Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
L 136 Bilag 1
Offentligt
1997395_0001.png
NOTAT
Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af søloven og
mortifikationsloven (Digital skibsregistrering og opbevaringsperiode
for dagbøger, som føres på skibe)
1. Indledning
Lovforslaget indeholder forslag til ændringer af søloven og ændring af
mortifikationsloven og har til formål dels at skabe et mere tidssvarende
grundlag for indførelse af digital skibsregistrering, dels at nedsætte den
periode, som dagbøger, som føres på skibe, mindst skal opbevares i.
Med vækstplanen for Det Blå Danmark har regeringen bl.a. fokus på Det
Blå Danmark som et kraftcenter for digitalisering. Som led heri og som
udløber af den politiske aftale om "Initiativer for Danmarks digitale
vækst" indgået den 26. februar 2018 mellem regeringen (Venstre, Liberal
Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Radikale
Venstre, skal der skabes et nyt digitalt skibsregister, som skal give nye
muligheder for selvbetjening for rederierne og dermed bidrage til byrde-
lettelser for erhvervslivet.
Folketinget vedtog ved lov nr. 526 af 7. juni 2006 en række ændringer af
søloven m.v., som skulle danne de lovgivningsmæssige rammer for indfø-
relse af digital skibsregistrering. Disse bestemmelser er dog kun sat i kraft
i begrænset omfang, og de er ikke længere fuldt ud tidssvarende. Det vur-
deres således, at der er behov for enkelte justeringer af reglerne for at mu-
liggøre indførelse af digital skibsregistrering på en tidssvarende måde.
I 2006 var det forventningen, at skibsregistret gradvist ville blive digitalt.
På nuværende tidspunkt er det hensigten, at digitaliseringen vil ske på en
gang. Ved en sådan overgang til et digitalt skibsregister vurderes det hen-
sigtsmæssigt bl.a. at skabe yderligere mulighed for Søfartsstyrelsen til at
kunne fastsætte regler om konvertering af ejerpantebreve på papir til digi-
tale pantebreve. Ligeledes indeholder lovforslaget et forslag til ændring af
mortifikationsloven, således at det kan undgås, at man kommer i en situa-
tion, hvor der kan kræves udstedt pantebreve på papir, efter at digital
skibsregistrering er indført.
L 136 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2/13
Herudover indeholder lovforslaget et forslag om nedsættelse af den perio-
de, som dagbøger, som føres på skibe, mindst skal opbevares i. Det fore-
slås, at perioden nedsættes fra 3 år til 1 år efter datoen for sidste indførsel,
da der ikke vurderes at være behov for en længere mindsteopbevaringspe-
riode.
Dagbøger mister typisk relevans, så snart rejsen er fuldført uden maritime
hændelser. En opbevaring af dagbøger efter en sådan rejse er afsluttet,
tilsigter derfor primært at opfylde et formelt administrativt krav. Hertil
kommer, at der kan være vanskeligheder forbundet med at opbevare og
sikre, at de omhandlede optegnelser kan genfindes i en længere periode.
Et udkast til lovforslag er sendt i høring den 1. oktober 2018 med hørings-
frist den 31. oktober 2018 til i alt 68 organisationer, foreninger m.v. Der
er modtaget høringssvar fra 14 organisationer, foreninger m.v., hvoraf 9
har haft bemærkninger til lovforslaget. Søfartsstyrelsen har efter hørings-
fristens udløb afholdt møde med Danmarks Skibskredit, hvilket har resul-
teret i supplerende høringssvar fra Danmarks Skibskredit og Finans Dan-
mark.
2. Generelle bemærkninger
Høringen tegner et billede af, at der generelt er opbakning til, at der indfø-
res digital skibsregistrering. Enkelte høringsparter peger dog på en række
forhold, som der bør tages hensyn til i forbindelse med digitaliseringen og
de foreslåede ændringer. Bemærkningerne vedrører primært digitalisering
af pantebreve og mulighed for håndhævelse i udlandet.
3. Bemærkninger til lovforslagets konkrete indhold
Nedenfor redegøres for de væsentligste punkter i høringssvarene fra hø-
ringerne opdelt i afsnit knyttet til lovforslagets hovedemner og øvrige
emner. Der henvises i øvrigt til de fremsendte høringssvar.
Der er, udover hvad der fremgår af kommentarerne, som er angivet med
kursiv i dette notat, foretaget en række mindre justeringer af lovforslaget,
primært af lovteknisk karakter.
Nedenstående kommentering af høringssvarene sker med udgangspunkt i
følgende opdeling:
3.1.
3.1.1.
3.1.2.
3.1.3.
Digital skibsregistrering
Generelt om digital skibsregistrering
Særligt om digitalisering af pantebreve
Fuldmagtsregister og fremgangsmåde ved ikrafttræden af
sølovens § 46 e
L 136 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1997395_0003.png
3/13
3.1.4.
3.1.5.
3.2.
3.3.
3.3.1.
Gennemførelse af skibshandler og leveringer af skibe fra
værfter
Grønland
Mindsteopbevaringsfrist for dagbøger, som føres på skibe
Øvrige emner
Anvendelse af kopier i forbindelse med registreringer i
skibsregistret
3.1. Digital skibsregistrering
3.1.1. Generelt om digital skibsregistrering
Danske Rederier støtter forslaget, som organisationen finder vil lette er-
hvervets byrder, og samtidig styrke Danmarks konkurrencedygtighed som
maritim nation. Danske Rederier finder det positivt, at lovforslaget lægger
op til fuldstændig digital skibsregistrering på en gang og hermed udvik-
ling af et IT-system til at understøtte dette således, at der hurtigere og
mere effektivt kan udstedes registreringsattester m.v.
Danske Rederier støtter endvidere, at mulighed for fuldmagter bibeholdes
og bl.a. udvikles fra papirform til digital form. Særligt vigtigt er, at der for
anmeldere uden NemID vil være en alternativ mulighed for validering,
herunder anmeldelse af dokumenter i papirform, da skibshandler har in-
ternational karakter.
Danske Bank kan også tilslutte sig forslaget. Danske Bank opfordrer dog
til ved udformningen af bekendtgørelsen om digitalisering af pantebreve
at søge nærmere afklaring af, om udfasningen af fysiske pantedokumenter
kan medføre vanskeligheder i forbindelse med håndhævelse af panteret-
tigheder ved udenlandske domstole.
Træskibs Sammenslutningen understreger, at specielt et skæringstids-
punkt er vitalt i processen, nemlig tidspunktet for, hvornår det nødvendige
IT-system er færdigudviklet. Hellere fem udsættelser end en digitalise-
ringsproces, som kuldsejler.
Danmarks Skibskredit har i udgangspunktet ikke indvendinger imod digi-
tal skibsregistrering generelt, men kan ikke støtte forslaget om, at pante-
breve skal være digitale (dematerialisering). Danmarks Skibskredit er
uenig i, at lovforslaget ikke i sig selv er vurderet til at medføre konse-
kvenser af betydning for erhvervslivet. Danmarks Skibskredit finder, at de
administrative lettelser, der er forbundet med digitaliseringen, er dispro-
portionale sammenholdt med de tab, som de som långiver og panthaver
kan risikere at lide, såfremt digitaliseringen af deres pantebreve i bedste
fald viser sig tidskrævende at håndhæve og i værste fald viser sig vanske-
lige at håndhæve.
L 136 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1997395_0004.png
4/13
Finans Danmark støtter overordnet regeringens dagsorden for øget digita-
lisering. I forhold til lovforslaget opfordrer Finans Danmark dog til, at
man fra regeringens side tager højde for de bekymringer, der er rejst af
Danmarks Skibskredit i forhold til den med forslaget forbundne digitale
tinglysning af pantebreve (dematerialisering).
Kommentar
Indledningsvis bemærkes, at lovforslaget ikke i sig selv indfører digital
skibsregistrering. Muligheden for indførelse af digital skibsregistrering
blev indført ved lov nr. 526 af 7. juni 2006. Det er erhvervsministeren,
som fastsætter tidspunktet for reglernes ikrafttræden og omfanget af digi-
taliseringen.
Med dette lovforslag foreslås alene enkelte justeringer af regelgrundlaget
som følge af, at det er hensigten at digitalisere så meget som muligt i
2020, hvor forventningen i 2006 var en gradvis digitalisering. Det vurde-
res derfor ikke, at lovforslaget i sig selv indeholder økonomiske og admi-
nistrative konsekvenser for erhvervslivet.
I forhold til det af Træskibs Sammenslutningen anførte bemærkes, at det
både efter ovennævnte lov fra 2006 og efter lovforslaget er erhvervsmini-
steren, som fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af reglerne om digital
skibsregistrering. Forventningen er på nuværende tidspunkt, at et nyt IT-
system vil kunne være færdigudviklet i 2020. Hvis dette alligevel ikke måt-
te blive tilfældet, vil reglerne først blive sat i kraft på det tidspunkt, hvor
systemet måtte være klar.
Det vil skulle sikres, at systemløsningen opfylder de behov, som skibsregi-
stret og brugerne har med hensyn til pålidelig og effektiv registrering af
anmeldelser, samt at dette sker med tilstrækkelig sikkerhed i alle transak-
tionsled.
I forhold til spørgsmålet om digitalisering af pantebreve henvises til pkt.
3.1.2 nedenfor.
3.1.2. Særligt om digitalisering af pantebreve
Danske Rederier finder det positivt, at pantebreve på papir konverteres til
digitale pantebreve.
Danmarks Skibskredit kan ikke støtte forslaget om, at pantebreve skal
digitaliseres, idet de frygter, at dette vil kunne give anledning til store
problemer i forbindelse med håndhævelsen af panterettigheder i udlandet.
Danmarks Skibskredit finder således, at hverken lovforslaget eller be-
mærkningerne forholder sig til håndhævelsen af pantet. Hvis der opstår
L 136 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
5/13
tvivl om, hvorvidt pantet faktisk kan håndhæves, er panteretten værdiløs
for panthaver med den konsekvens, at panthaver/långiver ikke kan/vil
stille finansiering til rådighed for reder til brug for erhvervelse af et givent
skib, der påtænkes indflaget i DIS/DAS. Håndhævelsessynspunktet er
afgørende i valget mellem flere påtænkte flagstater, hvis lovgivning regu-
lerer den pågældende panteret. Danmarks Skibskredit vurderer derfor, at
en digitalisering af pantebreve registreret i DIS/DAS, som globalt set vil
være uden fortilfælde, vil være forbundet med stor risiko for, at indflag-
ning af skibe i DIS/DAS fravælges.
Danmarks Skibskredit fremhæver endvidere, at digitalisering af pant i
skibe ikke har været eller er efterspurgt af de internationale markedsaktø-
rer inden for shipping. Danmarks Skibskredit finder heller ikke, at formå-
let med dematerialisering generelt berettiger en dematerialisering af pan-
tebreve i skibe, idet hensyn til omsættelighed samt effektiv afvikling ikke
gør sig gældende for pantebreve i skibe, der typisk ikke omsættes.
Danmarks Skibskredit bemærker, at de har anslået en værdi af DKK 7
mia. sikret ved pant i skibe registreret i DIS/DAS og er et obligationsud-
stedende institut i Danmark, hvorfor det er afgørende for dem, at de beva-
rer en evne til hurtigt at eksekvere deres panter.
Den manglende hensyntagen til problemerne i forbindelse med håndhæ-
velsen i udlandet af digitale pantebreve indebærer, at lovforslaget efter
Danmarks Skibskredits opfattelse savner praktisk udsyn, behørig hensyn-
tagen til kontekst samt er kontraproduktivt for gennemførelsen af regerin-
gens vækstplan for Det Blå Danmark med henblik på at tiltrække uden-
landske rederier og deres udenlandske panthavere.
Danmarks Skibskredit opfordrer til, at man opretholder den oprindelige
forventning i ændringsloven til en trinvis digitalisering frem for en fuld-
stændig digitalisering af skibsregistret, indtil man opnår en bred anerken-
delse af et dansk dematerialiseret pantebrev i det internationale shipping-
samfund og dermed vished for pantets eksigibilitet, dvs. at det kan inddri-
ves. Danmarks Skibskredit finder endvidere, at dematerialisering af pan-
tebreve i skibe bør være resultatet af et koordineret initiativ i FN-regi,
desuagtet, at dette kan indebære, at digitalisering udskydes på ubestemt
tid, indtil der er den fornødne opbakning hertil i det internationale ship-
pingsamfund.
Danmarks Skibskredit henviser også til, at Søfartsstyrelsen har kontaktet
de 15 største flagstater for at få feedback på, hvorvidt de relevante myn-
digheder i de pågældende flagstater ville forventes at anerkende et dansk
dematerialiseret pantebrev i et skib, og at resultatet af undersøgelsen af-
ventes. Danmarks Skibskredit sætter spørgsmålstegn ved brug af denne
L 136 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1997395_0006.png
6/13
benchmark, ligesom Danmarks Skibskredit oplyser om egne undersøgel-
ser gennem kontakt med advokater specialiseret i skibsfinansiering i Eng-
land, Gibraltar, Holland, Grækenland, Singapore og Hongkong. I et sup-
plerende høringssvar henstilles til, at Søfartsstyrelsen indhenter udtalelser
fra relevante myndigheder i de største trading jurisdictions og dermed
arrestjurisdiktioner.
I det supplerende høringssvar understreger Danmarks Skibskredit endvi-
dere, at der, hvis lovforslaget desuagtet skulle blive vedtaget, er behov
for, at der iagttages tabsbegrænsende foranstaltninger, herunder at Sø-
fartsstyrelsen på anmodning skal kunne udstede et originalt pantebrev til
brug for en fuldbyrdelse af det pågældende pantebrev, ligesom digitale
pantebreve skal kunne stiftes på engelsk og en udskrift fra registret skal
tilsvarende være på engelsk og som minimum opfylde en række nærmere
angivne kvalitative krav.
Danmarks Skibskredit påpeger endelig, at det ikke alene er formen, men
også indholdet af Skibsregistrets udskrifter, som er relevante faktorer for,
at digitale pantebreve kan dokumenteres over for udenlandske myndighe-
der.
Finans Danmark henviser til, at man fra regeringens side tager højde for
de bekymringer, der er rejst af Danmarks Skibskredit i forhold til den med
forslaget forbundne digitale tinglysning af pantebreve (dematerialisering).
Dematerialiserede pantebreve kan medføre store vanskeligheder for pant-
haveres muligheder for at håndhæve pant i skibe i retssystemer i andre
dele af verden, der ikke på samme måde er digitaliseret, og hvor man ek-
sempelvis stiller krav om, at panthaver stiller med originale pantedoku-
menter med myndighedsstempler mv. som dokumentation for en gyldig
panteret. Ændringerne med lovforslaget vil således medføre en usikker-
hed for panthavere i praksis, der i sidste ende vil kunne have en afsmit-
tende effekt på finansieringsmulighederne og dermed erhvervet som hel-
hed.
Kommentar
Spørgsmålet om den praktiske håndhævelse af pant i udlandet efter indfø-
relse af digital skibsregistrering er indgået i overvejelserne vedrørende
lovforslaget, selv om det ikke fremgår af bemærkningerne til det lov-
forslag, som er sendt i høring. Spørgsmålet var også fremme i forbindelse
med behandlingen af lovændringerne i 2006. Det er vurderingen, at en
digitalisering af skibsregistreringen
herunder en dematerialisering af
pantebreve
ikke vil have de negative konsekvenser for håndhævelse i
udlandet, som særligt Danmarks Skibskredit påpeger.
L 136 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
7/13
Det vurderes således, at det er muligt at finde praktiske løsninger, hvis
der i forbindelse med håndhævelse i udlandet anmodes om forevisning af
fysiske dokumenter. En praktisk løsning kunne eksempelvis være en be-
kræftet udskrift af skibsregistret, hvor registreringer om ejer- og pante-
forhold m.v. fremgår. Dette er tilføjet bemærkningerne til lovforslaget.
Problemerne omkring accept i udlandet af digitale dokumenter knytter sig
navnlig til den digitale signatur, idet det ikke i alle lande er accepteret, at
en sådan kan træde i stedet for en personlig underskrift, ligesom det i
nogle tilfælde er nødvendigt, at personlige underskrifter bekræftes for en
notar, og at der indhentes en juridisk udtalelse fra en advokat om de dan-
ske regler om sikring af panterettigheder. I sådanne tilfælde vurderes det
at kunne medvirke til en imødegåelse af problemerne, såfremt pantsætte-
ren ved en personlig underskrift på en udskrift fra skibsregistret bekræfter
at have givet det pågældende pant i skibet. Pantsætterens og skibsregi-
strets underskrifter på udskriften vil herefter kunne bekræftes af f.eks. en
notar.
Branchen
herunder Danmarks Skibskredit - vil blive inddraget i overve-
jelserne om udformning af de digitale pantebreve og papirudskrifter her-
af. De forhold vedrørende udformningen af udskrifter mv., som Danmarks
Skibskredit nævner i deres supplerende høringssvar, vil også indgå i
overvejelserne. Der skal dog allerede nu gøres opmærksom på, at det ikke
vurderes muligt for Søfartsstyrelsen at udstede originale pantebreve, som
Danmarks Skibskredit mener, at der er behov for. Søfartsstyrelsen udste-
der heller ikke pantebreve i dag andet end på baggrund af mortifikation.
Der skal også gøres opmærksom på, at pantebreve i dag skrives på dansk,
og at der ikke ses at være grundlag for at ændre dette ved en digitalise-
ring.
I forhold til Danmarks Skibskredits opfordring til at opretholde den op-
rindelige forventning i ændringsloven til en trinvis digitalisering bemær-
kes, at dette ikke findes tidssvarende. Indførelse af digital skibsregistre-
ring bør ske så hurtigt, som det er muligt, så de administrative lettelser
kan opnås. Derfor er det på nuværende tidspunkt fortsat forventningen, at
simple såvel som negotiable pantebreve digitaliseres samtidig i 2020, når
der foreligger et nyt IT-system.
Det skal dog understreges, at muligheden for at udskyde digitalisering for
enkelte typer af dokumenter m.v. stadig er mulig inden for de rammer,
som fremgår af 2006-loven. Lovforslaget giver nye muligheder for at
gennemføre digitaliseringen på en tidssvarende måde, men ændrer såle-
des ikke ved, at der stadig vil være mulighed for ikke at indføre digitalise-
ringen på en gang.
L 136 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1997395_0008.png
8/13
Det skyldes, at det ikke kan udelukkes, at der kan opstå spørgsmål, som
gør, at ikke alt vil kunne digitaliseres i 2020. F.eks. hvis ikke alle regler
sættes i kraft for Grønland. Hertil kommer, at der selv med indførelse af
digital skibsregistrering i et vist omfang forventes at blive modtaget do-
kumenter på papir, som skibsregistret så selv digitaliserer.
Søfartsstyrelsen har i foråret og sommeren 2018 rettet henvendelse til 17
flagstater. Der er bl.a. spurgt til, hvorledes flagstatens myndigheder stil-
ler sig til en dansk dematerialisering af pantdokumenter, herunder hvor-
dan retshåndhævelse effektueres i dag, og hvorledes retshåndhævelse kan
opretholdes efter en kommende udfasning af pantdokumenterne fra dansk
side.
Baggrunden for henvendelsen er et ønske om i videst muligt omfang at
kunne anvende dokumenter, som alene findes digitalt. Undersøgelsen har
ikke til hensigt at give et udtømmende billede af de krav, som vil blive
stillet ved håndhævelse i udlandet.
Allerede af den grund er det ikke muligt at tillægge undersøgelsen stor
vægt. Det kan dog oplyses, at størstedelen af flagstaterne ikke har svaret,
og at de få svar, som er modtaget, ikke er særlig præcise. Der kan derfor
også stilles spørgsmålstegn ved den merværdi, det vil have at udvide un-
dersøgelsen som foreslået af Danmarks Skibskredit. Der bør derfor i ste-
det som anført ovenfor satses på mere praktiske løsninger, hvis der stilles
krav om forevisning af fysiske dokumenter i forbindelse med håndhævelse
i udlandet.
Erhvervsministeriet kan heller ikke anbefale, at digitalisering af skibsre-
gistrering
herunder dematerialisering af pantebreve i skibe
skal af-
vente et koordineret initiativ om anerkendelse af digitale dokumenter i
FN-regi, da dette kan have lange udsigter.
3.1.3. Fuldmagtsregister og fremgangsmåde ved ikrafttræden af sølo-
vens § 46 e
Formanden for Sølovsudvalget spørger, om et fuldmagtsregister vil kunne
fortolkes som værende en del af skibsmappen. Dette vil i givet fald med-
føre objektivt ansvar og ikke som nævnt i bemærkningerne et ansvar efter
dansk rets almindelige erstatningsregler. Formanden for Sølovsudvalget
finder også anledning til at bemærke, at det ved ikrafttræden af § 46 e bør
sikres, at dette kommunikeres på en sådan måde, at ingen lider rettighed-
stab.
Kommentar
Der er tale om bemærkninger af teknisk karakter.
L 136 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1997395_0009.png
9/13
I forbindelse med indførelse af digital skibsregistrering forventes oprettet
et register (database) over fuldmagter. Et sådan fuldmagtsregister vil ikke
være et register over ejerrettigheder. Registret vil heller ikke være en del
af den såkaldte skibsmappe, som indeholder skøder og pantdokumenter
vedrørende det enkelte skib. Sidstnævnte er præciseret i lovforslagets
bemærkninger.
For at fremme udfasningen af papirejerpantebreve indeholder lovforsla-
get en hjemmel til at fastsætte regler om konvertering af ejerpantebreve,
herunder regler om, at rettigheder i registrerede ejerpantebreve, som har
opnået beskyttelse over for tredjemand efter reglerne i gældsbrevsloven,
skal registreres i skibsregistret inden en frist på 5 år for at bevare beskyt-
telsen over for tredjemand.
Erhvervsministeriet er enig i, at det bør tilstræbes, at indførelse af obliga-
torisk konvertering af ejerpantebreve i papirform kommunikeres på en
sådan måde, at ingen lider rettighedstab. Det fremgår også af bemærk-
ningerne til lovforslaget, at det vil blive overvejet, om skibsregistret skal
underrette de berørte, i de tilfælde hvor deres identitet fremgår af de regi-
strerede pantebreve. En sådan underretning vil have til formål at undgå,
at de pågældende uforvarende mister deres rettigheder.
Hertil kommer, at det er hensigten, at bestemmelser om obligatorisk kon-
vertering af tilbageværende ejerpantebreve i papirform først vil blive
fastsat nogle år efter lovens ikrafttræden, idet den naturlige udfasning
over tid vil indebære, at det på det tidspunkt kun er et begrænset antal
rettighedsindehavere, som vil blive berørt af ordningen.
3.1.4. Gennemførelse af skibshandler og leveringer af skibe fra værf-
ter
Danmarks Skibskredit finder, at lovforslaget ikke berører det praktiske
hensyn til gennemførelse af skibshandler og leveringer af skibe fra værf-
ter, hvor det er sædvanligt, at adkomst- og pantedokumenterne udveksles
fysisk, og hvor der er behov for øjeblikkelig vished for registrering, men
hvor de nu, såfremt lovforslaget vedtages, må sætte deres lid til, at deres
indtastede oplysninger nu også måtte blive godkendt og registreret.
Danske Rederier mener, at en fuld digital skibsregistrering også vil gøre
køb og salgstransaktionerne i forbindelse med skibe mere fleksible.
Kommentar
Der vil ved udformningen af det digitale skibsregistreringssystem blive
taget hensyn til, at det ikke er alle dokumenter, der bruges i forbindelse
med en indflagning fra udlandet, der kan indsendes digitalt.
L 136 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1997395_0010.png
10/13
Med lov nr. 526 af 7. juni 2006 vedtog Folketinget mulighed for indførel-
se af digital skibsregistrering. Reglerne, som ikke er sat i kraft, giver i
sammenhæng med de gældende regler mulighed for, at der også efter
indførelse af digital skibsregistrering vil kunne fastsættes regler om an-
meldelse af visse dokumenter i papirform. Der forventes, selv om der i
videst muligt omfang indføres digital skibsregistrering i et vist omfang at
blive modtaget dokumenter på papir. Reglerne forventes derfor udmøntet
således, at visse dokumenter, f.eks. i forbindelse med gennemførelse af
skibshandler og levering af skibe fra udlandet, fortsat vil kunne anmeldes
i papirform for derefter at blive digitaliseret af skibsregistret.
Det vil ved udformningen af det fremtidige system indgå som et væsentligt
parameter, at der ikke opleves en ringere service ved anvendelsen af et
digitalt system. I forbindelse med indflagninger m.v. vil det derfor fortsat
være muligt at få hjælp og vejledning både før og efter anmeldelsen.
Med hensyn til køb og salg af allerede registrerede skibe er det dog Sø-
fartsstyrelsens forventning, at en meget stor andel af disse kan ske rent
digitalt, og at registrering dermed kan ske med det samme.
3.1.5. Grønland
GrønlandsBANKEN vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt, at grøn-
landske selskaber får mulighed for at registrere dokumenter vedrørende
fartøjer digitalt. Der vurderes ikke at være væsentlige tekniske hindringer
for, at grønlandske selskaber kan anvende digital registrering. Derfor op-
fordrer banken til dialog mellem danske og grønlandske myndigheder
med henblik på at vurdere muligheden for, at digital registrering også
indarbejdes i grønlandsk lovgivning.
Kommentar
Efter forslaget vil loven ved kongelig anordning helt eller delvis kunne
sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske for-
hold tilsiger. Det samme gælder i forhold til de regler om digital skibsre-
gistrering, som blev vedtaget ved lov nr. 526 af 7. juni 2006.
Skibe hjemmehørende i Grønland registreres i det almindelige skibsregi-
ster og fartøjsfortegnelsen. Det vil derfor være afgørende for også at op-
nå administrative lettelser for erhvervslivet i Grønland ved digitaliserin-
gen, at lov nr. 526 af 7. juni 2006, som danner grundlaget for digital
skibsregistrering, sættes i kraft for Grønland. For at opnå de fulde lettel-
ser bør også den lov, som måtte vedtages på baggrund af dette lovforslag
sættes i kraft for Grønland.
Søfartsstyrelsen er i dialog med de grønlandske myndigheder herom.
L 136 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1997395_0011.png
11/13
3.2. Mindsteopbevaringsfrist for dagbøger, som føres på skibe
CO-Sea er imod en nedsættelse af opbevaringskravet. CO-Sea bemærker,
at dagbøgerne kan få en meget vigtig rolle i forhold til arbejdsskader, og
at de ikke umiddelbart kan se opbevaringen som en stor praktisk eller
økonomisk belastning for et rederi, hvorimod de er vitale for sømandens
ret til erstatning. CO-Sea tilføjer, at det også bør sammenholdes med
skibsførerens ansvar efter søloven og derfor i relation til dennes ansvar
kan være en væsentlig del af en eventuel løftelse af bevisbyrde.
Danske Rederier er positiv over for forslaget om nedsættelse af krav om
opbevaring af skibsdagbøger fra tre år til et år, da et formelt dansk admi-
nistrativt krav uden indholdsmæssig relevans fjernes. Danske Rederier
noterer sig, at man fremover vil lægge sig op ad den internationale praksis
på et år, som er i overensstemmelse med FN’s internationale søfartsnation
(IMO)’s anbefalinger.
Kommentar
Søfartsstyrelsen har på baggrund høringssvaret fra CO-Sea forelagt op-
lysningerne for Ulykkesforsikringsforbundet for dansk Søfart og Arbejds-
markedets Erhvervssikring, som samstemmende har tilkendegivet, at de
yderst sjældent om overhovedet anvender udskrifter fra skibsdagbøger og
håndterer arbejdsskader på anden vis. Typisk sker en behandling ved
anvendelse af arbejdsgiverens lovpligtige anmeldelse til forsikringssel-
skabet og Søfartsstyrelsen hhv. ved en anmeldelse direkte til Arbejdsmar-
kedets Erhvervssikring.
Efter lovforslaget vil det være muligt i op til et år efter en konkret hæn-
delse at anmode om en udskrift af hændelsen fra skibsdagbogen. Herud-
over skal det understreges, at der er tale om en mindsteopbevaringsfrist.
Det fremgår af § 471, stk. 3, 2. pkt. i søloven, at hvis der for retten er rejst
sag vedrørende skibets rejser i det tidsrum, dagbogen omfatter, skal den
opbevares, indtil sagen endeligt er afgjort.
3.3. Øvrige emner
3.3.1. Anvendelse af kopier i forbindelse med registreringer i skibsre-
gistret
Danske Rederier ser gerne, at mulighederne for anvendelse af kopier ud-
bygges i forbindelse med registreringer. Danske Rederier nævner, at i en
kompliceret transaktion med store værdier involveret er sikkerhed i for-
hold til registrering af ejerskab- og panterettigheder en vigtig faktor.
Mange udenlandske registre, fx Singapore og Malta, opererer derfor med
mulighed for registrering på grundlag af kopi af adkomstdokument og
kopi af udslettelsesattest med efterfølgende frist til fremsendelse af origi-
nale dokumenter.
L 136 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1997395_0012.png
12/13
Kommentar
Lovforslaget indeholder ikke regler om anvendelse af kopier i forbindelse
med registreringer.
Det er allerede muligt at registrere handelsskibe på baggrund af en kopi
af udslettelsesattest. Der kan henvises til bekendtgørelse nr. 621 af 19.
juni 2012 om ændring af bekendtgørelse om skibsregistrering, hvor der
gives 7 hverdage til frembringelse af den originale attest. I særlige tilfæl-
de kan skibsregistrator forlænge fristen på anmelders begæring.
Hvorvidt dette skal udbredes til adkomstdokumenter, vil Søfartsstyrelsen
overveje i forbindelse med kommende ændringer af søloven.
4. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.
Advokatrådet
Advokatsamfundet, Assuranceforeningen SKULD, CO-
SEA, Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation, Danmarks Fri-
tidssejler Union, Danmarks Pelagiske Producentorganisation, Danmarks
Skibskredit A/S, Danmarks Skibsmæglerforening, Dansk Arbejdsgiver-
forening, Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv,
Dansk Industri, Dansk Rib Charter Brancheforening, Dansk Sejlunion,
Dansk Yacht Union, Danske Advokater, Danske Bank, Danske Maritime,
Danske Rederier, Danske Tursejlere, Datatilsynet, DFDS, 3F
Sømæn-
dene, Finans Danmark, Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, Fiskernes Forbund,
FOA - Fag og Arbejde, Focus Advokater, Foreningen for Skånsomt Kyst-
fiskeri, Foreningen til Langturssejladsens Fremme, Forsikring & Pension,
Færgerederierne, Færgesekretariatet, Færøernes Hjemmestyre, Grønlands
Selvstyre, Grønlandsbanken, Gorrissen Federspiel, Hjulmand Kaptain,
Hafnia Advokater, Kommunernes Landsforening, Konkurrence- og For-
brugerstyrelsen, Kromann Reumert, Landsorganisationen i Danmark, Ma-
skinmestrenes Forening, Nordea, Norden, N.B. Ferdinandsen & Sønner,
OC Consult Aps, Offentligt Ansattes Organisationer, Plesner Advokat-
partnerselskab, Radiotelegrafistforeningen af 1917, Rektorkollegiet for de
maritime uddannelser, Ringkøbing Landbobank, Royal Greenland, Sam-
menslutningen af Mindre Erhvervsfartøjer, Skibs- og Bådebyggeriernes
Arbejdsgiverforening, Skibsbevaringsfonden, Stats- og Kommunalt An-
sattes Forhandlingsfællesskab, Småøernes Færgeselskaber, Søassurancen
Danmark, Søfartens Arbejdsmiljøråd, Søfartens Ledere, Sølovsudvalget
ved formanden
1
, Tempo Bådsalg, Tinglysningsretten, Torm og Træskibs
Sammenslutningen.
Følgende organisationer, myndigheder m.v. har haft bemærkninger
til lovforslaget:
1
Sølovsudvalgets opgaver består i at afgive betænkninger om søretlige emner, herunder udarbejdelse af lovforslag. Sølovsud-
valgets medlemmer er udpeget af erhvervet, interesseorganisationer og offentlige myndigheder.
L 136 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
13/13
CO-Sea, Danmarks Skibskredit, Danske Bank, Danske Rederier, Datatil-
synet, Finans Danmark, Formanden for Sølovsudvalget, Grønlandsbanken
og Træskibssammenslutningen.
Følgende organisationer, myndigheder m.v. har afgivet høringssvar
uden bemærkninger:
Dansk Erhverv, Foreningen Til Langtursejladsens Fremme, Færgesekreta-
riatet, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Uttanríkis- og vin-
numálaráðið på Færøerne.