L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 5: Supplerende høringssvar, fra Udlændinge- og Integrationsministeriet

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 140 Bilag 5
Offentligt

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

RIGSADVOKATEN

FREDERIKSHOLMS KANAL 16

1220 KØBENHAVN K

TELEFON: 7268 9000

FAX: 7268 9004

E-MAIL: [email protected]

www.anklagemyndigheden.dk

DATO 18. januar 2019

JOURNAL NR.

RA-2018-3200604-91

SAGSBEHANDLER: MBI/

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af bl.a.

udlændingeloven

(Skærpet

straf

for

overtrædelse

indrejseforbud og overtrædelse af opholds-, underretnings- og

meldepligt m.v.)

Ved

e-mail

21.

december

2018

(sagsnr.

607159)

har

Udlændinge-

Integrationsministeriet anmodet om Rigsadvokatens eventuelle bemærkninger til udkast

til forslag til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven

og forskellige andre love (Videre adgang til inddragelse af opholdstilladelser for

flygtninge, loft over antallet af familiesammenføringer, skærpet straf for overtrædelse

af indrejseforbud og overtrædelse af opholds-, underretnings- og meldepligt,

ydelsesnedsættelse for forsørgere m.v.).

Udlændinge- og Integrationsministeren har den 15. januar 2019 fremsat det pågældende

lovforslag.

I den anledning skal jeg meddele, at det fremsatte lovforslag giver mig anledning til

følgende bemærkninger:

Strafskærpelse for overtrædelse af opholds-, underretnings- og meldepligt

Med lovudkastet indføres skærpet straf for overtrædelse af opholds-, underretnings- og

meldepligt i både udlændingelovens § 60, stk. 2, og den nye bestemmelse i straffelovens

§ 143.

Page 1 of 2

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 5: Supplerende høringssvar, fra Udlændinge- og Integrationsministeriet

Rigsadvokaten

skal

den

forbindelse

bemærke,

afgrænsningen

mellem

udlændingelovens § 60, stk. 2, og straffelovens § 143 med fordel kan præciseres, og at

det i den forbindelse angives, hvordan strafniveauet efter straffelovens § 143 forudsættes

afstemt i forhold til de nøje angivne strafpositioner efter udlændingelovens § 60, stk. 2.

Der anvendes ved udmåling af straffen et system baseret på overtrædelser pr.

kalendermåneder.

Rigsadvokaten

bemærker

den

forbindelse,

det

efter

anklagemyndighedens vurdering – i hvert fald for sager omfattet af bilag 1 og 2 – kan

medføre situationer, hvor det samme antal overtrædelser begået indenfor det samme

antal dage kan medføre en uensartet straf alene baseret på, om overtrædelserne begås

i samme måned eller over et månedsskifte.

Skærpelse af straffen for overtrædelse af indrejseforbud

Det kan overvejes at præcisere ikrafttrædelsesbestemmelsen så det udtrykkeligt

fremgår, om de lovovertrædelser, der er omfattet af den nye bestemmelse i

udlændingelovens § 59 b, stk. 2, skal forstås som den aktuelle overtrædelse af

indrejseforbuddet eller som overtrædelserne, der tidligere har medført en straf på

mindst 3 måneders ubetinget fængsel.

Det fremgår af de specielle bemærkninger til lovforslaget, at straf efter den nye

bestemmelse vil medføre, at den pågældende udlænding på ny kan udvises. Det bør efter

Rigsadvokatens opfattelse i den forbindelse fremgå, hvad der skal gælde i forhold til det

allerede meddelte indrejseforbud.

Økonomiske konsekvenser

Lovforslaget skønner at ville medføre merudgifter for anklagemyndigheden svarende til

to juridiske anklager-årsværk.

Rigsadvokaten skal afslutningsvist bemærke, at der flere steder i lovforslaget anvendes

ordene ”dømt”. Rigsadvokaten skal i den forbindelse bemærke, at det bør præciseres,

om også udenretligt vedtagne bødeforelæg, advarsler og indenretligt vedtagne

bødeforelæg er omfattet.

Med venlig hilsen

Kathrine Krejbjerg

Vicestatsadvokat, kst.

Page 2 of 2

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 5: Supplerende høringssvar, fra Udlændinge- og Integrationsministeriet

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

[email protected], [email protected] og [email protected]

ModtagerID:

Dato:

J.nr.:

Sagsbehandler:

21. januar 2019

19/000830-002

chha

Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved e-mail af 21. december 2018 sendt udkast til

forslag til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskel-

lige andre love (Videre adgang til inddragelse af opholdstilladelser for flygtninge, loft over antal-

let af familiesammenføringer, skærpet straf for overtrædelse af indrejseforbud og overtrædelse af

opholds-, underretnings- og meldepligt, ydelsesnedsættelse for forsørgere mv.) i høring og an-

modet om Flygtningenævnets bemærkninger hertil senest den 18. januar 2019.

Flygtningenævnet kan i den anledning oplyse, at det fremsendte udkast til lovforslag giver næv-

net anledning til følgende bemærkninger:

1. Ad lovforslagets § 1, nr. 4 og 6

Det fremgår af ordlyden af den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 19 a, stk. 1, 1. pkt.,

at bestemmelsen finder anvendelse, når betingelserne for inddragelse, jf. § 19, stk. 1-5, er op-

fyldt. Det fremgår videre af lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.3.1, s. 46 ø., samt

af bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser til nr. 4, s. 149 ø., at § 19 a ikke finder

anvendelse på afgørelser om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelser meddelt til bl.a. flygt-

ninge. Samtidig er det i bemærkningerne anført, at:

”Spørgsmålet

om forlængelse af opholdstilladelsen

skal fortsat afgøres under inddragelse af Danmarks

internationale forpligtelser…”

(de almindelige bemærk-

ninger, s. 46) Herudover fremgår det af forslaget, at der

”Ved

en nægtelse af forlængelse skal udlændin-

gemyndighederne dog fortsat vurdere, om udlændingen som følge af Danmarks internationale forpligtelser fortsat

skal have ret til ophold i Danmark.”

(Bemærkninger til de enkelte bestemmelser, s. 149).

Såfremt det er hensigten, at Flygtningenævnet i forlængelsessager på samme måde som i inddra-

gelsessager skal vurdere, om udlændingen som følge af Danmarks internationale forpligtelser

fortsat skal have ret til ophold i Danmark, foreslås det, at der for forlængelsessager indsættes en

udtrykkelig henvisning hertil i lovteksten.

2 Ad bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser, til § 1, nr. 6, og § 10

Det fremgår af bemærkningerne til § 1, nr. 6, s. 150, at den foreslåede bestemmelse i § 19 a vil

skulle benyttes ved de inddragelsessager, som Udlændingestyrelsen indleder efter lovens ikraft-

træden den 1. marts 2019, og at inddragelsessager indledt forud for 1. marts 2019 fortsat skal

vurderes efter udlændingelovens § 26.



Adelgade 11-13

1304 København K

Telefon: +45 6198 3700

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.fln.dk

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 5: Supplerende høringssvar, fra Udlændinge- og Integrationsministeriet

Samtidig fremgår det af bemærkningerne til § 10, s. 211, at behandlingen af en ansøgning om

forlængelse til udlændinge, der før den 1. marts 2019 er blevet meddelt opholdstilladelser efter §

7, § 8, stk. 1 og 2, […], skal behandles efter reglerne i lovforslaget.

Som lovforslaget er formuleret, indebærer ikrafttrædelsesbestemmelserne, at verserende sager

om inddragelse og nægtelse af forlængelse med henvisning til ændrede generelle forhold i hjem-

landet skal behandles efter forskellige retsregler, uanset inddragelsen/nægtelse af forlængelsen

måtte være sket på samme grundlag

–

for eksempel ændrede generelle forhold i hjemlandet.

Flygtningenævnet skal i den anledning foreslå, at ikrafttrædelsesbestemmelserne ændres, således

at sådanne verserende sager behandles efter de samme retsregler.

3. Ad de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.1.1.1

Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.1.1., s. 27 n., at det er gæl-

dende ret, at:

”En

flygtning, der før 2015 er meddelt opholdstilladelser efter udlændingelovens § 7, stk. 2, på

baggrund af de generelle forhold i hjemlandet, vil efter 2015 i en forlængelsessituation således blive meddelt op-

holdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, såfremt betingelserne herfor stadig er opfyldt.”

Flygtningenævnet skal hertil bemærke, at nævnet ikke er bekendt med en sådan praksis, som i

øvrigt ikke ses at have støtte i bemærkningerne til L 72 (Forslag til lov om ændring af udlændin-

geloven (Midlertidig beskyttelsesstatus for visse udlændinge samt afvisning af realitetsbehand-

ling af asylansøgninger, når ansøgeren har opnået beskyttelse i et andet EU-land m.v.)).

4. Ad de almindelige bemærkninger, afsnit 18.1

Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 18.1, s. 140, vedrørende lov-

forslagets økonomiske konsekvenser for det offentlige, at:

”Forslaget

om stramning af reglerne om ind-

dragelse af opholdstilladelser for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge forventes ikke at medføre ændret

ressourcetræk i forlængelsessagerne på området og forventes dermed ikke at have økonomiske konsekvenser i disse

sager.”

Endvidere fremgår det, at:

”Det

forventes, at stramningerne sammen med de øvrige nye initiativer om midlerti-

dighed og styrket kontrol vil have en mærkbar effekt på den danske inddragelsespraksis vedrørende flygtninge og

familiesammenførte til flygtninge. På den baggrund vil der på sigt kunne være afledte økonomiske konsekvenser på

inddragelsesområdet.”

Det må antages, at lovforslaget vil medføre, at Flygtningenævnet vil modtage flere sager om

inddragelse og nægtelse af forlængelse af opholdstilladelser. Dette kombineret med den yderlige-

re monitorering af relevant praksis fra internationale organer, som lovforslaget forudsætter, vil

medføre et øget ressourceforbrug for såvel Flygtningenævnet som nævnets sekretariat. Flygtnin-

genævnet forudsætter, at der med en vedtagelse af lovforslaget tilføres nævnet og nævnets sekre-

tariat de nødvendige ressourcer. Nævnet står naturligvis til rådighed for en nærmere drøftelse

med Udlændinge- og Integrationsministeriet om beregningen af det øgede ressourcebehov.

Der henvises til ministeriets j.nr. 2018-20616.

P. N. V.

Bloch Andersen

Side 2

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 5: Supplerende høringssvar, fra Udlændinge- og Integrationsministeriet

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 5: Supplerende høringssvar, fra Udlændinge- og Integrationsministeriet

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 5: Supplerende høringssvar, fra Udlændinge- og Integrationsministeriet

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 5: Supplerende høringssvar, fra Udlændinge- og Integrationsministeriet

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 5: Supplerende høringssvar, fra Udlændinge- og Integrationsministeriet

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 5: Supplerende høringssvar, fra Udlændinge- og Integrationsministeriet

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 5: Supplerende høringssvar, fra Udlændinge- og Integrationsministeriet

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

[email protected] (UIM Hovedpostkasse), [email protected] (Henriette Sundgaard Land), [email protected] (Caroline Krogh)

[email protected] (Carina Marie Gjede Hansen)

Mikael Sjöberg ([email protected])

VS: høring vedr. udlændingeloven

22-01-2019 09:50:46

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved brev af 21. december 2018 anmodet om Dommerforeningens bemærkninger til

forslag til Lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love vedrørende videre

adgang til inddragelse af opholdstilladelser for flygtninge, loft over antallet af familiesammenføringer, skærpet straf for

overtrædelse af indrejseforbud og overtrædelse af opholds-, underretnings- og meldepligt, ydelsesnedsættelse for forsørgere mv.

(UIM Id: 607159)

Dele af det omfattende lovforslag har været drøftet på et bestyrelsesmøde, og forslaget giver Dommerforeningen anledning til

følgende bemærkninger:

Strafskærpelserne for overtrædelse af opholds-, underretnings- og meldepligt er udmøntet i to detaljerede skemaer, der – trods det

i bemærkningerne anførte – ikke levner domstolene et reelt skøn i forbindelse med straffastsættelsen.

Igen har ministeriet fravalgt den sædvanlige fremgangsmåde, at strafferammen og normalstraffen fastsættes af regering og

Folketing, og at det herefter er overladt til domstolene – typisk under deltagelse af domsmænd - at fastsætte straffen i det enkelte

tilfælde ud fra en konkret vurdering af samtlige omstændigheder i sagen. Hermed sættes domstolenes dømmende funktion reelt ud

af kraft. At den valgte fremgangsmåde samtidig er uhensigtsmæssig ses i straffeskemaerne, der indeholder store spring og savner

indbyrdes sammenhæng. I bilag 2 ses således et spring fra 60 dage til 6 måneder i tredjegangstilfælde alt efter, om der er tale om 5

eller 6 overtrædelser. I bilag 1 ses omvendt, at straffen i førstegangstilfælde og andengangstilfælde er den samme ved 10

overtrædelser og i øvrigt den samme som ved 9 overtrædelser i et tredjegangstilfælde. Ønskes straffen fastsat så skematisk som

foreslået, foreslår Dommerforeningen, at skemaet underkastes en egentlig lovteknisk gennemgang.

Ved den foreslåede skærpelse af adgangen til varetægtsfængsling efter § 35 a i udlændingeloven, angives der i bemærkningerne en

række detaljerede anvisninger på, hvornår der kan foreligge gentagne overtrædelser. Uanset at det er anført i forslaget, at det altid

vil bero på en konkret vurdering, skal Dommerforeningen bemærke, at så detaljerede bemærkninger kan føre til mulige utilsigtede

resultater. Dommerforeningen skal derfor foreslå, at det overlades til domstolene – indenfor nogle af lovgiver mere løst skitserede

rammer – at tage stilling til, om der er grundlag for varetægtsfængsling i det enkelte tilfælde. I den forbindelse gør foreningen

opmærksom på, at domstolene inden for beslægtede områder har stor erfaring med at vurdere spørgsmål, om der i konkrete

tilfælde foreligger væsentlig misligholdelse i form af gentagen overtrædelse af en forpligtelse.

Til forslaget om indførelse af en minimumsstraf af fængsel i 1 år for visse overtrædelser af indrejseforbud, henviser

Dommerforeningen til Straffelovrådets overvejelser og vurdering i betænkning 1531/2012, hvorefter brug af særskilt forhøjede

minimumsstraffe for visse forbrydelser ses som et unødvendigt og samtidig uhensigtsmæssigt middel for lovgivningsmagten til at

give anvisninger om strafniveauet i typetilfælde. Det er i forslaget ikke nærmere begrundet, hvorfor der ikke på dette område vil

være behov for, at domstolene – typisk under medvirken af domsmænd - kan fastsætte straffen mere skønsmæssigt fra sag til sag.

Igen skal foreningen bemærke, at forslaget muligt kan give anledning til utilsigtede resultater. Således vil en nordisk statsborger, der

har fået fængsel i mere end 3 måneder og indrejseforbud for eksempel for tidligere overtrædelser af indrejseforbud forud for

lovens ikrafttræden ved fornyet indrejse i strid med indrejseforbuddet efter lovforslagets i krafttræden blive straffet med fængsel i

1 år, der ifølge bemærkningerne tillige skal være ubetinget.

Dommerforeningen skal i tilslutning hertil gøre opmærksom på, at lovgiver ved bemærkningerne i lovforslaget i realiteten sætter

dele af straffeloven ud af kraft, når lovgiver fastslår, at straffen skal være ubetinget. En sådan bestemmelse ses end ikke i

straffeloven. Den forekommer lovteknisk uhensigtsmæssig og vil som nævnt kunne føre til utilsigtede afgørelser.

Den øgede kontrol, den øgede adgang til varetægtsfængsling samt de længere straffe må samlet set forventes at føre til øget

ressourceforbrug ved domstolene og til længerevarende sager med domsmænd. Således har retten i Herning efter etableringen af

udrejsecenter Kærshovedgård måttet afsætte en ekstra retsdag om ugen til behandling af disse sager.

Dommerforeningen har med sine bemærkninger til lovforslaget ikke taget højde for, om forslaget i øvrigt er i overensstemmelse

med Danmarks internationale forpligtelser, herunder i relation til EU-retten.

Med venlig hilsen

Mikael Sjöberg

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 5: Supplerende høringssvar, fra Udlændinge- og Integrationsministeriet

Mikael Sjöberg

landsdommer/Formand for Den Danske Dommerforening

Direkte: + 45 99 68 65 01/ + 45 21 66 18 49