Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 139 Bilag 5
Offentligt
2007919_0001.png
Bar ets tarv i love o psykisk vold
Notat om definitioner, forekomst og afgrænsning
Januar, 2019
Udarbejdet af
Mogens Nygaard Christoffersen, Seniorforsker emeritus, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for
Velfærd
Ask Elklit, Professor, Videnscenter for Psykotraumatologi, Syddansk Universitet
Maria Louison Vang, Marie Skłodo ska-Curie
Actions ph.d.-studerende, Ulster Universitet og Børnehus Syd
L 139 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 5: Henvendelse af 30/1-19 fra Videnscenter for Psykotraumatologi, SDU, om nogle definitioner og afgrænsninger af psykisk vold over for børn
2007919_0002.png
Bar ets tarv i love o psykisk vold:
BUDSKABER
1. Psykisk vold kan være ligeså ødelæggende
for et barn som fysisk vold
2. At være vidne til vold i hjemmet er ligeså
skadeligt for et barn som fysisk vold
3. Der bør være hjemmel til at benytte
eksisterende instanser som beskæftiger sig
mod overgreb mod børn i Danmark i sager
hvor der er viden eller mistanke om psykisk
vold mod børn, herunder vold i hjemmet.
1. Psykisk vold mod børn
For det første må man erkende, at psykisk vold kan
være ligeså ødelæggende for et barn som fysisk
vold.
For det andet er det vigtigt at erkende, at der er
tale om et ulige magtforhold, hvor den, der
udsættes for den psykologiske mishandling, er
afhængig af omsorgspersonen, dvs. far, mor,
stedforældre, større søskende mfl. Psykisk vold
kan også udgå fra søskende med eller uden
forældrenes viden og accept.
Der skal være tale om en systematisk og
vedvarende ydmygelse og nedgørelse, der
resulterer i en undergravelse af barnets selvværd.
Det ulige magtforhold indebærer, at barnet
vanskeligt og ikke uden store omkostninger kan
undvige volden.
Endelig foregår den psykiske vold ofte med
tilhørere. En del af forklaringen på, at psykisk vold
har den voldsomme effekt, er at de krænkende og
Introduktion
Justitsminister Søren Pape Poulsen fremsatte 9.
januar 2019 et lovforslag om kriminalisering af
psykisk vold og sidestiller dermed denne type vold
med fysisk og seksuel vold. Lovskriftet anerkender
børn som ofre for psykologisk vold på to måder:
direkte og indirekte. Børn anerkendes som direkte
ofre for psykisk vold, hvor den voldelige handling
er målrettet dem, og de anerkendes som indirekte
ofre for psykisk vold gennem den krænkelse det
indebærer at overvære chokerende eller
ubehagelige handlinger rettet mod ens nærmeste,
som det er tilfældet med vold i hjemmet (s. 10-
11
1
). Vi støtter, at man nu vil bruge en mangeårig
viden om den psykiske volds skadelige
konsekvenser for børn, men vi er tillige bekymrede
for, om der er tilstrækkelige konkrete muligheder
for at løfte ansvaret for handling i disse sager.
Hensigten med denne briefing er med baggrund i
vores mangeårige erfaring med området at
tydeliggøre barnets perspektiv i lovforslaget om
psykisk vold. Vi skitserer ligeledes muligheder for
opsporing og intervention over for psykologisk
vold mod børn med håbet om at kunne inspirere
til konkrete handlingsplaner, som tilgodeser
barnets tarv i formuleringen og udmøntningen af
loven om psykisk vold.
BOKS 1: OMFANG AF PSYKISK VOLD
MOD BØRN I DANMARK
9,7 %
3,2 %
af et repræsentativt udsnit af
25-årige danskere havde været udsat for
psykisk vold i løbet af deres barndom
2
.
af en repræsentativ stikprøve
af kommunernes børnesager viste, at barnet
har været udsat for psykologisk mishandling
2
.
0,01 %
af en fødselsårgang blev
registreret med diagnosen
’psykisk old’
i
løbet af barndommen
3
.
L 139 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 5: Henvendelse af 30/1-19 fra Videnscenter for Psykotraumatologi, SDU, om nogle definitioner og afgrænsninger af psykisk vold over for børn
2007919_0003.png
hånende udtalelser blandt andet går ud på at
ydmyge barnet i andres øjne. Forælderen taler
dårligt om barnet til andre. Ydmygelse,
udskældning og latterliggørelse er en vigtig del af
den psykologiske nedgøring. Boks 1 viser
omfanget af psykisk vold ifølge en repræsentativ,
dansk undersøgelse gennemført i 2010
2, 3
. Tallene
viser, at der er en meget stor gruppe børn og unge,
som er udsat for psykologisk vold, der ikke
opdages og får den rette hjælp. Dermed er
børnene i risiko for en række vanskeligheder, som
kan præge både deres barndom og voksenliv.
2. At være vidne til vold i hjemmet
Der har længe været konsensus om, at det, at
være vidne til vold mellem sine forældre, er en
form for psykologisk vold og ofte forbundet med
en intens følelse af hjælpeløshed og
selvbebrejdelse hos børnene
4-9
. At være vidne til
vold i hjemmet anerkendes som en krænkelse i
loven mod psykisk vold, og børn, som er vidne til
vold, er derfor også ofre for psykisk vold.
Boks 2 viser omfanget af vold i hjem, hvor der er
børn til stede ifølge tre danske undersøgelser
10-12
.
Tallene angiver, at et betragteligt antal børn hvert
år er vidne til vold i hjemmet, men kun en mindre
andel af disse bliver synlige igennem et ophold på
et af Danmarks krisecentre, og endnu færre
modtager den hjælp, de ifølge loven er berettiget
til.
Konsekvenser af psykisk vold mod børn
Vanskelighederne som følger af psykisk vold,
herunder at være vidne til vold i hjemmet, er
belyst i både dansk og international
sammenhæng.
Internationale studier viser, at børn, som vokser
op i hjem med vold, har lige så mange symptomer
som de børn, der er ofre for fysisk vold
8
.
En repræsentativ dansk undersøgelse viser, at
børn, der har været udsat for fysisk vold, psykisk
vold eller omsorgssvigt har næsten tre gange
større risiko for at udvise koncentrationsbesvær,
impulsivitet og adfærdsmæssige problemer end
øvrige børn, der har en børnesag
3
. Endvidere har
børn, der har været udsat for fysisk vold 1,8 gange
større risiko for sociale og følelsesmæssige
problemer, imens børn, der har været udsat for
psykologisk mishandling eller omsorgssvigt, har
næsten tre gange større risiko for disse
problemer
3
.
At være udsat for psykisk vold kan altså have en
lang række umiddelbare psykologiske og sociale
konsekvenser for barnet. Konsekvensernes
karakter varierer afhængigt af mange forhold,
f.eks. barnets alder, køn, opfattelse af volden,
mestringsstrategier og tilgængelig støtte, ligesom
barnets reaktioner på volden i nogle tilfælde
forandres over tid. Man kan derfor ikke udpege
enkelte, specifikke symptomer, der afslører, at et
barn er offer for psykisk vold, herunder lever i et
hjem med vold. Ofte er der tale om et komplekst
symptombillede som kræver en kvalificeret
udredning foretaget af professionelle som er
specialiserede i børns traumereaktioner, ligesom
et samarbejde mellem flere sektorer vil være
nødvendigt for at sikre en fyldestgørende
afdækning af sagerne samt at børnene får den
relevante hjælp. Denne ekspertise og erfaringer
med tværsektorielt samarbejde findes allerede i
De Danske Børnehuse
13
.
3. Der bør være hjemmel til at benytte
eksisterende instanser som beskæftiger sig med
overgreb mod børn i Danmark i sager hvor der er
BOKS 2: ANTALLET AF BØRN, SOM ER
VIDNER TIL VOLD I HJEMMET I
DANMARK
Det skønnes, at ca.
33.000
børn i
Danmark er vidne til vold mod deres mor om
året
10
.
Ca.
2.000
børn kommer årligt med
deres mor på et af Danmarks krisecentre
11
.
Det skønnes, at
825
børn modtog den
psykologhjælp, som børn på krisecenter er
berettiget til
12
.
L 139 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 5: Henvendelse af 30/1-19 fra Videnscenter for Psykotraumatologi, SDU, om nogle definitioner og afgrænsninger af psykisk vold over for børn
2007919_0004.png
tale om psykisk vold mod børn, herunder vold i
hjemmet.
På baggrund af konsekvenserne af psykisk vold
mod børn, herunder at børn er vidner til vold i
hjemmet, voldens udbredelse og de nuværende
indsatsers utilstrækkelighed, må lovgivningen
indeholde de samme magtmidler, som man tager
i anvendelse ved fysisk vold og seksuelle overgreb.
Kommunale sagsbehandlere må kunne få den
samme hjælp til at udrede sagen og rådgivning fra
Børnehusene, som det i dag er tilfældet med fysisk
vold og seksuelle overgreb. Det kan være svært at
udrede fysisk vold (også kaldet
’the
battered child
syndrom’); der skal ofte ske en udredning
foretaget af en børnelæge. Tilsvarende må
psykologer, politi og andre faggrupper uddannes
til at kunne interviewe børn om psykisk vold,
ligesom de i dag uddanner sig til at kunne
videoafhøre børn, når det drejer sig om fysisk vold
og seksuelle overgreb.
psykisk vold. Men det vigtige er at folks øjne
åbnes, og at flere kan modtage hjælp via
familiebehandling og evt tvangsfjernelse. Der
mangler forskning på området! Men noget tyder
på, at sundhedsplejerskerne kan gøre en tidlig
støttende indsats.
4b. Erfaringer med screeningsspørgsmål til
opdagelse af psykologisk vold mod børn.
Af retssikkerhedsmæssige grunde er det vigtigt at
pålidelige
informationer
og
sikre
dokumentation, og især at kunne afvise, hvis der
ikke er tale om psykisk vold. Sagsbehandlere kan
udrette betydelige skader, ved at handle på
uberettigede påstande om psykisk vold. Bevisets
stilling vil være noget af det vanskeligste.
Herunder følger en række forslag til
screeningsspørgsmål, som tidligere er blevet
anvendt både overfor voksne, der bliver
interviewet om deres barndom og overfor
sagsbehandleren i rapporten Social støtte til
børn
14
.
Som det kan ses af tabel 1, så er der her tale om 6
udvalgte aspekter af psykologisk mishandling,
hvor det gælder for omkring en tredjedel af
børnene i undersøgelsen, at sagsbehandleren har
vurderet, at et eller flere af de nævnte 6 forhold
forekommer (her kaldet psykologisk mishandling
I).
Tabel 1.
Psykologisk mishandling I: Forekomst af
forældres afvisning og ydmygelse af barnet
sammenholdt med barnets alder i 2001.
Psykologisk mishandling I:
a) Forældre ydmyger barnet/den unge fx ved
nedværdigende tiltale, ved omtale overfor
andre eller ved offentlig ydmygelse af
barnet/den unge?
b) Bliver barnet/den unge truet med at blive
smidt ud hjemmefra (evt. anbragt udenfor
hjemmet)
c) Bliver barnet/den unge truet med voldelige
afstraffelse (fx tæv, pisk)
d) Bliver barnet/den unge overhørt, når det
beder om hjælp
e) Ignoreres barnets ønsker om hjælp og trøst fx
når det er bange
f) Er forældrene generelt ude af stand til at vise
omsorgforbarnet/denunge
Mulige interventioner
I de tilfælde, hvor der er tale om psykologisk
mishandling, kan man se, at barnet får det bedre,
når mishandlingen ophører. Færre af disse børn er
depressive, ulykkelige og socialt isolerede, og man
ser færre koncentrations- og adfærdsmæssige
problemer blandt disse børn. Hos de børn, hvor
man har konstateret en eller anden grad af
psykologisk mishandling, har halvdelen af
familierne fået en af de nævnte relevante
terapibehandlinger, som viste en signifikant øget
sandsynlighed for et positivt resultat
14
. I
undersøgelsen kunne man iagttage en positiv
ændring i de tilfælde, hvor der var iværksat en af
følgende
forebyggende
foranstaltninger
omfattende
forskellige
betegnelser
for
familieterapi: individuel terapi for enkelte
familiemedlemmer,
systemisk
terapi,
og
familiebehandling/familieværksted.
Der
var
iværksat en række andre foranstaltninger, men
der kunne ikke iagttages nogen efterfølgende
forandring af forældre-barn-forholdet, hvad angår
psykologisk mishandling. Imidlertid må disse
resultater tages med forbehold, fordi mange
ukendte faktorer kan have spillet ind.
Måske at der også kan åbnes op for gratis
psykologhjælp til unge både efter mobning og
L 139 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 5: Henvendelse af 30/1-19 fra Videnscenter for Psykotraumatologi, SDU, om nogle definitioner og afgrænsninger af psykisk vold over for børn
2007919_0005.png
Note: Ud af de 289 børn (32 pct.), der har en eller flere af disse
symptomer, har sagsbehandleren konstateret en forbedring af
ovenstående forhold for 43 pct. (svarende til 123 børn) i forhold til
situationen i 1998.
Som det fremgår, er der tale om spørgsmål, der
afspejler meget forskellige grader af psykologisk
mishandling spændende lige fra, at barnet bliver
truet med voldelige afstraffelser (fx tæv og pisk)
til, at barnet bliver overhørt, når det beder om
hjælp. Nogle forskere ville måske vælge, at mindst
to af de seks forhold skulle være registreret, inden
man ville rubricere fænomenet som psykologisk
mishandling. Vi har imidlertid valgt at fokusere på
den gruppe, hvor det kan konstateres, at
fænomenet optræder med en sådan vægt, at
sagsbehandleren registrerer blot en af de nævnte
indikatorer.
Psykologisk mishandling behøver ikke omfatte alle
de nævnte adfærdsformer. Sagsbehandleren kan
muligvis kun have kendskab til et enkelt
kendetegn på grund af et utilstrækkeligt kendskab
til forholdene i familien. En nøjagtig kortlægning af
problemet kræver observation af familien. Der vil
således være tale om en overfladisk undersøgelse
af fænomenet, når der som her alene stilles nogle
få standardiserede spørgsmål for at afdække
fænomenet. På den anden side afspejler de valgte
spørgsmål dels de forskningsmæssige erfaringer,
man har om fænomenet, og dels afspejler
besvarelsen den information, som indgår i
sagsbehandleren vurdering, når der skal foretages
et valg mellem forskellige foranstaltninger i den
konkrete børnesag.
Undersøgelsen viser, at den anvendte
spørgemetode
omhandler
aldersspecifikke
fænomener således, at visse forhold især er
udbredt blandt de yngre børn, mens andre især
handler om forhold, der forekommer blandt
teenagerne. Men når vi ser på indikatorerne
samlet, udjævnes de aldersmæssige forskelle i
spørgemetoden, hvad angår fænomenet
psykologisk mishandling (tabel 1).
Den anvendte metode egner sig ikke til at foretage
en absolut afgrænsning af fænomenets omfang i
populationen, som her omfatter de børn, der er
omfattet af en forebyggende støtteforanstaltning
i henhold til serviceloven. Derimod anvendes
spørgsmålene til en relativ analyse af psykologisk
mishandling. Det anvendte spørgsmålsbatteri kan
således anvendes til at foretage en
sammenlignende analyse mellem de børn, der har
fået konstateret en eller anden grad af
fænomenet, med de børn, der med den anvendte
spørgemetode, går fri.
Der er altså tale om en forenklet analysemetode,
og man kan derfor frygte, at den valgte
spørgemetode, kan være afgørende for svarene.
Således må man forvente, at hvis antallet af
spørgsmål om den psykologisk mishandling øges,
ville en endnu større andel af børnene blive
noteret som ofre. Også fra andre undersøgelser
har man erfaringer med, at spørgemetoden i sig
selv kan betyde store forskelle mellem
vurderingen af, hvor udbredt fænomenet er i
befolkningen.
På denne baggrund valgte vi at stille yderligere 6
spørgsmål omhandlende forskellige former for
psykologisk mishandling ligeledes med baggrund i
hidtidig forskning på området (tabel 2). Det
drejede sig dels om, at forældrene gennem deres
adfærd viste, at barnet var uønsket, ikke elsket og
værdiløst. Der var også spørgsmål, der
omhandlede fænomenet med, at barnet
terroriseres ed isolation taler ikke til barnet .
Herudover var der spørgsmål om de voksnes
konsekvente mobning af barnet eller kritik af
barnet eller trusler om at ville skade barnet eller
overlade det til andre. Endvidere blev nævnt, at
forældrene placerede barnet i farlige situationer.
Endelig er der i dette spørgsmålsbatteri medtaget
et spørgsmål om at placere urimelige
begrænsninger eller restriktioner for barnet/den
unges kontakt med jævnaldrende.
L 139 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 5: Henvendelse af 30/1-19 fra Videnscenter for Psykotraumatologi, SDU, om nogle definitioner og afgrænsninger af psykisk vold over for børn
2007919_0006.png
Tabel 2.
Psykologisk mishandling II: Forekomst af
forældres mobning af barnet sammenhold med
barnets alder i 2001.
Psykologisk mishandling II:
a) Forældre viser gennem deres adfærd at
barnet/den unge er uønsket, ikke elsket og
værdiløst?
b) Barnet/den unge terroriseres fx ved isolation,
"taler ikke til barnet"?
c) De voksnes konsekvente mobning af barnet/den
unge eller konstant kritik af barnet/den unges
adfærd?
d) Forældre fremkommer med trusler om at skade
barnet/den unge eller overlade det til andre?
e) Bliver barnet placeret i farlige situationer?
f) Bliver barnet/den unge isoleret, hvor
barnet/den unge forbydes kontakt med
jævnaldrende fx ved urimelige restriktioner på
barnet/den unges bevægelsesfrihed?
Note: Der er en stort sammenfald mellem de børn og unge,
der har været ude for psykologisk
mishandling I og psykologisk mishandling II. Analysen af
journaloptegnelserne viser, at 80 pct. af de børn og unge, der
har været udsat for psykologisk mishandling II, har også været
ud for psykologisk mishandling I.
Ud af de 320 børn (36 pct.), der har en eller flere af disse
symptomer, har sagsbehandleren konstateret en forbedring
af ovenstående forhold for 41 pct. (svarende til 132 børn) i
forhold til situationen i 1998.
Hvis man tager alle 12 spørgsmål under et, vil 36
pct. af børnene bliver registret for en større eller
mindre grad af psykologisk mishandling. Selvom
der i denne undersøgelse er tale om en højrisiko
gruppe, så kan det virke overraskende, at 36 pct. i
henhold til sagsbehandlerens kendskab er ofre for
en større eller mindre grad af psykologisk
mishandling.
Imidlertid egner undersøgelsesmetoden sig
som
nævnt - ikke til at angive præcist, hvor mange
børn, der udsættes for fænomenet, men metoden
kan kun bruges til at foretage en sammenlignende
analyse. Vi må på denne baggrund accepterer, at
der kan være forskellige grader af psykologisk
mishandling, og at det er vanskeligt præcist at
angive, hvor grænsen går for, hvad der er
skadeligt. Endvidere vælger vi i de senere analyser
at skelne mellem forskellige typer af psykologisk
mishandling illustreret i de to spørgsmålsbatterier.
Spørgsmålene kan indgå i en screening, som kan
give sagsbehandleren nogle fingerpeg om, der er
brug for en grundigere udredning evt. med hjælp
fra fagfolk - på samme måde, som ved mistanke
om fysisk vold.
¹Jf. Lovforslg om ændring af straffeloven og forskellige andre
love selvstændig bestemmelse om psykisk vold.
Justitsministeriet.
2
Armour, C., Elklit, A., & Christoffersen, M. N. (2014). A latent
class analysis of childhood maltreatment: Identifying abuse
typologies. Journal of Loss and Trauma, 19(1), 23-39.
3
Christoffersen, M. (2010). Børnemishandling i hjemmet.
København: SFI-Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
4
Bowlby, J. (1980). Attachment and loss: Loss, sadness and
depression. New York: The Tavistock Institute of Human
Relations
5
Grych, J. H., & Fincham, F. D. (1990). Marital conflict and
children's adjustment: A cognitive-contextual framework.
Psychological Bulletin, 108(2), 267.
6
Holt, S., Buckley, H., & Whelan, S. (2008). The impact of
exposure to domestic violence on children and young people:
A review of the literature. Child abuse & neglect, 32(8), 797-
810.
7
Howell, K. H. (2011). Resilience and psychopathology in
children exposed to family violence. Aggression and Violent
Behavior, 16(6), 562-569.
8
Kitzmann, K. M., Gaylord, N. K., Holt, A. R., & Kenny, E. D.
(2003). Child witnesses to domestic violence: a meta-analytic
review. Journal of consulting and clinical psychology, 71(2),
339.
Ligesom ved de forrige spørgsmål er der her nogle
spørgsmål, der især er dækkende for de yngre
aldersgrupper, mens andre især omhandler
skolebørnene, således at det samlede billede viser
en nogenlunde jævn forekomst i hele
børnegruppen. Næsten uanset alder er der ved
denne spørgemetode omkring 18 pct. af børnene,
der ifølge sagsbehandlerens registrering, har
været i en situation, at en eller flere af de
ovennævnte forhold var gældende (fænomenet er
her kaldet psykologisk mishandling II). Dette skal
sammenholdes
med,
at
det
forrige
spørgsmålsbatteri, der giver det ud for at
omhandle det samme fænomen, registrerede 32
pct. af børnene, som værende ofre for en eller
anden grad af psykologisk mishandling.
Undersøgelsen viser således, at opgørelser af
omfanget af sådanne forhold kan været meget
følsomme
overfor
forskelligheder
i
spørgeformuleringer.
L 139 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 5: Henvendelse af 30/1-19 fra Videnscenter for Psykotraumatologi, SDU, om nogle definitioner og afgrænsninger af psykisk vold over for børn
2007919_0007.png
P. K. (1998). Gender and appraisals as mediators of
adjustment in children exposed to interparental violence.
Journal of Family Violence, 13(4), 345-363.
10
Helweg-Larsen, K. (2012). Vold i nære relationer. Omfanget,
karakteren og udviklingen samt indsatsen mod partnervold
blandt kvinder og mænd
2010. København: Statens Institut
for Folkesundhed i samarbejde med Ministeriet for Ligestilling
og Kirke.
11
Barlach, L., & Stenager, K. (2012). LOKK årsstatistik 2011
Kvinder og børn på krisecentre.
12
Christensen, E., & Langhede, A. P. (2012). Evaluering af
psykologhjælp til børn på krisecentre.
13
https://socialstyrelsen.dk/born/overgreb/bornehuse/om-
bornehusene
14
Christoffersen, M. N. (2002) Social støtte til børn. En
undersøgelse af børn, der modtog forebyggende hjælp i
henhold til Serviceloven for første gang i 1998, 5. delrapport i
evaluering af den forebyggende indsats over for børn og
unge. København: SFI-Det Nationale Forskningscenter for
Velfærd.
9
Kerig,