Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 139
Offentligt
2017970_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
19. februar 2019
Strafferetskontoret
Eva Katrine Barnholdt
2019-0037-0058
1008629
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 13 vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven og forskellige andre love (Selvstændig bestemmelse
om psykisk vold) (L 139), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justits-
ministeren den 7. februar 2019. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mads
Fuglede (V).
Søren Pape Poulsen
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 139 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om, at en professor, to tidligere professorer og en lektor i strafferet ikke kan svare på, hvad der egentlig kriminaliseres med lovforslaget, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 13 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Selvstændig be-
stemmelse om psykisk vold) (L 139):
”Det såkaldte strafferetlige legalitetsprincip, der bl.a. betyder, at
det skal fremgå klart af loven, hvad der er strafbart, er som be-
kendt et meget vigtigt princip inden for strafferetten – Hvad er
ministerens kommentar til at en professor, to tidligere professo-
rer og en lektor i strafferet i Politiken den 24. januar 2019 ikke
kan svare på, hvad der egentlig kriminaliseres med lovforslaget,
jf. kronik i Politiken den 24. januar 2019: ”Det er en dårlig idé
at gøre dysfunktionelle parrelationer til en politisag. Så er #me-
too-kulturen gået for vidt”?”
Svar:
Det strafferetlige legalitetsprincip kommer til udtryk i straffelovens § 1,
hvoraf det fremgår, at straf kun kan pålægges for et forhold, hvis strafbar-
hed er hjemlet ved lov, eller som ganske må ligestilles med et sådant.
Legalitetsprincippet indebærer, at bestemmelser, hvis overtrædelse kan
medføre strafansvar, skal søges formuleret så præcist som muligt.
Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 243, at der ved
psykisk vold forstås groft nedværdigende, forulempende og krænkende ad-
færd, som finder sted gentagne gange over en periode, og som er egnet til
utilbørligt at styre forurettede.
Psykisk vold kan komme til udtryk ved en række forskellige handlinger og
undladelser og er generelt mere uhåndgribeligt end f.eks. fysisk vold.
Da det ikke er muligt i bestemmelsen udtømmende at opregne alle former
for handlingsmønstre, der kan udgøre psykisk vold, er det i bemærkningerne
til bestemmelsen uddybende beskrevet, hvad nedværdigende, forulempende
og krænkende adfærd kan være, ligesom der gives en lang række konkrete
eksempler på handlinger og undladelser, der kan være led i en samlet ad-
færd, der udgør psykisk vold.
Det er på den baggrund Justitsministeriets vurdering, at den foreslåede be-
stemmelse i straffelovens § 243 er i overensstemmelse med legalitetsprin-
cippet.
2