L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Kommenteret høringsoversigt, fra Udlændinge- og Integrationsministeriet

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 140 Bilag 4
Offentligt

Notat

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

Vedrørende

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrierings-

loven og forskellige andre love (videre adgang til inddragelse af opholdstilladel-

se af flygtninge, loft over antallet af familiesammenføringer, skærpet straf for

overtrædelse af indrejseforbud og overtrædelse af opholds-, underretnings- og

meldepligt, ydelsesnedsættelse for forsørgere mv.)

21. januar 2019

Udsendelse

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

1. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 21. december 2018 til den 18. januar

2019 været sendt til høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

A2B, Aarhus Erhverv / International Community, Advokatrådet, Advokatsamfun-

det, Akademikernes Centralorganisation, Amnesti Nu, Amnesty International,

AOF-Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsgivernes, Uddannelses-

bidrag, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE), Arbejds-

skadeforeningen AVS, Asylret, ATP, Bedsteforældre for Asyl, Beskæftigelsesrådet,

BDO Kommunernes Revision, Business Danmark, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet,

Børnerådet, Børne- og Kulturchefforeningen, Børns Vilkår, Centralorganisationer-

nes Fællesudvalg CFU, CEPOS, CEVEA, Copenhagen Capacity, Danes Worldwide,

Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Frie Fagforening, Danmarks Rederifor-

ening, Danmarks Rejsebureauforening, Danmarks Skibsmæglerforening, Dan-

marks Vejlederforening, Danner, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri,

Dansk El-forbund, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Folkeoplysnings

Forbund, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk

Retspolitisk Forening, Røde Kors, Dansk Selskab for Indvandrersundhed, Dansk

Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske A-kasser, Danske Handicapor-

ganisationer, Danske Havne, Danske Landbrugsskoler, Danske Rederier, Danske

Regioner, Danske Seniorer (Ældremobiliseringen), Danske SOSU-skoler, Danske

Universiteter, Datatilsynet, De Danske Sprogcentre, De Regionale arbejdsmar-

kedsråd, De Regionale Vækstråd, Den Danske Dommerforening, Den Danske Hel-

sinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, Den Koope-

rative Arbejdsgiver og interesseorganisation i Danmark, Den Uvildige Konsulent-

forening på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Det Faglige Hus, Det

Kriminalpræventive Råd, DIGNITY

–

Dansk Institut mod Tortur, Dokumentations-

og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Dommerfuldmægtigforeningen,

Fagligt Fælles Forbund -3F, Feriekonto, Finans Danmark, Finansrådet, Finanstilsy-

net, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Flygtningenævnet, Folkehøjskolernes

fore i g i Da ark, FOA, FOF’s La dsorga isatio , FORA

- Netværk for oplysning,

Side

1/59

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Kommenteret høringsoversigt, fra Udlændinge- og Integrationsministeriet

Forbrugerrådet TÆNK, Foreningen af direktører og forstandere ved AMU-

centrene, Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i

Danmark, Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser, Foreningen af Statsfor-

valtningsdirektører, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Foreningen Nydan-

sker, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Udlændingeretsadvoka-

ter, Forsikring og Pension, Frie Funktionærer, Frivilligrådet/Frivillighedsrådet, FSR

–

danske Revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Fæ-

røernes Landsstyre, Gartneri-, land- og Skovbrugets Arbejdsgivere, Gymnasiesko-

lernes Rektorforening, HK/Danmark, HORESTA, Håndværksrådet, IDA, Indvan-

drermedicinsk Klinik, Odense Universitetshospital, Indvandrerrådgivningen, Insti-

tut for Menneskerettigheder, International Organization for Migration (IOM),

Jobrådgivernes Brancheforening, Kirkernes Integrationstjeneste, Knud Vilby (på

vegne af Fredsfonden), Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte,

Kommuner: Fredensborg Kommune, Fredericia Kommune, Gladsaxe Kommune,

Odense Kommune, Odsherred Kommune, Vejle Kommune, Vesthimmerland

Kommune og Viborg Kommune, Kommunernes Landsforening (KL), Kooperatio-

nen, Kraka, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, KTO, Kvinder-

nes Internationale Liga for Fred og Frihed, Landbrug & Fødevarer, Landsforenin-

gen Adoption og Samfund, Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatri-

brugere (LAP), Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere

–

LAFS, Landsforenin-

gen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen for førtidspensionister, Landsorganisa-

tion af kvindekrisecentre (LOKK), Landsorganisationen i Danmark (LO), Lederfor-

eningen for VUC, Ledernes Hovedorganisation, Liberalt Oplysningsforbund, Læge-

foreningen, Lærernes Centralorganisation, Mellemfolkeligt Samvirke, Naalak-

kersuisut (Grønlands Selvstyre), NETOP - Netværk for oplysning, Oplysningsfor-

bundenes Fællesråd, Pension Danmark, Plums Fond for fred, økologi og bæredyg-

tighed, Politiforbundet i Danmark, Praktiserende Lægers Organisation, Private

Gymnasier og Studenterkurser, Producentforeningen

–

The Danish Producers

Association, Produktionsskoleforeningen, PROSA

–

Forbundet af It-professionelle,

PRO-Vest, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Red

Barnet, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Rigsad-

vokaten, Rigspolitiet, Rigsrevisionen, Røde Kors, Rådet for de grundlæggende Er-

hvervsrettede uddannelser, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for psykisk sår-

bare på arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, SAND

–

De Hjemløses Organi-

sation, Samarbejdsgruppen om Børnekonventionen, Samtlige byretter, SIND, SMV

Danmark, SOS mod Racisme, Statsforvaltningen, Sundhedskartellet, Sø- og Han-

delsretten, TEKNIQ Installatørernes Organisation, Udbetaling Danmark, Uddannel-

sesforbundet, Udlændingenævnet, UNHCR Regional Representation for Northern

Europe, VEU-rådet, Work-live-stay southern Denmark, Ældresagen, Ægteskab

Uden Grænser, Aarhus Erhverv / International Community, 3 F.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har modtaget høringssvar med bemærk-

ninger til lovforslaget fra:

Advokatsamfundet, Bedsteforældre for asyl, Børnerådet, Danmarks Vejlederfor-

ening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Flygtningehjælp, Dansk Socialråd-

giverforening, Datatilsynet, De usynlige danskere, Den Danske Helsinki-Komité for

Side

2/59

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Kommenteret høringsoversigt, fra Udlændinge- og Integrationsministeriet

Menneskerettigheder, Fagbevægelsens Hovedorganisation, FN-forbundet, FOA,

Foreningen af Danske Udlændingeretsadvokater (FAU), Foreningen af Offentlige

Anklagere, Institut for Menneskerettigheder, Kommunernes Landsforening (KL),

Odense Kommune, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten,

Røde Kors, Rådet for Socialt Udsatte, SOS Racisme, Udlændingenævnet og

UNHCR.

Følgende har afgivet høringssvar, men har ikke haft bemærkninger til lovforslaget:

Aarhus Universitet, Danske A-kasser, Departementet for Råstoffer og Arbejdsmar-

ked fra Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), Færøernes Landsstyre, Forhand-

lingsfællesskabet (tidligere Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte,

KTO), Rigspolitiet, Rigsrevisionen, Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet,

Sø- og Handelsretten og Ældre Sagen.

Byretspræsidenten for byretterne ved Københavns Byret på vegne af alle byretter,

Forbrugerrådet TÆNK, Præsidenten for Vestre Landsret og Præsidenten for Østre

Landsret har ikke ønsket at udtale sig om lovforslaget.

De modtagne høringssvar er oversendt til Udlændinge- og Integrationsudvalget

henholdsvis den 18. og 19. januar 2019.

Nedenfor gennemgås de indkomne høringssvar, så vidt muligt opdelt efter samme

struktur, som lovforslagets almindelige bemærkninger. Under hvert emneområde

angives de enkelte myndigheders og organisationers hovedsynspunkter samt Ud-

lændinge- og Integrationsministeriets kommentarer hertil. Udlændinge- og Inte-

grationsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i kursiv.

Bemærkninger af generel politisk karakter og bemærkninger, der ikke vedrører

lovforslaget, indgår ikke i høringsoversigten. Udlændinge- og Integrationsministe-

riet kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige synspunkter henvise til hø-

ringssvarene, som er sendt til Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integration.

2. Indkomne høringssvar

2.1. Lovforslagets fremsættelse forud for høringsfristens udløb

Bedsteforældre for Asyl, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Socialrådgiverforening,

Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Foreningen af Udlændin-

geretsadvokater, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Røde Kors

UNHCR

har bemærket og beklaget, at lovforslaget er fremsat forud for høringsfri-

stens udløb.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

har desuden bemærket, at idet lov-

forslaget blev sendt i høring den 21. december 2018, har der reelt kun været 10

arbejdsdage til at gennemarbejde lovforslaget.

Side

3/59

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Kommenteret høringsoversigt, fra Udlændinge- og Integrationsministeriet

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at lovforslaget blev

sendt i høring den 21. december 2018 med frist den 18. januar 2019, og at lov-

forslaget blev fremsat den 15. januar 2019. Høringsfristens udløb er sat efter

fremsættelsestidspunktet med henblik på at sikre en 4 ugers høringsfrist.

Høringsfristen er i øvrigt fastsat således, at høringssvar og en kommenteret hø-

ringsoversigt vil være oversendt til Folketinget inden 1. behandlingen af lovforsla-

get. Det har i øvrigt indgået i overvejelserne, at der vil være mulighed for at frem-

sætte et ændringsforslag, hvis høringssvarene giver anledning hertil.

2.2. Midlertidighed

2.2.1. Opholdstilladelser meddelt med henblik på midlertidigt ophold

Bedsteforældre for Asyl

har bl.a. anført, at de mener, at børns sikkerhed og tryg-

hed er i risiko som følge af det foreslåede om at gøre opholdstilladelser til flygt-

ninge midlertidige.

Institut for Menneskerettigheder

har generelt bemærket, at paradigmeskiftet,

som indebærer, at udlændinge, der er blevet meddelt opholdstilladelse, skal have

en klar forståelse af, at opholdstilladelsen gives med henblik på midlertidigt op-

hold, reelt blev indført med vedtagelsen af § 7, stk. 3 (midlertidig beskyttelsessta-

tus), i 2015. Finanslovsaftalen fra 2019 er således en udbygning af paradigmeskif-

tet fra 2015.

Dansk Flygtningehjælp

har anført, at det er almindeligt anerkendt, at flygtninge-

status i udgangspunktet er midlertidig, da der ikke er nogen, der ønsker, at krige

og konflikter varer længere end allerhøjst nødvendigt, og da de fleste flygtninge

drømmer om at vende hjem hurtigst muligt. Dansk Flygtningehjælp har hertil an-

ført, at erfaringen imidlertid viser, at konflikter og situationer med udbredte alvor-

lige krænkelser af menneskerettigheder oftest er meget langvarige.

Dansk Flygtningehjælp

har endvidere anført, at et øget fokus på midlertidighed

aldrig må føre til, at beskyttelse bringes til ophør så tidligt, at mennesker sendes

tilbage til et land, hvor de fortsat er i fare. Det må heller ikke føre til, at de flygt-

ninge, der er meddelt opholdstilladelse i Danmark, skal leve i konstant usikkerhed

og bekymring for at miste deres opholdstilladelse. Dansk Flygtningehjælp har her-

til anført, at et ophold i Danmark skal være trygt og værdigt med mulighed for at

opbygge de kompetencer, som er forudsætningen for en god fremtid, uanset om

den er i Danmark eller i hjemlandet.

Røde Kors

har anført, at det anerkendes, at det at være flygtning er en midlertidig

tilstand, og at dette også er indbygget i flygtningekonventionens udgangspunkt.

Røde Kors har hertil bemærket, at det er afgørende, at hensigten om et midlerti-

digt ophold i landet ikke udmøntes på en sådan måde, at det kan opfattes som en

vedvarende trussel om hjemsendelse til endnu ikke sikre hjem- eller oprindelses-

lande, herunder skabe en utryghed, som kan påvirke den almene trivsel samt ev-

Side

4/59

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Kommenteret høringsoversigt, fra Udlændinge- og Integrationsministeriet

nen til at tage aktivt del i samfundet. Røde Kors har derfor anført, at de mener, at

lovforslaget samlet stiller øgede krav til myndigheder i forhold til at vejlede og

formidle regler og mulige konsekvenser for den enkelte udlænding.

Røde Kors

har endvidere henvist til, at UNHCR´s anbefaling er, at midlertidigt op-

hold for flygtninge ikke bør udstrækkes i længere end tre år.

Dansk Vejlederforening

har anført, at de generelt tager afstand fra lovforslagets

overordnede formål om at tydeliggøre, at opholdstilladelser til flygtninge frem-

over alene skal meddeles med henblik på midlertidig ophold, og at udlændinge-

myndighederne fremover skal gå til grænsen af Danmarks internationale forplig-

telser, når der træffes afgørelse om inddragelse af en opholdstilladelse.

Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder

har bl.a. anført, at formå-

let med lovforslaget om, at flygtninge alene meddeles opholdstilladelse med hen-

blik på midlertidigt ophold, ikke er i overensstemmelse med virkeligheden, idet

erfaringen viser, at de konflikter, som flygtninge er flygtet fra, ofte varer i årtier.

Komitéen har hertil anført, at de ikke finder det rimeligt, at familier skal tilbringe

årtier i tilfældige barakker med uvished om deres fremtid. Komitéen har endvide-

re påpeget, at et generelt princip om midlertidighed vil være en integrations-

hæmmende faktor i de tilfælde, hvor der reelt ikke er noget hjemland at vende

tilbage til.

Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder

har desuden anført, at

kvoteflygtninge ikke bør være en del af lovforslaget, idet formålet med genbo-

sætningen er, at disse personer, der er udvalgt af UNHCR, skal have mulighed for

at få et varigt opholdssted.

FN-forbundet

har bl.a. anført, at formålet med lovforslaget om, at opholdstilladel-

ser til flygtninge fremover skal meddeles med henblik på midlertidig opholdstilla-

delse, vil betyde en forværring af de pågældendes situation, hvilket FN-forbundet

anser for at være i strid med hensigten med at give asyl.

FN-forbundet

har endvidere anført, at forslaget om, at midlertidigt ophold tillige

skal gælde for kvoteflygt i ge, er i strid ed å de i FN’s arbejde

med kvote-

flygtninge, der handler om at tilbyde flygtninge langsigtede løsninger og ikke et

midlertidigt ophold.

Refugees Welcome

har bl.a. anført, at sikkerhed, tryghed og planlægning betyder

meget for flygtninge. Refugees Welcome er derfor generelt imod korte opholdstil-

ladelser, der udgør en konstant trussel for den enkelte flygtning om at blive sendt

tilbage til sit hjemland. Korte opholdstilladelser modarbejder endvidere en effek-

tiv integration, hvilket er til skade for Danmark og flygtningen selv. Refugees Wel-

come har hertil anført, at mange flygtninge gerne vil rejse tilbage og være med til

at genopbygge deres hjemland, men at de selv vil bestemme hvornår og hvordan.

Side

5/59

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Kommenteret høringsoversigt, fra Udlændinge- og Integrationsministeriet

Refugees Welcome

har endvidere anført, at de stiller spørgsmålstegn til, hvorvidt

forslaget om midlertidighed indeholder reelle ændringer ud over de affødte virk-

ninger mht. inddragelse, idet der stadig vil være adgang for flygtninge til at søge

om permanent ophold, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Retspolitisk Forening

har stillet spørgsmålstegn til, hvorvidt paradigmeskiftet

alene er signalpolitik, idet foreningen er i tvivl om, hvorvidt udlændingenes hjem-

lande vil tage imod egne statsborgere, hvis forholdene i hjemlandene gør det mu-

ligt.

SOS Racisme

har anført, at de helt grundlæggende er imod regeringens holdning

om, at flygtninge altid skal sendes tilbage til deres hjemland, så snart det ikke

strider imod Danmarks internationale forpligtelser. SOS Racisme har i den forbin-

delse bl.a. anført, at flygtninge har behov for at kunne slå sig ned, lære sproget, få

en uddannelse, få et arbejde og skabe sig et netværk. Flygtninge har behov for at

vide sig trygge og sikre, og for at kunne reorientere sig mod et nyt liv i Danmark.

UNHCR

har overordnet bemærket, at UNHCR længe har været fortaler for flygt-

ninges ret til sikre og vedvarende forhold, der ikke bør underlægges tilbageven-

dende kontrol. Dette gælder både for konventionsflygtninge og udlændinge med

beskyttelsesstatus. UNHCR har i den forbindelse henvist til Executive Committee

(ExCom) fra 2015, hvor der imellem staterne var enighed om, at midlertidig status,

der er underlagt gentagende prøvning, modarbejder integrationen.

UNHCR

har endvidere anført, at tilbagevendende og frekvent efterprøvning af

flygtninges individuelle beskyttelsesbehov kan underminere den enkeltes tryg-

heds- og sikkerhedsfølelse. De pågældende vil ikke have nogen sikkerhed for, hvor

længe de har ret til ophold, hvilket UNHCR har påpeget kan være i strid med

EMRK art. 8. UNHCR har i den forbindelse henvist til B.A.C. mod Grækenland, hvor

Domstolen fandt, at EMRK art. 8 var overtrådt, fordi myndighederne ikke havde

formået at tage de fornødne forholdsregler for at holde klagerens usikre forhold

på et minimum.

UNHCR

har derudover anført, at det er meget betænkeligt, at lovforslaget tillige

omfatter kvoteflygtninge henset til, at formålet med genbosætning af flygtninge

er at give de pågældende et varigt ophold (durable solution). UNHCR har i den

forbindelse henvist til ExCom Conclusion nr. 99 og 109, der nærmere beskriver

arbejdet med genbosætning, herunder at formålet med genbosætning er at give

flygtninge en permanent løsning og arbejde for integration og naturalisation.

UNHCR

har endvidere anført, at UNHCR anbefaler, at der meddeles permanent

opholdstilladelse senest efter tre års ophold i landet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig de fremsendte bemærk-

ninger.

Side

6/59

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Kommenteret høringsoversigt, fra Udlændinge- og Integrationsministeriet

Som det fremgår af lovforslagets pkt. 2.3.1., meddeles opholdstilladelse til konven-

tio sflygt i ge og udlæ di ge ed beskyttelsesstatus i dag ” ed ulighed for

varigt ophold”. Tidsbegræ sede

opholdstilladelser til udlændinge med midlertidig

beskyttelse § , stk. 3 udstedes deri od ” ed he blik på idlertidigt ophold”.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at det med lovforsla-

get foreslås, at opholdstilladelser til konventionsflygtninge og udlændinge med

beskyttelsesstatus for fremtiden meddeles med henblik på midlertidigt ophold.

Forslaget gælder tillige for kvoteflygtninge (§ 8, stk. 1 og 2).

Forslaget er en følge af aftalen om finanslov for 2019 af 30. november 2018, hvor

regeringen og Dansk Folkeparti indgik en aftale om en ny tilgang til udlændinge-

og integrationsområdet, der har fokus på midlertidighed og hjemsendelse.

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, er formålet med den nye

tilgang til udlændinge- og integrationsområdet, at der bliver sendt et klart signal

om, at flygtninges ophold i Danmark er midlertidigt. Det er aftaleparternes grund-

læggende holdning, at en flygtning skal rejse hjem til sit hjemland og hjælpe med

genopbygningen af landet, når den pågældende ikke længere har behov for be-

skyttelse. Det samme gør sig gældende for flygtningens familie.

Det er således alene de flygtninge, som reelt har et beskyttelsesbehov, der har ret

til ophold her i landet.

Det vil fremover allerede fra begyndelsen af en flygtnings ophold i Danmark blive

understreget, at retten til ophold i Danmark er midlertidig. Som det fremgår af

bemærkninger til lovforslaget, vil det allerede, når en opholdstilladelse meddeles

med henblik på midlertidigt ophold, klart blive signaleret, at retten vil ophøre, når

der ikke længere er et behov for beskyttelse. Dette budskab vil endvidere løbende

under opholdet her i landet over for flygtninge og deres familie blive kommunike-

ret tydeligt til de pågældende.

Det bemærkes i den forbindelse, at bekendtgørelse nr. 330 af 24. april 2018 om

udlændinges adgang her til landet vil blive opdateret for så vidt angår opholdstil-

ladelser meddelt familiesammenførte til flygtninge.

Det bemærkes i øvrigt, at en afgørelse om inddragelse af en opholdstilladelse in-

deholder to led: Først vurderes det, om grundlaget for opholdstilladelsen fortsat er

til stede, f.eks. om forholdene i hjemlandet har ændret sig på en sådan måde, at

udlændingen ikke længere risikerer asylrelevant forfølgelse ved en tilbagevenden

til hjemlandet. I denne vurdering tages der hensyn til grundlaget for opholdstilla-

delsen. Hvis myndighederne vurderer, at grundlaget for en opholdstilladelse ikke

længere er til stede, foretages der som det næste en vurdering af, om opholdstilla-

delsen alligevel ikke skal inddrages, fordi inddragelse vil virke særligt belastende

for udlændingen. Der ændres ikke på opbygningen af denne 2-ledede vurdering,

og som det fremgår af pkt. 2.3.2 i de almindelige bemærkninger, ændres der heller

ikke på, hvornår grundlaget for en opholdstilladelse ikke længere kan anses for at

være til stede.

Side

7/59

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Kommenteret høringsoversigt, fra Udlændinge- og Integrationsministeriet

Med lovforslaget lægges der derimod op til at indsætte en bestemmelse, hvorefter

opholdstilladelser meddelt til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge

fremover, hvis grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede, skal ind-

drages, medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Den nærmere effekt af denne del af lovforslaget vil afhænge af, i hvilket omfang

der sker ændringer af forholdene i de asylproducerende lande.

Det er regeringens opfattelse, at Danmark skal yde beskyttelse til dem, der har et

reelt beskyttelsesbehov, men har man fået midlertidig beskyttelse i Danmark, skal

det klare udgangspunkt samtidig være, at man skal vende hjem og hjælpe med at

genopbygge sit hjemland, når beskyttelsesbehovet ophører. Det flugter med den

aktive indsats, som Danmark sammen med internationale partnere yder i nærom-

råderne

–

både militært og humanitært

–

for at bane vejen for stabilitet, så hjem-

venden bliver mulig.

Det bemærkes endvidere, at lovforslaget ikke ændrer på reglerne for længden af

den meddelte opholdstilladelse eller reglerne om tidsubegrænset ophold. De på-

gældende udlændinge, der er omfattet af lovforslaget, vil således fortsat have

mulighed for at søge om tidsubegrænset opholdstilladelse, når betingelserne her-

for er opfyldt.

2.2.2. Flygtninges afledte rettigheder

Røde Kors

har anført, at de anser det som meget kritisk, hvis ændringen, hvoref-

ter opholdstilladelser meddelt til flygtninge efter § 7, stk. 1 og 2, samt § 8, stk. 1

og 2, fremover meddeles med henblik på midlertidigt ophold, får den betydning,

at disse udlændinge ikke længere vil have adgang til statsstøttet videregående- og

erhvervsuddannelse. Det samme har

Dansk Arbejdsgiverforening

anført.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan hertil bemærke, at der med lovforsla-

get ikke er tilsigtet nogen ændring af, hvilke afledte rettigheder konventionsflygt-

ninge (§ 7, stk. 1 og § 8, stk. 1) og udlændinge med beskyttelsesstatus (§ 7, stk. 2

og § 8, stk. 2) har.

Ministeriet kan i den forbindelse henvise til besvarelsen af 19. december 2018 af

FIU spørgsmål nr. 9 til L 1, hvoraf det også fremgår, at uddannelses- og forsk-

ningsministeren har oplyst, at der for så vidt angår videregående uddannelser på

Uddannelses- og Forskningsministeriets område vil blive foretaget de fornødne

tekniske regelændringer. Det fremgår endvidere, at kulturministeren for så vidt

angår kunstneriske uddannelser på Kulturministeriets område vil foretage de for-

nødne tekniske tilretninger.

2.2.3. Integrationsmæssige aspekter

Dansk Flygtningehjælp

bemærker, at finanslovsaftalen 2019 og det store politiske

fokus på midlertidighed, hjemsendelse, selvforsørgelses- og hjemrejseprogram og

reducering af integrationsydelsen skaber stor usikkerhed, frustration og afmagt

Side

8/59

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Kommenteret høringsoversigt, fra Udlændinge- og Integrationsministeriet

blandt mange flygtninge i Danmark.

Dansk Flygtningehjælp

er endvidere bekym-

ret for, om lovforslaget hæmmer øvrige aktørers motivation for at bidrage til inte-

grationsindsatsen.

Dansk Flygtningehjælp

finder det afgørende, at flygtninge og familiesammenførte

fastholder motivationen og troen på, at det er vigtigt og nødvendigt at dygtiggøre

sig i Danmark, og at det vil have stor negativ betydning for flygtninges motivation

og overskud til at lære sproget, få et arbejde, uddanne sig og etablere et dansk

netværk, når der i alle sammenhænge fremadrettet skal lægges vægt på midlerti-

dighed og hjemsendelse.

Dansk Vejlederforening

finder overordnet, at lovforslaget er i modstrid med en

dansk humanistisk tradition i relation til hjælp til og integration af flygtninge.

Helsinki-Komitéen

fremhæver, at et generelt princip om midlertidighed især vil

være en integrationshæmmende faktor i de tilfælde, hvor det er åbenlyst, at der

ikke er noget hjemland at vende tilbage til, eller hvor forholdene dér er livstruen-

de for de hjemvendende.

Dansk Socialrådgiverforening (DS)

finder, at lovforslaget markant svækker selve

integrationsmålsætningen.

mener blandt andet, at lovforslaget kan medvirke

til, at vi får grupper af mennesker, der lever i Danmark i måske mange år, men

som fastholdes i en venteposition i samfundets udkant.

bemærker endvidere,

at det er forbløffende, at lovforslaget ikke rummer overvejelser om virkningerne

af lovforslaget, herunder i forhold til svækkelse af sammenhængskraften, margi-

nalisering, udstødning og fjendebilleder. Derudover bemærker

DS,

at midlertidig-

heden skaber stor usikkerhed for de mennesker, det drejer sig om, og at det er et

stærkt signal til de pågældende om, at uanset, hvad de pågældende gør, så er de

ikke velkommen samtidig med, at vi forventer, at de yder deres bedste for at finde

fodfæste, lære sproget og finde sig et job.

bemærker, at det øgede fokus på midlertidighed i opholdsgrundlaget for alle

flygtninge og familiesammenførte til flygtninge vil kunne få betydning for kom-

munernes mulighed for at lykkes med deres kerneopgave på integrationsområdet,

nemlig at sikre selvforsørgelse via ordinær uddannelse, beskæftigelse og aktiv

deltagelse i samfundet. Det stærke fokus på, at flygtninges ophold i Danmark skal

være midlertidigt, vil kunne få konsekvenser for den enkelte flygtnings, men også

virksomheders, motivation til at investere i integrationsopgaven.

Røde Kors

er bekymret for den nye italesættelse af midlertidigheden, og at fryg-

ten for fremtiden vil påvirke den enkeltes evne til at tage aktivt del i samfundet,

herunder evnen til at indgå på arbejdsmarkedet og lære dansk, som det med rette

samtidigt forventes.

Røde Kors

finder derfor, at lovforslaget samlet stiller øgede

krav til myndigheder i forhold til at vejlede og formidle regler og mulige konse-

kvenser for den enkelte.

Side

9/59

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Kommenteret høringsoversigt, fra Udlændinge- og Integrationsministeriet

Refugees Welcome

giver udtryk for, at lovforslaget på mange områder er ulogisk,

herunder blandt andet i forhold til at integrationen går bedre end nogensinde,

men at man med lovforslaget ikke længere ønsker at integrere.

De usynlige danskere

udtrykker stor undren og bekymring over lovforslaget, her-

under at ændringerne i integrationslovens formålsbestemmelse vil have en nega-

tiv effekt på alle med udenlandsk baggrund, og at det er en høj pris at betale for

at fastholde flygtninge i forvisningen om, at deres ophold i Danmark er usikkert.

De usynlige danskere anbefaler endvidere, at målene om integration og perma-

nent ophold i den nuværende formålsbestemmelse fastholdes.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at det fortsat er må-

let med integrationsindsatsen, at alle nyankomne udlændinge med ophold i Dan-

mark, som er omfattet af integrationsloven, herunder nyankomne flygtninge og

deres familier, skal lære det danske sprog og i beskæftigelse, så de hurtigst muligt

kan blive selvforsørgende. Derudover understreges med lovforslaget, at det fort-

satte fokus på en indsats rettet mod, at den enkelte hurtigst muligt kommer i be-

skæftigelse og bliver selvforsørgende, samtidig kan understøtte, at vedkommende

står godt rustet til at deltage i opbygningen af hjemlandet, når beskyttelsesbeho-

vet ikke længere er til stede, og den pågældende kan rejse hjem.

2.2.3.1. Om de nye benævnelser og integrationslovens formålsbestemmelse

bemærker, at ændringen af benævnelsen af integrationsprogram til henholds-

vis selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktionsprogram vil betyde

ekstra administrative opgaver i kommunerne, da der herved indføres to forskelli-

ge navne for den samme indsats. Det samme synspunkt gør sig gældende for den

ændrede navngivning af integrationsydelsen til henholdsvis selvforsørgelses- og

hjemrejseydelse og overgangsydelse.

understreger endvidere, at benævnelsen af selvforsørgelses- og hjemrejsepro-

grammet derudover vil kunne sende modsatrettede signaler. Kommunen skal på

den ene side hjælpe borgerne hurtigst muligt i selvforsørgelse, mens de på den

anden side kontinuerligt skal fremme et hjemrejseperspektiv. Dette kan vanske-

liggøre relationen mellem borgeren og sagsbehandleren og have negative konse-

kvenser for borgerens motivation for at blive selvforsørgende.

foreslår, at integrationskontrakten fremover benævnes jobplan i stedet for

kontrakten, da denne benævnelse vil svare til betegnelsen brugt i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats. I forlængelse af dette, opfordrer

til, at der igangsættes

et arbejde med at se på, om integrationskontrakten er tidssvarende som styrings-

værktøj, både i indhold og IT-understøttelse.

Dansk Flygtningehjælp

understreger, at det øgede fokus på midlertidighed og

ændringen af benævnelserne og integrationslovens formålsbestemmelse, så det

konsekvent understreges, at flygtninge og familiesammenførte til flygtninge som

udgangspunkt skal være midlertidigt i Danmark, har en række uheldige konse-

kvenser for integrationen. Den valgte retorik og ændringen af benævnelserne har

Side

10/59

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Kommenteret høringsoversigt, fra Udlændinge- og Integrationsministeriet

i sig selv en stor betydning for, at mange flygtninge og familiesammenførtes ikke

får en følelse af at være velkomne og ønsket i det land, der har tilbudt dem be-

skyttelse fra krig og væbnede konflikter.

Dansk Flygtningehjælp

gør endvidere

opmærksom på utilsigtede konsekvenser for den enkeltes motivation og evne til

at fortsætte sit gode integrationsforløb og vejen mod arbejde, uddannelse og

aktiv deltagelse i samfundet generelt.

Røde Kors

finder, at de ændrede benævnelser kræver en stor opmærksomhed for

myndighederne, så opholdet i Danmark for flygtninge og familiesammenførte til

flygtninge ikke bliver et ophold med konstant frygt og usikkerhed om hjemsendel-

se. Røde Kors gør derudover opmærksom på, at gruppen kan være en gevinst for

det danske arbejdsmarked og samfund i den tid, de er her i landet.

Odense Kommune

vurderer, at de nye benævnelser af program og ydelser kan

give udfordringer i forhold til motivationen til at tilegne sig det danske sprog samt

aktivt indgå i det danske samfund og leve op til formålsbestemmelsen i integrati-

onsloven. Kommunen finder derudover, at det underbygger indsatsen, at erklæ-

ringen om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund ændrer

benævnelse til opholds- og selvforsørgelseserklæring, da det indikerer, at borge-

ren under sit ophold i landet skal være selvforsørgende.

Om de foreslåede nye benævnelser bemærker

FN-forbundet,

at for de berørte er

selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen en urimelig ny benævnelse.

bemærker,

at de nye navne er afvisende besværgelser, der fejrer de hidtidige målsætninger

om integration af bordet.

Refugees Welcome

finder, at de ændrede benævnelser

er et helt unødvendigt spild af skattekroner og en modarbejdelse af integration.

Dansk Flygtningehjælp

mener, at det er et uheldigt signal til flygtninge og familie-

sammenførte, hvis den del af formålsbestemmelsen, der vedrører den enkeltes

indsat for en vellykket integration, fjernes.

Dansk Flygtningehjælp

finder det posi-

tivt, at det fastholdes, at love har til for ål at fre

e ulighede for, ”at sa -

fundets borgere, virksomheder, myndigheder, institutioner og foreninger m.v. kan

bidrage til i tegratio si dsatse ”.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret KL´s forslag til ny benævnelse

af integrationskontrakten, men finder ikke anledning til at ændre kontraktens

benævnelse. Det er således hensigten fortsat at have en særskilt ramme om den

særlige indsats, der gælder i programmerne for nyankomne udlændinge.

Ministeriet bemærker, at de foreslåede ændringer af benævnelserne skal ses i lyset

af, at hovedformålet med lovforslaget er at sikre, at der under flygtninges ophold i

Danmark skal være en klar ramme og en forventningsafstemning fra dag 1 om, at

opholdet er midlertidigt, og at indsatsen rettet mod job og selvforsørgelse ikke

ændrer på, at man som udgangspunkt skal vende tilbage til sit hjemland, når be-

skyttelsesbehovet ophører.

For flygtninge og familiesammenførte til flygtninge vil grundlaget således være

midlertidigt ophold og rammerne vil være et klart udgangspunkt om hjemrejse,

Side

11/59

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Kommenteret høringsoversigt, fra Udlændinge- og Integrationsministeriet

når beskyttelsesbehovet ikke længere er til stede eller opholdstilladelsen ikke for-

længes, og for alle vil der være fokus på selvforsørgelse så hurtigt som muligt. Alle,

der hidtil har modtaget integrationsprogram, vil derfor modtage enten et selvfor-

sørgelses- og hjemrejseprogram eller et introduktionsprogram.

Der vil indholdsmæssigt være tale om en identisk indsats i de to programmer, og

det er ministeriets vurdering, at navneændringen ikke isoleret set giver anledning

til nye, løbende administrative opgaver i kommunerne.

Ministeriet finder ikke, at det forhold, at der indføres to navne for programmet

medfører merudgifter, da der ikke sker ændringer i programmets indhold, og ori-

entering af de berørte vil kunne ske som led i den løbende opfølgning på det nu-

værende integrationsprogram.

Der er i lovforslagets økonomiske konsekvenser indregnet forventet merudgift på 2

mio. kr. til systemtilpasninger mv. i forbindelse med, at ydelsen fremover skal op-

deles i henholdsvis selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse. De

kommunaløkonomiske konsekvenser af lovforslaget vil i øvrigt blive forhandlet

efter gældende regler.

Med forslaget justeres formålsbestemmelsen i integrationsloven, så den bedre

afspejler den klare ramme for udlændingepolitikken og sikrer den rette forvent-

ningsafstemning for nyankomne. Regler og praksis tilpasses, så en asyltilladelse

ikke længere betragtes som en automatisk adgang til at bo i Danmark, når beskyt-

telsesbehovet ophører. Forslaget medfører, at et midlertidigt ophold som det klare

udgangspunkt skal være midlertidigt, og at opholdstilladelser skal inddrages, så

snart det er muligt. Det gældende formålsbestemmelse kan, når det gælder det

element, der vedrører kendskab til betingelserne for tidsubegrænset ophold, risike-

re at bidrage til uklarhed om den præmis. Det er baggrunden for, at det indgår i

finanslovsaftalen for 2019, at dette element udgår af formålsbestemmelsen.

2.2.3.2. Tilknytning til arbejdsmarkedet

Dansk Flygtningehjælp

vurderer, at mange virksomheder vil være betænkelige

ved at ansætte flygtninge og familiesammenførte, hvis der skabes større usikker-

hed om, hvor længe de kan være i landet.

FOA

finder, at lovforslaget sætter spørgsmål ved trepartsaftalen om arbejdsmar-

kedsi tegratio , heru der IGU’e , so regeri ge og arbejds arkedets parter

indgik i 2016. FOA henviser i den forbindelse til, at trepartsaftalen byggede på, at

arbejdsmarkedsintegration er en helt central del af integrationen af flygtninge og

familiesammenførte i det danske samfund, og at denne tilgang nu erstattes af en

indsats, der retter sig mod selvforsørgelse og hurtigst mulig repatriering.

bemærker, at flygtninge skal være selvforsørgende, så længe de opholder sig i

Danmark. Med henvisning til trepartsaftalen om arbejdsmarkedsintegration ud-

trykker

bekymring for, om lovforslaget fremadrettet risikerer at begrænse

flygtninges selvforsørgelse og arbejdsmarkedstilknytning.

udtrykker endvidere

betænkelighed ved lovforslaget, idet det flytter fokus fra integration til hjemsen-

Side

12/59

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Kommenteret høringsoversigt, fra Udlændinge- og Integrationsministeriet

delse. Dermed indeholder det en række elementer, der risikerer at begrænse

flygtninges selvforsørgelse og arbejdsmarkedstilknytning. Således kan virksomhe-

derne være mere tilbageholdende med at investere i og ansætte flygtninge, hvis

usikkerheden om, hvor længe den ansatte kan forblive i landet, øges.

frem-

hæver også, at den enkelte flygtnings eget incitament til at opkvalificere sig og

søge beskæftigelse bliver svækket, såfremt de ikke oplever, at de har udsigt til at

blive i Danmark.

har bemærket, at det svækker mulighederne for integration via ar-

bejdsmarkedet, når hensyn om udlændingens tilknytning til arbejdsmarkedet,

deltagelse i foreningsliv og danskkundskaber vil blive tillagt mindst mulig betyd-

ning, når myndighederne skal vurdere, om inddragelse af en opholdstilladelse må

antages at virke særligt belastende.

Helsinki-Komitéen

har henvist til, at integrationserfaringerne bl.a. med de bosni-

ske flygtninge og deres efterkommere har vist, at jo bedre en flygtning og hans

efterkommere er blevet integreret i et værtsland, desto større vil vedkommendes

chancer for at få en fremtid i familiens oprindelsesland være. Den nuværende

politik med at få flygtninge i arbejde er derfor efter komitéens opfattelse et skridt

i den rigtige retning.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at der med finans-

lovsaftalen for 2019 og dette lovforslag ikke ændres ved regeringens mål om, at

flygtninge hurtigst muligt skal i beskæftigelse og blive selvforsørgende, mens de er

i landet. Der ændres endvidere ikke ved indsatsen eller indholdet af det program,

den enkelte udlænding skal tilbydes i medfør af integrationsloven. Her er målet

fortsat, at den enkelte kommer ud på arbejdsmarkedet, og indsatsen under pro-

grammerne rettes mod selvforsørgelse

–

ikke hjemrejse

–

idet det dog forventes

og pointeres i bemærkningerne til lovforslaget, at de kompetencer den enkelte får

på det danske arbejdsmarked mv. også kan understøtte den enkeltes muligheder i

hjemlandet, den dag beskyttelsesbehovet ophører. For så vidt angår en eventuel

tilbageholdenhed hos arbejdsgiverne med at ansætte flygtninge på grund af usik-

kerheden om deres opholdsgrundlag bemærkes, at lovforslaget ikke ændrer ved

regeringens mål om, at flygtninge hurtigst muligt skal i beskæftigelse og blive

selvforsørgende, mens de er i landet. Indsatsen i programmerne er således uæn-

dret og med samme fokus på at komme i beskæftigelse fra dag 1. Fokus vil desu-

den uændret være et tæt samarbejde mellem kommuner og virksomheder om

beskæftigelse af udlændinge, så de kan bidrage på arbejdspladserne, uanset at

nogle af dem en dag skal tilbage til deres hjemland eller tidligere opholdsland

enten som følge af inddragelse eller nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse

eller i forbindelse med frivillig tilbagevenden.

2.2.3.3. Boliger

Dansk Flygtningehjælp, DS, Helsinki-Komitéen, SOS Racisme, Refugees Welco-

me, Retspolitisk Forening

Røde Kors

fraråder ophævelsen af retskravet til

permanent bolig.

Side

13/59

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Kommenteret høringsoversigt, fra Udlændinge- og Integrationsministeriet

Dansk Flygtningehjælp

fremhæver, at ophævelsen af retten til en permanent

bolig efter integrationsloven er en klar forringelse af flygtninges rettigheder og

mulighed for en god og tryg opstart i Danmark.

Dansk Flygtningehjælp

understre-

ger, at de midlertidige opholdssteder til flygtninge oftere er af en dårligere stan-

dard end permanente boliger, da der er lempeligere krav til midlertidige boliger,

og det er Flygtningehjælpens erfaring, at boliganvisningen forvaltes meget forskel-

ligt i landets kommuner. Hvis forslaget fastholdes, opfordres til, at der stilles stør-

re krav til standarden af de midlertidige opholdssteder og beliggenhed.

Institut for Menneskerettigheder

understreger, at familiens økonomiske situation

medfører problematikker i forhold til familiernes boligforhold. Instituttet anbefa-

ler i den forbindelse, at ministeriet tydeliggør, at de midlertidige opholdssteder

som tilbydes nytilkomne flygtninge skal være af en ordentlig standard.

Røde Kors

finder, at boligsituationen har stor betydning for den enkeltes mulig-

heder for at kunne tilpasse sig, og at det vil være særligt svært i nogle kommuner

at finde boliger, som borgere på integrationsydelse kan betale.

Røde Kors

mener, at det for midlertidige opholdssteder bør gælde, at antallet af

enlige flygtninge i hvert beboelsesrum holdes så lavt som muligt.

Røde Kors

er i

den forbindelse bekymret for, om der i alle tilfælde er den fornødne kapacitet til

hurtigt og kompetent at foretage en konkret vurdering af den enkelte udlændings

personlige forhold, inden den pågældende visiteres til et midlertidigt opholdssted,

samt at myndighederne bør undgå at flygtninge flyttes fra midlertidig opholdssted

til midlertidig opholdssted, herunder særligt for børnefamilier bør antallet af flyt-

ninger være minimalt.

Røde Kors

ser positivt på, at kommunerne fortsat vil have

mulighed for at anvise en bolig efter integrationsloven, og anbefaler at denne

mulighed finder anvendelse i videste muligt omfang

Foreningen af Udlændingeretsadvokater (FAU)

fremhæver, at lange ventelister

og priserne på lejeboliger, gør det praktisk talt umuligt for en flygtning at finde en

fornuftig lejebolig inden for overskuelig tid, herunder at det koster penge at stå på

ventelister i boligselskaber, som en nyankommen flygtning ikke vil have råd til.

Refugees Welcome

Retspolitisk Forening

bemærker, at udlændingenes bolig-

forhold forringes, da kommunerne ikke længere skal finde boliger, men kun mid-

lertidige opholdssteder til de pågældende.

SOS Racisme

finder, at fjernelse af

kravet på en permanent bolig mindsker flygtninges mulighed for integration og for

at opbygge netværk og få arbejde.

Helsinki-Komitéen

bemærker, at de regimer og konflikter, som flygtningene er

flygtet fra ofte varer i årtier. Det er umenneskeligt og i strid med konventionernes

ånd, om ikke deres ordlyd, at familier skal tilbringe årtier i tilfældige barakker,

med uvished om deres fremtid.

bemærker, at midlertidige opholdssteder ikke vil være egnede som langsigtede

boliger, og at flygtninge på offentlig forsørgelse ikke kan flytte fra kommunen i de

første fem år, så de kan sidde fast i utilstrækkelige boliger i årevis.

finder end-

videre, at placeringen af flygtninge i midlertidige opholdssteder kolliderer stærkt

Side

14/59

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Kommenteret høringsoversigt, fra Udlændinge- og Integrationsministeriet

med indsatsen mod ghettodannelse og vil skabe enklaver af parallelsamfund, som

man ønsker at undgå.

bemærker, at en stor del af målgruppen må forventes at opfylde de boligsocia-

le kriterier for kommunal anvisning, hvorfor kommunen for disse fortsat vil have

en forpligtelse til at finde bolig.

finder, at der er behov for ændring af visse af

de nuværende regler i forhold til midlertidige boliger.

henviser herved til, at KL

gerne ser, at tidsbegrænsningen på 5 år i planlovens § 5 u afskaffes, for derved at

give kommunerne den fornødne fleksibilitet i forhold til at anskaffe og indrette

tilstrækkelige midlertidige opholdssteder for flygtninge omfattet af integrations-

lovens § 12, stk. 1. Derved vil kommunerne få mulighed for at fortsætte med at

benytte de midlertidige indkvarteringsmuligheder, som kommunerne har investe-

ret i.

vurderer endvidere, at der ikke ses saglige grunde til, at Udlændingesty-

relsen fortsat skal kunne erhverve ejendomme til boliganvisning for kommunens

regning, når pligten til anvisning af permanente boliger afskaffes.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal til de nævnte synspunkter indled-

ningsvist bemærke, at lovforslaget ikke indebærer en afskaffelse af adgangen til at

få anvist et sted at bo. Kommunerne er efter reglerne i integrationsloven fremover

kun forpligtede til at sørge for midlertidige opholdssteder til nye flygtninge, som

boligplaceres til den enkelte kommune. Med andre ord afskaffes derved retskravet

på at få anvist en permanent bolig, mens flygtningen et omfattet af integrations-

programmet. Kommunen kan imidlertid fortsat vælge stille en permanent bolig til

rådighed, hvis det ønskes af kommunen. Der sker med lovforslaget ingen be-

grænsninger i kommunernes mulighed for at administrere boligsituationen for den

enkelte flygtning. Kommunerne får derimod mere fleksibilitet i opgaven med at

finde steder, hvor flygtninge kan bo. De flygtninge, hvis introduktionsperiode un-

der integrationsloven er ophørt, men som fortsat er boligsøgende og som måtte

opholde sig på et midlertidigt opholdssted, skal ligesom i dag også efter lovens

ikrafttræden have mulighed for at blive boende på det midlertidige opholdssted

under uændrede vilkår, indtil den pågældende selv kan skaffe en bolig, eller kom-

munen kan anvise en anden bolig.

De pågældende flygtninge vil endvidere fremover have samme adgang til at få

hjælp fra kommunen, som alle andre boligtrængende borgere i landet efter de

almindelige principper og løsning af kommunale boligsociale opgaver.

Med Lovforslaget ændres ikke på reglerne om, hvad der forstås ved et midlertidigt

opholdssted eller en permanent bolig. Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke i

integrationsloven er fastsat krav til standarden eller karakteren af det midlertidige

opholdssted. Indkvarteringen skal dog være lovlig. Det betyder, at bygge- og plan-

lovgivningen skal være overholdt, og at stedet skal være godkendt til beboelse.

Det bemærkes desuden, at lovforslaget ikke vedrører planloven. Spørgsmålet om,

hvorvidt Udlændingestyrelsen fortsat skal kunne erhverve ejendomme til boligan-

visning for kommunens regning, når pligten til anvisning af permanente boliger

afskaffes, behandles ligeledes ikke i dette lovforslag, der fsva. bolig alene giver

kommunerne større fleksibilitet ift. tildeling af en permanent bolig.

Side

15/59

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Kommenteret høringsoversigt, fra Udlændinge- og Integrationsministeriet

2.3. Inddragelse/nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse

2.3.1. Nægtelse af forlængelse

Dansk Flygtningehjælp

har anført, at der bør tilføjes en bestemmelse, der klart

regulerer spørgsmålet om forlængelse. Dansk Flygtningehjælp har hertil anført, at

de står uforstående overfor, hvorfor den foreslåede § 19 a ikke skal gælde i sager

om forlængelse. Dansk Flygtningehjælp foreslår derfor, at lovforslaget og be-

mærkningerne ændres således, at den foreslåede § 19 a også skal finde anvendel-

se i sager om forlængelse.

Dansk Flygtningehjælp

har endvidere anført, at de finder forslaget om, at Udlæn-

dingestyrelsen af egen drift meddeler forlængelse, hvis grundlaget herfor er til

stede, positivt.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at det fremgår af lovforslagets

pkt. 2.3., at den foreslåede ordning ændrer på kriterierne for en forlængelse af den

meddelte opholdstilladelse. Den nuværende beskyttelse i udlændingelovens § 26,

stk. 1, jf. § 19, stk. 7, finder således efter forslaget ikke længere anvendelse ved

nægtelse af forlængelse af opholdstilladelser meddelt efter § 7, stk. 1 og 2, og § 8,

stk. 1 og 2, idet disse opholdstilladelser fremadrettet vil blive meddelt med henblik

på midlertidigt ophold. Den foreslåede § 19 a vil således heller ikke finde anven-

delse på afgørelser om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelser meddelt til

flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. Som det fremgår af bemærknin-

gerne til lovforslaget, vil spørgsmålet om forlængelse af opholdstilladelsen fortsat

skulle afgøres under inddragelse af Danmarks internationale forpligtelser, herun-

der relevant praksis fra EMD. I tilfælde, hvor de generelle forhold i sig selv har

begrundet beskyttelsen, skal der meddeles afslag på forlængelse, hvis situationen i

det pågældende land eller område har udviklet sig på en sådan måde, at der ikke

længere er grund til at antage, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for

overgreb i strid med EMRK artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse i

landet, og hvis EMRK artikel 8 ikke vil være til hinder herfor. Udviklingen i det på-

gældende land eller område vil kunne føre til afslag på forlængelse, selv om situa-

tionen fortsat er alvorlig, skrøbelig og uforudsigelig. Det anførte indebærer med

andre ord, at også forlængelse af opholdstilladelser til den nævnte gruppe alene

vil ske, hvis Danmark er forpligtet hertil i medfør af internationale forpligtigelser.

Det forudsættes i den forbindelse, at Udlændingestyrelsen løbende følger udviklin-

gen i de lande, hvorfra Danmark har modtaget eller aktuelt modtager udlændinge,

der er eller eventuel vil skulle meddeles midlertidig beskyttelse efter bestemmel-

sen.

Træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om nægtelse af forlængelse af opholdstil-

ladelsen, vil afgørelsen efter udlændingelovens § 53 a, stk. 2, 3. pkt., anses for

påklaget til Flygtningenævnet. Stadfæster Flygtningenævnet afgørelsen, vil Flygt-

ningenævnet skulle fastsætte en udrejsefrist efter de almindelige bestemmelser

herom i udlændingelovens § 33.

Side

16/59

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Kommenteret høringsoversigt, fra Udlændinge- og Integrationsministeriet

2.3.2. Ny standard for vurdering af inddragelse for flygtninge og familie-

sammenførte til flygtninge.

Røde Kors

har anført, at den foreslåede ændring om at erstatte § 26-hensynene

med en henvisning til Danmarks internationale forpligtelser gør retstilstanden

mere uigennemsigtig for flygtninge med opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 og 2,

samt § 8, stk. 1 og 2.

Røde Kors

har endvidere anført, at lovforslagets bemærkninger om, at en tydelig

kommunikation om, at en opholdstilladelse er midlertidig, må antages fremadret-

tet at kunne indgå med en vis vægt i myndighedernes vurdering af, hvornår ind-

dragelse eller forlængelse skal undlades under hensyntagen til Danmarks interna-

tionale forpligtelser, ikke er tydelig og derfor bør omformuleres.

Dansk Flygtningehjælp

har anbefalet, at der fastsættes en længere udrejsefrist i

afgørelser om inddragelse/nægtelse af forlængelse, så de pågældende udlændin-

ge har en rimelig chance for at få afviklet f.eks. bolig mv. i Danmark.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

har anført, at de ikke finder, at der for

tiden er behov for en bestemmelse som den foreslåede § 19 a. De foreslår derfor,

at den eksisterende retstilstand videreføres.

Institut for Menneskerettigheder

har anført, at der i lyset af den sparsomme

praksis fra EMD på området er et usikkert juridisk råderum for myndighederne til

at træffe beslutninger, som ikke strider mod, men går til grænsen af menneske-

rettighederne. Institut for Menneskerettigheder har i den forbindelse henvist til

betænkning 1546/2014 om inkorporering mv. inden for menneskeretsområdet,

hvori udvalget adresserede spørgsmålet om overholdelsen af internationale for-

pligtelser i lovbestemmelser, der fordrer, at myndighederne skal foretage et skøn,

og som derfor indebærer en risiko for, at der i det enkelte tilfælde kan vise sig at

være en konflikt med de menneskeretlige forpligtelser.

Institut for Menneskerettigheder

har i den forbindelse anført, at der er behov for,

at der i bemærkningerne til lovforslaget er en mere udførlig vejledning med hen-

syn til indholdet og omfanget af de internationale forpligtelser, der skal respekte-

res i forbindelse med forvaltningen af reglerne. En sådan vejledningspligt finder

instituttet har større betydning i tilfælde, hvor

EMD’s praksis er så beskede , so

tilfældet er på det pågældende område. Institut for Menneskerettigheder har i

den forbindelse anført, at lovudkastet indebærer, at udlændingemyndighederne

skal sætte standarden for sin praksis uden en rettesnor fra lovgiver om, med hvil-

ken vægt etablerede kriterier kan indgå i inddragelsesafgørelsen og samtidig ud-

gøre en så indgribende afgørelse, som overhovedet muligt inden for rammerne af

menneskeretten.

Institut for Menneskerettigheder

har derfor anbefalet, at Udlændinge- og Inte-

grationsministeriet med henblik på at styrke retssikkerheden tydeliggør, hvilken

praksis myndigheder og domstole forventes at følge, når de skal træffe afgørelser

Side

17/59

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Kommenteret høringsoversigt, fra Udlændinge- og Integrationsministeriet

efter menneskeretten, herunder hvorledes den nye inddragelsesstandard afviger

fra udlændingelovens eksisterende standard.

UNHCR

har anført, at muligheden for inddragelse af en opholdstilladelse meddelt

til flygtninge på baggrund af individuelle beskyttelsesbehov meget sjældent bliver

anvendt. UNHCR har i den forbindelse anført, at inddragelse af konventionsstatus

alene kan ske, hvis betingelserne i flygtningekonventionens artikel 1 C er opfyldt.

UNHCR har i den forbindelse anført, at konflikterne i mange af de flygtningepro-

ducerende lande allerede har pågået i mange år og vil fortsætte på ubestemt tid.

UNHCR har derfor anført, at de ikke mener, at den foreslåede bestemmelse om

inddragelse reelt vil komme til at finde anvendelse.

UNHCR

har endvidere anført, at vurderingen af, hvorvidt en opholdstilladelse kan

inddrages eller nægtes forlænges, både for konventionsflygtninge og udlændinge

med beskyttelsesstatus, skal være meget grundig og vurderes efter klare fastsatte

kriterier. UNHCR har i den forbindelse opfordret til, at flygtninge med konventi-

onsstatus og udlændinge med beskyttelsesstatus vurderes efter de samme krite-

rier, medmindre en forskelsbehandling kan begrundes i klare objektive hensyn.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at formålet med lov-

forslaget bl.a. er at skabe et klart signal om, at flygtninges ophold i Danmark er

midlertidigt, og at Danmark har både viljen og evnen til at agere hurtigt og effek-

tivt, når grundlaget for den enkeltes opholdstilladelse ikke længere er til stede.

Med lovforslaget styrkes muligheden således for at inddrage flygtninges og fami-

liesammenførte til flygtninges opholdstilladelse, så snart det er muligt.

Som det fremgår af lovforslaget, vil inddragelse af opholdstilladelser til flygtninge

og familiesammenførte til flygtninge, fremadrettet altid skulle ske, hvis opholds-

grundlaget ikke længere er til stede, med mindre dette vil være i strid med Dan-

marks internationale forpligtelser.

Som det fremgår af lovforslagets pkt. 2.3.2., ændrer bestemmelsen på den vurde-

ring, som skal foretages over for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge,

når det skal vurderes, om en opholdstilladelse kan inddrages som følge af, at

grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede.

En afgørelse om inddragelse indeholder to led: Først vurderes det, om grundlaget

for opholdstilladelsen fortsat er til stede, f.eks. om forholdene i hjemlandet har

ændret sig på en sådan måde, at udlændingen ikke længere risikerer asylrelevant

forfølgelse ved en tilbagevenden til hjemlandet. I denne vurdering tages der hen-

syn til grundlaget for opholdstilladelsen. Hvis myndighederne vurderer, at grund-

laget for en opholdstilladelse ikke længere er til stede, foretages der som det næ-

ste en vurdering af, om opholdstilladelsen alligevel ikke skal inddrages, fordi ind-

dragelse vil virke særligt belastende for udlændingen.

Side

18/59

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Kommenteret høringsoversigt, fra Udlændinge- og Integrationsministeriet

Lovforslaget ændrer ikke på opbygningen af denne 2-ledede vurdering og ændrer

endvidere ikke på, hvornår grundlaget for en opholdstilladelse (§ 19) vurderes ikke

længere at være til stede.

Vurderingen af, om en inddragelse vil virke særligt belastende for udlændingen,

sker i dag ud fra hensyn opregnet i udlændingelovens § 26, stk. 1. Principperne i §

26 er udtryk for hensyn, som EMD tillægger vægt ved afgørelser i udvisningssager.

I visse tilfælde bevarer en udlænding imidlertid efter praksis sin opholdstilladelse,

uanset at en inddragelse eller nægtelse af forlængelse ikke ville være i strid med

Danmarks internationale forpligtelser.

Med lovforslaget foreslås det, at der indsættes en særlig regel om 2. led i inddra-

gelsesvurderingen, jf. ovenfor, for så vidt angår udlændinge meddelt opholdstilla-

delse efter § 7 og § 8, stk. 1 og 2, samt familiesammenførte til flygtninge. Denne

gruppe vil således fremadrettet, hvis en af betingelserne i § 19, stk. 1-5, er opfyldt,

altid skulle have inddraget deres opholdstilladelse, med mindre dette vil være i

strid med Danmarks internationale forpligtelser

For alle øvrige opholdstilladelser vil der fortsat skulle tages hensyn til, om en ind-

dragelse må antages at virke særligt belastende, navnlig på grund af de anførte

hensyn i § 26, stk. 1.

Hvis der er tale om en inddragelse efter § 19, stk. 2, nr. 2 og 3, vil der også frem-

over altid skulle ske inddragelse af opholdstilladelsen, medmindre dette med sik-

kerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. § 26, stk. 2.

Det forudsættes, at udlændingemyndighederne løbende følger med i praksis fra

navnlig EMD og tilpasser deres praksis i overensstemmelse hermed. Dette for at

myndighederne således også fremadrettet vil kunne træffe afgørelser om inddra-

gelse eller nægtelse af forlængelse af en opholdstilladelse, der går til grænsen af

Danmarks internationale forpligtelser.

Udlændingemyndighederne forventes således at følge, udarbejde og løbende op-

datere et dynamisk notat over relevant praksis til brug for behandling af sager om

inddragelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 19 a. Notatet

forudsættes offentliggjort på udlændingemyndighedernes hjemmeside, således at

det vil være muligt at gøre sig bekendt med den aktuelle praksis.

Det fremgår af lovforslagets pkt. 2.3.2.1., at inddragelse og nægtelse af forlængel-

se ikke vil kunne finde sted, hvis det er i strid med Danmarks internationale forplig-

telser. I praksis er EMRK med tilhørende tillægsprotokoller særligt relevant.

FN�½s Torturkonvention, FN�½s Flygtningekonvention, FN�½s konvention om borgerlige

og politiske rettigheder, FN�½s

ko ve tio o bar ets rettigheder og FN’s

konventi-

on om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW) indehol-

der dog ligeledes relevante bestemmelser på dette område.

Side

19/59

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Kommenteret høringsoversigt, fra Udlændinge- og Integrationsministeriet

Det er således alle relevante konventioner, der vil skulle inddrages i vurderingen

af, hvorvidt en inddragelse eller nægtelse af forlængelse vil være i strid med Dan-

marks internationale forpligtelser.

I lovforslagets pkt. 2.3.2.1.1. fremgår det, at der, bl.a. i lyset af den gennemgåede

praksis fra EMD, jf. lovforslagets pkt. 2.1.1, vil blive redegjort nærmere for en ræk-

ke af de oplistede tilknytningsmomenter til opholdslandet. Herefter gennemgås

betydningen af længden af det lovlige ophold, beskæftigelse, uddannelse, sprog-

kundskaber, børns selvstændige tilknytning og hensynet til familiens enhed i for-

hold til vurderingen af, hvornår det må antages, at inddragelse eller nægtelse af

forlængelse af en opholdstilladelse skal undlades, fordi inddragelse eller nægtelse

af forlængelse ikke vil være i overensstemmelse med EMRK artikel 8.

2.3.2.1. Danmarks internationale forpligtelser

Børnerådet, Foreningen af Udlændingeretsadvokater

Refugees Welcome

har

anført, at de ikke bifalder en reduktion af betydningen af børns selvstændige til-

knytning til Danmark. Der er hertil anført, at hensynet til barnets bedste efter art.

3 i Børnekonventionen altid skal tillægges passende vægt, så det bliver en indivi-

duel vurdering af barnets selvstændige tilknytning.

Dansk Flygtningehjælp

har bl.a. anført, at størstedelen af Den Europæiske Men-

neskerettighedsdomstols (EMD) praksis vedrørende rækkevidden af artikel 8 ved-

rører udlændinge, der er udvist pga. kriminalitet. Dansk Flygtningehjælp har der-

for anført, at dette bør tillægges betydelig vægt, når rækkevidden af Danmarks

internationale forpligtelser skal vurderes i forhold til § 19 a.

Dansk Flygtningehjælp

Røde Kors

har endvidere anført, at alvorlig sygdom i

særlige tilfælde kan være til hinder for inddragelse, og at det mere tydeligt bør

fremgå af bemærkningerne, at der kan forekomme et beskyttelsesværdigt familie-

liv, jf. artikel 8 i EMRK mellem unge voksne og deres forældre.

Dansk Flygtningehjælp

har desuden anført, at de ikke finder, at der i EMDs praksis

er belæg for, at ko kludere, at et bar ”so udga gspu kt ikke ka a ses for at

have op ået selvstæ dig tilk yt i g til Da ark, før bar et fylder 8 år”. Der he -

vises til dommen Salija mod Schweiz. I dommen lægges der vægt på at børnene

ok var i e ’adaptable age’, e der lægges desude vægt på, at bør e e ke dte

landet, som der skulle ske udsendelse til, fra ferier med moderen, samt at der i

landet ud over begge forældre ville være bedsteforældre på moderens side, som

kunne støtte dem i deres vanskeligheder med at blive integreret i landet. Desuden

henviste domstolen til, at børnene faktisk ikke var tvunget til at udrejse, men kun-

ne være blevet sammen med deres moder, som havde opholdstilladelse i Schweiz.

Dansk Flygtningehjælp har derfor anført, at de finder, at der ikke er grundlag for

at ændre praksis vedrørende børns selvstændige tilknytning til Danmark.

Dansk Flygtningehjælp

har derudover anført, at der ikke i afsnittet om Danmarks

internationale forpligtelser er henvist nærmere til Børnekonventionen.

Dansk

Side

20/59

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Kommenteret høringsoversigt, fra Udlændinge- og Integrationsministeriet

Flygtningehjælp

Røde Kors

har hertil anført, at barnets tarv altid bør vurderes

på sine egne præmisser, uden at forældrenes berettigede/ikke berettigede for-

ventninger eller handlinger lægges barnet unødigt til last.

Fagbevægelsens Hovedorganisation og Refugees Welcome

har anført, at de er

imod det foreslåede om at tillægge udlændingens tilknytning til arbejdsmarkedet,

deltagelse i foreningsliv og danskkundskaber mindst mulig betydning ved en vur-

dering om inddragelse af en opholdstilladelse.

Udlændinge- og integrationsministeriet skal hertil bemærke, at det fremgår af

lovforslaget, at udlændinge meddelt opholdstilladelse efter § 7 og § 8, stk. 1 og 2,

samt familiesammenførte til flygtninge fremadrettet, hvis en af betingelserne i §

19, stk. 1-5, er opfyldt, altid skal have inddraget deres opholdstilladelse, med min-

dre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Det fremgår af lovforslagets pkt. 2.3.2.1.1., at EMRK ikke indeholder regler, der

direkte tager sigte på at regulere medlemsstaternes adgang til at inddrage ud-

lændinges opholdstilladelser på grund af ændrede forhold. Nogle af konventionens

bestemmelser har dog alligevel betydning i den forbindelse, navnlig artikel 3 og 8.

Det fremgår endvidere af lovforslagets pkt. 2.1.7., at der så vidt ses ikke er praksis

fra EMD, der vedrører den situation, at en opholdstilladelse til en udlænding, der

har fået asyl i et land, er blevet inddraget eller nægtet forlænget som følge af, at

forholdene, der har begrundet opholdstilladelsen, har ændret sig på en sådan må-

de, at udlændingen ikke længere risikerer forfølgelse.

EMD har imidlertid behandlet en række sager om beslutning om inddragelse af

opholdstilladelse og tvangsmæssig udsendelse af udlændinge, der lovligt har op-

holdt sig i en medlemsstat, i andre situationer.

Der foreligger herudover en meget omfattende praksis om udvisning af kriminelle

udlændinge. EMD har for så vidt angår udvisning på grund af kriminalitet i sagen

Maslov mod Østrig, dom af 23. juni 2008, givet retningslinjer for proportionalitets-

vurderingen efter EMRK artikel 8 ved at opstille en række kriterier, der i den for-

bindelse skal inddrages, bl.a. med henblik på at vejlede de nationale domstole om

anvendelsen af artikel 8 i udvisningssager. Det må bl.a. på baggrund af EMD prak-

sis i en række lettiske sager, der er nærmere refereret under pkt. 2.1.7. i lovforsla-

get antages, at en række af Maslov-kriterierne også vil skulle inddrages i sager om

inddragelse eller nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse, og at praksis fra

Domstolen på udvisningsområdet i et vist omfang kan anvendes til at vurdere,

hvornår inddragelse eller nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse skal undla-

des som følge af, at en sådan afgørelse vil være i strid med EMRK artikel 8.

For så vidt angår tilknytningen (de sociale, kulturelle og familiemæssige bånd) til

værtslandet fremgår det af EMDs praksis, at EMD bl.a. lægger vægt på arbejde,

uddannelse, sprogkundskaber, eksistensen og styrken af det sociale netværk og

på, om klager har haft et familieliv.

Side

21/59

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Kommenteret høringsoversigt, fra Udlændinge- og Integrationsministeriet

Særligt for så vidt angår mindreårige børns tilknytning lægger Domstolen vægt på,

hvor barnet har tilbragt sine formative år af sin barn- og ungdom, jf. bl.a. Osman

mod Danmark, dom af 14. juni 2011, præmis 65, hvor Domstolen lagde vægt på,

at klager havde tilbragt otte af sine formative år af sin barn- og ungdom i med-

lemsstaten (fra klager var 7 til 15 år gammel).

For så vidt angår tilknytningen til modtagerlandet lægger Domstolen bl.a. vægt på

ophold i landet, sprogkundskaber, om klager ejer fast ejendom, og på, om klager

må anses for at være fuldstændig isoleret ved en tilbagesendelse.

Det fre går af EMD’s praksis i sager, hvor udlæ di ge har begået strafbare for-

hold, at det i visse sager har haft afgørende betydning for spørgsmålet om mulig-

heden for at udvise, om udlændingen har en reel tilknytning til det land, som den

pågældende må forventes at tage ophold i. Domstolen har bl.a. vurderet, at der

var tilknytning i en situation, hvor klager havde opholdt sig de første fem år af sit

liv i nationalitetslandet, og hvor det lod til, at klageren talte sproget nogenlunde,

jf. Loy mod Tyskland, afvisningsafgørelse af 7. oktober 2014, præmis 38.

For så vidt angår alvorligheden af de vanskeligheder, som mindreårige børn med

sandsynlighed vil møde i det land, som familien forventes at tage ophold i, lægger

EMD vægt på, om barnet let vil kunne tilpasse sig hjemlandets sprog og kultur

såkaldt ”adaptable age” . Do stole har vurderet, at dette var

tilfældet med to

børn, der var henholdsvis 4-5 og 8-9 år gamle, og som gik i børnehave og skole, jf.

Salija mod Schweiz, dom af 10. januar 2017, præmis 50.

Det fremgår af lovforslagets pkt. 2.3.2.1.1.5., at det vurderes, at der, i al fald indtil

barnet fylder 8 år, kan lægges yderligere vægt på, at barnet let vil kunne tilpasse

sig hjemlandets sprog og kultur med den konsekvens, at barnet som udgangs-

punkt ikke kan anses for at have opnået selvstændig tilknytning til Danmark, før

barnet fylder 8 år. Det vil betyde, at den tilknytning, som barnet har opnået til

Danmark i en situation, hvor barnet er under 8 år, ikke i udgangspunktet skal ind-

gå i vurderingen af, om der kan ske inddragelse af opholdstilladelsen for barnet og

medlemmerne af barnets familie. Det bemærkes i den forbindelse, at den ændrede

vægt på barnets tilknytning i disse situationer ikke ændrer på, at der kan være

andre forhold, f.eks. handikap eller helbredstilstand, som fortsat vil skulle inddra-

ges som en del af vurderingen.

Det fremgår af lovforslagets pkt. 2.3.2.1.1.6., at hvis barnets tilknytning ikke i sig

selv kan begrunde en opholdstilladelse, f.eks. fordi barnet er 5 år, vil barnets op-

holdstilladelse dog ikke kunne inddrages, hvis en eller begge forældre opretholder

opholdstilladelsen i opholdslandet.

Det fremgår endvidere af lovforslagets pkt. 2.3.2.1.1.6., at der som udgangspunkt

vil skulle foreligge særlige omstændigheder, f.eks. handikap eller helbredstilstand,

der gør sig gældende, før der er et hensyn at tage til retten til respekt for familieli-

vet mellem forældre og børn efter det tidspunkt, hvor barnet fylder 18 år.

Side

22/59

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Kommenteret høringsoversigt, fra Udlændinge- og Integrationsministeriet

Det medfører f.eks., at hvis det er en mindreårig udlændings selvstændige tilknyt-

ning til Danmark, der fører til, at inddragelse eller nægtelse af forlængelse af op-

holdstilladelse til denne udlændings familiemedlemmer, typisk forældrene, skal

undlades, vil det på ny konkret skulle vurderes, om forældrenes selvstændige til-

knytning medfører, at inddragelse eller nægtelse af forlængelse af en opholdstilla-

delse skal undlades, når der ikke længere eksisterer et beskyttelsesværdigt familie-

liv mellem forældrene og barnet, hvilket typisk vil være, når barnet fylder 18 år.

Udover Maslov-kriterier

e tillægges det i EMD’s praksis betyd i g, hvis et fa ilie-

liv er blevet etableret på et tidspunkt, hvor de involverede personer var klar over,

at opholdsgrundlaget hos en af dem var af en sådan karakter, at en fortsættelse af

familielivet i værtsstaten fra begyndelsen af ville være usikkert, jf. Nunez mod

Norge, dom af 28. juni 2011, præmis 70.

EMD har fundet, at opholdsgrundlaget var usikkert i en situation, hvor opholdstil-

ladelsen oprindeligt var blevet meddelt på grundlag af urigtige oplysninger, som

kunne henregnes klageren, jf. bl.a. Nunez mod Norge. Domstolen har også fundet,

at opholdsgrundlaget var usikkert i en situation, hvor afgørelsen om udvisning af

udlændingen var endelig forud for etableringen af et familieliv, jf. Alam mod Dan-

mark, afvisningsafgørelse af 6. juni 2017. Herudover har Domstolen fundet, at

opholdsgrundlaget var usikkert i en situation, hvor ægteskabet blev indgået på et

tidspunkt, hvor udlændingen alene havde midlertidigt ophold i værtslandet, jf.

Mccalla mod Storbritannien, afvisningsafgørelse af 31. maj 2005. Det samme må

antages at gælde ved privatliv, der er etableret på et tidspunkt, hvor personen var

klar over, at opholdsgrundlaget var af en sådan karakter, at en fortsættelse af

privatlivet i værtsstaten fra begyndelsen af ville være usikkert.

Det må på den baggrund antages at have en vis betydning for vurderingen af,

hvorvidt en opholdstilladelse kan inddrages eller nægtes forlænget, at de pågæl-

dende udlændinge fra start af har været bekendt med, at deres ret til ophold i

Danmark kunne ophøre, hvis der ikke længere er et behov for beskyttelse.

Der henvises til pkt. 2.1.7. og 2.3.2.1.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det forudsættes, at udlændingemyndighederne løbende følger med i praksis fra

navnlig EMD og tilpasser sin praksis i overensstemmelse hermed. Dette for at

myndighederne således også fremadrettet vil kunne træffe afgørelser om inddra-

gelse eller nægtelse af forlængelse af en opholdstilladelse, der går til grænsen af

Danmarks internationale forpligtelser. Udlændingemyndighederne vil løbende

følge udviklingen i retspraksis fra EMD og andre lignende internationale organer

og forudsættes i den forbindelse at udarbejde et notat, der løbende holdes opda-

teret i overensstemmelse med ny praksis på området.

Side

23/59

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Kommenteret høringsoversigt, fra Udlændinge- og Integrationsministeriet

2.4. Familiesammenføringsloft

2.4.1. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser

Børnerådet

har u der he vis i g til bl.a. FN’s bør eko ve tio og EMRK be ær-

ket, at det er et grundlæggende princip, at familien er en beskyttelsesværdig en-

hed, som har en naturlig sammenhæng med børns grundlæggende behov for

tryghed, og at dette princip kommer under pres, når der lægges op til, at udlæn-

dinge- og integrationsministeren kan indføre et loft over antallet af familiesam-

menføringer med herboende flygtninge. Det fremhæves i den forbindelse, at børn

risikerer at opleve en unødig forlængelse af den periode, hvor de må leve uden

deres forældre som primære omsorgsgivere, fx fordi børn af herboende flygtninge

skal blive længere i krigshærgede områder, store flygtningelejre eller andre ste-

der, hvor der er øget fare for deres trivsel og udvikling, eller fordi uledsagede

flygtningebørn, som opholder sig i Danmark, skal vente længere på familiesam-

menføring. Det foreslås den baggrund, at den foreslåede ordning ikke omfatter

børn, og at de absorptions- og kapacitetsmæssige hensyn, der ligger bag ordnin-

gen, i stedet varetages ved, at der sikres et beredskab i kommunerne, som er til-

strækkeligt til at imødegå kommunernes fremtidige behov i forbindelse med

håndteringen af modtagelsen af familiesammenførte.

Dansk Flygtningehjælp

vurderer, at der er en betydelig risiko for, at udskydelse af

familiesammenføring i 3-4 måneder med henvisning til et månedligt loft vil blive

vurderet som stridende mod EMRK artikel 8 (om retten til bl.a. familieliv). Dansk

Flygtningehjælp fremhæver, at familiesammenføring er afgørende for flygtninges

mulighed for at genoptage et normalt liv, og at et loft vil være en yderligere for-

ringelse af flygtninges adgang til at genoptage deres familieliv. Dansk Flygtninge-

hjælp henviser i den forbindelse til dommen Mugenzi v. France (no. 52701/09)

m.fl. fra EMD. Dansk Flygtningehjælp henviser i øvrigt til, at praksis fra EMD viser,

at domstolen tillægger det betydeligt vægt, at en flygtning er uden skyld i afbry-

delsen af familielivet, og at det ikke er muligt at udøve familielivet andre steder.

Disse omstændigheder er ifølge Dansk Flygtningehjælp med til, at staterne ifølge

EMD er underlagt en særlig forpligtelse til at etablere hurtige, fleksible og effekti-

ve procedurer, der kan sikre retten til familieliv for flygtninge efter EMRK artikel 8.

Dansk Flygtningehjælp bemærker derudover, at EMD endnu ikke har truffet afgø-

relse i en verserende sag om den eksisterende danske ordning, hvorefter retten til

familiesammenføring udskydes for flygtninge med opholdstilladelse efter § 7, stk.

3, men at det er Dansk Flygtningehjælps vurdering, at hvis den eksisterende ud-

skydelse ikke er i strid med EMRK, må 3-års-udskydelsen antages at ligge meget

tæt på grænsen for EMRK artikel 8. Det forekommer derfor ifølge Dansk Flygtnin-

gehjælp yderst tvivlsomt, om der indenfor rammerne af EMRK artikel 8 kan ske en

yderligere udskydelse af retten til familiesammenføring for denne gruppe.

Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder

har bl.a. overordnet be-

mærket, at det er afgørende, at Danmark overholder sine menneskeretlige for-

pligtigelser, heru der FN’s e eskeretskonvention,

flygtningekonvention og

børnekonvention samt EMRK.

Side

24/59

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Kommenteret høringsoversigt, fra Udlændinge- og Integrationsministeriet

FN-forbundet, Røde Kors

SOS mod Racisme

er imod den foreslåede ordning,

Retspolitisk Forening

stiller spørgsmålstegn ved, om ordningen er forenelig

med Danmarks internationale forpligtelser.

Røde Kors

fremhæver bl.a., at retten

til familieliv er en basal menneskerettighed, som

–

grundet tungtvejende humani-

tære hensyn og det forhold, at der er tale om en anerkendt ret til familiesammen-

føring

–

ikke bør udskydes, idet familier skal have mulighed for at blive genforenet

uden unødvendige udskydelser.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater (FAU)

finder, at forslaget er i strid med

EMRK artikel 8, hvorfor forslaget ikke bør gennemføres. FAU fremhæver, at der

ikke ses at være den fornødne proportionalitet mellem på den ene side hensynet

til det danske samfunds ressourcer (kapacitet)

–

idet disse ifølge FAU kan forøges

og tilføres efter behov

–

og på den anden side den situation, som den herboende

udlænding og dennes familie efterlades i. FAU fremhæver i den forbindelse, at der

kan være tale om familiemedlemmer, der er udsat for konkret og aktuel fare i

deres hjemland, grundet den herboende flygtnings forhold, og at selv en kortvarig

udskydelse af retten til familiesammenføring vil kunne få fatale konsekvenser for

familien. Endelig påpeger FAU, at den foreslåede ordning kan være i strid med

FN’s bør eko ve tio .

Institut for Menneskerettigheder

har ikke bemærkninger til den foreslående ord-

ning, for så vidt angår ordningens forenelighed med Danmarks internationale

forpligtelser.

UNHCR

har generelt henvist til sit tidligere høringssvar af 6. januar 2016, som blev

afgivet i forbindelse med fremsættelsen af lovforslag nr. L 87 til lov om ændring af

udlændingeloven (Udskydelse af retten til familiesammenføring for personer med

midlertidig beskyttelsesstatus, skærpelse af reglerne om tidsubegrænset opholds-

tilladelse, skærpelse af reglerne om inddragelse af flygtninges opholdstilladelse

m.v.), hvoraf det overordnet bl.a. blev bemærket, at retten til familieliv er en

grundlæggende menneskeret, der fremgår af en række internationale retsakter,

so Da arks har tiltrådt, heru der EMRK og FN’s bør eko ve tio .

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil samlet bemærke, at det følger

af den foreslåede ordning, at der

–

uanset loftet

–

vil skulle meddeles familiesam-

menføring uden udskydelse i alle sager, hvor dette følger af Danmarks internatio-

nale forpligtelser.

Udlændingestyrelsen skal således i hvert enkelt tilfælde foretage en konkret vurde-

ring af, om en ret til familiesammenføring kan udskydes i medfør af loftet. Udlæn-

dingestyrelsen vil i den forbindelse skulle tage højde for, at der kan være særlige

situationer, hvor selv en kort udskydelse af en familiesammenføring i medfør af

loftet af absorptions- og kapacitetsmæssige hensyn ikke kan anses for et proporti-

onalt indgreb i retten til respekt for familielivet. Det vil f.eks. kunne være tilfældet,

hvis personen i Danmark før udrejsen fra hjemlandet har passet en handicappet

ægtefælle i hjemlandet, eller hvis den herboende har alvorligt syge mindreårige

børn i hjemlandet. Det vil også kunne være tilfældet, hvis den herboende er et

Side

25/59

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Kommenteret høringsoversigt, fra Udlændinge- og Integrationsministeriet

uledsaget mindreårigt barn, hvis forældre søger om familiesammenføring. I så-

danne tilfælde kan selv en helt kortvarig yderligere ventetid således være særligt

indgribende og udelukke en udskydelse af retten til familiesammenføring.

Ordningen skal således administreres inden for rammerne af Danmarks internati-

onale forpligtelser.

Forholdet til Danmark internationale forpligtelser,

heru der til EMRK og FN’s bør-

nekonvention, er indgående behandlet i de almindelige bemærkninger til lov-

forslaget.

I forhold til vurderingen af den generelle loftordning fremgår det bl.a., at der ikke

ministeriet bekendt foreligger praksis fra EMD vedrørende en ordning svarende til

den foreslåede, hvor en anerkendt ret til familiesammenføring til en flygtning ud-

skydes med henblik på varetagelse af absorptions- og kapacitetsmæssige hensyn.

Det fremgår endvidere, at der

–

henset til, at ordningen vil kunne indebære en

kortere udskydelse af en anerkendt ret til familiesammenføring til en udlænding

med opholdstilladelse efter §§ 7-8 (flygtninge)

–

er en vis mindre risiko for, at EMD

i forbindelse med prøvelse af en konkret sag vil kunne nå frem til, at det ikke efter

EMRK artikel 8 er muligt generelt at udskyde en anerkendt ret til familiesammen-

føring til en flygtning pga. absorptions- og kapacitetsmæssige hensyn.

Det fremgår dog også, at der er tungtvejende argumenter for, at den foreslåede

ordning er i overensstemmelse med EMRK artikel 8. Der er i den forbindelse hen-

vist til, at den foreslåede ordning alene kan medføre en udskydelse af begrænset

varighed, og at den alene kan finde anvendelse midlertidigt i tilfælde med ekstra-

ordinært stor tilstrømning, samt at der i alle tilfælde skal foretages en konkret

vurdering af, om en sag kan udskydes i medfør af loftet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan som supplement hertil

–

i anledning af

høringssvaret fra Dansk Flygtningehjælp vedrørende sagen Mugenzi mod Frankrig

m.fl.

–

oplyse, at det er korrekt, at der foreligger domme fra EMD, der vedrører

sagsbehandlingen, herunder sagsbehandlingstiden, i sager, hvor der (i princippet)

er konstateret en ret til familiesammenføring til en flygtning, jf. navnlig

EMD’s

domme af 10. juli 2014 i sagerne Mugenzi mod Frankrig (no. 52701/09) og Tanda-

Muzinga mod Frankrig (no. 2260/10).

Efter ministeriets opfattelse adskiller de problemstillinger, der behandles i sagerne,

sig imidlertid på centrale punkter fra de retlige spørgsmål, der er forbundet med

den foreslåede ordning. Sagerne Mugenzi mod Frankrig og Tanda-Muzinga mod

Frankrig vedrører således urimeligt lang sagsbehandlingstid (henholdsvis ca. 3�½

og 5 år) i forbindelse med behandling af visumansøgninger med henblik på fami-

liesammenføring med konventionsflygtninge, mens den foreslåede ordning vedrø-

rer en midlertidig kortvarig udskydelse af en anerkendt ret til familiesammenfø-

ring af kapacitets- og absorptionsmæssige hensyn i tilfælde med en ekstraordi-

nært stor tilstrømning. Det forhold, at EMD i de pågældende sager fandt, at staten

Side

26/59

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Kommenteret høringsoversigt, fra Udlændinge- og Integrationsministeriet

havde krænket EMRK artikel 8, er således efter ministeriets opfattelse ikke afgø-

rende ift. vurderingen af den foreslåede ordning. Endvidere er den foreslåede ord-

ning efter ministeriets opfattelse heller ikke i modstrid med de mere generelle

bemærkninger om flygtninges retsstilling, som dommene indeholder, herunder

vedrørende konventionsflygtninges adgang til en lempeligere familiesammenfø-

ringsprocedure end andre udlændinge og vedrørende flygtninges krav på en hurtig

og effektiv procedure i forbindelse med gennemførelsen af en (i princippet) aner-

kendt ret til familiesammenføring, jf. bl.a. pr. 52 og 54 i Mugenzi-dommen.

De nævnte domme giver således efter ministeriets opfattelse ikke grundlag for at

antage, at den foreslåede ordning skulle være i strid med EMRK artikel 8.

Der henvises i øvrigt til afsnit 7.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, hvor

den foreslåede ordnings

forhold til bl.a. EMRK artikel og FN’s bør eko ve tio er

nærmere beskrevet.

2.4.2. Administrationen af den foreslåede ordning

Dansk Flygtningehjælp

Refugees Welcome

fremhæver, at den foreslåede ord-

ning synes uforholdsmæssigt ressourcekrævende.

Dansk Flygtningehjælp

er be-

kymret for, at de mange ekstra ressourcer, som det vil kræve at administrere det

foreslåede loft, vil medføre en generel forlængelse af sagsbehandlingstiden i fami-

liesammenføringssager, og

Refugees Welcome

finder, at det ville være mere hen-

sigtsmæssigt at forenkle sagsbehandlingen af familiesammenføringssager, fremfor

at indføre yderligere procedurer.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater (FAU) og Bedsteforældre for Asyl

kriti-

serer, at udlændingemyndighedernes vurdering af, om en sag er omfattet af lof-

tet, ikke en afgørelse, idet det betyder, at der ikke vil skulle gives en begrundelse

for, hvorfor en ansøger ikke har en umiddelbar ret til familiesammenføring, lige-

som det kritiseres, at der ikke kan klages over vurderingen af, om ansøgeren om-

fattes af loftet.

FAU

fremhæver, at det er i strid med den enkeltes retssikkerhed,

og at der derudover bør ske partshøring.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater (FAU)

kritiserer det forhold, at der læg-

ges op til, at udlændingemyndighederne vil skulle vurdere, om en udskydelse un-

der loftet vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. FAU fremhæ-

ver i den forbindelse bl.a., at foreningen har dårlige erfaringer med denne form

for prøvelse, da ansøgere ofte har vanskeligt ved at løfte den bevisbyrde, de på-

lægges. FAU fremhæver i den forbindelse, at den herboende udlænding typisk

ikke kan tage kontakt til sin familie i hjemlandet uden risiko for familien. Det be-

tyder ifølge FAU, at ansøger som konsekvens heraf ikke kan skaffe den fornødne

dokumentation for, at en udskydelse under loftet vil være i strid med Danmarks

internationale forpligtelser. FAU foreslår på den baggrund, at de danske myndig-

heder skal pålægges at bistå den herboende udlænding med at fremskaffe doku-

mentation for dennes forklaring eller på anden måde sørge for, at den herboende

udlændig har en reel mulighed for at løfte bevisbyrden.

Side

27/59

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Kommenteret høringsoversigt, fra Udlændinge- og Integrationsministeriet

Institut for Menneskerettigheder

bemærker, at udlændingemyndighedernes

vurdering af, om en sag er omfattet af loftet, må anses som en forvaltningsretlig

afgørelse. På den baggrund anbefaler instituttet, at ministeriet genovervejer

spørgsmålet om, hvorvidt denne beslutning skal være en afgørelse i forvaltnings-

retlig forstand.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil samlet bemærke, at der med

den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 37 l, 4. pkt., lægges op til, at

Udlændingestyrelsens vurdering af og tilkendegivelse til en udlænding om, hvor-

vidt udlændingen er omfattet af loftet, ikke er en afgørelse.

Forslaget indebærer, at Udlændingestyrelsens vurdering af sagen i forhold til loftet

og tilkendegivelse over for ansøgeren herom ikke er en afgørelse, og der vil såle-

des bl.a. ikke skulle ske partshøring eller gives en begrundelse for, hvorfor ansøge-

ren ikke har en umiddelbar ret til familiesammenføring, ligesom der ikke kan kla-

ges over vurderingen i tilkendegivelsen om, at ansøgeren omfattes af den måned-

lige begrænsning. Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker i den forbin-

delse, at det er almindeligt anerkendt i dansk ret, at forvaltningsloven og alminde-

lige forvaltningsretlige principper efter omstændighederne kan fraviges ved lov.

Udlændingenævnet

finder, at der mangler en nærmere beskrivelse af, hvordan

loftet skal udmøntes i praksis for så vidt angår nævnets virksomhed, henset til at

loftet finder anvendelse i forhold til alle sager, der ikke er endeligt afgjort, når

loftet fastsættes, herunder klagesager der verserer ved nævnet. Udlændingenæv-

net fremhæver i den forbindelse, at nævnet ikke vil have adgang til Udlændinge-

styrelsens løbende oplysninger om, hvor mange familiesammenføringstilladelser

der er givet i en given måned, og derfor ikke kan vide, om en klagesag, der be-

handles af nævnet, vil være inden for eller uden for loftet, når klagesagen afgøres.

Udlændingenævnet bemærker, at nævnet ikke selv meddeler tilladelse på op-

holdsområdet, men altid anmoder den relevante styrelse om at tage stilling til

dette i første instans. Udlændingenævnet foreslår i forlængelse heraf, at det ud-

trykkeligt fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, hvordan sager afgjort af

nævnet skal prioriteres af Udlændingestyrelsen, hvis de omfattes af loftet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at der med ordningen

lægges op til, at det er Udlændingestyrelsen, der hver måned vil skulle tage stilling

til, hvilke ansøgere der den pågældende måned skal meddeles tilladelse til familie-

sammenføring.

Loftet ændrer ikke ved den almindelige sagsbehandling af familiesammenførings-

sager, og selve vurderingen af, om ansøgeren har ret til familiesammenføring med

en herboende flygtning, ligger således før vurderingen af, om der kan ske en kort

udskydelse af meddelelsen af denne ret. Det betyder med andre ord, at der

–

hvis

loftet er aktiveret

–

indledningsvist skal tages stilling til, om en ansøger har ret til

familiesammenføring. Denne vurdering foretages på almindelig vis af Udlændin-

gestyrelsen i første instans og, såfremt Udlændingestyrelsens afslag på familie-

sammenføring påklages til Udlændingenævnet, af Udlændingenævnet i anden

instans. Når Udlændingenævnet i en klagesag har vurderet, at en ansøger har ret

Side

28/59

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Kommenteret høringsoversigt, fra Udlændinge- og Integrationsministeriet

til familiesammenføring, vil Udlændingenævnet

–

som det er tilfældet i dag

–

skul-

le anmode Udlændingestyrelsen om at meddele ansøgeren opholdstilladelse.

Når der er taget endelig stilling til, om en ansøger har ret til opholdstilladelse som

familiemedlem til en herboende flygtning efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, eller

§ 9, stk. 1, nr. 1, litra c og d, stk. 1, nr. 2, litra c og d, eller stk. 1, nr. 3, litra c og d,

herunder eventuelt i forbindelse med en klagesag ved Udlændingenævnet, vil Ud-

lændingestyrelsen som et nyt og selvstændigt sagsskridt skulle tage stilling til, om

den pågældende ansøgers ret til familiesammenføring skal udskydes som følge af

loftet, eller om der skal meddeles tilladelse det samme.

Som det fremgår ovenfor lægges der med forslaget op til, at Udlændingestyrelsens

vurdering heraf ikke er en afgørelse, hvorfor beslutningen bl.a. ikke kan påklages.

Det er således ikke Udlændingenævnet, der tager stilling til, om en sag omfattes af

loftet, og det er således ikke relevant for Udlændingenævnets klagevirksomhed at

få kenskab til, om en eventuel klagesag vil være inden for eller uden for loftet. Det

skyldes, at klagesagen vil skulle afgøres endeligt, før Udlændingestyrelsen kan

tage stilling til, om sagen vil blive omfattet af loftet.

Det bemærkes i øvrigt, at det fremgår af de almindelige bemærkninger, at priori-

teringen under loftet tager udgangspunkt i tidspunktet for indgivelsen af ansøg-

ningen om familiesammenføring, således at de tilladelser, der kan gives inden for

loftet hver måned, som udgangspunkt vil blive meddelt til de ansøgere, der har

ventet længst på familiesammenføring. Konkrete forhold kan dog efter omstæn-

dighederne bevirke en anden prioritering, jf. herved afsnit 7.2.2.4 i de almindelige

bemærkninger til lovforslaget.

Det vil normalt betyde, at de sager, der har været påklaget til Udlændingenævnet,

vil skulle prioriteres før de sager, der afgøres i første instans (uden klagesagsbe-

handling), da de

–

grundet klagesagsbehandlingen

–

alt andet lige ofte vil være

indgivet før de sager, der afgøres i første instans.

Ministeriet skal endelig bemærke, at der i tilfælde, hvor en udskydelse af retten til

familiesammenføring vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, vil

skulle meddeles familiesammenføring med det samme. I tilfælde, hvor retten til

familiesammenføring vil kunne udskydes efter loftet, vil loftet kunne medføre en

yderligere ventetid på op til 3-4 måneder regnet fra det tidspunkt, hvor retten til

familiesammenføring er konstateret.

2.4.3. Loftets aktivering og rækkevidde

Bedsteforældre for Asyl

kritiserer, at den foreslåede ordning forpligter udlændin-

ge- og integrationsministeren til at fastsætte et loft i særlige tilfælde, ligesom

Bedsteforældre for Asyl kritiserer den foreslåede ordning for at betyde, at udlæn-

dinge- og integrationsministeren kan fastsætte et loft efter forgodtbefindende.

Der henvises i den forbindelse til, at det ikke er nærmere reguleret i selve lovtek-

Side

29/59

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Kommenteret høringsoversigt, fra Udlændinge- og Integrationsministeriet

sten

–

men alene i lovforslagets bemærkninger

–

hvordan de særlige tilfælde, der

kan begrunde fastsættelsen af et loft, skal forstås.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater (FAU)

kritiserer, at loftet vil kunne fast-

sættes baseret på en begrundet formodning om, at antallet af meddelte asyltilla-

delser og dertil knyttede ansøgninger om familiesammenføring vil komme til at

udgøre en tilstrækkelig stor absorptions-og kapacitetsmæssig udfordring. Det

fremhæves i den forbindelse, at der står meget lidt i lovforslaget om den prøvelse,

der skal foretages af, hvornår pligten til at fastsætte et loft indtræder, og om mu-

lighederne for at klage over beslutningen om, at der indføres et loft. Derudover

finder FAU det betænkeligt, at loftet omfatter allerede verserende ansøgninger og

klagesager under behandling i Udlændingenævnet. Det vil ifølge FAU forsinke og

besværliggøre en ansøgning i en uacceptabel grad og efterlade parterne i uviden-

hed i en længere periode end nødvendigt. En sådan forsinkelse vil ifølge FAU med-

føre en unødig psykisk belastning af parterne.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil samlet bemærke, at det vil bero

på en konkret vurdering, hvornår pligten til at fastsætte et loft indtræder. Heri skal

bl.a. indgå foreliggende asylindrejsetal, prognoser for asylindrejsetal og anerken-

delsesprocent samt det forventede antal forestående tilladelser til familiesammen-

føring til flygtninge. Endvidere skal indgå oplysninger om kapacitet i kommunerne

og øvrige myndigheder, der har forpligtelser i forbindelse med modtagelsen mv. af

flygtninge og familiesammenførte til flygtninge.

I praksis vil forpligtelsen til at fastsætte et loft indtræde, hvor der foreligger en

meget betydelig stigning i antallet af asylansøgninger på kort tid, og der forventes

en heraf afledt markant stigning i antallet af tilladelser til familiesammenføringer

til herboende flygtninge m.fl., og hvor kapaciteten og absorptionsevnen som følge

heraf vil komme under alvorligt pres, bl.a. fordi kommunernes kapacitet til at

modtage flygtninge og deres eventuelle familiemedlemmer som følge af tilstrøm-

ningen vil blive sat under meget stort pres, eller det ikke vil være muligt for kom-

munerne at leve op til de forpligtelser, kommunerne har over for nytilkomne i

medfør af den til enhver tid gældende lovgivning.

Lovforslaget almindelige bemærkninger beskriver således rammerne for, hvornår

udlændinge- og integrationsministeren skal fastsætte et loft, og det følger heraf,

at ministeren ikke kan fastsætte loftet baseret på et politisk ønske om at reducere

tilstrømningen til Danmark. Fastsættelsen vil altid skulle baseres på absorptions-

og kapacitetsmæssige hensyn.

Der henvises til de almindelige bemærkninger til lovforslaget, afsnit 7.2.2.2.

Det bemærkes, at udlændinge- og integrationsministerens beslutning om at fast-

sætte et loft ikke er en afgørelse i forvaltningsrettens forstand, og at der bl.a. der-

for ikke kan klages over udlændinge- og integrationsministerens beslutning om, at

der fastsættes et loft.

Side

30/59

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Kommenteret høringsoversigt, fra Udlændinge- og Integrationsministeriet

Det ændrer ikke ved, at domstolene vil kunne inddrage udlændinge- og integrati-

onsministerens beslutning om at fastsætte et loft, f.eks. som led i en prøvelse af

den samlede tid, der i en konkret sag er medgået til at meddele tilladelse til fami-

liesammenføring.

2.5. Skærpet kontrol med fremmedkrigere og udlændinge udvist af hensyn

til statens sikkerhed (§ 25)

Institut for Menneskerettigheder

anfører

–

under henvisning til instituttets hø-

ringssvar af 3. januar 2019 til udkast til forslag til lov om ændring af udlændinge-

loven og lov om fuldbyrdelse af straf mv. (Skærpet kontrol med fremmedkrigere,

orienteringspligt for udlændinge på tålt ophold, der ikke er pålagt opholdspligt,

adgang uden retskendelse til bopælen under varetægtsfængsling og afsoning med

fodlænke på et indkvarteringssted, præcisering af Udlændingestyrelsens kontrol-

pligt og nyaffattelse af bestemmelserne om opholds-, underretnings- og melde-

pligt)

–

om forslaget om pålæg af opholdspligt for fremmedkrigere, at der som

udgangspunkt skal mindre til for, at opholdspligten på et udrejsecenter bliver et

uproportionalt indgreb i retten til privatliv, såfremt en udlænding ikke er dømt for

kriminelle forhold. Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at dette præcise-

res i lovforslaget, idet instituttet bemærker, at Højesteret i UfR.2012.2874H og

UfR.2017.1228H

–

udover de udlændingeretlige hensyn om at sikre udsendelse

–

har lagt betydelig vægt på, hvorvidt den pågældende udlænding har begået straf-

bare forhold, herunder hvor alvorlig og gentagen kriminalitet der er tale om.

Institut for Menneskerettigheder

anfører endvidere, at det efter instituttets op-

fattelse primært synes at være af sikkerhedsmæssige grunde, at fremmedkrigere

pålægges opholds-, underretnings- og meldepligt på et udrejsecenter, og at det er

instituttets opfattelse, at der må stilles spørgsmålstegn ved, om opholds-, under-

retnings- og meldepligt er et effektivt middel til at opnå det ønskede formål.

Institut for Menneskerettigheder

anfører desuden

–

under hensyn til, at forslag

til § 42 a, stk. 8. 3. pkt., tidligere har været sendt i høring, jf. udkast til forslag til

lov om ændring af udlændingeloven og lov om fuldbyrdelse af straf mv. (Skærpet

kontrol med fremmedkrigere, orienteringspligt for udlændinge på tålt ophold, der

ikke længere er pålagt opholdspligt, adgang uden retskendelse til bopælen under

varetægtsfængsling og afsoning med fodlænke på et indkvarteringssted, præcise-

ring af Udlændingestyrelsens kontrolpligt og nyaffattelse af bestemmelserne om

opholds-, underretnings- og meldepligt)

–

at ordlyden af den foreslåede bestem-

melse er ændret. Instituttet anbefaler, at ministeriet redegør for baggrunden for

de forskellige affattelser og mulige konsekvenser heraf.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

anfører, at pålæg af opholdspligt bør

kunne påklages, idet det er foreningens opfattelse, at det vil være i strid med arti-

kel 2 i 4. Tillægsprotokol til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og

reglerne vedrørende retten til fair rettergang, jf. Den Europæiske Menneskeret-

tighedskonventions artikel 6.

Side

31/59

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Kommenteret høringsoversigt, fra Udlændinge- og Integrationsministeriet

SOS Racisme

anfører, at fremmedkrigere bør gå til kontrol hos PET i en periode.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal

–

for så vidt angår instituttets be-

mærkninger om, at der som følge af de nævnte Højesteretsdomme som udgangs-

punkt skal mindre til, før et pålæg om opholdspligt over for en fremmedkriger må

anses for et uproportionalt indgreb

–

anføre, at det er ministeriets opfattelse, at et

pålæg om opholdspligt over for fremmedkrigere, der er omfattet af den foreslåede

bestemmelse, kan opretholdes i en ganske lang periode. Tilsvarende gælder ud-

lændinge, der er udvist efter udlændingelovens § 25, og som også foreslås omfat-

tet af den foreslåede bestemmelse.

Ministeriet har herved lagt vægt på, at den foreslåede bestemmelse om anvendel-

se af kontrolforanstaltninger omfatter fremmedkrigere og udlændinge udvist af

hensyn til statens sikkerhed mv., der opholder sig ulovligt i Danmark, og som skal

udsendes tvangsmæssigt af landet, hvis de ikke udrejser frivilligt. Det er således

ministeriets opfattelse, at de danske myndigheder som udgangspunkt har en legi-

tim interesse i at have kendskab til deres opholdssted, så længe de pågældende

befinder sig her i landet. Ministeriet har endvidere lagt vægt på, at de to domme,

der henvises til i Institut for Menneskerettigheders høringssvar, vedrører udlæn-

dinge på tålt ophold, dvs. udlændinge, der er udelukket fra opholdstilladelse, men

som ikke kan udsendes tvangsmæssigt som følge af refoulementsforbuddet. De nu

foreslåede regler om anvendelse af kontrolforanstaltninger over for fremmedkri-

gere og udlændinge udvist af hensyn til statens sikkerhed mv. omfatter ikke tilfæl-

de, hvor de pågældende udlændinge befinder sig her i landet på tålt ophold.

Det er endvidere ministeriets opfattelse, at de pågældende udlændinge skal på-

lægges kontrolforanstaltninger også i tilfælde, hvor de pågældende medvirker til

udsendelsen. Som det fremgår af bemærkninger til lovforslaget, vil kontrolforan-

staltningerne dog i helt særlige tilfælde kunne ophæves, hvis den pågældende

gennem flere år har været pålagt kontrolforanstaltninger og medvirket til udsen-

delsen, men hvor udsendelsen må anses for at være udsigtsløs på grund af forhold,

der ikke beror på den pågældende udlænding selv.

Det er desuden ministeriets opfattelse, at det som udgangspunkt er uden betyd-

ning, at den pågældende ikke er dømt for kriminalitet, men at der i stedet er tale

om, at den pågældendes opholdstilladelse eller opholdsret er bortfaldet som følge

af en administrativ afgørelse. Ministeriet skal i den forbindelse bemærke, at

fremmedkrigere, hvis opholdstilladelse eller opholdsret er bortfaldet, kan påklage

afgørelsen til Flygtningenævnet eller Udlændingenævnet, afhængig af hvilket op-

holdsgrundlag de hidtil havde, og at begge nævn er domstolslignende organer.

Ministeriet skal endvidere bemærke, at administrative afgørelser om udvisning af

udlændinge i medfør af udlændingelovens § 25 kan indbringes for domstolene.

Ministeriet skal endvidere anføre, at det af ministeriets notat af 31. marts 2017,

om konsekvenser af Højesterets dom af 17. januar 2017 vedr. opholds- og melde-

pligt, fremgår, at er det vurderingen, at opholdspligten vil kunne opretholdes i

længere tid for så vidt angår udlændinge på tålt ophold, som er udelukket fra asyl,

Side

32/59

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Kommenteret høringsoversigt, fra Udlændinge- og Integrationsministeriet

idet de er til fare for statens sikkerhed, herunder er dømt efter straffelovens kapi-

tel 12 eller 13 (forbrydelser mod staten mv.). Tilsvarende gælder udlændinge, som

har begået en forbrydelse mod freden, en krigsforbrydelse eller en forbrydelse

mod menneskeheden.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal

–

for så vidt angår den ændrede affat-

telse af ordlyden af den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 42 a, stk. 8,

3. pkt.

–

anføre, at den ændrede affattelse af bestemmelsen har til formål at udvi-

de bestemmelsens anvendelsesområde, således bestemmelsen for det første om-

fatter enhver udlænding, hvis ret til ophold her i landet er bortfaldet efter § 21 b,

og som befinder sig her i landet, og således at bestemmelsen for det andet omfat-

ter udlændinge, der er udvist efter udlændingelovens § 25. Den nu foreslåede be-

stemmelse omfatter således dels udlændinge, hvis opholdstilladelse er bortfaldet

(svarende til det tidligere udkast til den foreslåede ændring), dels udlændinge, hvis

opholdsret er bortfaldet (som er tilføjet med dette lovforslag), dels udlændinge,

som er udvist efter § 25 (som er tilføjet med dette lovforslag). Om tilføjelsen af

udlændinge, der er udvist efter udlændingelovens § 25, skal ministeriet bemærke,

at der er tale om udlændinge, der ikke har lovligt ophold i Danmark og derfor skal

udrejse eller udsendes af Danmark, ligesom der er tale om udlændinge, der af

myndighederne er vurderet til at udgøre en fare for statens sikkerhed, eller må

anses for en alvorlig trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed.

For så vidt angår Foreningen af Udlændingeretsadvokaters forslag om, at pålæg

af opholdspligt skal kunne påklages, skal ministeriet bemærke, at der ikke ses at

være grund til at ændre klagereglerne vedrørende pålæg af opholdspligt, idet der i

Udlændingestyrelsen foretages en løbende revurdering af opholdspligten for hver

enkelt udlænding for at sikre, at opholdspligten fortsat er proportional i forhold til

Danmarks internationale forpligtelser. Ministeriet skal endvidere bemærke, at en

afgørelse om pålæg af opholdspligt kan indbringes for domstolene, hvorefter

domstolene vil foretage en proportionalitetsvurdering af, hvorvidt opholdspligten

fortsat er proportional i forhold til Danmarks internationale forpligtelser.

For så vidt angår SOS Racismes forslag om, at fremmedkrigere i en periode skal gå

til kontrol hos PET, skal ministeriet bemærke, at PET allerede i dag har fokus på

personer, der kan udgøre en fare for statens sikkerhed. Det kan således ikke ude-

lukkes, at PET allerede følger disse udlændinge.

2.6. Flytning af afviste asylansøgeres opholdspligt som følge af kriminalitet

på og omkring et udrejsecenter

Dansk Flygtningehjælp

anfører, at Dansk Flygtningehjælp ikke har indvendinger

imod flytning af afviste asylansøgere til andet opholdssted, hvis det skønnes

hensigtsmæssigt for den enkelte eller for omgivelserne. Dansk Flygtningehjælp

har imidlertid væsentlige indvendinger mod placering af afviste asylansøgere eller

andre personer under uværdige forhold på en ubeboet ø med vanskelige

adgangsforhold. Dansk Flygtningehjælp anfører på den baggrund, at alt efter

udformningen af forholdene på et udrejsecenter Lindholm kan der i øvrigt blive

Side

33/59

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Kommenteret høringsoversigt, fra Udlændinge- og Integrationsministeriet

tale om nedværdigende behandling i strid med EMRK art. 3, frihedsberøvelse i

strid med EMRK art. 5 eller indgreb i retten til privat- og familieliv i strid med

EMRK art. 8.

Refugees Welcome

anfører, at det vil udgøre en dobbeltstraf, som er helt ude af

proportioner, at pålægge almindelige afviste asylansøgere, som begår særlige

lovovertrædelse nær ved et udrejsecenter, opholdspligt på Lindholm.

Institut for Menneskerrettigheder

anfører, at det ikke er nærmere præciseret i

lovforslaget, hvornår en udlænding kan siges at samarbejde med politiet omkring

udsendelsen, at der i praksis synes at være betydelig usikkerhed herom, og at det

har ganske alvorlige konsekvenser for udlændingen, hvis politiet vurderer, at den

pågældende ikke samarbejder omkring udsendelsen.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal for så vidt angår Dansk Flygtninge-

hjælps bemærkninger om forholdene for udlændinge, der indkvarteres på Udrejse-

center Lindholm, anføre, at udrejsecentret vurderes at kunne etableres inden for

rammerne af Danmarks internationale forpligtelser. Der henvises herom til hø-

ringsnotatets pkt. 2.11.

For så vidt angår det af Refugees Welcome anførte om dobbeltstraf skal ministeri-

et anføre, at den foreslåede ordning indebærer, at afviste asylansøgere, der

idømmes straf for overtrædelse af straffeloven, lov om våben og eksplosivstoffer,

lov om knive og blankvåben m.v. eller lov om euforiserende stoffer eller regler

udstedt i medfør heraf for et forhold, der er begået på eller omkring det indkvarte-

ringssted, hvor udlændingen er pålagt at tage ophold, skal pålægges opholdspligt

på Udrejsecenter Lindholm. Den foreslåede bestemmelse indebærer således, at det

har indkvarteringsmæssige konsekvenser, hvis en afvist asylansøger idømmes

straf. Der er derimod ikke tale om, at indkvartering på Udrejsecenter Lindholm er

en strafferetlig sanktion.

For så vidt angår det af Institut for Menneskerettigheder anførte om, hvornår en

udlænding kan siges at samarbejde med politiet, kan ministeriet oplyse, at

spørgsmålet om, hvorvidt en udlænding kan anses for at medvirke til udsendelse

bl.a. beror på, om udlændingen konkret medvirker til gennemførslen af de sags-

skridt, som den pågældende pålægges af politiet, og som kan fremme den pågæl-

dendes tilbagevenden til hjemlandet. Det er således ministeriets opfattelse, at der

ikke i praksis opstår tvivl om, hvornår en udlænding kan siges at medvirke eller ej.

2.7. Skærpet straf

2.7.1. Skærpet straf for overtrædelse af opholds-, underretnings- og mel-

depligt

Dansk Flygtningehjælp

anfører, at de foreslåede straffe for overtrædelser af op-

holds-, underretnings- og meldepligt er ude af proportioner med forseelsernes

karakter, og foreslår, at der anlægges en lempeligere praksis i forhold til at med-

Side

34/59

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Kommenteret høringsoversigt, fra Udlændinge- og Integrationsministeriet

dele tilladelse til kortere ophold uden for udrejsecentrene, herunder særligt for

udlændinge, der har ægtefæller og børn eller andre nære slægtninge uden for

udrejsecentrene, således at god kontakt til disse fortsat kan opretholdes.

Røde Kors

anfører, at det efter

Røde Kors’

opfattelse er væsentligt at være op-

mærksom på, at Flygtningenævnet for alle udlændinge på tålt ophold har taget

stilling til, at de ikke kan tvangsudsendes, fordi de risikerer at blive udsat for for-

følgelse eller tortur ved en tilbagevenden til hjemlandet, hvorfor udlændinge på

tålt opholds livsvilkår ikke bør begrænses eller belastes mere end de relevante

hensyn nødvendiggør.

Røde Kors

har henvist til, at udlændinge, der er på tålt op-

hold på grund af kriminalitet begået i Danmark, allerede har udstået deres straf i

det almindelige strafferetlige system, og at det er et almindeligt anerkendt prin-

cip, at straffede herefter har gjort op med deres begåede kriminalitet.

Refugees Welcome

finder ligeledes, at en skærpelse af straffen er unødvendig og

urimelig.

SOS Racisme

finder ligeledes, at straffene for forsømmelse af kontrol-

forpligtelser allerede er uproportionale og har karakter af chikane, ligesom

SOS

Racisme

finder, at det økonomisk set er dyrt at straffe disse udlændinge, og fore-

slår, at myndighederne alene fængsler udlændinge i én uge op til udsendelsen.

Foreningen af Offentlige Anklagere

anfører, at strafskærpelsen for overtrædelse

af opholds-, underretnings- og meldepligt forventeligt vil medføre et øget antal

retsmøder med fremstillinger i grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængs-

ling samt retsmøder i forbindelse med efterfølgende fristforlængelser, og at der

på baggrund heraf skal bruges yderligere ressourcer i anklagemyndigheden.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal bemærke, at aftalen om finansloven

for 2019 på udlændingeområdet indebærer, at der skal ske en skærpelse af straf-

fen for bl.a. udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste, der overtræder en

pålagt opholds-, underretnings- og meldepligt.

Erfaringerne med kontrollen med udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste

viser, at der fortsat er mange i disse grupper, der ikke overholder pålæg om op-

holds-, underretnings- og meldepligt. Den foreslåede strafskærpelse har på den

baggrund til formål at sikre, at de udlændinge, som ikke overholder deres forplig-

telser, straffes herfor, og at straffen øges markant. Udlændinge- og Integrations-

ministeriet skal bemærke, at strafskærpelserne ikke omfatter afviste asylansøgere.

At en udlænding tidligere har begået anden form for kriminalitet og har udstået

straffen herfor, kan efter ministeriets opfattelse ikke føre til, at en udlænding, der

er pålagt kontrolforpligtelser, ikke skal straffes for overtrædelse af disse.

Ministeriet skal desuden bemærke, at der ikke som følge af strafskærpelserne sker

ændringer af kontrolforpligtelsernes indhold eller vilkår for indkvartering på udrej-

secentrene. Der vil således fortsat være mulighed for familiebesøg, og der vil være

mulighed for ophold uden for udrejsecentret uden for de tidspunkter, hvor op-

holds- og meldepligten afvikles.

Side

35/59

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Kommenteret høringsoversigt, fra Udlændinge- og Integrationsministeriet

Ministeriet noterer sig endelig Foreningen af Offentlige Anklageres bemærkninger.

Tiltagene vedrørende opholds-, melde- og underretningspligt følges løbende.

Eventuelle afledte ressourcemæssige konsekvenser vil skulle ses i sammenhæng

med det samlede ressourcetræk i de berørte myndigheder.

2.7.2. Skærpet straf for overtrædelse af indrejseforbud

Advokatrådet

anfører, at rådet er enigt i de betænkeligheder, der bl.a. fra Straffe-

lovrådets side er anført vedrørende indførelse af minimusstraffe. Advokatrådet er

af den opfattelse, at der ikke bør anvendes minimusstraffe i lovgivningen. Advo-

katrådet henviser til, at selvom lovgivningsmagtens tilkendegivelser om et ønsket

strafniveau i form af en lovbestemt minimumsstraf ikke som sådan strider mod

grundsætningen i grundlovens § 3, kan en sådan bestemmelse alligevel indebære

en begrænsning af domstolenes uafhængighed og funktion.

Det er Advokatrådets opfattelse, at ændringer af en konkret straffebestemmelse,

som anbefalet af Straffelovrådet, ikke bør ske ved indførelse af minimumsstraf,

men i stedet ved, at det i lovteksten, herunder ved anvendelse af sidestrafferam-

mer, i videre udstrækning søges præciseret, hvilke omstændigheder ved den en-

kelte forbrydelse der skal tillægges skærpende betydning ved strafudmålingen.

Refugees Welcome

anfører, at det er svært at se nødvendigheden og formålet

med indførelse af en minimumsstraf på 1 års fængsel, idet overtrædelse af et

indrejseforbud ikke umiddelbart skader andre, eller udgør en fare for nogen.

SOS Racisme

finder, at der ikke er grund til at indføre strengere straffe for over-

trædelse af et indrejseforbud, idet udlændinge, der indrejser i strid med et indrej-

seforbud, i stedet bør sendes hurtigt ud af landet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker hertil, at regeringen og Dansk

Folkeparti som led i aftalen om finanslov for 2019 er enige om, at der indføres en

mindstestraf for overtrædelse af et indrejseforbud, således at udlændinge, som er

udvist i forbindelse med en straf af mindst 3 måneders ubetinget fængsel, straffes

med mindst 1 års fængsel, hvis de overtræder indrejseforbuddet ved at genindrej-

se i Danmark.

Minimumsstraffen på et års fængsel skal således sikre, at udlændinge, der har

begået alvorlig kriminalitet, ikke skal kunne spekulere i at trodse et indrejseforbud

og vende tilbage til Danmark for i værste fald at begå ny kriminalitet.

Som anført i afsnit 14.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger er ministeriet

opmærksom på de betænkeligheder ved minimumsstraf, som Straffelovrådet har

givet udtryk for navnlig i betænkning nr. 1531/2012 om strafudmåling

–

samspillet

mellem lovgiver og domstole. Ministeriet er samtidig opmærksom på det, som

Advokatrådet har anført i forlængelse heraf.

Side

36/59

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Kommenteret høringsoversigt, fra Udlændinge- og Integrationsministeriet

Ministeriet bemærker hertil, at gerningsindholdet i den foreslåede bestemmelse i §

59 b, stk. 2, har en karakter, der gør, at der sjældent

–

sammenlignet med andre

typer af lovovertrædelser

–

vil være behov for, at domstolene kan fastsætte straf-

fen mere skønsmæssigt fra sag til sag ud over de særlige tilfælde, som straffelo-

vens § 83, 1. pkt., giver mulighed for.

Det er på den baggrund ministeriets vurdering, at der er grundlag for helt undta-

gelsesvist at indføre en minimumsstraf på 1 års fængsel.

Rigsadvokaten

anfører, at det kan overvejes at præcisere ikrafttrædelsesbe-

stemmelsen, så det udtrykkeligt fremgår, om de lovovertrædelser, der er omfattet

af den nye bestemmelse i udlændingelovens § 59 b, stk. 2, skal forstås som den

aktuelle overtrædelse af indrejseforbuddet eller som overtrædelserne, der tidlige-

re har medført en straf på mindst 3 måneders ubetinget fængsel.

Rigsadvokaten anfører endvidere, at det bør fremgå, hvad der skal gælde i forhold

til et allerede meddelt indrejseforbud, hvis en udlænding, der straffes efter den

foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 59 b, stk. 2, på ny udvises og med-

deles et nyt indrejseforbud.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker hertil, at den foreslåede be-

stemmelse i udlændingelovens § 59 b, stk. 2, finder anvendelse på udlændinge, der

fra og med lovens ikrafttræden den 1. marts 2019 indrejser her i landet i strid med

et meddelt indrejseforbud. De vil således være omfattet af minimumsstraffen på

mindst 1 års fængsel, hvis de i forbindelse med en udvisning af Danmark er idømt

ubetinget straf af mindst 3 måneders fængsel.

Ministeriet bemærker endvidere, at lovforslaget ikke indebærer ændringer i reg-

lerne vedrørende indrejseforbud, herunder når udlændinge meddeles flere indrej-

seforbud.

2.8. Skærpet mulighed for varetægtsfængsling

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

anfører, at det er foreningens opfattel-

se, at en skærpet bestemmelse om varetægtsfængsling vil være i strid med Den

Europæiske Menneskerettighedskonvention, og at der vil skulle ske en fuldstæn-

dig klar præcisering af opholds-, underretnings- og meldepligt, før der vil kunne

ske en skærpelse, men at skærpelsen skal være proportional med overtrædelsen.

Det er desuden

Foreningen af Udlændingeretsadvokaters

vurdering, at en skær-

pelse ikke vil have nogen virkning, idet udlændingene i forvejen er udsat for gan-

ske hårde restriktioner.

Refugees Welcome

finder, at skærpelsen af varetægtsfængsling ved begrundet

mistanke om gentagne overtrædelser af pålæg om opholds- og meldepligt for

udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste er unødvendig.

Side

37/59

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Kommenteret høringsoversigt, fra Udlændinge- og Integrationsministeriet

Bestemmelsen om varetægtsfængsling foreslås skærpet på baggrund af den fore-

slåede skærpelse af straffen for overtrædelse af kontrolforpligtelserne. Strafskær-

pelserne har til formål at sikre, at det hurtigt har konsekvenser for den enkelte

udlænding, der ikke overholder de pålagte forpligtelser, og det bør derfor også

sikres, at der hurtigere end i dag kan ske varetægtsfængsling.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at den skærpede ad-

gang til varetægtsfængsling ikke rejser spørgsmål om forholdet til Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal i den anledning anføre, at det følger

af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 5, at enhver har ret til

frihed og personlig sikkerhed. Der kan dog efter bestemmelse ske frihedsberøvelse,

såfremt dette sker i overensstemmelse med lov og som led i et af de formål, der er

nævnet i bestemmelsen. Der kan i den forbindelse efter bestemmelsens artikel 5,

stk. litra c, ske frihedsberøvelse som led i lovlig anholdelse eller anden frihedsberø-

velse af en person med det formål at stille ham for den kompetente retlige myn-

dighed, når der er begrundet mistanke om, at han har begået en forbrydelse, eller

rimelig grund til at anse det for nødvendigt at hindre ham i at begå en forbrydelse

eller i at flygte efter at have begået en sådan;

Ministeriet skal i øvrigt anføre at der ved varetægtsfængsling efter den foreslåede

bestemmelse i udlændingeloven som hidtil vil gælde samme mistankekrav, som

gælder efter retsplejelovens § 762, stk. 1, at der således fortsat stilles krav om, at

der er begrundet mistanke om, at udlændingen har begået gentagne overtrædel-

ser af opholds-, underretnings- og meldepligt, og at der ved gentagne overtrædel-

ser som hidtil forstås, at den pågældende slet ikke overholder, eller i væsentlig

grad misligholder sine forpligtelser. Ministeriet skal endvidere bemærke, at

spørgsmålet om, hvorvidt en udlænding i væsentlig grad overtræder sine forplig-

telser, vil bero på en individuel og konkret vurdering af den pågældendes forhold.

Ministeriet skal endvidere bemærke, at bestemmelsen som hidtil forudsættes ud-

møntet således, at retten skal vurdere overtrædelsernes omfang over en vis perio-

de. Ministeriet finder således, at de fornødne retssikkerhedsmæssige garantier er

opfyldt, og at forslaget om skærpelse af bestemmelsen om varetægtsfængsling

ikke vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

2.8.1. Afskaffelse af mulighed for afsoning og varetægtsfængsling i fod-

lænke

Foreningen af Danske Udlændingeretsadvokater

anfører, at afskaffelse af

muligheden for afsoning og varetægtsfængsling i fodlænke, vil være en krænkelse

af lighedsgrundssætningen og stå i misforhold til andre kriminelles mulighed for at

afsone i fodlænke.

Foreningen af Danske Udlændingeretsadvokater

finder

desuden, at en fodlænkeafsoning vil opfylde lovens hensigt og medføre en

opfyldelse af det fornødne ønske om krontrol ligesom en skærpelse og ophævelse

vil være i strid med proportionalitetsprincippet.

Side

38/59

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Kommenteret høringsoversigt, fra Udlændinge- og Integrationsministeriet

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at de ordninger for

varetægtsfængsling og afsoning i fodlænke, der nu foreslås afskaffet, er særlige

ordninger, der alene omfatter udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste,

som er idømt straf for overtrædelse af opholds-, underretnings- og meldepligt.

Ministeriet vurderer allerede på den baggrund, at en afskaffelse af de nævnte

ordninger ikke rejser spørgsmål om en krænkelse af lighedsgrundsætningen eller

proportionalitetsprincippet.

2.9. Nedsættelsen af integrationsydelsen (selvforsørgelses- og hjemrejse-

ydelsen eller overgangsydelsen)

2.9.1. Ydelsesnedsættelsen og integrationsperspektivet

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Refugees Welcome, Rådet for Socialt

Udsatte, SOS Racisme, Børnerådet, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Socialrådgi-

verforening, Røde Kors og Institut for Menneskerettigheder

udtrykker kritik imod

forslaget om at nedsætte integrationsydelsen (selvforsørgelses- og hjemrejseydel-

sen eller overgangsydelsen) for forsørgere. De er overordnet af den opfattelse, at

ydelsesnedsættelsen modvirker integrationen, er fattigdomsskabende og indebæ-

rer færre muligheder for ydelsesmodtagerne og deres familie.

lægger i sit svar vægt på, at sænkningen af ydelsen udover at modvirke inte-

gration betyder, at udlændinge og deres børn har færre muligheder end danskere

og mindre overskud til at deltage og søge ind på arbejdsmarkedet. Organisationen

påpeger desuden, at det kan være et praktisk problem, at udlændinge ikke har råd

til offentlig transport hen til en arbejdsplads eller til at kunne købe tøj, der er pas-

sende til en arbejdsplads.

Dansk Flygtningehjælp

er imod ydelsesnedsættelsen med henvisning til, at mange

flygtninge allerede har vanskeligt ved at betale medicin, transportudgifter til fx

læge og sagsbehandler og egenbetaling på tolkebistand i sundhedsvæsnet.

Refugees Welcome

påpeger, at en stor del af de omfattede børn allerede nu lever

under fattigdomsgrænsen og må give afkald på basale ting som mad, transport,

medicin og briller, og at en yderligere reduktion vil gøre børnene endnu fattigere.

Børnerådet, Rådet for Socialt Udsatte og Danske Flygtningehjælp

udtrykker be-

kymring for, at det netop er forsørgere, der nedsættes i ydelse, da mange flygt-

ningefamilier har vanskeligt ved at betale helt elementært udstyr til børnene.

Således fremgår det af svaret fra

Rådet for Socialt Udsatte,

at nedsættelsen af

integrationsydelsen efter 3 år vil fastholde børnefamilierne i en tilværelse med

fattigdomsrelaterede materielle og sociale afsavn og være ude af stand til at op-

retholde en tilstrækkelig levestandard. Rådet mener desuden, at det er statistisk

veldokumenteret, at børnefattigdom har varige skadelige konsekvenser ind i vok-

senlivet for de ramte børn, og det kan herved være med til at øge antallet i risiko-

gruppen for socialt udsathed senere i livet. Endelig anfører Rådet for Socialt Ud-

Side

39/59

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Kommenteret høringsoversigt, fra Udlændinge- og Integrationsministeriet

satte, at der ikke er belæg for, at økonomiske incitamenter på denne udsatte

grupper virker efter hensigten.

Børnerådet

anfører, at en forsørger har en forpligtelse over for et barn eller flere

børn, og ikke alle forsørgere i den pågældende gruppe kan forsørge sig selv, enten

på grund af manglende kvalifikationer eller på grund af traumer fra ophold i krigs-

ramte områder. Børnerådet opfordrer derfor til, at der lægges vægt på initiativer

til at fremme beskæftigelsen for de pågældende forsørgere.

I svaret fra

Dansk Flygtningehjælp

henvises til Arbejderbevægelsens Erhvervsråds

(AE) analyse

”I

nogle kommuner er hvert 10. barn under fattigdomsgræ

se ”

fra

december 2018 som viser, at børnefattigdommen er steget i alle kommuner det

seneste år, og at der i dag er 64.500 børn under fattigdomsgrænsen i Danmark.

Institut for Menneskerettigheder

udtaler kritik af, at den foreslåede nedsættelse

af integrationsydelsen for forsørgere vil indebære, at en større gruppe af personer

vil modtage en lavere ydelse i længere tid. Hertil kommer, at kommunerne med

forslaget om bortfald af statsrefusion for udgifter til hjælp i særlige tilfælde efter

integrationsloven, formentlig vil være mere tilbageholdende med at yde tilskud til

enkeltudgifter og medicin.

De Usynlige Danskere

finder det tvivlsomt, at ydelsesnedsættelsen vil have en

beskæftigelsesfremmende virkning, men at man risikerer at forværre forholdende

for traumatiserede flygtninge.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at baggrunden for at

indføre integrationsydelsen var at give nytilkomne et større incitament til at ar-

bejde og blive integreret i det danske samfund. Samtidig ønskede regeringen at

gøre det mindre attraktivt at søge asyl i Danmark.

Den foreslåede nedsættelse af integrationsydelsen (selvforsørgelses- og hjemrej-

seydelsen eller overgangsydelsen) for forsørgere med mere end 3 års ophold i

Danmark har til hensigt yderligere at øge incitamentet til at arbejde. De gældende

forsørgersatser indeholder således ikke i alle situationer et tilstrækkeligt incita-

ment til at påtage sig fx et deltidsjob, et job i den lave ende af lønskalaen eller

IGU-ansættelse, hvilket kan være med til at fastholde målgruppen længere tid end

nødvendigt på offentlig overførselsindkomst. Hensigten er, at flere skal søge ud på

arbejdsmarkedet og ad den vej forsørge sig selv og familien.

2.9.2. Forholdet til grundlovens § 75, stk. 2, og Flygtningekonventionen

SOS-Racisme, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Socialrådgiverforening og Institut

for Menneskerettigheder

finder, at lovforslaget rejser problemer i forhold til

overholdelsen af grundlovens § 75, stk. 2, hvoraf fremgår, at den, der ikke kan

ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget

til hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtigelser, som loven

herom byder.

Side

40/59

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Kommenteret høringsoversigt, fra Udlændinge- og Integrationsministeriet

Dansk Flygtningehjælp

er uforstående over for forslaget om ydelsesnedsættelse

set i lyset den nylige udkomne rapport

”Familier

på integrationsydelse” fra Institut

for Menneskerettigheder, hvori indgår en vurdering af integrationsydelsen i for-

hold til grundloven og Danmarks internationale forpligtelser, jf. nedenfor.

Dansk Socialrådgiverforening

giver udtryk for den opfattelse, at reduktionen af

ydelsen er på grænsen af, hvad Grundlovens § 75, stk. 2, tillader, hvilket forenin-

gen finder, at Højesteretsdommen fra 2012 om starthjælpen bekræfter

Institut for Menneskerettigheder

henviser for så vidt angår nedsættelsen af inte-

grationsydelsen (selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen eller overgangsydelsen)

for forsørgere til rapporte ”Fa ilier på i tegratio sydelse” fra I stitut for Me -

neskerettigheder udarbejdet i oktober 2018. Rapporten viser bl.a., at familiernes

økonomiske situation medfører problemer i forhold til boligforhold, en række

sociale afsavn og at økonomi er anledning til stress og dårlig trivsel i familierne.

I stitut for Me eskerettigheder a tager bl.a., ”at der i Da ark lever perso er

på integrationsydelse, der ikke kan forsørge sig selv og deres familie, og som ikke

modtager den offentlige hjælp, der er nødvendig for at kunne leve et eksistens-

i i u ” på trods af, at state skal sikre et eksiste s i i u for perso er, der

ikke kan forsørge sig selv jf. grundlovens § 75, stk. 2.

Institut for Menneskerettigheder

oplyser, at Udlændinge- og Integrationsministe-

riet i bemærkningerne til lovudkastet henviser til Højesterets dom i den såkaldte

starthjælpssag, UfR.2012.1761H, hvor ministeriet anfører, at starthjælpen, der

blev ophævet i 2011, i vidt omfang svarer til den integrationsydelse, der blev ind-

ført i 2015. Efter Institut for Menneskerettigheders opfattelse er der imidlertid en

række forskelle på de to ydelser, f.eks. optjeningsprincippet til børneydelser (bør-

ne- og ungeydelse og børnetilskud), og at kontanthjælpsloftet for personer på

integrationsydelse ligger væsentligt under kontanthjælpsloftet for personer på

den dagældende starthjælp for alle familiekonstellationer.

FN-forbundet og SOS Racisme

henviser til, at nedsættelse af integrationsydelsen

vil være i strid Flygtningekonventionen.

FN-forbundet

henviser til Flygtningekonventionens artikel 23 om offentlig under-

støttelse:

”Med

hensyn til offentlig hjælp og understøttelse skal de kontraherende

stater indrømme flygtninge, der lovligt bor indenfor deres område, samme be-

handling som deres egne statsborgere”. FN-forbundet finder, at forskellen mellem

understøttelsen til flygtninge og til egne statsborgere, især med den nu foreslåede

nedsættelse i L 140, bliver af en størrelse, som vil være brud på konventionen. FN-

forbundet anbefaler derfor, at det konkrete forslag udgår af lovforslaget, samt at

det gældende niveau for offentlig understøttelse til flygtninge genovervejes.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at når ydelsen efter

forslaget nedsættes efter 3 år, vil familierne efter de standardiserede familietype-

beregninger fortsat have et rådighedsbeløb, der er højere (enlige forsørgere) eller

stort set på niveau (gifte eller samlevende forsørgere) med rådighedsbeløbet

Side

41/59

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Kommenteret høringsoversigt, fra Udlændinge- og Integrationsministeriet

umiddelbart efter ankomsten til Danmark. Efter 6 år vil rådighedsbeløbet for alle

familietyper fortsat være højere, end de tilsvarende familier havde i starten af

deres ophold i Danmark. Det skyldes den gradvise optjening af retten til børne- og

ungeydelse. Det vurderes på den baggrund, at den foreslåede nedsættelse af inte-

grationsydelsen er i overensstemmelse med grundlovens § 75, stk. 2.

For så vidt angår FN-forbundets henvisning til Flygtningekonventionens art. 23 og

forskelsbehandling skal ministeriet henvise til Højesterets dom i den såkaldte

starthjælpssag, UfR. 2012.1761H. Heri henviste sagsøger til, at tildelingen af den

dagældende introduktionsydelse frem for kontanthjælp udgjorde en indirekte dis-

krimination på baggrund af nationalitet, og at denne diskrimination var i strid med

Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 14, jf. Tillægspro-

tokol 1, artikel 1, samt til en række andre internationale konventioner m.v., bl.a.

Flygtningekonventionens artikel 23.

Højesteret fandt imidlertid ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at de regler

om introduktionsydelse og starthjælp, der blev gennemført ved lov nr. 361 af 6.

juni 2002, i forhold til sagsøgeren indebar en indirekte forskelsbehandling på

grundlag af nationalitet i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventi-

ons artikel 14 sammenholdt med artikel 1 i Tillægsprotokol 1. Højesteret anførte i

den forbindelse, at det ved den samlede bedømmelse af reglernes forenelighed

med artikel 14 i EMRK må tages i betragtning, at medlemsstaterne efter EMDs

praksis har en forholdsvis bred skønsmargin, når det drejer sig om tilrettelæggel-

sen af den sociale og økonomiske politik.

For så vidt angår sagsøgerens henvisning

til bl.a. Flygtningekonventionens artikel 23 anførte Højesteret, at Flygtningekonventi-

ons artikel 23 efter sin ordlyd alene omfatter direkte forskelsbehandling, og at der ikke

var tilstrækkeligt grundlag for at antage, at bestemmelsen skulle forstås således, at

den også forbyder indirekte forskelsbehandling.

Integrationsydelsen svarer i det væsentlige til den dagældende starthjælp og

introduktionsydelse, og den foreslåede overgangsydelse vil i lighed med den da-

gældende starthjælp også omfatte danske statsborgere, og være på samme ni-

veau og indebære præcist de samme vilkår som selvforsørgelses- og hjemrejse-

ydelsen. Lovændringen anses derfor ikke for at være i strid med Flygtningekonven-

tionen, idet artikel 23 i Flygtningekonventionen ifølge dommen fra Højesteret ale-

ne omfatter direkte diskrimination.

2.9.3. Administration af ydelsesreglerne

anfører, at foreningen ved flere tidligere lejligheder har påpeget, at det samle-

de ydelsessystem har udviklet sig til at være så kompliceret, at det er meget van-

skeligt for sagsbehandlere og borgere at finde rundt i reglerne. Det samme gør sig

gældende ved omlægning af integrationsydelsen til hhv. hjemsendelses- og for-

sørgelsesydelse og overgangsydelse. Det øger igen risikoen for fejl både i it-

systemerne og hos sagsbehandlerne. Samtidig bliver kommunikationen til borger-

ne tilsvarende svær at forstå, og de økonomiske incitamenter til at tage job, som

faktisk er til stede, stadig mere uklare.

Side

42/59

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Kommenteret høringsoversigt, fra Udlændinge- og Integrationsministeriet

Lovforslaget gør ikke i sig selv ydelsessystemet mindre kompliceret, men forslaget

er udtryk for en samlet afvejning, hvor hensynet til, at gruppen af forsørgere har

samme incitament til at tage et arbejde som andre grupper, har vejet tungere end

hensynet til et mindre komplekst ydelsessystem. Derudover er det hensigten, at

opdelingen af benævnelser for ydelsen sender et signal om, at flygtninge og deres

familier er i landet midlertidigt og således i en anden situation end eksempelvis

danske statsborgere, der modtager samme ydelse.

2.9.4. Hjælp i særlig tilfælde (integrationsloven)

Dansk Flygtningehjælp, Røde Kors og Institut for Menneskerettigheder

udtrykker

bekymring i forhold til, at kommunerne fremover endeligt skal afholde udgifterne

til hjælp i særlige tilfælde efter kapitel 6 i integrationsloven.

Dansk Flygtningehjælp og Røde Kors

udtrykker bekymring for, om fjernelsen af

refusionen for kommunernes udgifter til hjælp i særlige tilfælde vil indebære en

omlægning af praksis, der begrænser den enkelte flygtninges mulighed for hjælp,

f.eks. til sygebehandling, medicin, tandbehandling og andre nødvendige enkeltud-

gifter. Det vil påvirke en gruppe, der i forvejen er presset til det absolut yderste

økonomisk. Den understreges, at den kompensation, kommunerne modtager via

budgetgarantien, sker via bloktilskuddet, hvorfor der ikke er tale om direkte kom-

pensation i forhold til de enkelte kommunes faktiske udgifter på området. Dansk

Flygtningehjælp mener på den baggrund, at kommunens økonomiske incitament

til at begrænse udgifterne til hjælp i særlige tilfælde øges.

Institut for Menneskerettigheder

antager, at kommunerne vil være mere tilbage-

holdende med at yde tilskud til medicinudgifter. Institut for Menneskerettigheder

gør opmærksom på, at retten til sundhed er beskyttet i menneskeretten, hvilket

indebærer, at staterne skal træffe foranstaltninger for at opnå den fulde virkelig-

gørelse af retten til sundhed, herunder for at forebygge, behandle og bekæmpe

sygdomme, samt at skabe betingelser for at sikre ethvert menneske lægehjælp

samt behandling og pleje under sygdom. Staterne er overladt en bred implemen-

teringsfrihed ved vurderingen af, hvilke tiltag der bør tages for at sikre opfyldelsen

af økonomiske og sociale rettigheder, såsom retten til sundhed. Offentlige myn-

digheder bør dog være særligt opmærksomme på konsekvenserne af afslag på

tildeling af tilskud til sygebehandling, medicin mv., herunder om nytilkomne flygt-

ningefamilier på integrationsydelse rammes særlig hårdt, og dermed ikke sikres

adgang til sundhed.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at hjemmel til at yde

hjælp i særlige tilfælde efter kapitel 6 i integrationsloven efter lovforslaget forbli-

ver uændret, og at afslag på hjælp kan påklages til Ankestyrelsen. Ankestyrelsens

afgørelser er praksisskabende.

Om spørgsmålet om retten til sundhed og menneskerettens beskyttelse heraf, skal

ministeriet ligeledes henvise til, at bestemmelsen om hjælp til sygebehandling ikke

Side

43/59

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Kommenteret høringsoversigt, fra Udlændinge- og Integrationsministeriet

bortfalder, men at ændringen alene indebærer, at udgifterne til sygebehandling

m.v. efter integrationslovens § 36 afholdes endeligt af kommunen.

Endvidere bemærker ministeriet, at sygebehandlingsbestemmelsen i integrations-

loven (§ 36) medfører, at kommunalbestyrelsen kan yde udlændinge hjælp til ud-

gifter til sygebehandling, medicin, tandbehandling eller lignende, der ikke kan

dækkes efter anden lovgivning, og hvis den pågældende eller dennes ægtefælle

ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne. Der kan kun ydes hjælp, hvis

behandlingen er nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet. Der kan kun undta-

gelsesvis ydes hjælp til udgifter til behandling uden for det offentlige behandlings-

system. Dette forudsætter, at der ikke er behandlingsmuligheder inden for det

offentlige behandlingssystem, og at behandlingen i hvert enkelt tilfælde er læge-

ligt velbegrundet.

2.10.

Repatriering

2.10.1. Adgang for danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab til at

søge om repatrieringsstøtte.

De Usynlige Danskere

bemærker, at lovforslaget lægger op til, at danske stats-

borgere med dobbelt statsborgerskab, der kommer i kontakt med kommunen, vil

blive rådgivet om mulighederne for at forlade landet. Det vil betyde, at disse

medborgere ikke føler sig accepterede i samfundet. På den baggrund anbefaler

De Usynlige Danskere,

at målgruppen for repatrieringsloven ikke udvides med

danskere med dobbelt statsborgerskab, der i forbindelse repatriering løses fra

deres danske statsborgerskab, samt at man udelader den øgede fokus på repatri-

ering og i stedet støtter indsatser, der er rettet mod uddannelse, sprog og beskæf-

tigelse. I forlængelse heraf anfører

Refugees Welcome,

at forslaget umiddelbart

ser ud som en forbedring, men reelt er endnu en besked til nye borgere om, at de

ikke er velkomne.

SOS Racisme

bemærker, at det bør stå direkte i loven, at ingen må presses til re-

patriering, og henviser til, at lovforslaget alene nævner, at repatriering er frivillig.

Retspolitisk Forening

finder det betænkeligt, at danske statsborgere med dobbelt

statsborgerskab kan få repatrieringsstøtte mod at opgive det danske statsborger-

skab, idet det er ensbetydende med en (stats-)retlig pression for at få adgang til

en økonomisk ydelse.

Dansk Flygtningehjælp

støtter forslaget.

Dansk Flygtningehjælp

bemærker, at det

ikke fremgår, om danske statsborgere, som i forbindelse med opnåelse af dansk

indfødsret fraskrev sig deres tidligere statsborgerskab, vil opnå støtte efter loven,

såfremt de på ny kan opnå statsborgerskab i det tidligere hjemland og dermed

altså blive dobbelte statsborgere. Dette er tilfældet for mange danske statsborge-

re med tyrkisk baggrund.

Dansk Flygtningehjælp

spørger til, om man efter lov-

forslaget vil kunne opnå støtte ved ansøgning om tilsagn om nyt statsborgerskab i

et tredje land, som da bliver at betragte som juridisk hjemland.

Side

44/59

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Kommenteret høringsoversigt, fra Udlændinge- og Integrationsministeriet

Dansk Flygtningehjælp

udtrykker en bekymring i forhold til, at fristen for at søge

om betinget løsning fra det danske statsborgerskab på 2 måneder samt den for-

ventede sagsbehandlingstid i Udlændinge- og Integrationsministeriet på 3-4 må-

neder blandt andet vil betyde, at mange kommuner i forhold til gældende praksis

vil skulle foretage en ny vurdering af de aktuelle økonomiske forhold i sagen, når

den betingede løsning er opnået.

Dansk Flygtningehjælp

understreger vigtigheden af at beskytte børnenes ret-

tigheder, og at det særligt for større børn er vigtigt, at de bliver hørt af de relevan-

te myndigheder i forbindelse med en betinget og ubetinget løsning, ligesom det

må konkretiseres, hvad der sker, hvis et barn på 12 år eller derover ikke giver sit

samtykke til, at der søges om betinget løsning fra det danske statsborgerskab.

Foreningen for Udlændingeretsadvokater (FAU)

bemærker, at danske statsbor-

gere med dobbelt statsborgerskab oftest har været tilknyttet arbejdsmarkedet

flere år for at kunne erhverve dansk statsborgerskab og dermed har egne midler.

Denne personkreds vil derfor med stor sandsynlighed ikke opfylde de økonomiske

betingelser for at få repatrieringshjælp.

FAU

mener derfor ikke, at der er tale om

en reel udvidelse af repatrieringsloven.

Udlændinge- og integrationsministeriet kan hertil bemærke, at med lovforslaget

gives danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab mulighed for at få øko-

nomisk støtte til repatriering, hvis de løses fra deres danske statsborgerskab og i

øvrigt opfylder betingelserne herfor. Der er tale om et tilbud, som den enkelte på

frivillig basis kan vælge at ansøge om. Efter repatrieringslovens § 2 forstås repa-

triering som en udlændings frivillige tilbagevenden til deres hjemland eller tidlige-

re opholdsland med henblik på at tage varig bopæl. Ministeriet bemærker videre,

at det fremgår af lovforslaget, at kommunen, når den modtager den betingede

løsningsattest, skal påse, at betingelserne for at modtage repatrieringsstøtte fort-

sat er til stede. Herudover fremgår det af lovforslaget, at børn på 12 år og derover

skal samtykke til ansøgningen. Udlændinge- og Integrationsministeriet hører efter

fast praksis børn på 12 år eller derover, såfremt barnets forældremyndighedsinde-

haver indgiver en ansøgning om løsning på barnets vegne. Minisiteriet anmoder

derfor som led i sagsbehandlingen et sådant barn om at samtykke til ansøgningen.

Såfremt barnet ikke ønsker at samtykke til ansøgningen, indgår barnets nægtelse

af samtykke i en samlet vurdering af alle sagens omstændigheder.

2.10.2. Mulighed for vejledning og opkvalificering

Dansk Flygtningehjælp, KL, Refugees Welcome

Røde Kors

støtter muligheden

for tilbud om opkvalificering.

Dansk Flygtningehjælp, Refugees Welcome

Røde

Kors

finder dog, at et enkelt kursus af få ugers varighed, sjældent vil have en ef-

fekt i form af en bæredygtig tilbagevenden, og

Dansk Flygtningehjælp

anfø-

rer, at det for kommunerne kræver et indgående kendskab til forholdene i hjem-

landet og tidsmæssige ressourcer til at vurdere en persons arbejdsmarkedsper-

spektiv og

efterspørger en præcisering af denne vurdering.

Side

45/59

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Kommenteret høringsoversigt, fra Udlændinge- og Integrationsministeriet

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal i forhold til det anførte oplyse, at der

sigtes på opkvalificerende kurser af kortere varighed, som den enkelte kommune

som noget nyt får mulighed for at tilbyde, hvis det vurderes, at dette vil kunne

understøtte en repatriering og styrke den enkeltes muligheder i forbindelse med

en repatriering til hjemlandet eller et tidligere opholdsland. Der er med forslaget

lagt op til, at kommunerne foretager en konkret, individuel vurdering i forbindelse

med tilbud om et opkvalificerende kursus efter repatrieringsloven. Det kan bl.a.

indgå i denne vurdering om, kommunen vurderer, at et konkret kursus m.v. er

relevant i forhold til opnåelse af færdigheder, der kan understøtte den pågælden-

de persons eventuelle fremtidige arbejds- og erhvervs muligheder i hjemlandet

eller det tidligere opholdsland, og at den pågældende har et hjemrejseperspektiv.

2.10.3. Krav om ét års opholdstilladelse som forudsætning for at få hjælp til

repatriering til lande, hvor der meddeles opholdstilladelse efter ud-

lændingelovens § 7, stk. 3

Foreningen for Udlændingeretsadvokater (FAU)

bemærker, at med denne udvi-

delse risikerer Danmark at medvirke til en usikker og uholdbar repatriering, der

ikke er værdig, og at selv de få, der forventes at benytte denne ordning med stor

sandsynlighed vil benytte sig af fortrydelsesretten i repatrieringsloven, hvorfor

den administrative byrde ikke står mål med den ønskede effekt, ligesom repatrie-

ringsforsøg vil vanskeliggøre integrationsprocessen.

Dansk Flygtningehjælp

bemærker, at mange af de syrere, som udtrykker ønske

om at forlade Danmark, kort tid efter de er kommet hertil, gør det i frustration

over at være adskilt fra deres familier og over ikke at kunne finde fodfæste i Dan-

mark, og at repatriering på disse vilkår kan være usikker og sjældent er bæredyg-

tig.

Dansk Flygtningehjælp

ønsker, at de, der ønsker at repatriere til Syrien, har

adgang til de nødvendige ressourcer, som skal understøtte forberedelserne til

tilbagevenden og sikre, at det blive en bevægelse, der peger mod fremtiden frem-

for en hastig, desperat afslutning af et ulykkeligt ophold i Danmark. Udgangspunk-

tet for drøftelser om repatriering i dag er den enkelte udlændings vurdering af

fremtidsperspektiver i hjemlandet og sikkerhedssituationen i det relevante områ-

de.

Dansk Flygtningehjælp

mener fortsat, det er nødvendigt at supplere udlæn-

dingens vurdering med oplysninger fra internationale aktører som UNHCR og an-

dre relevante organisationer, som er til stede i landet. Det er ikke på nuværende

tidspunkt muligt at få overblik over alle relevante problemstillinger i forbindelse

med tilbagevenden til Syrien. Det vil være nødvendigt løbende at løse både prin-

cipielle og praktiske udfordringer fx i forbindelse med anskaffelse af rejsedoku-

menter og planlægning og gennemførelse af indrejse i Syrien. Den konkrete repa-

trieringsproces vil således være langstrakt både generelt og for den enkelte.

Røde Kors

er positive overfor forslaget.

Røde Kors

bemærker, at for den enkelte

flygtning og dennes familie er spørgsmålet om repatriering alvorligt og vanskeligt

og der vil være et udstrakt behov for rådgivning af ansøgere til repatrieringsydel-

sen, herunder grundig vejledning vedrørende omfanget af muligheden for efter-

følgende at fortryde beslutningen.

Side

46/59

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Kommenteret høringsoversigt, fra Udlændinge- og Integrationsministeriet

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan hertil bemærke, at en person, der

ønsker at repatriere f.eks. til Syrien vil have adgang til rådgivning om repatriering,

som tager udgangspunkt i den pågældende udlændings situation og ønsker. Råd-

givningen vil som hidtil også omfatte relevante informationer om hjemlandets

samfundsforhold. Rådgivningen, der har til formål at give den pågældende et fyl-

destgørende grundlag for at kunne træffe beslutning om repatriering, ydes af

Dansk Flygtningehjælp, der pt. på ministeriets vegne varetager den individuelle og

generelle rådgivning. Det skal understreges, at anmodning om repatrieringsstøtte

for personer omfattet af repatrieringsloven sker på baggrund af en frivillig beslut-

ning fra den enkelte person, ligesom der for repatrieringslovens målgruppe ikke

gælder et krav om, at beslutningen skal træffes på et bestemt tidspunkt, jf. dog

repatrieringslovens § 3, stk. 5, vedr. udlændinge, hvis opholdstilladelse er nægtet

forlænget eller inddraget.

2.10.4. Indberetning af afgørelser efter repatrieringsloven

Datatilsynet

har noteret sig, at Udlændinge- og Integrationsministeriet har vurde-

ret, at den videregivelse af oplysninger, der sker som følge af den foreslåede be-

stemmelse, kan ske under iagttagelse af de databeskyttelsesretlige regler. Det

fremgår videre, at Datatilsynet forudsætter, at reglerne i databeskyttelsesforord-

ningen og databeskyttelsesloven vil blive iagttaget i forbindelse med de behand-

linger af personoplysninger, der vil ske som følge af udkastet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig Datatilsynets bemærknin-

ger. Den foreslåede ordning vil blive etableret i overensstemmelse med reglerne i

databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

2.10.5. Beskrivelse af repatrieringsindsats i beskæftigelsesplanen

Dansk Flygtningehjælp

finder, at tiltag som beskrivelse af den kommunale repa-

trieringsindsats i beskæftigelsesplanen og den allerede indførte systematiske,

kommunale vejledningspligt om repatriering udfordrer frivilligheden, som er fun-

damentet for repatrieringsordningen, og en afgørende motivation for, at udlæn-

dinge overhovedet overvejer, afklarer og træffer beslutning om at repatriere.

Refugees Welcome

har anført, at kommunen skal inkludere oplysning om repatri-

ering i beskæftigelsesindsatsen hvert år, og at det for mange nyankomne flygtnin-

ge vil forekomme uforståeligt, at skulle tale om repatriering og frivillig hjemrejse

med deres jobkonsulent, og at det skal præsenteres som et tilbud.

finder det hensigtsmæssigt, at kommunerne politisk forholder sig til, hvordan

man kan rådgive og vejlede om mulighederne for repatriering, men anfører, at det

er unødigt bureaukratisk, at kommunerne forpligtes til at beskrive repatriering-

sindsatsen i beskæftigelsesplanen.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke at forslaget alene

handler om, at kommunerne fremover skal beskrive, hvordan kommunen arbejder

Side

47/59

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Kommenteret høringsoversigt, fra Udlændinge- og Integrationsministeriet

med rådgivning og information om repatriering efter repatrieringsloven. Kommu-

nernes beskæftigelsesplaner er reguleret i lov nr. 1482 af 23. december 2014 om

organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. med senere æn-

dringer. Det følger heraf, at kommunerne hvert år skal udarbejde en beskæftigel-

sesplan, der er den overordnede politiske plan for beskæftigelsesindsatsen i kom-

munerne, som samler udfordringer og indsatser med udgangspunkt i de vejleden-

de beskæftigelsespolitiske mål, der årligt udmeldes af beskæftigelsesministeren.

Beskæftigelsesplanen er dermed omdrejningspunkt for den løbende dialog mellem

især politikere og administration om status og udvikling i beskæftigelsesindsatsen.

Forslaget om beskrivelsen af repatrieringsindsatsen skal styrke et lokalpolitisk og

administrativt fokus på kommunens arbejde med rådgivning og information om

repatriering. Forslaget ændrer ikke på, at repatriering er frivillig og for de vilkår

der gælder vedr. repatriering i øvrigt.

Det bemærkes endvidere, at der 1. juli 2018 trådte nye regler i kraft, som indførte

systematisk, kommunal vejledningspligt om repatrieringsordningen. Det betyder,

at kommunerne som led i integrations- og beskæftigelsesindsatsen forpligtes til at

vejlede herboende udlændinge, der er omfattet af repatrieringsloven, om mulig-

hederne for at repatriere til deres hjemland eller tidligere opholdsland med støtte

efter repatrieringsloven. Den systematiske vejledning skal ske som led i integrati-

onsprogrammet og i forbindelse med den løbende opfølgning på integrationskon-

trakten, samt i forbindelse med alle samtalerne under kontaktforløbet efter lov om

en aktiv beskæftigelsesindsats og som led i sygedagpengeopfølgningen efter sy-

gedagpengeloven. Forslaget om, at kommunerne skal beskrive repatriering i deres

beskæftigelsesplaner, vurderes at kunne understøtte den løbende rådgivningsind-

sats positivt.

2.11.

Udrejsecenter Lindholm

Retspolitisk Forening

anfører, at at de ikke kan støtte den planlagte anvendelse af

øen Lindholm til udrejsecenter, således som projektet indtil videre er præsenteret

fra officielt hold.

Foreningen af Danske Udlændingeretsadvokater

anfører, at

etableringen af et nyt Udrejsecenter Lindholm efter foreningens opfattelse vil

være i direkte strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, idet

forholdene, som de er beskrevet af ministeriet, vil komme til at ligne en særligt

belastende varetægtsfængsling.

Refugees Welcome

har anført, at oprettelsen af

et center på Lindholm savner begrundelse.

Dansk Flygtningehjælp

finder forslaget

om at oprette et udrejsecenter på øen Lindholm unødvendigt og uværdigt.

Røde Kors

anfører, at det bør tages med i betragtningerne, at Højesteret i januar

2017 har afsagt en dom om, at en person på tålt ophold ikke skulle være

underlagt opholdspligt, fordi denne i henhold til menneskerettighederne var

uproportionel.

Røde Kors

anfører endvidere, at retten til privatliv efter artikel 8 i

den Europæiske Menneskerettighedskonvention har det primære formål at sikre

udvikling af det enkelte individs personlighed i relation til andre mennesker uden

udefrakommende indblanding og omfatter bl.a. retten til at etablere og udvikle

personlige relationer til andre mennesker og til omverdenen.

Røde Kors

finder på

Side

48/59

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Kommenteret høringsoversigt, fra Udlændinge- og Integrationsministeriet

den baggrund, at såfremt der etableres udrejsecenter på Lindholm bør dette

særligt medtages i forhold til muligheden for at komme til og fra øen.

Røde Kors

finder ligeledes, at forslaget om at etablere Lindholm-løsningen ud fra

humanitære hensyn bør opgives.

SOS Racisme

anfører, at Udrejsecenter Lindholm ikke bør oprettes som endnu et

udvisningscenter eller udvisningsfængsel.

Institut for Menneskerettigheder

anfører, at overflytningen til Udrejsecenter

Lindholm af visse udlændinge (udlændinge på tålt ophold, udviste kriminelle,

fremmedkrigere, udlændinge, der er udvist efter udlændingelovens § 25, og afvi-

ste asylansøgere, der begår kriminalitet mv. på eller i nærheden af et indkvarte-

ringssted) rejser spørgsmål i forhold til bl.a. retten til frihed i EMRK artikel 5, ret-

ten til privatliv i EMRK artikel 8 og retten til ikke at blive udsat for uværdig eller

nedværdigende behandling i EMRK artikel 3.

I forhold til EMRK artikel 5 anfører

Institut for Menneskerettigheder

bl.a., at Hø-

jesterets afgørelse i den såkaldte Karkavandi-dom fra 2012 (trykt i UfR.2012.2874

H) ikke uden videre kan tages til indtægt for, at opholdspligt mv. på Udrejsecenter

Li dhol ikke vil ku e blive a set for e frihedsberøvelse i EMRK artikel 5’s for-

stand.

Institut for Menneskerettigheder

henviser i den forbindelse til, at der si-

den 2012 er sket en markant skærpelse af vilkårene og at der vil ske en yderligere

skærpelse med overflytningen til Udrejsecenter Lindholm.

Institut for Menneskerettigheder

anfører endvidere, at frihedsbegrænsning, for-

hold og vilkår på Udrejsecenter Lindholm i visse henseender forekommer mindre

restriktive end i Guzzardi-dommen fra EMD (hvor domstolen fandt, at en op-

holdspligt på en ø, der var pålagt en person tilknyttet mafiaen

–

i kombination

med en række yderligere pålagte kriminalitetsforebyggende foranstaltninger

–

måtte anses for frihedsberøvelse), men på andre punkter mere restriktive.

Institut

for Menneskerettigheder

anfører således, at udlændinge på Lindholm på den ene

side

–

modsat i Guzzardi-dommen

–

bl.a. kan rejse til fastlandet om afte-

nen/natten uden myndighedernes samtykke, benytte telefon uden at oplyse nav-

net på den, der ringes til, og de skal kun melde sig én gang dagligt eller mindre til

politiet. På den anden er forholdene mere restriktive end i Guzzardi-dommen

derved, at øens areal er mindre, at familie ikke kan indkvarteres på øen, de ind-

kvarterede skal spise mv. i en kantine og kan ikke tage arbejde og uddannelse, og

deres opholdspligt er ikke tidsbegrænset. I den forbindelse anfører

Institut for

Menneskerettigheder

desuden, at byen Kalvehave, som færgen fra Lindholm sej-

ler til, er en lille by med begrænset mulighed for adspredelse og social kontakt.

Institut for Menneskerettigheder

anfører endvidere, at det efter instituttets op-

fattelse ikke kan udelukkes, at de frihedsbegrænsninger og forhold og vilkår som

udlændinge på tålt ophold er udsat for og vil blive udsat for på Udrejsecenter

Lindholm kombineret med den tidsmæssige udstrækning af frihedsbegrænsnin-

gen i individuelle tilfælde kan være af så indgribende karakter, at de pågældende

Side

49/59

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Kommenteret høringsoversigt, fra Udlændinge- og Integrationsministeriet

udlændinge ud fra en samlet vurdering må anses for frihedsberøvede efter EMRK

artikel 5.

Institut for Menneskerettigheder

anfører i den forbindelse, at der efter institut-

tets opfattelse ikke foreligger direkte sammenlignelig praksis fra EMD, at der kan

argumenteres både for og mod, at der vil være tale om en frihedsberøvelse, af-

hængigt af hvordan ordningen konkret udformes, og at spørgsmålet i sidste ende

må afgøres af domstolene.

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at Udlændinge- og Integrationsmini-

steriet og Udlændingestyrelsen ved den konkrete udmøntning og tilrettelæggelse

af frihedsbegrænsning, forhold og vilkår for den enkelte udlænding på Udrejse-

center Lindholm løbende er opmærksom på og sikrer, at der ikke er tale om upro-

portionale indgreb i den personlige frihed eller en frihedsberøvelse i strid med

EMRK artikel 5.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at det fremgår af finanslovsaf-

talen for 2019, at regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at etablere et nyt

udrejsecenter, som placeres på Lindholm i Stege Bugt, og at målgruppen for Udrej-

secenter Lindholm er udlændinge på tålt ophold, udlændinge, der er udvist som

følge af kriminalitet eller af hensyn til statens sikkerhed mv., fremmedkrigere og

afviste asylansøgere, der dømmes for overtrædelse af straffeloven, våbenloven,

knivloven og lov om euforiserende stoffer på eller omkring et udrejsecenter.

Udrejsecenter Lindholm kan som udgangspunkt etableres uden ændring af udlæn-

dingeloven, og lovforslaget indeholder ikke bestemmelser, der regulerer etablerin-

gen af udrejsecentret. Det forudsættes dog, at indkvarteringen af afviste asylan-

søgere, der begår kriminalitet på eller omkring et udrejsecenter, skal ske på Udrej-

secenter Lindholm, jf. lovforslagets § 1, nr. 14.

I forhold til forholdet mellem Udrejsecenters Lindholm og Menneskerettigheds-

konventionens artikel 5 bemærker Udlændinge- og Integrationsministeriet, at det

følger af artikel 5 om den personlige frihed, at der ikke kan indføres en ordning,

hvor udlændinge på tålt ophold som udgangspunkt frihedsberøves, indtil de kan

hjemsendes. Det skyldes, at der som udgangspunkt ikke er udsigt til udsendelse af

de pågældende, og at det efter

EMD’s

praksis er en betingelse for at frihedsberøve

en person med henblik på udsendelse, jf. artikel 5, litra f, at der er en reel udsigt til,

at udsendelsen kan gennemføres, jf. f.eks. afvisningsbeslutning af 4. oktober 2001

i sagen Agnissan mod Danmark. Tilsvarende gælder for den gruppe af kriminelle

udviste mv., der skal indkvarteres på Udrejsecenter Lindholm. Der er her tale om

udlændinge, som ikke aktuelt kan udsendes pga. manglende samarbejde herom

fra dem og/eller deres hjemland.

En ordning med indkvartering af bl.a. udlændinge på tålt ophold og den nævnte

gruppe af kriminelle udviste på et udrejsecenter på en ø forudsætter derfor, at

ordningen ikke har karakter af frihedsberøvelse i Menneskerettighedskonventio-

nens

artikel 5’s forsta d.

Side

50/59

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Kommenteret høringsoversigt, fra Udlændinge- og Integrationsministeriet

Der er redegjort nærmere for vurderingen af Udrejsecenter Lindholms forhold til

bl.a. artikel 5 i et notat af 17. december 2018, der er udarbejdet af Udlændinge-

og Integrationsministeriet og Justitsministeriet og er oversendt til Folketinget den

7. januar 2019 og til Folketingets Retsudvalg (REU (Alm. del) bilag 128) og Udlæn-

dinge- og Integrationsudvalget (UUI (Alm. del) bilag 84).

Det fremgår heraf bl.a., at spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger frihedsberøvel-

se, efter

EMD’s

praksis beror på en konkret vurdering, og at der i vurderingen skal

tages udgangspunkt i den konkrete situation med inddragelse af en række mo-

menter, herunder type, varighed og virkning af samt måden, hvorpå en foranstalt-

ning bliver gennemført, jf. navnlig

EMD’s

dom af 6. november 1980 i sagen Guz-

zardi mod Italien, præmis 92, og fra senere praksis bl.a.

EMD’s

dom af 23. februar

2017 i sagen De Tommaso mod Italien, præmis 80.

Det fremgår endvidere, at EMD i Guzzardi-dommen fandt, at en opholdspligt på en

ø, der var pålagt en person tilknyttet mafiaen

–

i kombination med en række yder-

ligere pålagte kriminalitetsforebyggende foranstaltninger

–

måtte anses for fri-

hedsberøvelse. Domstolen udtalte, at de enkelte foranstaltninger ikke isoleret set

udgjorde e frihedsberøvelse i EMRK artikel 5’s forsta d, e at

der efter en ku-

mulativ og samlet vurdering af foranstaltningerne i den konkrete sag forelå en

frihedsberøvelse. Domstolen henviste i den forbindelse til, at klager alene kunne

bevæge sig på en lille del af en svært tilgængelig ø, hvoraf et fængsel optog 9/10

af øens areal, at klager boede i en del af en landsby, som primært bestod af et

tidligere hospital, der var dårligt vedligeholdt eller i forfald, en politistation, en

skole og et kapel, at klager primært boede sammen med andre personer underlagt

de samme foranstaltninger samt politifolk, at klager havde begrænset mulighed

for social kontakt med andre end sin familie, andre personer underlagt tilsvarende

foranstaltninger og tilsynsførende, at klager var underlagt et tæt, nærmest kon-

stant opsyn, hvilket bl.a. betød, at klager ikke kunne forlade sin bolig mellem kl.

22.00 og 7.00 uden i rimelig tid forinden at have underrettet myndighederne her-

om, at klager to gange dagligt skulle melde sig hos myndighederne, at klager skul-

le oplyse navn og telefonnummer på alle, som han ønskede at føre telefonsamtale

med, at klager alene kunne rejse til Sardinien eller fastlandet med myndighedernes

samtykke, at han kunne anholdes, hvis kan overtrådte foranstaltningerne, og at

opholdet varede i 16 måneder, jf. dommens præmis 95.

Under henvisning hertil anføres det i notatet, at der ved vurderingen af, om ind-

kvartering af udlændinge på tålt ophold mv. på et udrejsecenter på øen Lindholm

har karakter af frihedsberøvelse, skal foretages en samlet vurdering af bl.a. øens

størrelse, placering ift. øvrige beboede områder og tilgængelighed (muligheder for

transport til og fra øen) samt de kontrolforanstaltninger, som de indkvarterede er

pålagt.

I den forbindelse anføres det på den ene side, at Lindholm er relativt lille (ca. 7

hektar) og formentlig i øvrigt vil være ubeboet. Hertil kommer bl.a., at beboerne

på udrejsecentret som udgangspunkt vil være pålagt opholds- og meldepligt, hvil-

ket betyder, at de som udgangspunkt skal bo og overnatte på det udrejsecenter,

Side

51/59

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Kommenteret høringsoversigt, fra Udlændinge- og Integrationsministeriet

hvor de er indkvarteret, og melde sig et vist antal gange om ugen (dagligt for ud-

lændinge på tålt ophold). Udviste kriminelle og udlændinge på tålt ophold vil end-

videre som udgangspunkt være pålagt underretningspligt, hvilket betyder, at de

skal underrette indkvarteringsoperatøren, hvis de opholder sig uden for indkvarte-

ringsstedet i tidsrummet mellem kl. 23.00 og kl. 6.00 om morgenen.

Det anføres på den anden side, at Lindholm ligger tæt på omkringliggende beboe-

de områder og byer, og at beboerne ikke er forpligtet til at være på Lindholm uden

for de tidspunkter, hvor de afvikler deres opholds- og meldepligt.

Det anføres sammenfattende, at indkvartering på et udrejsecenter på Lindholm

under disse forhold ikke vurderes at have karakter af frihedsberøvelse i EMRK arti-

kel 5’s forstand,

forudsat at der er tilstrækkelige muligheder for transport til og fra

øen.

Det anføres i den forbindelse, at de nærmere vilkår for transporten ikke er fastlagt

endnu, men at følgende indgår i den overordnede påtænkte ramme for ordningen:

Der vil være mulighed for færgetransport til og fra øen flere gange dagligt,

beboerne vil få reel mulighed, herunder økonomisk mulighed, for jævnligt

at anvende denne transport væk fra øen,

en betalingsordning for færgen vil skulle suppleres af en dispensations- el-

ler tilskudsordning for beboere, hvis økonomiske midler ikke rækker til

jævnlige færgeoverfarter,

det skal være muligt for beboerne at afvikle deres opholds- og meldepligt

inden for rammerne af de daglige færgeafgange (færgeafgangene skal

med andre ord tilrettelægges sådan, at beboere har reel mulighed for at

benytte adgangen til at forlade øen, herunder i længere sammenhængen-

de tidsrum, f.eks. fra morgen til aften) samtidig med, at de kan overholde

deres opholds- og meldepligt), og

beboerne vil som udgangspunkt kunne benytte andre transportmidler end

færgen, hvis de har mulighed for det.

Der vurderes på den baggrund, at der kan etableres et udrejsecenter på Lindholm

inden for rammerne af EMRK artikel 5.

Som det endvidere fremgår af notatet, vil rammerne for transporten til og fra øen

blive tilrettelagt under hensyntagen til, at ordningen ikke får karakter af frihedsbe-

røvelse. Myndighederne vil naturligvis også i forhold til den øvrige udmøntning af

ordningen med indkvartering på Udrejsecenter Lindholm være opmærksomme på,

at ordningen ikke må få karakter af frihedsberøvelse.

Det bemærkes i øvrigt, at ordningen i overensstemmelse med de i finanslovsafta-

len fastlagte kriterier for Udrejsecenter Lindholm alene vil foreslås anvendt på

afviste asylansøgere på 18 år eller derover. Ordningen foreslås ikke anvendt på

personer, som bor sammen med deres familier, og som i dag er indkvarteret på

Udrejsecenter Sjælsmark.

Side

52/59

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Kommenteret høringsoversigt, fra Udlændinge- og Integrationsministeriet

I forhold til EMRK artikel 8 om bl.a. retten til respekt for privatlivet anfører

Institut

for Menneskerettigheder

bl.a., at det bør beskrives i lovforslaget, hvilke kriterier

der lægges til grund for vurderingen af, om et indgreb i retten til privatliv i form af

opholdspligt på et udrejsecenter, herunder Lindholm, er proportionalt.

Institut for

Menneskerettigheder

anfører i den forbindelse, at bl.a. muligheden for at bevæ-

ge sig rundt og muligheden for at etablere og udvikle personlige relationer til an-

dre personer og til omverdenen bør indgå i vurderingen, herunder om udlændin-

gen lever under så restriktive forhold, at det reelt ikke er muligt.

Ministeriet bemærker i den forbindelse, at det er ministeriets vurdering, at det ved

proportionalitetsvurderingen af en pålagt opholdspligt på Udrejsecenter Lindholm

fortsat er de samme indgreb, der skal afvejes i forhold til det samme formål, som

på andre udrejsecentre, nemlig hensynet til at sikre kendskab til den pågældendes

opholdssted med henblik på, at en udsendelse kan ske, når det bliver muligt. Det

er på den baggrund ministeriets vurdering, at det fortsat er de samme kriterier,

der skal lægges vægt på ved proportionalitetsvurderingen, herunder bl.a. varighe-

den af indgrebet, den begåede kriminalitet eller udelukkelsesgrunden, om der er

konkret risiko for, at udlændingen vil skjule sig for myndighederne, udsigt til ud-

sendelse og familieforhold. Det er endvidere ministeriets vurdering, at der ved

proportionalitetsvurderingen som hidtil også skal lægges vægt på muligheden for

at bevæge sig rundt og muligheden for at etablere og udvikle personlige relationer

til andre personer og til omverdenen.

Udlændinge- og Integrationsministeriet henviser supplerende til vurderingen af

Udrejsecenter Lindholms forhold til bl.a. EMRK artikel 8 i notatet af 17. december

2018, der er udarbejdet af Udlændinge- og Integrationsministeriet og Justitsmini-

steriet og den 7. januar 2019 oversendt til Folketingets Retsudvalg (REU (Alm. del)

bilag 128) og Udlændinge- og Integrationsudvalg (UUI (Alm. del) bilag 84)

Det fremgår heraf bl.a., at det forhold, at udlændinge på tålt ophold m.fl. fremad-

rettet vil blive indkvarteret på et udrejsecenter på Lindholm i stedet for Kærsho-

vedgård

–

og at de således vil skulle overholde deres opholds- og meldepligt på

Lindholm

–

ikke vurderes at ændre ved, at pålægget om opholds- og meldepligt

som udgangspunkt er et proportionalt indgreb i deres rettigheder efter artikel 8.

Der er herved bl.a. lagt vægt på, at vilkårene for indkvartering på et udrejsecenter

på Lindholm vil være de samme som på Udrejsecenter Kærshovedgård (bl.a. i for-

hold til besøg, tilladelser til overnatninger uden for centeret, at meldepligten afvik-

les i tilknytning til opholdsstedet mv.), at øen ligger tæt på beboede områder og

byer, og at beboerne på Lindholm vil blive sikret adgang til jævnlig transport til og

fra Lindholm.

Det vurderes på den baggrund i notatet, at etablering af et udrejsecenter på Lind-

holm for udlændinge på tålt ophold mv. kan ske inden for rammerne af EMRK

artikel 8.

Side

53/59

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Kommenteret høringsoversigt, fra Udlændinge- og Integrationsministeriet

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler endvidere, at det præciseres i be-

mærkningerne til lovforslaget, at opholdspligten som udgangspunkt

–

afhængigt

af den enkelte udlændings forhold og kriminalitet

–

ikke kan opretholdes i mere

end ca. 4 år, før det vil være et uproportionalt indgreb i retten til respekt for pri-

vatlivet. Bemærkningen skal ses i lyset af, at det i forslag til ændring af udlændin-

geloven og lov om fuldbyrdelse af straf mv. (Skærpet kontrol med fremmedkrige-

re, orienteringspligt for udlændinge på tålt ophold, ved ophævelse af der ikke er

pålagt opholdspligt, adgang uden retskendelse til bopælen under varetægts-

fængsling og afsoning med fodlænke på et indkvarteringssted, præcisering af Ud-

lændingestyrelsens kontrolpligt og nyaffattelse af bestemmelserne om opholds-,

underretnings- og meldepligt), der forventes fremsat for Folketinget Februar II,

foreslås, at udlændinge på tålt ophold ikke længere skal anses for at have lovligt

ophold i Danmark med den konsekvens, at de ikke er omfattet af retten til bevæ-

gelsesfrihed i artikel 2 i den 4. Tillægsprotokol til Den Europæiske Menneskeret-

tighedskonvention og derfor (alene) skal vurderes ift. artikel 8 om retten til re-

spekt for privatlivet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker i den forbindelse, at det lov-

forslag, som instituttet henviser til, endnu ikke er fremsat eller vedtaget og der-

med ikke er gældende ret. Ministeriet bemærker endvidere, at Institut for Menne-

skerettigheder i høringssvar af 3. januar 2019 til det omtalte lovforslag har anbe-

falet samme præcisering, som ministeriet derfor agter at besvare i høringsnotatet

til det omtalte lovforslag. Ministeriet bemærker endvidere, at Institut for Menne-

skerettigheder i høringssvar af 3. januar 2019 til det omtalte lovforslag har anbe-

falet samme præcisering, som ministeriet derfor agter at besvare i høringsnotatet

til det omtalte lovforslag.

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler endvidere, at det sikres, at Udlæn-

dingestyrelsen efter fire års ophold halvårligt vurderer, om fortsat opholdspligt vil

være et uproportionalt indgreb i retten til respekt for privatlivet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker i den forbindelse, at Justitsmini-

steriet på baggrund af Højesterets dom af 1. juni 2012 (den såkaldte Karkavandi

dom, jf. U.2012.2874H) udsendte en instruks den 6. september 2012 til Udlændin-

gestyrelsen og Rigspolitiet. Det fremgår bl.a. af instruksen, at dommen efter

Justitsministeriets opfattelse har den betydning, at Udlændingestyrelsen i sager

om opholdspligt for personer på tålt ophold løbende skal vurdere, om der er pro-

portionalitet mellem afgørelsen om opholdspligt og de øvrige forhold i den enkelte

sag ud fra de i Højesterets dom nævnte kriterier. Da proportionalitetsbetingelsen

løbende skal være opfyldt, blev det indskærpet, at vurderingen af, om påbud om

opholdspligt og afgørelser om meldepligt fortsat kan opretholdes, som udgangs-

punkt bør foretages hver 6. måned, medmindre forholdene tilsiger noget andet.

Justitsministeriets instruks er fortsat gældende. Ministeriet bemærkes endvidere,

at samme betragtning gør sig gældende for andre grupper af udlændinge, der er

pålagt opholdspligt og/eller meldepligt.

Side

54/59

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Kommenteret høringsoversigt, fra Udlændinge- og Integrationsministeriet

Institut for Menneskerettigheder

anfører endvidere, at der bør redegøres for

vurderingen af, om indkvartering af udlændinge på Udrejsecenter Lindholm er i

overensstemmelse med diskriminationsforbuddet i relation til retten for respekt

for privatlivet, jf. EMRK artikel 14, jf. artikel 8.

Institut for Menneskerettigheder

bemærker i den forbindelse, at udlændinge i relation til foranstaltninger begrun-

det i hensyn til statens sikkerhed, kriminalpræventive hensyn og rene ordenshen-

syn er i en situation, der er sammenlignelig med forholdene for danske statsbor-

gere, der på samme måde er en udfordring for varetagelse af de nævnte sam-

fundsinteresser.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal i den forbindelse bemærke, at de i

EMRK anerkendte rettigheder og friheder efter EMRK artikel 14 skal sikres, uden at

der gøres forskel på grund af køn, race, farve, sprog, religion, politisk eller anden

overbevisning, national eller social oprindelse, tilhørighed til et nationalt mindre-

tal, formueforhold, fødsel eller andet forhold.

Bestemmelsen indeholder et forbud mod usaglig forskelsbehandling, der efter

EMD’s

praksis indebærer, at personer i sammenlignelige situationer som udgangs-

punkt skal behandles ens, og at forskelsbehandling kun er berettiget, hvis den har

et legitimt formål og samtidig står i et rimeligt forhold til dette formål.

Anvendelsesområdet for EMRK artikel 14 er begrænset derved, at bestemmelsen

er accessorisk til konventionens øvrige bestemmelser. Det betyder, at bestemmel-

sen kun kan anvendes sammen med én eller flere af disse bestemmelser. Heri lig-

get intet krav om, at en anden rettighed skal være krænket, men derimod alene et

krav om, at den foreliggende situation skal ligge inden for rettighedens anvendel-

seso råde ”a bit” .

Pålæg om ophold på et udrejsecenter, herunder Udrejsecenter Lindholm, må anses

for omfattet af anvendelsesområdet for EMRK artikel 8 om retten til privatliv. Et

sådant pålæg skal således meddeles under overholdelse af kravene i EMRK artikel

14, jf. artikel 8.

Som anført skal Udrejsecenter Lindholm varetage indkvarteringen af udlændinge

på tålt ophold, udviste kriminelle, fremmedkrigere, udlændinge, der er udvist efter

udlændingelovens § 25, og afviste asylansøgere, der begår kriminalitet mv. på

eller i nærheden af et indkvarteringssted.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at de pågældende ud-

lændinge i forhold til den foreslåede ordning ikke er i en sammenlignelig situation

med danske statsborgere og udlændinge med opholdstilladelse i Danmark. Det

skyldes navnlig, at opholdspligten for de pågældende udlændinge er begrundet

med, at de pågældende ikke har lovligt ophold i Danmark, og at opholdspligten er

meddelt med henblik på at sikre, at de pågældende kan udsendes så snart mulig-

heden opstår. Danske statsborgere og udlændinge med opholdstilladelse i Dan-

mark har derimod lovligt ophold i Danmark og er derfor ikke er omfattet af ind-

kvarteringsordningerne på udrejsecentrene. Der henvises i den forbindelse også til

Side

55/59

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Kommenteret høringsoversigt, fra Udlændinge- og Integrationsministeriet

Højesterets dom trykt i UfR.2017.1228H, hvor Højesteret bl.a. udtalte, at udlæn-

dinge, der som følge af kriminalitet er dømt til udvisning, men som opholder sig

her i landet på tålt ophold, ikke befinder sig i en sammenlignelig situation med

danske statsborgere, som er dømt for tilsvarende kriminalitet, men som ikke kan

dømmes til udvisning.

Det er derimod Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at de udlæn-

dinge, der påtænkes indkvarteret på Lindholm, for så vidt angår indkvarteringen

som udgangspunkt er i en sammenlignelig situation med afviste asylansøgere (der

ikke er dømt for kriminalitet mv. på eller i nærheden af et indkvarteringssted), og

som er indkvarteret på et udrejsecenter.

Det kan endvidere ikke afvises, at indkvartering af forskellige grupper af udlæn-

dinge uden lovligt ophold på forskellige udrejsecentre kan blive anset for at udgøre

forskelsbehandling omfattet af Artikel 14.

Hensynene bag oprettelsen af et Udrejsecenter Lindholm er navnlig at få skilt per-

songrupperne på Udrejsecenter Kærshovedgård ad, så det ikke længere skal huse

både personer på tålt ophold, kriminelle udviste og helt almindelige afviste asylan-

søgere. Formålet er endvidere at få lettet presset på områderne omkring udrejse-

centrene.

Det er vurderingen, at disse hensyn udgør saglige hensyn, der kan begrunde ind-

kvarteringen af de påtænkte grupper på Udrejsecenter Lindholm.

Vilkårene for indkvarteringen vil som udgangspunkt være de samme på Udrejse-

center Lindholm, som de er på det eksisterende Udrejsecenter Kærshovedgård

(bl.a. i forhold til besøg, tilladelser til overnatninger uden for centeret, at melde-

pligten afvikles i tilknytning til opholdsstedet mv.). Endvidere ligger øen ligger tæt

på beboede områder og byer, og beboerne på Lindholm vil blive sikret adgang til

jævnlig transport til og fra Lindholm. Det er på den baggrund vurderingen, at en

evt. forskelsbehandling også er proportional.

Det er på den baggrund samlet vurderingen, at ordningen ikke rejser spørgsmål i

forhold til EMRK artikel 14, jf. artikel 8.

Endelig anbefaler

Institut for Menneskerettigheder,

at det præciseres, at Udlæn-

dinge- og Integrationsministeriet løbende skal overvåge, at udlændinge på tålt

ophold med opholds-, underretnings- og meldepligt, herunder på Udrejsecenter

Lindholm, ikke udsættes for nedværdigende behandling i strid med EMRK artikel

Institut for Menneskerettigheder

henviser i den forbindelse bl.a. til Folketin-

gets Ombudsmands redegørelser fra 2014 og 2018 vedrørende forholdene for

udlændinge på tålt ophold, herunder at forholdene for dem generelt må anses for

meget belastende og begrænsende for grundlæggende livsførelse.

Institut for

Menneskerettigheder

henviser endvidere til, at udlændinge på tålt ophold frem-

adrettet ikke længere vil blive anset for at have lovligt ophold i Danmark og der-

med ikke vil være beskyttet af retten til bevægelsesfrihed.

Institut for Menneske-

Side

56/59

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Kommenteret høringsoversigt, fra Udlændinge- og Integrationsministeriet

rettigheder

stiller spørgsmålstegn ved, om det vil medføre længere ophold på

udrejsecentrene, idet dette efter instituttets opfattelse vil øge risikoen for, at

forholdene kan udvikle sig til at være nedværdigende i strid med EMRK artikel 3.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal i den forbindelse bemærke, at Udlæn-

dingestyrelsen i sager om opholdspligt naturligvis skal sikre, at Danmarks interna-

tionale forpligtelser overholdes, herunder EMRK artikel 3.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal dog samtidig bemærke, at ministeriet

ikke vurderer, at de generelle forhold på Udrejsecenter Lindholm kan anses for så

belastende, at EMRK artikel 3 krænkes. For at være omfattet af EMRK artikel 3

kræves, at den behandling, som vedkommende har været udsat eller udsættes for,

overstiger et vist minimum af alvor, og det er ministeriets opfattelse, at de gene-

relle forhold på Udrejsecenter Lindholm ikke vil få en sådan karakter, at udlændin-

ge, der indkvarteres på centeret, udsættes for behandling i strid med EMRK artikel

Det bemærkes i den forbindelse, at udlændinge, der er indkvarteret på Udrejsecen-

ter Kærshovedgård, er sikret adgang til indkvartering, beklædning, bespisning og

nødvendige sundhedsydelser. Udlændinge, som er indkvarteret på et udrejsecen-

ter, skal desuden indgå en kontrakt med operatøren på udrejsecenteret om delta-

gelse i undervisning, aktivering og nødvendige opgaver på centeret. Kontraktens

nærmere omfang beror på den pågældende udlændings status. Den enkelte kan

desuden færdes uden for udrejsecenteret og kan modtage besøg på centeret samt

have kontakt til omverdenen. Endelig modtager udlændinge på tålt ophold en

mindre kontantydelse (tillægsydelse), hvis de i øvrigt opfylder betingelserne herfor.

Endvidere ligger øen tæt på beboede områder og byer, og beboerne på Lindholm

vil blive sikret adgang til jævnlig transport til og fra Lindholm. Endvidere vil det

–

ligesom for udlændinge indkvarteret på Kærshovedgård

–

som løbende blive vur-

deret, om opretholdelse af opholdspligten er proportional efter EMRK artikel 8.

Det bemærkes, at det udkast til lovforslag, som Udlændinge- og Integrationsmini-

steriet den 26. november 2018 sendte i ekstern høring (Skærpet kontrol med

fremmedkrigere, orienteringspligt for udlændinge på tålt ophold, der ikke er på-

lagt opholdspligt, adgang uden retskendelse til bopælen under varetægtsfængs-

ling og afsoning med fodlænke på et indkvarteringssted, præcisering af Udlændin-

gestyrelsens kontrolpligt og nyaffattelse af bestemmelserne om opholds-, under-

retnings- og meldepligt), bl.a. indeholder et forslag til nyaffattelse af bestemmel-

serne om opholds-, underretnings- og meldepligt med det formål at præcisere, at

en udlænding på tålt ophold ikke er omfattet af artikel 2 i den 4. Tillægsprotokol til

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, idet den pågældende ikke har

lovligt ophold her i landet.

Den foreslåede præcisering ændrer ikke ved, at myndighederne som hidtil skal

vurdere, om et pålæg om opholds-, underretnings- og meldepligt rejser spørgsmål

om forholdet til Danmarks øvrige internationale forpligtelser, herunder navnlig

artikel 8 i EMRK om beskyttelse af ret til respekt for familie- og privatlivet.

Side

57/59

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Kommenteret høringsoversigt, fra Udlændinge- og Integrationsministeriet

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets generelle opfattelse, at en vurde-

ring af opholds-, underretnings- og meldepligten i forhold til EMRK artikel 8, i de

fleste tilfælde ikke vil føre til et andet resultat end den hidtidige vurdering af de

nævnte forpligtelser i forhold til artikel 2 i 4. Tillægsprotokol til EMRK.

Det kan imidlertid ikke afvises, at vurderingen efter EMRK artikel 8 i det konkrete

tilfælde vil føre til et andet resultat som følge af, at der er tale om et indgreb i en

anden rettighed (retten til respekt for familie- og privatliv i stedet for retten til fri

bevægelighed).

Ministeriet skal afslutningsvist bemærke, at ministeriet har noteret sig Retspolitisk

Forening, Refugees Welcome, Dansk Flygtningehjælp, Foreningen af Danske Ud-

lændingeretsadvokater, Røde Kors og SOS Racismes synspunkter omkring oprettel-

sen af Udrejsecenter Lindholm.

2.12.

Ikrafttræden

Dansk Flygtningehjælp

har anført, at de foreslåede ændringer i lovforslagets § 1,

nr. 1 og nr. 3-6 er udtryk for en væsentligt forringet beskyttelse af flygtninge i

Danmark, og finder, at der med de foreslåede ikrafttrædelsesbestemmelser gøres

indgreb i erhvervede rettigheder. Dansk Flygtningehjælp har anført, at de foreslå-

ede ændringer derfor alene bør finde anvendelse for fremtidige sager.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan hertil bemærke, at der med lovforsla-

get ikke er tilsigtet nogen ændring af, hvilke afledte rettigheder konventionsflygt-

ninge (§ 7, stk. 1 og § 8, stk. 1) og udlændinge med beskyttelsesstatus (§ 7, stk. 2

og § 8, stk. 2) har.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal endvidere bemærke, at henset til, at

sigtet med lovforslaget er, at midlertidigt ophold for flygtninge skal inddrages, så

snart det er muligt, skal behandlingen af en ansøgning om forlængelse af en op-

holdstilladelse, samt vurderingen om inddragelse af en opholdstilladelse meddelt

efter udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2, eller § 8, stk. 1 og 2, samt opholdstilladel-

ser meddelt efter § 9, stk. 1, og § 9 c, stk. 1, til en familiesammenført person til en

udlænding med opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 og 2, foretages efter de

foreslåede regler fra ikrafttrædelsestidspunktet.

gør opmærksom på, at den foreslåede ikrafttrædelsesdato den 1. marts 2019,

der gælder for væsentlige dele af de foreslåede ændringer, giver kommunerne

samt deres IT-leverandører for kort tid til at forberede de administrative æn-

dringer, der følger af lovforslaget. Dette gælder ikke mindst for de foreslåede

navne- og målgruppeændringer i integrationsloven, som vil kræve anselige admi-

nistrative og tekniske ændringer.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at der med lovforsla-

get er afsat 2 mio. kr. i 2019 til it-tekniske systemtilpasninger mv. i forbindelse

Side

58/59

L 140 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Kommenteret høringsoversigt, fra Udlændinge- og Integrationsministeriet

med ændring af integrationsydelsens navn og opdeling i henholdsvis selvforsørgel-

ses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse. Den foreslåede ændring af benæv-

nelserne af ydelserne implementeres parallelt med nedsættelsen af ydelsen og

træder først i kraft den 1. januar 2020.

I forhold til de ændrede benævnelser af integrationsprogrammet, kontrakt og er-

klæring skal ministeriet bemærke, at programmets indhold, samlede målgruppe

og betingelser om indgåelse af kontrakt og underskrivelse af erklæring vil være

uændret. Den samme målgruppe af udlændinge, der tidligere fik tilbudt et integra-

tionsprogram skal således fremover have tilbudt enten et selvforsørgelses- og

hjemrejseprogram eller et introduktionsprogram. Ministeriet vil dog se nærmere

på, om der i forhold til kommunernes forberedelse er behov for en justering af

ikrafttrædelsesbestemmelsen.

3. Øvrige bemærkninger

Flygtningenævnet

har anført, at der på side 25 i det fremsatte lovforslag er hen-

vist til, at en afgørelse om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelsen anses for

påklaget til Flygtningenævnet, jf. udlændingelovens § 53, stk. 2, 2. pkt. Flygtnin-

genævnet har hertil bemærket, at hjemlen rettelig er § 53, stk. 2, 3. pkt.

Udlændingenævnet

har endvidere til afsnit 2.1.5. og 2.1.6.6. om udlændingelo-

vens § 26, stk. 1, nr. 6, anført, at det fremgår af afsnittene, at det vurderes, at

bestemmelsen ingen selvstændig betydning har i sager om inddragelse/nægtelse

af forlængelse for flygtninge og deres eventuelle familiesammenførte familier.

Udlændingenævnet har hertil anført, at de ikke har konkrete eksempler fra den

nuværende praksis, men at det ikke kan udelukkes, at der vil kunne opstå en situ-

ation, hvor udlændingelovens § 26, stk. 1, nr. 6, vil kunne få selvstændig betyd-

ning. Det vil ifølge Udlændingenævnet f.eks. kunne være tilfældet med den nuvæ-

rende praksis, hvor der meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7,

stk. 3, til syriske kvinder grundet den aktuelle situation i Syrien. Hvis kvinden op-

rindeligt er kommet til Danmark på baggrund af familiesammenføringsreglerne,

men herefter mister sin opholdstilladelse f.eks. pga. samlivsophør, vil det kunne

indgå i vurderingen af, om hun skal bevare eller have forlænget sin opholdstilla-

delse, om hun kan henvises til genindrejse i Syrien.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig de fremsendte bemærk-

ninger, og kan tilslutte sig de foreslåede ændringer.

Side

59/59