Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 139 Bilag 9
Offentligt
2014938_0001.png
Professor i strafferet: Naturligvis kan vi kriminalisere »psykisk vold« – og det kan let ...
Lørdag
09.02.2019
KRONIKKER
Justitsministerens forslag til en kriminalisering af såkaldt »psykisk vold i nære relationer« har skabt en
del debat. Men lovgivningen kan nemt gennemføres, og der vil være stor signalværdi i et forbud.
Set i lyset af problemets udbredelse er er der god grundt til at kriminalisere psykisk vold i nære relationer, som justitsministeren har foreslået.
Foto: Iris
https://www.berlingske.dk/kronikker/professor-i-strafferet-naturligvis-kan-vi-krimina... 09-02-2019
L 139 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 9: Henvendelse af 11/2-19 fra Københavns Universitet v/Jørn Vestergaard vedr. "Selvstændig bestemmelse om psykisk vold"
2014938_0002.png
Professor i strafferet: Naturligvis kan vi kriminalisere »psykisk vold« – og det kan let ...
Justitsministeren fremsatte 9. januar et
lovforslag
til en ny selvstændig
bestemmelse om kriminalisering af såkaldt »psykisk vold i nære
relationer«. Dette har givet anledning til en
hel del polemik,
som dels
knytter sig til uklarhederne i forslaget, dels er vendt mod overhovedet
at gøre sådanne uoverensstemmelser mellem nærtstående til et
strafferetligt anliggende. I lyset af alt foreliggende om problemets
udbredelse må det imidlertid helt grundlæggende betragtes som såre
velbegrundet at indføre en bestemmelse af den art. En sådan
kriminalisering kendes allerede i forskellige udformninger fra vore
nærmeste nabolande. Derimod er der god grund til at klargøre
bestemmelsens rækkevidde, så langt som de sproglige muligheder nu
engang tillader.
Efter lovforslaget skal der lige foran straffelovens voldsparagraffer som
ny § 243 indsættes en bestemmelse med følgende ordlyd:
»§ 243. Den, som tilhører eller er nært
knyttet til en andens husstand eller
tidligere har haft en sådan tilknytning til
husstanden, og som gentagne gange over
en periode udsætter den anden for groft
nedværdigende, forulempende eller
krænkende adfærd, der er egnet til
utilbørligt at styre den anden, straffes for
psykisk vold med bøde eller fængsel indtil
3 år.«
Nogle af udtrykkene i lovudkastet kan give anledning til unødig tvivl
og usikkerhed, hvilket dels kan modvirke en effektiv retshåndhævelse,
dels vil kunne udsætte forurettede for unødig krænkelse under sagens
behandling hos politi og domstole. Ordlyden i en ny bestemmelse og
placeringen af denne i straffeloven vil i den forbindelse selvsagt være
af en vis betydning. Det må dog forventes, at politiets virksomhed på
området vil være afhængig af helt andre faktorer end
lovbestemmelsens ordlyd, herunder politisk fokus og interne
prioriteringer. Dette betyder dog ikke, at den sproglige udformning af
bestemmelsen er uden praktisk relevans. Gennemslagskraften af en
selvstændig kriminalisering kan således til dels bero på, hvilke
begreber der anvendes i selve bestemmelsen, samt hvor i loven denne
står.
https://www.berlingske.dk/kronikker/professor-i-strafferet-naturligvis-kan-vi-krimina... 09-02-2019
L 139 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 9: Henvendelse af 11/2-19 fra Københavns Universitet v/Jørn Vestergaard vedr. "Selvstændig bestemmelse om psykisk vold"
2014938_0003.png
Professor i strafferet: Naturligvis kan vi kriminalisere »psykisk vold« – og det kan let ...
Begrebet »psykisk vold« har på det seneste vundet indpas i
dagligsproget, på det sociale område og i den offentlige debat. Alligevel
er det næppe særligt hensigtsmæssigt at anvende dette udtryk i
lovgivningsmæssig sammenhæng. Traditionelt forbindes »vold« med
et legemsangreb, en fysisk legemskrænkelse. Sådan er opfattelsen
formentlig både blandt fagfolk og i almenheden.
Frem for at knytte den nye bestemmelse sammen med
voldsparagrafferne ville det være formålstjenligt at placere den i
straffelovens kapitel om fredskrænkelser. Efter ophævelsen i 2012 af
den tidligere bestemmelse om tilhold er der en ledig plads i § 265. Her
ville bestemmelsen komme til at stå lige foran § 266 om alvorlige
trusler, hvilket ville indebære en formålstjenlig indholdsmæssig
sammenkædning, der kunne bidrage til forståelsen af den nye
bestemmelses indhold og afgrænsning.
Hvis bestemmelsen placeres i § 265, kan der hentes inspiration fra den
bestemmelse i den svenske Brottsbalk, der handler om »grov
fridskränkning« (BrB 4 kap § 4 a). Det svarer i det væsentlige til
lovforslagets fokus på groft »forulempende« adfærd.
Alternativt forslag 1:
»§ 265. Med bøde eller fængsel indtil 3 år straffes den, som i oftere
gentagne tilfælde groft forulemper en nuværende eller tidligere
nærtstående med truende, forhånende eller nedværdigende
handlinger.«
Hvis det fastholdes, at den nye bestemmelse skal stå i § 243, kunne det
overvejes i stedet for begrebet »psykisk vold« at anvende begrebet
»mishandling«, for eksempel sådan som det kendes i den norske
straffelov (»mishandling i nære relasjoner«, §§ 242-243) eller i
sammensætninger som »psykisk mishandling« eller »psykisk
overgreb«.
Alternativt forslag 2:
»§ 243. Med bøde eller fængsel indtil 3 år straffes den, som gør sig
skyldig i grov psykisk mishandling ved i oftere gentagne tilfælde at
udsætte en nuværende eller tidligere nærtstående for truende,
forhånende eller nedværdigende handlinger.«
Efter lovforslaget kræver strafansvar, at gerningspersonens adfærd er
»egnet til utilbørligt at styre den anden«. Dette kan give anledning til
ganske megen tvivl og dermed til modforestillinger og anfægtelser i
konkrete sager. Uanset at der ikke er krav om, at virkningen faktisk skal
være indtrådt i det konkrete tilfælde, kan det forventes, at en forsvarer
typisk vil gøre gældende, at tiltaltes adfærd ikke ville kunne anses som
egnet til at være styrende. I den forbindelse vil det kunne blive ganske
belastende for den forurettede at skulle redegøre for, hvordan
vedkommende oplevede og reagerede på gerningspersonens
forulempelser. Det ville være formålstjenligt helt at udelade denne
passus af deliktsbeskrivelsen. Det afgørende må være, om
https://www.berlingske.dk/kronikker/professor-i-strafferet-naturligvis-kan-vi-krimina... 09-02-2019
L 139 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 9: Henvendelse af 11/2-19 fra Københavns Universitet v/Jørn Vestergaard vedr. "Selvstændig bestemmelse om psykisk vold"
2014938_0004.png
Professor i strafferet: Naturligvis kan vi kriminalisere »psykisk vold« – og det kan let ...
gerningspersonens handlinger i sig selv objektivt set og tilstrækkelig
klart overskrider visse grænser. En sådan lovgivningsteknik kendes i
andre sammenhænge, hvor bestemmelser ikke foreskriver noget om
den strafbare handlings egnethed til at virke krænkende, men alene
beskriver selve handlingens karakter.
I forbindelse med høringen over det lovudkast, som ministeriet
fremlagde forud for fremsættelsen af selve lovforslaget, sendte jeg 14.
december 2018 nogle bemærkninger til Justitsministeriet. Nogle af
mine forslag er tilsyneladende afspejlet i ministerens lovforslag. Som
debatten har vist, er der god grund til også at overveje en yderligere
klargørelse af straffebestemmelsens nærmere afgrænsning. Under alle
omstændigheder vil man dog med god grund kunne forlade sig på, at
politi, anklagemyndighed og domstole nok skal vise sig i stand til at
frasortere sager, som ikke er strafværdige. Problemet vil nok snarere
vise sig at være det modsatte, nemlig at myndighederne vil være meget
tilbageholdende med at tage en bestemmelse som den foreslåede i
anvendelse. Alligevel vil det være rigtigt at indføre den, da det må
forventes, at den vil kunne få en positiv holdningsdannende effekt.
Strafferetten er ikke noget universalmiddel til løsning af alle
mellemmenneskelige konflikter og problemer; men man skal ikke
underkende signalværdien af kriminaliseringer, der mere eller mindre
tydeligt markerer grænserne for, hvad der er samfundsmæssigt
acceptabelt.
https://www.berlingske.dk/kronikker/professor-i-strafferet-naturligvis-kan-vi-krimina... 09-02-2019