistand og
domstolsprøvelse, som kræves ved anbringelse i hht udlændingelovens § 36, uagtet at opholdene kan blive
særdeles lange.
4. At et ophold på Khg må anses for så belastende, at risiko for, at EMRK art. 3 vedr. umenneskelig eller
vanærende behandling overskrides. DHK ser med særlig bekymring på den gruppe, der er anbragt på
centret på tålt ophold samt dem, der ikke kan udrejse fordi ingen stat vil modtage dem. Uagtet at US aktuelt
gennemgår alle sager på tålt ophold, må det formodes, at der også i fremtiden vil være udlændinge på
centret, der uden 18 egen skyld ikke kan rejse. Højesteret (HR) har i to konkrete sager lagt en rettesnor for
opholdets varighed for udlændinge på tålt ophold på ca. 3 år. HR har ikke taget stilling til kortere tider.
3
 L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Høringssvar vedr. fremmedkrigere fra lovforslag om orienteringspligt m.v., fra udlændinge- og integrationsministeren
Dertil kommer, at US ikke har hjemmel til at betale underhold og sundhedsydelser for dem på tålt ophold,
der ikke opholder sig på centret. Det vil i praksis betyde, at der vil være en gruppe, der ikke har mulighed
for at få betalt disse udgifter på anden vis og derfor enten henvises til at tage ophold på centret eller på
gaden. Vælges centret kan opholdet blive meget langt, hvis ikke der findes en løsning. DHK finder det
kritisabelt, at tandlæge og lægebehandling alene gives efter NUS-princippet dvs når en sådan behandling
skønnes nødvendig, uopsættelig og er smertelindrende. For beboere, der skal opholde sig længe på Khg
skønnes en sådan behandling ikke tilstrækkelig. Set i lyset af ovenstående finder man det kritisabelt, at der
ikke er relevant beskæftigelse, at dem på tålt ophold henvises til stuer på under 10 m2, at beboerne ikke selv
kan bestemme, hvad de skal spise og hvornår, at der ikke ydes almindelig tandlæge- og lægehjælp til den
gruppe, der uden egen skyld ikke kan rejse, samt at der ikke findes den fornødne tryghed på stedet. Der er
ingen tvivl om, at både Kriminalforsorgens og Røde Kors’s medarbejdere gør et stort arbejde, men det er
kritisabelt, at hverken fængselsbetjente eller institutionsmedarbejdere er relevant uddannet i forhold til
opgaven, og et kursus på 5 dage vurderes på ingen måde at være tilstrækkelig til at løse opgaven. Dertil
kommer at kurserne ikke holdes løbende, hvorfor der kan gå tid fra ansættelse til deltagelse i et kursus.
Uddannelseskrav til institutionsmedarbejderne med alene 9 års skolegang og krav om at kunne tale og forstå
dansk skønnes ikke tilstrækkelig til at varetage opgaven. DHK finder det betænkeligt, at der er stillet krav
om at fængselsbetjentene skal rokere hver �½ år. Derved mistes megen erfaringsopsamling. Det er
bekymrende, at det oplyses, at det ikke er muligt at motivere beboerne til at påtage sig arbejde, og at der
ikke er muligt at udbetale løn eller vederlag herfor. Det er almindelig kendt at netop beskæftigelse er en
vigtig faktor til at opretholde ro og orden på en institution.
Anbefalinger fra undersøgelsen:
1. at meddelelse af opholdspligt sker efter udlændingelovens § 36 med domstolsprøvelse og
advokatbeskikkelse.
2. at domstolene tager stilling til om opholdspligten på udrejsecentret Kærshovedgård kan sidestilles med
frihedsberøvelse, og dermed er et brud på EMRK art. 5.
3. at domstolene får forelagt en række sager om opholdspligt mhp indkredsning af, hvornår der foreligger
konventionsstridig begrænsning af retten til bevægelsesfrihed jfr. tillægsprotokol 4 art. 2 til EMRK.
4. at ombudsmanden vurderer om forholdene på Udrejsecentret Kærshovedgård er et brud på EMRK art. 3
og FN’s
torturkonvention
art. 16.
5. at afviste asylansøgere, der ikke kan udsendes og beboere på tålt ophold gives almindelig tandlæge og
lægetilbud og ikke alene tilbud efter NUS-princippet. (Nødvendig, uopsættelig smertelindring)
6. at de ansvarlige myndigheder mere samlet gennemtænker, om det er nødvendigt at opretholde så
belastende og begrænsende livsvilkår for alle grupper på Udrejsecentret Kærshovedgård, og herunder i
særlig grad vurderer nødvendigheden af betingelserne for dem med tålt ophold, samt dem der ikke kan
udsendes pga. at intet land vil modtage dem.
7. At bemandingen på Udrejsecentret Kærshovedgård gentænkes, herunder om der er behov for mere
uddannelse, og at kravet om rokade af fængselsbetjente ophæves.
8. at der løbende udarbejdes statistik over trusler og vold mellem beboere og overfor personale.”
Der er nu indgået en Finanslovsaftale 2019 mellem regeringen og DF med beslutning om en ultimativ
form for belastende og nedværdigende behandling, nemlig opholdspligt på øen Lindholm. Lindholm
har til nu været brugt som en veterinær forsøgsstation med sygdomsfremkaldende vira. Øen har et
areal på 6-7 hektar og ligger isoleret i Stege Bugt, og der er kun adgang med skib eller færge. Med
Finanslovsaftalen 2019 er der ligeledes aftalt en mangedobling af straflængder for overtrædelser af de
meningsløse pligter: opholdspligt, underretningspligt og meldepligt, dette kan måske få endnu flere til
at gå under jorden.
Hvis det aktuelle forslag vedtages, vil der indføres en orienteringspligt for folk, der ikke er underlagt
opholdspligt, eller hvor denne er blevet ophævet. Det vil være acceptabelt, hvis denne orienteringspligt
kun skal anvendes ved skift af bopæl; men ikke hvis den skal anvendes hyppigt, som det ofte er
tilfældet med meldepligten.
4
 L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Høringssvar vedr. fremmedkrigere fra lovforslag om orienteringspligt m.v., fra udlændinge- og integrationsministeren
2004631_0028.png
Udlændingeministeriet mener at kunne se bort fra Den Europæiske Menneskerettighedskonventions
Protokol 4, artikel 2, stk. 1, som Danmark har ratificeret og som således er bindende ligesom de øvrige
bestemmelser i EMRK. Det gør det ved at omdefinere status for mennesker på tålt ophold: de skal ikke
længere kunne bo lovligt i Danmark! De er mistænkt for en alvorlig forbrydelse mod menneskeheden,
også selv om de måske aldrig har begået en sådan og ikke er dømt for den. Og kun ved de færreste
konflikter er der siden oprettet krigsforbryderdomstole, der er således ikke udsigt til, at flertallet af
dem nogensinde vil komme for en domstol
–
endsige måske endda forlade Danmark! Hvordan kan de
så forlade Danmark
–
andet end illegalt! Det virker uigennemtænkt for os!
EMRK Protokol 4, artikel 2 stk. 1: Enhver, der retmæssigt opholder sig på en stats territorium, har inden for
dette territorium ret til bevægelsesfrihed og til frit at vælge sit opholdssted.
Mange af personerne i de grupper, som skal være på udrejsecentre, har netop ikke hverken ret eller
mulighed for at udrejse. De har typisk intet pas, og typisk vil deres hjemland ikke eller nødigt tage
imod dem. De, som kan vende tilbage, men ikke vil samarbejde om tilbagesendelse til deres hjemland,
vil typisk ikke tilbage, fordi de risikerer tortur, dødsstraf eller umenneskelig eller vanærende
behandling i deres eget land, eventuelt fængselsstraf fordi de ulovligt har forladt landet, eller har
befundet sig på modsat side af magthaverne i en borgerkrig eller nægtet at blive rekrutteret til en af
krigens parter. Nogle er statsløse, for dem er det umuligt at vende tilbage til et andet land. Mange har
ikke identitetspapirer og vil ikke kunne skaffe det, pga. borgerkrig i landet, eller fordi landet pga. krig
ikke har en central registrering. Regeringen har stort set bestemt opholdsstedet for alle, der ikke
samarbejder om deres udsendelse, til et hjemrejsecenter (Avnstrup) eller et udrejsecenter (Sjælsmark
eller Kærshovedgård, og formentlig snart Lindholm og Ringe)
–
eller i tilfælde af mulighed for hurtig
hjemsendelse: Ellebæk.
Danmark er med Lindholm åbenbart blevet inspireret af Nauru. Måske ser vi her kun begyndelsen på
en umenneskelighed, som mere og mere kommer til at ligne den, der fandtes i kz-lejrene under 2.
verdenskrig? Hvis folketingsflertallet helt har mistet respekten for menneskerettigheder, og ordet kun
dukker op i statsministerens nytårstale, er der jo ingen ydre grænser for, hvor utåleligt og lidelsesfuldt
et tålt ophold bliver, - eller et ophold, som ikke burde være en straf, men som bliver det på ubestemt
tid, da det ikke vides om den pågældende nogensinde kan sendes til et andet land!
Vi tror at denne danske afskrækkende udlændingepolitik - fremfor at føre til, at myndighederne ved,
hvor folk er, vil kunne få mange af de berørte til at gå i skjul i Danmark eller i udlandet. Det bekymrer,
for dels er det utroligt psykisk belastende for folk at leve illegalt, dels har de ikke andre muligheder
end sort arbejde og kriminalitet, med mindre andre kan forsørge dem. Særlig kriminalitet vil være u
ønsket for Danmark og de lande, som folk kan flygter til. Hvis danske politikere ønsker at skærme
befolkningen mod kriminalitet, bør de gøre det modsatte af, hvad de aktuelt har aftalt at gøre!
Vi er nok så bekymrede for de personer, der ikke har haft kræfter til at flygte, fx. fordi de er blevet
apatiske, depressive, paranoide eller angste af tilværelsen i de fængselslignende centre, som er gjort
ekstra belastende for dem ved dårlige rammer og isolation; og idet de ikke har mulighed for arbejde,
fritidssysler, eller uddannelse, og ikke har noget fremtidshåb. Vi frygter, at flere vil bukke under for
håbløsheden og blive psykotiske, depressive og angste, miste færdigheder eller begå selvmord.
Vi håber desuden at de, der er blevet pålagt opholdspligt i Kærshovedgård, Sjælsmark og med tiden
Lindholm og Ringe, vil blive tilkendt erstatning for uberettiget frihedsberøvelse!
For SOS Racisme
Anne Nielsen, Næstformand
5