L 137 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
L 137 Bilag 1
Offentligt

L 137 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

L 137 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

L 137 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

L 137 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

L 137 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

L 137 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

L 137 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Børne- og Socialministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Den 19. oktober 2018

Ankestyrelsen svar på høring over udkast til lovforslag om

ændring af forældreansvarsloven (Forældremyndighed, barnets

bopæl og samvær for forældre der er dømt for alvorlig

personfarlig kriminalitet)

Ankestyrelsen har ingen bemærkninger til den fremsendte høring.

J.nr. 18-57457

Ankestyrelsen

7998 Statsservice

Tel +45 3341 1200

Venlig hilsen

Ankestyrelsen

[email protected]

EAN-nr:

57 98 000 35 48 21

Åbningstid:

man-fre kl. 9.00-15.00

L 137 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Børne- og Socialministeriet

Departementet

Holmens Kanal 22

1060 København

19.10.2018

J.nr. 3.6.15/amc

Ændring af forældreansvarsloven -Forældremyndighed, barnets bopæl og samvær for foræl-

dre, der er dømt for alvorlig personfarlig kriminalitet.

Børnerådet hilser forslaget velkomment og hæfter sig særligt ved formuleringen om, at afgø-

relser om forældremyndighed, bopæl og samvær, når en forælder er dømt for alvorlig person-

farlig kriminalitet træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet. Udfoldelsen af begrebet barnets

bedste i de almindelige bemærkninger er i den forbindelse fornuftig.

Børnerådet havde gerne set, at der på side 19 i de almindelige bemærkninger var en uddyb-

ning i forhold til vurderingen af forælderens alvorlige misbrug eller alvorlige psykiske lidelse,

da dette i praksis kan være svært at vurdere, men kan være særdeles alvorligt for et barn.

Med venlig hilsen

Per Larsen

Formand for Børnerådet

Lisbeth Sjørup

Sekretariatschef

Hovedgaden 12, 1D-E

•

7190 Billund• Tlf. 3378 33 00

•

[email protected]

•

www.brd.dk

•

EAN: 5798000985827

•

CVR: 25966376

L 137 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Børne- og Socialministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Sendt til:

Cc:

[email protected]

19. oktober 2018

Datatilsynet

Borgergade 28, 5.

1300 København K

CVR-nr. 11-88-37-29

Telefon 3319 3200

Fax 3319 3218

E-mail [email protected]

www.datatilsynet.dk

J.nr. 2018-11-0116

Dok.nr. 32545

Sagsbehandler

Camilla Andersen

Høring over udkast til lov om ændring af forældreansvarsloven (Foræl-

dremyndighed, barnets bopæl og samvær for forældre der er dømt for

alvorlig personfarlig kriminalitet) – jeres sagsnr. 2018-3499

Ved e-mail af 20. september 2018 har Børne- og Socialministeriet anmodet

om Datatilsynets bemærkninger til ovennævnte udkast til lovforslag.

Datatilsynet har følgende bemærkninger:

Det fremgår af udkastets § 1, nr. 1, at der i forældreansvarsloven foreslås

indsat § 4 a, hvorefter der, hvor en part er idømt ubetinget fængselsstraf eller

anden retsfølge efter straffelovens §§ 68-70 for overtrædelse af en række nær-

mere angivet bestemmelser i straffeloven, ikke kan træffes afgørelse om

forældremyndighed, bopæl, samvær eller anden kontakt, medmindre det er

bedst for barnet.

For så vidt angår oplysning af sager omfattet af § 4 a fremgår det af de

almindelige bemærkninger pkt. 2.3.1 i udkastet bl.a., at hvis der er mistanke

om, at en forælder har begået alvorlig personfarlig kriminalitet, der er

omfattet af den foreslåede bestemmelse, vil Familieretshuset kunne indhente

oplysninger om sådanne forhold fra Kriminalregisteret. Endvidere fremgår

det, at videregivelse fra Kriminalregisteret vil ske efter anmodning fra

Familieretshuset, der skal have indhentet samtykke fra den registrerede.

Videregivelsen vil ske i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens

artikel 6, stk. 1, og databeskyttelseslovens § 8, stk. 2, nr. 1. Endelig fremgår

det, at Familieretshuset kan tillægge det processuel skadevirkning, hvis

forælderen ikke ønsker at samtykke til indhentningen af oplysninger fra

Kriminalregisteret.

Datatilsynet bemærker, at enhver behandling, herunder indhentning og

videregivelse, af personoplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningen

skal have hjemmel i databeskyttelsesforordningen

, databeskyttelsesloven

el-

ler særregler fastsat inden for rammerne af databeskyttelsesforordningen.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse

af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling

af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databe-

skyttelse).

Lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af

L 137 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Det står dog ikke Datatilsynet klart, med hvilken hjemmel Børne- og Social-

ministeriet har tiltænkt, at Familieretshuset kan

indhente

oplysninger om

strafbare forhold til brug for afgørelser efter den foreslåede bestemmelse i § 4

Datatilsynet bemærker i den forbindelse, at forvaltningsmyndigheders adgang

til i ansøgningssager at indhente oplysninger om ansøgers rent private forhold

fra andre dele af forvaltningen eller fra en anden forvaltningsmyndighed er

reguleret i forvaltningslovens § 29.

Bestemmelsen i forvaltningslovens § 29 er udtryk for en national særregel, og

i det omfang, der med lovforslaget vil være tale om indhentning af oplysnin-

ger om en ansøgers rent private forhold – herunder oplysninger om strafbare

forhold – i en ansøgningssag, fastsættes betingelserne for, hvornår indhent-

ning må ske heri.

For så vidt angår tilfælde, der falder uden for forvaltningslovens § 29, må der

efter databeskyttelsesforordningens § 8, stk. 1, for den offentlige forvaltning

ikke behandles oplysninger om strafbare forhold, medmindre det er nødven-

digt for varetagelsen af myndighedens opgaver.

Efter databeskyttelseslovens § 8, stk. 5, kan behandling af oplysninger om

strafbare forhold i øvrigt ske, hvis betingelserne i databeskyttelseslovens § 7

er opfyldt.

Datatilsynet skal på den baggrund anmode Børne- og Socialministeriet om at

vurdere, efter hvilke bestemmelser Familieretshuset kan indhente oplysninger

om strafbare forhold med henblik på at træffe afgørelse efter den foreslåede

bestemmelse.

For så vidt angår samtykke skal Datatilsynet henlede opmærksomheden på,

at et samtykke i databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 11, er defineret

som enhver frivillig, specifik, informeret og utvetydig viljestilkendegivelse

fra den registrerede, hvorved den registrerede ved erklæring eller klar bekræf-

telse indvilliger i, at personoplysninger, der vedrører den pågældende, gøres

til genstand for behandling.

Et samtykke skal dermed være frivilligt, specifikt, informeret og utvetydigt,

før det kan udgøre et behandlingsgrundlag efter databeskyttelsesforordningen

og databeskyttelsesloven.

I relation til kravet om frivillighed bør en dataansvarlig være opmærksom på,

om der foreligger et skævhedsforhold mellem den dataansvarlige og den regi-

strerede. Hvis der foreligger et sådan skævhedsforhold, kan dette medføre, at

et samtykke ikke kan anses for afgivet frivilligt.

fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af

sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).

L 137 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Datatilsynet henstiller på den baggrund, at Børne- og Socialministeriet – i det

omfang betingelserne for indhentning af oplysninger ikke er reguleret af for-

valtningslovens § 29 – nøje overvejer, om det er hensigtsmæssigt, at samtykke

efter databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven udgør behand-

lingshjemmelen for Familieretshusets indhentning af oplysninger om strafbare

forhold. Datatilsynet bemærker hertil, at betingelsen om, at et samtykke skal

være frivilligt, efter tilsynets opfattelse umiddelbart ikke vil være opfyldt,

hvis det kan tillægges processuel skadevirkning, at parten afviser at samtykke

til indsamling af oplysninger fra Kriminalregisteret.

Datatilsynet har noteret sig, at rammerne for Rigspolitiets

videregivelse

oplysninger fra Kriminalregisteret til Familieretshuset vil blive fastsat ved en

ændring af bekendtgørelse nr. 881 af 4. juli 2014 om behandling af personop-

lysninger i Det Centrale Kriminalregister.

Kopi af dette brev sendes til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering.

Med venlig hilsen

Camilla Andersen

L 137 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

L 137 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Maria Schultz ([email protected])

Trine Foldager ([email protected])

Vs: Frist 19/10: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven (Forældremyndighed, barnets

bopæl og samvær for forældre der er dømt for alvorlig personfarlig kriminalitet) (Nanoq - ID nr.: 8775814)

E-mailtitel:

Vs: Frist 19/10: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven (Forældremyndighed, barnets

bopæl og samvær for forældre der er dømt for alvorlig personfarlig kriminalitet) (SM Id nr.: 612359) (Nanoq - ID nr.:

8775814)

21-09-2018 13:27:27

Sendt:

Høringsbrev.pdf; Udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven.pdf; Høringsliste.pdf;

Bilag:

Til:

Fra:

Titel:

Departementet har ingen bemærkninger til det fremsendte lovforslag, der umiddelbart ikke gælder for Grønland.

Inussiarnersumik Inuulluaqqusillunga

Med venlig hilsen

Best regards

Trine Foldager

Afdelingsleder for Juridisk afdeling

Immikkoortortaqarfimmi pisortaq

Isumaginninnermut Inatsisinillu Atortitsinermut Naalakkersuisoqarfik

Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet

Ministry of Social Affairs and Justice

P.O. Box xx . 3900 Nuuk

Oq./Tel.: +299 34 66 33

[email protected]

www.naalakkersuisut.gl

Trine Foldager ([email protected])

Officiel post til IIAN 5.sal ([email protected])

Vs: Frist 19/10: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven (Forældremyndighed, barnets bopæl og

samvær for forældre der er dømt for alvorlig personfarlig kriminalitet) (SM Id nr.: 612359)

Sendt:

20-09-2018 16:17:13

Til:

Fra:

Titel:

Maria Schultz ([email protected])

Familier ([email protected])

Frist 19/10: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven (Forældremyndighed, barnets bopæl og

samvær for forældre der er dømt for alvorlig personfarlig kriminalitet) (SM Id nr.: 612359)

Sendt:

20-09-2018 07:45:39

Til:

Fra:

Titel:

Til de på vedlagte høringsliste anførte høringsparter,

Børne- og Socialministeriet sender hermed udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven i offentlig høring

med frist den 19. oktober 2018. Der henvises til vedlagte høringsbrev.

Med venlig hilsen

Maria Schultz

Specialkonsulent

Kontor for Familier

Børne- og Socialministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Tlf. 33 92 93 00

www.socialministeriet.dk

L 137 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Børne- og Socialministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Danmark

WILDERS PLADS 8K

1403 KØBENHAVN K

TELEFON 3269 8888

MOBIL 91325626

[email protected]

MENNESKERET.DK

Att.:

[email protected]

DOK. NR. 18/02200-2

24. OKTOBER 2018

HØRINGSSVAR OVER UDK AST TIL LOV OM ÆNDRING AF

FORÆLDREANSVARSLOVEN

Børne- og Socialministeriet har ved e-mail af 20. september 2018

anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle

bemærkninger til udkast til lov om ændring af forældreansvarsloven

(Forældremyndighed, barnets bopæl og samvær for forældre der er

dømt for alvorlig personfarlig kriminalitet).

Instituttet har en række bemærkninger til udkastet.

SAMMENFATNING

Med udkastet foreslås en ændring af forældreansvarsloven, således at

der som § 4 a i forældreansvarsloven indsættes en bestemmelse om, at

der er en klar formodning imod, at der kan træffes afgørelse om

forældremyndighed, bopæl, samvær eller anden kontakt, hvis en

forældre er idømt ubetinget fængselsstraf eller en anden retsfølge for

visse former for alvorlig personfarlig kriminalitet. Reglen vil dog kunne

fraviges, hvis det findes at være i barnets bedste. Denne

undtagelsesmulighed skal anvendes restriktivt.

Lovudkastet indebærer et indgreb i retten til respekt for familielivet,

som blandt andet er beskyttet i Den Europæiske

Menneskerettighedskonventions artikel 8 og Børnekonventionens

artikel 9, som foreskriver at børn ikke må adskilles fra deres forældre.

Det er instituttets vurdering, at reglen efter omstændighederne, har et

pønalt element, der kan forvride proportionalitetsafvejningen ganske

betydeligt og skabe en alvorlig risiko for, at der ikke sker en konkret

hensynsafvejning mellem karakteren af den begåede forbrydelse og

barnets tarv. Instituttet bemærker, at reglerne i forældreansvarsloven

allerede i dag fastslår, at alle afgørelser efter loven skal træffes ud fra,

hvad der er bedst for barnet.

L 137 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Bestemmelsen foreslås alene anvendt i tilfælde af alvorlig personfarlig

kriminalitet, men afgrænsning omfatter handlinger af forskelligartet

karakter, som er kriminaliseret i bestemmelser med meget varierende

strafferammer. Det er derfor instituttets opfattelse, at reglens

opregning af den brede vifte af

–

alvorlige

–

straffeforseelser og en

manglende kvalificering af, om kriminaliteten har indflydelse på

forældrenes ansvar/forpligtelser over for barnet, fører til en risiko for

uproportionale indgreb.



Instituttet anbefaler, at den foreslåede bestemmelse, hvorefter der

indføres en klar formodning imod, at en forælder, der er dømt for

visse former for alvorlig personfarlig kriminalitet, er egnet til at have

forældremyndighed, bopæl, samvær eller anden kontakt, ikke

vedtages i sin nuværende form.

Instituttet anbefaler, at ministeriet

–

såfremt bestemmelsen

vedtages

–

i lovteksten indarbejder, at vurderingen af barnets tarv

er forskellig, alt afhængig af, om der er tale om retten til

forældremyndighed, bopæl, samvær eller anden kontakt med

forælderen.



Den foreslåede regel finder anvendelse for personer som er idømt en

ubetinget fængselsstraf eller personer, som er idømt en

særforanstaltning efter straffelovens § 68 og § 69. De sidstnævnte

personer er i reglen personer med handicap. Reglen indebærer, at en

person, der er idømt en særforanstaltning (som for eksempel ambulant

behandling) vil blive ramt hårdere end en person, der idømmes for

eksempel en betinget fængselsstraf eller en bøde. I henhold til navnlig

diskriminationsforbuddet i

FN’s

Handicapkonventions artikel 5 er det

instituttets vurdering, at det er nødvendigt at sikre, at den foreslåede

ordning tager hensyn til kriminalitetens grovhed i forhold til personer

som er idømt en særforanstaltning.



Instituttet anbefaler

–

såfremt bestemmelsen vedtages

–

ministeriet sikrer overholdelse af forbuddet mod diskrimination

på grund af handicap, eventuelt ved at begrænse gruppen af

personer, som er idømt en særforanstaltning, til personer, som

er idømt en dom til anbringelse efter straffelovens §§ 68 og 69.

DEN FORESLÅEDE ORDNING

Med udkastet foreslås en ændring af forældreansvarsloven med henblik

på at styrke beskyttelsen af børn i brudte familier. Det foreslås, at der

som § 4 a i forældreansvarsloven indsættes en bestemmelse om, at der

en klar formodning imod,

at der kan træffes afgørelse om, at en

forælder har forældremyndigheden eller del i forældremyndighed over

et barn, at barnet har bopæl hos en forælder, eller at der fastsættes

2/10

L 137 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

samvær eller anden kontakt med en forælder, hvis forælderen er idømt

ubetinget fængselsstraf eller en anden retsfølge efter straffelovens §§

68-70 for visse former for alvorlig personfarlig kriminalitet.

Bestemmelsen vil finde anvendelse, hvis forælderen er dømt for

manddrab (straffelovens § 237), grov vold (straffelovens § 245), vold

med døden til følge (§ 246 i straffeloven), omskæring af kvinder

(straffelovens § 245 a), incest (straffelovens § 210), en

seksualforbrydelse omfattet af 24. kapitel i straffeloven (med visse

undtagelser) eller menneskehandel (straffelovens § 262 a).

Bestemmelsen finder anvendelse ved forsøg eller medvirken, ligesom

bestemmelsen ifølge bemærkningerne også skal omfatte udenlandske

domme om strafforseelser, der i deres gerningsindhold svarer til de

nævnte bestemmelser i straffeloven, medmindre anerkendelsen af den

udenlandske dom ville være uforenelig med ordre public.

Den gældende forældreansvarslov bygger på en formodning om, at det

er bedst for barnet at have kontakt med begge sine forældre, idet der

dog altid skal foretages en konkret vurdering af barnets bedste i den

enkelte sag.

Af ministeriets redegørelse for gældende ret i afsnit 2.1. fremgår

således, at det forhold, at en forælder er idømt ubetinget fængselsstraf

for grov personfarlig kriminalitet, herunder manddrab, incest eller en

seksualforbrydelse, indgår i vurderingen af om det er bedst for barnet,

at der fastsættes samvær, at barnet har bopæl hos forælderen, eller at

forælderen har forældremyndigheden eller del i forældremyndigheden

over barnet.

Om samværsretten anføres det samme sted, at en konkret vurdering

kan føre til ophævelse af samvær, hvis en forældre udøver vold mod

barnet, ligesom vold mod den anden forældre kan føre til, at kontakten

afskæres. På samme måde vil en samværsforældre, der er dømt for

personfarlig kriminalitet efter en konkret vurdering blive afskåret fra

samvær mv., selvom kriminaliteten ikke er rettet mod barnet eller dets

nærmeste. Dette er særligt aktuelt, hvis der er tale om

seksualforbrydelser begået mod børn.

Den foreslåede bestemmelse i § 4 a regulerer alene afgørelser, hvor der

foreligger en konflikt om, hvilken af barnets to forældre der skal have

del i forældremyndigheden, barnets bopæl og samvær.

Videre fremgår det af udkastet, at den nævnte formodningsregel

undtagelsesvist

vil kunne fraviges, hvis det efter en

konkret vurdering

vil

være bedst for barnet. Det følger af bemærkningerne til udkastet, at

der i vurderingen af barnets bedste blandt andet skal indgå barnets

relation til den pågældende forælder og barnets interesse i at bevare

3/10

L 137 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

kontakten med denne og at barnets egne synspunkter skal tillægges

passende vægt.

DEN MENNESKERETLI GE RAMME

Ministeriet har i bemærkningerne redegjort for en række centrale

menneskeretlige bestemmelser. Ministeriet har således behandlet

lovforslaget i lyset af

FN’s Bør eko ve tio (artikel 3

om barnets tarv,

artikel 9 om barnets ret til familieliv, artikel 19 om beskyttelse af barnet

mod alle former for fysisk eller psykisk vold, skade eller misbrug,

vanrøgt eller forsømmelig behandling, mishandling eller udnyttelse,

herunder seksuelt misbrug, artikel 34 om beskyttelse af barnet mod alle

former for seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug. Endvidere har

ministeriet inddraget FN’s

verde s ål for æredygtighed (delmål

5.2

om beskyttelse af kvinder og piger mod alle former for vold og delmål

16.2 om at stoppe for mishandling, udnyttelse og menneskehandel, og

alle former for vold og tortur mod børn). Yderligere har ministeriet

redegjort for artikel 8 om retten til respekt for familieliv i Den

Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK).

Instituttet skal supplere

de e ærke, at det af artikel 8 i FN’s

Børnekonvention fremgår, at staterne skal påtage sig at respektere

barnets ret til at bevare sin identitet, herunder blandt andet

familieforhold, som anerkendt af loven og uden ulovlig indblanding.

Endvidere skal instituttet bemærke, at artikel 8 i EMRK beskytter børn

og forældres ret til familieliv. Rettigheden er ikke absolut, jf. EMRK

artikel 8, stk. 2 men ethvert indgreb i retten til respekt for familieliv skal

dog 1) have klar hjemmel i national ret, 2) forfølge et af de opregnede

legitime hensyn og 3) være nødvendig i et demokratisk samfund

(proportionalitet). Kravet om proportionalitet indebærer blandt andet,

at indgrebet skal være rimeligt og egnet til at opnå det det formål, som

begrunder indgrebet. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

(EMD) har således fastslået, at et indgreb ikke vil være proportionalt,

hvis der findes andre og mindre indgribende foranstaltninger, der er

egnede til at opfylde det forfulgte formål.

Et proportionalitetsprincip findes tillige i dansk forvaltningsret.

Princippet sætter grænser for myndighedernes skøn i konkrete sager,

herunder særligt når der er tale om indgribende forvaltningsretlige

beslutninger.

Association Rhino og andre mod Schweiz, sagsnr.: 48848/07 af 8. Marts

2012, præmis 65.

Niels Fenger, Forvaltningsret, 1 udgave 2018, side 360 f.

4/10

L 137 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

EMD har fastslået, at beskyttelse af forholdet mellem barn og forældre

udgør kernen i artikel 8.

Ethvert indgreb i familielivet skal være

begrundet i tungtvejende forhold, og myndighederne skal lægge

afgørende vægt på barnets interesser (barnets tarv).

EMD har i en række sager forholdt sig til spørgsmålet om forældres ret

til forældremyndighed og samvær med barnet efter artikel 8. I sager,

der omhandler forældremyndighed har EMD blandt andet fastslået, at

myndighederne generelt nyder en bred skønsmargin i forhold til hvad

der tjener barnets tarv, men at dette skøn er begrænset, når sagen

angår yderligere restriktioner i forholdet mellem barnet og dets

forældre, herunder i form af restriktioner i samværsretten eller anden

kontakt, idet yderligere restriktioner kan udgøre en fare for, at barnet

og dennes forældre vil blive varigt splittet.

EMD stiller endvidere krav

til, at beslutningsprocessen skal være retssikkerhedsmæssig

betryggende.

Endvidere har EMD anerkendt, at det efter omstændighederne kan

være nødvendigt og rimeligt at fratage forældre retten til at udøve

forældremyndighed mv., såfremt forælderen er dømt for overtrædelse

af strafbare forhold.

EMD har imidlertid fastslået, at en automatisk og

ufleksibel anvendelse af nationale regler, der medfører, at en forældre,

der er idømt straffedom, fortaber retten til forældremyndighed, er

uforenelig med EMRK artikel 8.

En sådan regel vil ifølge EMD have

karakter af at være en yderligere straf af forælderen. Der skal derfor

altid foretages en konkret vurdering af på den ene side karakteren af

den begåede forbrydelser og på den anden side barnets tarv.

Det har derfor betydning for vurderingen, hvorvidt det strafbare

forhold relaterer sig til spørgsmålet om forælderens

ansvar/forpligtigelser overfor barnet og, hvorvidt der tidligere er

EMD, Margareta and Roger Andersson mod Sverige, sagsnr.: 12963/87 af 25.

februar 1992, præmis 72

EMD, Sahin mod Tyskland, sagsnr.: 30943/96 af 8. juli 2003, præmis 64-66

EMD, Sahin mod Tyskland, sagsnr.: 30943/96 af 8. juli 2003, præmis 68

EMD, Sabou og Pircalab mod Rumænien, , sagsnr. 46572/99 af 28.

september 2004, præmis 46-49.

EMD, Sabou og Pircalab mod Rumænien, 28. september 2004, sagsnr.

46572/99, præmis 46-49, EMD, M.D. og andre mod Malta, sagsnr.: 64791/10

af 17. oktober 2012 17/10/2012, præmis 73-79, EMD, Campagnano mod

Italien, sagsnr.: 77955/01 af 3. juli 2006, præmis 65-66.

Ibid

5/10

L 137 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

fremført påstand om manglende omsorg eller anden dårlig behandling

af barnet.

INSTITUT TETS BEMÆRKNINGER

Indførelsen af en klar formodningsregel

Som redegjort for, har EMD fastslået, at en automatisk og ufleksibel

anvendelse af nationale regler, der medfører, at en forældre, der er

idømt straffedom, fortaber retten til forældremyndighed, er uforenelig

med EMRK artikel 8.

Bestemmelsen stiller således krav om, at der i

hver enkelt sag foretages en konkret vurdering af på den ene side

karakteren af den begåede forbrydelse og på den anden side barnets

tarv.

Udgangspunktet efter Børnekonventionens artikel 9 og EMRK artikel 8

er, at børn ikke adskilles fra deres forældre, og at de ved en eventuel

adskillelse forsat bevarer kontakten til dem. Efter begge konventioner

nyder forholdet mellem forældre og børn særlig stærk beskyttelse.

Såfremt det strider mod barnets tarv at bevare kontakt med sine

forældre, vil der efter Børnekonventionens artikel 9, stk. 3 og EMRK

artikel 8 stk. 2 kunne gøres undtagelser.

Det er instituttets vurdering, at udformningen af den foreslåede

bestemmelse i § 4 a fraviger fra udgangspunktet i Børnekonventionen

og EMRK. Den foreslåede bestemmelse indfører således et

udgangspunktet om, at det ikke er i barnets tarv at have kontakt med

sine forældre, og at det alene i undtagelsestilfælde kan være i barnets

tarv at bevare kontakten.

Et indgreb i retten til familieliv, herunder navnlig i relation til forholdet

mellem forældre og barn skal opfylde kravene i EMRK artikel 8,

herunder særligt proportionalitetsprincippet. Indgrebet skal ligeledes

opfylde det almindelige forvaltningsretlige proportionalitetsprincip.

Som nævnt indebærer proportionalitetskravet blandt andet, at mindre

indgribende foranstaltninger altid skal tages i brug førend, at et indgreb

må foretages.

Ordlyden af den foreslåede bestemmelse er udformet således, at der

gælder en formodning for brugen af den mest indgribende

EMD, Sabou og Pircalab mod Rumænien, 28. september 2004, sagsnr.

46572/99, præmis 46-49.

EMD, Sabou og Pircalab mod Rumænien, 28. september 2004, sagsnr.

46572/99, præmis 46-49, EMD, M.D. og andre mod Malta, sagsnr.: 64791/10

af 17. oktober 2012 17/10/2012, præmis 73-79, EMD, Campagnano mod

Italien, sagsnr.: 77955/01 af 3. juli 2006, præmis 65-66.

6/10

L 137 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

foranstaltning i stedet for formodningen for, at en mindre indgribende

foranstaltning skal anvendes.

Det bemærkes, at forældreansvarslovens § 4 allerede i dag fastslår, at

alle afgørelser efter loven skal træffes ud fra, hvad der er bedst for

barnet.

Uanset, at bestemmelsen alene foreslås anvendt i tilfælde af alvorlig

personfarlig kriminalitet, så omfatter denne afgrænsning trods alt

handlinger af forskelligartet karakter, som er kriminaliseret i

bestemmelser med meget varierende strafferammer.

Reglens opregning af den brede vifte af

–

alvorlige

–

straffeforseelser og

en manglende kvalificering af, om kriminaliteten har indflydelse på

forældrenes ansvar/forpligtelser over for barnet, fører til en risiko for

uproportionale indgreb. Det samme gør det forhold, at der ikke gælder

en tidsgrænse, hvorefter det strafbare forhold ikke længere er relevant.

Det er således anført i bemærkninger, at det er uden betydning om

forælderen var meget ung, da kriminaliteten blev begået, eller at der er

gået lang tid siden forælderens løsladelse.

Instituttet finder samlet set, at formodningsreglen må anses for at have

et pønalt element, forvrider proportionalitetsafvejningen ganske

betydeligt og skaber en alvorlig risiko for, at formodningsreglen vil

træde i stedet for en konkret hensynsafvejning mellem karakteren af

den begåede forbrydelse og barnets tarv. Denne risiko bestyrkes af, at

det af bemærkningerne fremgår, at undtagelsesmuligheden skal

anvendes restriktivt.

Endelig skal instituttet bemærke, at forskning i for eksempel anbragte

børns relationer til deres forældre viser, at det for en stor del af de

anbragte børn er af positiv betydning, og forældrenes vedkommende

tillige af resocialiserende værdi, at bevare kontakten, uanset at nogle

forældre ikke har magtet forældreopgaven til fulde.

Ministeriet ses

ikke at have inddraget disse perspektiver i sine overvejelser.



Instituttet anbefaler, at den foreslåede bestemmelse, hvorefter der

indføres en klar formodning imod, at en forælder, der er dømt for

visse former for alvorlig personfarlig kriminalitet, er egnet til at have

forældremyndighed, bopæl, samvær eller anden kontakt, ikke

vedtages i sin nuværende form.

Se blandt andet M. Lausten m.fl.: Anbragte børn og unges trivsel 2016, VIVE

- Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, 1.

februar 2017, s.

22 ff.

7/10

L 137 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Vurdering af barnet tarv i forskellige type r af sager

Som nævn ovenfor vil formodningsreglen kunne fraviges

undtagelsesvis, hvis det findes at være i barnets bedste.

EMD har fastslået, at myndighederne generelt nyder en bred

skønsmargin i sager vedrørende forældremyndighed, men at dette skøn

er begrænset i sager vedrørende restriktioner i samværsretten eller

anden kontakt, jf. EMRK artikel 8.

I udkastet er det ikke behandlet, at myndighedernes vurderingen af

barnets tarv varierer afhængig af om der er tale om en sag der angår

forældremyndighed, bopæl eller samvær.

Instituttet finder, at der vil kunne opstå sager, hvor det kan være

berettiget at fratage forældremyndigheden eller bopæl, men alligevel

fastsætte samvær, herunder eventuelt overvåget samvær, eller anden

form for kontakt mellem barnet og forælderen, navnlig af hensyn til

barnets ret til identitet og kontakt til sine forældre, jf. artikel

8 i FN’s

Børnekonvention og EMRK artikel 8 om retten til respekt for

familielivet.



Instituttet anbefaler, at ministeriet

–

såfremt bestemmelsen

vedtages

–

i lovteksten indarbejder, at vurderingen af barnets tarv

er forskellig, alt afhængig af, om der er tale om retten til

forældremyndighed, bopæl, samvær eller anden kontakt med

forælderen.

Problemstillinger i forhold til personer med handicap

Den foreslåede bestemmelse i udkastets § 4 a finder anvendelse for

personer, som er idømt en særforanstaltning efter straffelovens § 68 og

§ 69. Disse bestemmelser finder anvendelse for personer som grundet

sindssygdom eller mental retardering var utilregnelige i

gerningsøjeblikket, jf. straffelovens § 16, samt personer der i

gerningsøjeblikket var i en tilstand betinget af mangelfuld udvikling,

svækkelse eller forstyrrelse af de psykiske funktioner, jf. straffelovens §

69. Personer der idømmes en særforanstaltning efter straffelovens § 68

og § 69 er således i reglen personer med handicap.

Da ark er i edfør af FN’s Ha di apko ve tio s artikel 5 forpligtet til

at beskytte personer med handicap mod enhver form diskrimination.

Herudover er staten efter Handicapkonventionens artikel 8 forpligtet til

at arbejde for bekæmpelse af stereotyper, fordomme og skadelig

praksis i forhold til personer med handicap. Endvidere beskytter

handicapkonventionens artikel 23 retten til familieliv. Bestemmelsen

fastslår blandt andet, at personer med handicap har ret til at være

forældre på lige vilkår med andre mennesker.

Efter instituttets opfattelse er det problematisk, at der med den

foreslåede ordning sker en sammenkædning af det forhold, at en

8/10

L 137 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

person er idømt en særforanstaltning, med personens generelle

retsstilling efter forældreansvarsloven.

Til eksempel vil udkastet i princippet indebære, at en person, der i en

alder af 18 år i en psykotisk tilstand begår en forbrydelse, 20 år senere i

forbindelse med en samværssag vil blive omfattet af den foreslåede

formodningsregel, uanset at den idømte særforanstaltningsdom for

længst er ophævet, og personen siden da har været velbehandlet.

Efter instituttets opfattelse er denne sammenkædning en vidtrækkende

konsekvens, som kan understøtte negative forestillinger om personer

med handicaps evne til at være forældre, herunder særligt for så vidt

angår personer, der tidligere har lidt under langvarig psykisk sygdom.

Den foreslåede bestemmelse finder kun anvendelse, efter et

skærpende kriterium om, at personen skal være idømt ubetinget

fængselsstraf. Dette kriterium gælder imidlertid ikke hvis den kriminelle

handling har ført til en særforanstaltning efter straffelovens § 68 og §

69. Det betyder i princippet, at en utilregnelig person, som bliver idømt

en særforanstaltning for en forbrydelse, som sædvanligvis ville føre til

en betinget dom, vil være omfattet af den foreslåede formodningsregel.

Personer med handicap, der er idømt en særforanstaltningsdom,

risikerer således at blive stillet ringere end andre personer.

I henhold til diskriminationsforbuddet i artikel 5 set i lyset af

konventionens artikel 8 artikel 23 er det instituttets vurdering, at det er

nødvendigt at sikre, at den foreslåede ordning tager hensyn til

kriminalitetens grovhed i forhold til personer som er idømt en

særforanstaltning, eksempelvis ved at begrænse gruppen af personer,

som er idømt en foranstaltning efter straffelovens § 68 og § 69, til

personer som er idømt en dom til anbringelse efter disse

bestemmelser.



Instituttet anbefaler, at ministeriet i lovudkastets bemærkninger

redegør for forslagets

forhold til FN’s Ha di apko ve tio s

artikel 5, 8 og 23.

Instituttet anbefaler

–

såfremt bestemmelsen vedtages

–

ministeriet sikrer overholdelse af forbuddet mod diskrimination

på grund af handicap, eventuelt ved at begrænse gruppen af

personer, som er idømt en særforanstaltning, til personer, som

er idømt en dom til anbringelse efter straffelovens §§ 68 og 69.



9/10

L 137 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Der henvises til ministeriets sagsnr.: 2018-3499.

Med venlig hilsen

Christoffer Badse

MONITORERINGSCHEF

10/10

L 137 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Børne- og Socialministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Sendt pr. mail til:

maszsm.dk

med kopi til

familiersm.dk

KL's bemærkninger til høring om forslag til lov om ændring af

forældreansvarsloven (Forældremyndighed og barnets bopæl

for forældre der er dømt for alvorlig personfarlig kriminalitet)

Børne- og Socialministeriet har den 20. september 2018 bedt KL om

eventuelle bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af foræl-

dreansvarsloven (Forældremyndighed, barnets bopæl og samvær for for-

ældre der er dømt for alvorlig personfarlig kriminalitet). Høringssvaret

skal være Børne- og Socialministeriet i hænde den 19. oktober 2018.

Det har desværre ikke været muligt at få KL's høringssvar politisk be-

handlet inden fristen. KL fremsender derfor et foreløbigt høringssvar og

vil fremsende eventuelle yderligere bemærkninger, når sagen har været

politisk behandlet.

KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser.

KL har følgende bemærkninger til udkast til forslag til lov om æn-

dring af forældreansvarsloven:

Generelt

KL er positiv over for, at hensynet til barnets bedste og barnets ret til triv-

sel og beskyttelse sættes over andre hensyn, herunder hensynet til en

forælder, der har begået alvorlig personfarlig kriminalitet såsom mand-

drab eller incest.

Familieretshusets kontakt til kommunen

forslagets almindelige bemærkninger fremgår, at der kan være et sær-

ligt behov for Familieretshuset til at tage kontakt til den kommune, der er

forpligtet til at yde støtte til barnet efter serviceloven, med henblik på at

barnet modtager den fornødne hjælp.

KL vil for en ordens skyld gøre opmærksom på, at Familieretshuset ikke

kan beslutte hvilken hjælp kommunen skal yde til det enkelte barn. Dette

vil alene bero på en individuel, konkret vurdering ud fra, hvad den enkelte

kommune vurderer er bedst for barnet indenfor servicelovens rammer.

KL har ikke yderligere bemærkninger til forslaget.

Dato: 9. oktober 2018

Sags ID: SAG-2018-05853

Dok. ID: 2645098

E-mail:

Direkte:

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 1

‘fig

sen

1\h‘ ArLndt Nielsen

L 137 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Børne- og Socialministeriet

Fremsendt digitalt til [email protected]

København, 16. oktober 2018

Høringssvar fra Lev Uden Vold vedr. høring over udkast til lov om ændring af

forældreansvarsloven, sagsnr. 2018-3499

Det fremgår af udkastet til lovforslagets bemærkninger, at der er tale om at sikre, at det klart

signaleres til omverdenen, at det er barnets og ikke forælderens tarv, der er i fokus, når der træffes

afgørelser efter loven. Lev Uden Vold er enige i, at et sådant signal er vigtigt at sende, men vi

efterspørger samtidig, at lovgiver tager skridt imod en bedre faktisk beskyttelse af de børn, som

har været udsat for vold

–

herunder seksuel vold– af en nærtstående person.

Vi foreslår på den baggrund, at

”idømt ubetinget fængselsstraf”

i forslagets § 4 a

ændres til ”idømt

fængselsstraf”.

Udgangspunktet i dansk strafferet er, at straffe på op til 1 �½ års fængsel kan gøres betingede,

eventuelt med vilkår om samfundstjeneste, hvis gerningsmanden ikke tidligere er straffet med

betinget eller ubetinget fængsel for ligeartet kriminalitet.

Således er den en fejltagelse at anskue

betingede domme sådan, at der pr. definition er tale om en mindre dadelværdig handling, fordi

handlingen alene er straffet med en betinget dom.

Anvendelsen af betinget fængsel, eventuelt med vilkår om samfundstjeneste, vil afhænge af en

samlet vurdering, hvori også indgår gerningsmandens øvrige personlige forhold (ud over

eventuelle relevante forstraffe) og kriminalitetens grovhed og art.

Endelig skal det påpeges, at

Betinget fængsel fortsat undtagelsesvis også vil kunne anvendes ved

fængselsstraffe på over 1 �½ års fængsel, jf. Straffelovrådets betænkning 2014 nr. 1545.

I 2015 afskaffedes adgangen til at afsige betingede domme uden straffastsættelse, hvorfor der nu i

alle tilfælde vil være udmålt en frihedsstraf, som derefter kan gøres betinget

–

f.eks. med vilkår om

tilsyn og/eller samfundstjeneste.

Følgende elementer vedrørende gerningspersonen spiller en afgørende rolle i valget mellem en

betinget dom og ubetinget dom

Det har navnlig betydning, om den pågældende tidligere er idømt fængsel. Hvis den pågældende

tidligere er idømt betinget eller ubetinget fængsel, taler det for nu at idømme ubetinget fængsel.

Jo kortere tid der er forløbet fra den tidligere dom til gerningstidspunktet, jo stærkere taler det

for ubetinget fængsel. Flere tidligere fængselsstraffe (som ikke ligger mange år tilbage) taler i

særlig grad for at idømme ubetinget fængsel.

Andre forhold vedrørende gerningsmanden end hans eventuelle forstraffe kan også få stor

betydning

–

f.eks. ved valget mellem betinget dom med vilkår om samfundstjeneste og en dom til

ubetinget fængsel. En dom med vilkår om samfundstjeneste forudsætter nemlig, at

gerningsmanden er egnet hertil.

Jf. hertil Straffelovrådets betænkning 2014 nr. 1545.

Lev Uden Vold



Bygmestervej 10



2400 København NV



levudenvold.dk



[email protected]



CVR 38677519

L 137 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Også ved valget mellem en betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste og ubetinget fængsel

har gerningsmandens personlige og sociale forhold betydning. Stabile forhold - eksempelvis i form

af fast bopæl og beskæftigelse ved arbejde eller uddannelse - taler for betinget fængsel. Ustabile

forhold - eksempelvis i form af manglende fast bopæl og beskæftigelse eller i form af

misbrugsproblemer - taler for ubetinget fængsel.

Gerningsmandens familieforhold har også betydning, idet de efter omstændighederne kan tale for

betinget fængsel. Som eksempler på forhold, der kan tale for betinget fængsel kan nævnes, at

gerningsmanden er enlig forælder, at gerningsmanden passer et familiemedlem med et alvorligt

handicap eller en alvorlig sygdom i hjemmet, eller at gerningsmanden lever i et parforhold med

mindreårige børn og husstanden vil have svært ved at klare sig økonomisk, hvis gerningsmanden

idømmes ubetinget fængsel (eksempelvis fordi den pågældende i så fald må forventes at miste sit

arbejde).

Der hersker således ikke tvivl om, at valget mellem en betinget og en ubetinget dom i høj grad

træffes efter en samlet vurdering, hvor også gerningsmandens personlige forhold indgår som et

væsentligt element. Det vil derfor efter Lev Uden Volds opfattelse være en fejltagelse, hvis Børne-

og Socialministeriet lægger til grund, at betingede domme i alle tilfælde er udtryk for, at den

begåede kriminalitet er mindre dadelværdig. Vi mener derfor

–

med henblik på at opnå den bedst

mulige beskyttelse mod vold i nære relationer

–

at også betingede domme for alvorlig personfarlig

kriminalitet bør omfattes af § 4 a.

Med venlig hilsen

Anne-Sofie Theilgaard

Rådgiver, Cand.jur.

Lev Uden Vold



Bygmestervej 10



2400 København NV



levudenvold.dk



[email protected]



CVR 38677519

L 137 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Børne- og Socialministeriet

Att.: Maria Schultz

[email protected]

19. oktober 2018

Bemærkninger til udkast til lov om ændring af forældreansvarsloven (Forældremyndig-

hed, barnets bopæl og samvær for forældre der er dømt for alvorlig personfarlig krimi-

nalitet)

Mødrehjælpen vil gerne takke for muligheden for at afgive bemærkninger til lovforslaget.

Mødrehjælpen støtter forslaget, og er fuldt enig i, at barnets bedste altid skal være omdrejnings-

punktet for afgørelser efter forældreansvarsloven om forældremyndighed, barnets bopæl og

samvær. Dette gælder særligt sager, hvor den ene af forældrene udviser manglende omsorgs-

evne for barnet, eller hvor der som følge af tidligere domme for personfarlig kriminalitet er

overvejende bekymring for forælderens omsorgsevne for barnet.

Mødrehjælpen er dog samtidig enig i lovforslagets formulering om, at der ved afgørelser af fa-

milieretlig karakter tages en konkret og dybdegående vurdering af barnets bedste, således bar-

net ikke fratages en relation til forælderen, som barnet ønsker, og hvor forælderens tidligere

domme ikke har relevans for relationen til barnet. Som det berøres i lovforslaget, er det her væ-

sentligt at se på tidsperspektivet, idet personfarlig kriminalitet, der ligger mange år tilbage

–

må-

ske fra ungdomsårene

–

kan være af mindre betydning for relationen mellem barn og forælder.

Denne, ofte vanskelige, vurdering bør bero på en grundig børnefaglig undersøgelse, som det

også fremgår af forslaget.

Et opmærksomhedspunkt ved lovforslaget er, at den foreslåede § 4 a kun finder anvendelse i

sager, hvor der er konflikt mellem parterne om forældremyndighed, barnets bopæl eller sam-

vær. Dette er umiddelbart problematisk. I Mødrehjælpen oplever vi ofte, at børn mistrives i fri-

villigt indgåede aftaler om bopæl eller samvær, eksempelvis ved at skulle have samvær med en

forælder med manglende omsorgsevne for barnet. Den manglende omsorgsevne kan, som

Mødrehjælpen konkret har set det i flere sager, komme til udtryk ved, at samværsforælderen er

dømt voldsudøver. Begrebet

’frivillig

aftale’ kan endog være problematisk at anvende i asymme-

triske magtrelationer mellem en voldsudøver og en voldsudsat ud fra et psykologisk, ikke-juri-

disk perspektiv. I sådanne sager bør det familieretlige system kunne agere og fratage forælde-

rens samværsret (og evt. bopæl) med barnet.

Mødrehjælpen ser derfor gerne, at lovforslaget også retter sig mod frivilligt indgåede aftaler om

forældremyndighed, barnets bopæl og samvær. Hvis et forældrepar efter brud indgår en frivillig

aftale om de pågældende familieretlige forhold, er relevansen af forældrenes domme for alvor-

lig personfarlig kriminalitet lige så stor, som hvis sagen ved konflikt afgøres i Familieretten.

Mødrehjælpen er fuldt ud opmærksom på de praktiske udfordringer i at inkludere frivillige afta-

ler som del af lovforslaget, idet myndighederne ikke har indsigt i hovedparten af de frivillige

MOEDREHJAELPEN.DK / [email protected] / FACEBOOK.COM/MOEDREHJAELPEN

MØDREHJÆLPEN, ABEL CATHRINES GADE 13, 1654 KØBENHAVN V, TELEFON 33 45 86 30,

CVR 7298 8515, REG. NR.: 5301 OG KONTONR.: 0000266128

PROTEKTOR H.K.H. KRONPRINSESSE

MARY

L 137 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

aftaler indgået på det familieretlige område. Dog er Statsforvaltningen, snart Familieretshuset,

inddraget i en lang række aftaler om samvær og bopæl som rådgiver eller mægler, hvorfor myn-

digheden her vil kunne intervenere, såfremt barnets trivsel ikke står i centrum af aftalen. Kom-

munerne har med deres nye initiativret, jf. lovforslag om familieretshuse, også mulighed for at

intervenere og bringe en sag om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær for det fami-

lieretlige system.

Mødrehjælpen står til rådighed for uddybning af ovenstående bemærkninger.

Med venlig hilsen

Ninna Thomsen

Direktør

Jacob Holch

Politisk konsulent

MOEDREHJAELPEN.DK / [email protected] / FACEBOOK.COM/MOEDREHJAELPEN

MØDREHJÆLPEN, ABEL CATHRINES GADE 13, 1654 KØBENHAVN V, TELEFON 33 45 86 30,

CVR 7298 8515, REG. NR.: 4183 OG KONTONR.: 0003182010

PROTEKTOR H.K.H. KRONPRINSESSE

MARY

L 137 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

Maria Schultz ([email protected])

Rigsombudsmanden i Grønland ([email protected])

Vedr. høring (RIGS-GL Sagsnr.: 2018 - 535)

20-09-2018 14:19:55

Høringsbrev.pdf; Udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven.pdf; Høringsliste.pdf; logo.jpg; logo.jpg;

20. september 2018

Rigsombudsmanden i Grønland har modtaget materialet i høring og skal meddele at vi ikke herfra har kommentarer og/eller

bemærkninger til lovforslaget.

Uagtet at det fremgår af høringslisten at forslaget skulle være sendt direkte til Grønlands Selvstyre, Departementet for Sociale

Anliggender og Justitsvæsen har vi for en sikkerheds skyld oversendt materialet officielt til Grønlands Selvstyre, Formandens

Departement i høring med anmodning om at sende eventuelle bemærkninger direkte til ministeriet inden for den af ministeriet fastsatte

frist.

Hvilket meddeles.

Med venlig hilsen

Inussiarnersumik Inuulluarit

Jan Bønæs

Souschef

Rigsombudsmanden i Grønland

Postboks 1030

3900 Nuuk

Telefon: (+299) 32 10 01

Fax: (+299) 32 41 71

Officiel e-mail: [email protected]

Officiel hjemmeside:

www.rigsombudsmanden.gl

Denne e-mail og eventuelle vedhæftede filer kan indeholde fortrolig information, der alene er til brug for den tiltænkte modtager. Har du ved en

fejl modtaget denne e-mail, beder vi dig venligst returnere denne e-mail og eventuelle vedhæftede filer - og herefter slette e-mailen og

eventuelle vedhæftede filer i dit it-system uden at kopiere eller videresende denne. På forhånd tak.

Tænk venligst på miljøet før du printer denne e-mail

L 137 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Maria Schultz ([email protected])

[email protected] ([email protected])

Direktion ([email protected])

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven (Forældremyndighed, barnets bopæl og samvær

for forældre der er dømt for alvorlig personfarlig kriminalitet)

E-mailtitel:

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven (Forældremyndighed, barnets bopæl og samvær

for forældre der er dømt for alvorlig personfarlig kriminalitet) (SM Id nr.: 612359)

20-11-2018 16:06:07

Sendt:

Høringsbrev.pdf; Udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven.pdf; Høringsliste.pdf;

Bilag:

Til Børne- og Socialministeriet

Kære

Maria Schultz

Under henvisning til mail af 20. september 2018 (Sagsnr.: 2018-3499) om høring over udkast til forslag til lov om ændring af

forældreansvarsloven (Forældremyndighed, barnets bopæl og samvær for forældre der er dømt for alvorlig personfarlig

kriminalitet), skal det meddeles, at Statsforvaltningen ikke har bemærkninger til høringen.

Med venlig hilsen

Rikke Hinrichsen

direktionsassistent

Statsforvaltningen

Storetorv 10

6200 Aabenraa

Telefon: 72 56 70 00

Direkte telefon: 72 56 79 77

Mail: [email protected]

Fra:

Familier [mailto:[email protected]]

Sendt:

20. september 2018 11:46

Til:

Maria Schultz

Emne:

Frist 19/10: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven (Forældremyndighed, barnets bopæl og

samvær for forældre der er dømt for alvorlig personfarlig kriminalitet) (SM Id nr.: 612359)

Til de på vedlagte høringsliste anførte høringsparter,

Børne- og Socialministeriet sender hermed udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven i offentlig høring med frist den

19. oktober 2018. Der henvises til vedlagte høringsbrev.

Med venlig hilsen

Maria Schultz

Specialkonsulent

Kontor for Familier

Børne- og Socialministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Tlf. 33 92 93 00

www.socialministeriet.dk

Sådan behandler vi dine personoplysninger

L 137 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

L 137 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

19. oktober 2018

Journal nr.

Journal-/projektnr./MHO

Til:

Specialkonsulent Maria Schultz

[email protected].

Børne- og Socialministeriet.

VEDR.: HØRING OVER UDKAST TIL LOV OM ÆNDRING AF FORÆLDREANSVARS-

LOVEN (FORÆLDREMYNDIGHED, BARNETS BOPÆL OG SAMVÆR FOR FORÆL-

DRE DER ER DØMT FOR ALVORLIG PERSONFARLIG KRIMINALITET)

Tak for muligheden for at afgive høringssvar på lovforslaget om ændring af forældrean-

svarsloven (bestemmelsen om forældre idømt for alvorlig personfarlig kriminalitet).

Umiddelbart giver lovforslaget anledning til overvejelser over, hvorvidt en regulering på

lovniveau overhovedet er nødvendig, da det burde forekomme indlysende, at det i de

fleste tilfælde ikke vil være til barnets bedste at vokse op med en forælder, der er idømt

en ubetinget fængselsstraf for de former for personfarlig kriminalitet, som er beskrevet i

lovforslaget.

Erfaringerne med forældreansvarsloven fra 2007 har imidlertid vist, at det ikke altid er så

indlysende. Der har siden 2007 været eksempler på afgørelser, som har påkaldt sig be-

tydelig offentlig opmærksomhed, fordi de iflg. mediedækningen krænkede den almindeli-

ge retsfølelse, og som i kølvandet herpå da også har ført til justering af loven. Jeg aner-

kender i forlængelse heraf også ministeriets argumentation for, hvorfor der nu er behov

for yderligere at tydeliggøre bestemmelserne, og hvorfor disse bestemmelser er nød-

vendige at nævne i en lov frem for at være beskrevet i vejledninger.

På denne baggrund og ud fra viden om, hvilken skadelig virkning vold og andre ovegreb

kan have for børn, tilslutter jeg mig forslaget om, at der indsættes en formodningsregel i

forældreansvarsloven om, at det ikke er til barnets bedste at have en forælder, der har

begået grov personfarlig kriminalitet. Efter min vurdering vil bestemmelsen bidrage til at

skærpe bevidstheden om, at et barn skal beskyttes fra et opvækstmiljø, hvor der kan

Købmagergade 22, 1150 København K

Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K

L 137 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

være begrundet risiko for, at det udsættes eller eksponeres for vold og andre overgreb.

Samtidig finder jeg, at ministeriets overvejelser over modificerende omstændigheder er

afbalancerede. Selv om lovforslaget på den ene side udsender et klart signal om, at grov

personfarlig kriminalitet er uforeneligt med varetagelsen af et forældreansvar, kan der på

den anden side være situationer, hvor det efter et konkret skøn af hensyn til barnet er

bedst, at der fortsat er kontakt eller omgang med denne forælder.

Til det videre og præciserende arbejde med lovforslaget og de underliggende bemærk-

ninger har jeg følgende kommentarer:



På linje med hvad der tidligere er set i den familieretlige lovgivning, vil det være

oplysende at få tilvejebragt information om, hvorvidt lovforslaget harmonerer

med retstilstanden i de lande, vi normalt plejer at sammenligne os med.

Det vil ligeledes være oplysende, hvis der kan fremskaffes et estimat på, hvor

mange sager, der årligt er berørt af det problemråde, som forslaget omfatter.

Jeg henleder opmærksomheden på, at Justitsministeriet pt. overvejer at krimina-

lisere psykisk vold. Såfremt der fremsættes forslag om ændring af straffeloven,

bør idømte for grov psykisk vold vel også tænkes ind i kataloget over for person-

farlig kriminalitet?

I forbindelse med oprettelsen af Familieretshuset formoder jeg, at der skal etab-

leres en borger-/brugervenlig elektronisk portal. Såfremt det aktuelle lovforslag

gennemføres, foreslår jeg helt lavpraktisk, at der i klart sprog informeres om de

nye bestemmelser på en sådan hjemmeside/portal. Man må antage, at det vil

kunne bidrage til at reducere sagsbyrden for familieretshuset og familieretten.



Med venlig hilsen

Mai Heide Ottosen

Seniorforsker

[email protected]

+45 33 48 08 88

L 137 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Østre Landsret

Præsidenten

Den 04/10-2018

J.nr. 40A-ØL-84-18

mit:

RSL

Børne- og Socialministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København IC

Sendt pr. e-mail til: [email protected]

Børne- og Socialministeriet har ved brev af 20. september 2018 (Sagsnr. 2018-3499) anmodet

om eventuelle bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af forældrean

svarsloven (Forældremyndighed, barnets bopæl og samvær for forældre der er dømt for alvorlig

personfarlig kriminalitet).

I den anledning skal jeg meddele, at forslaget er af overvejende retspolitisk karakter, og at

landsretten derfor ikke ønsker at udtale sig

udkastet.

Med venlig

hilRe.p

Bent Caftsen

Brcdgad 59.

1260 Kihcn1iavn

Tlf. 99 68 62(10

Malt pratsidcnC5otrclandsrvt.dk

Hjcmrncside: www.OLs(relandact tik