Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
L 13
Offentligt
1985244_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Finn Sørensen
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 29. oktober 2018 stillet følgende spørgsmål
nr. 25 (L 13), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sø-
rensen (EL).
Spørgsmål nr. 25:
”Ministeren
bedes redegøre for, hvilke konsekvenser lovforslaget vil have for A-
kassernes ret til refusion for udbetalte dagpenge
Svar:
De gældende regler om ret til refusion fra staten for udbetalte ydelser finder anven-
delse også for så vidt angår ydelser udbetalt på baggrund af reglerne om opholds-
krav. Lovforslaget vil derfor ikke have nye konsekvenser for a-kassernes ret til re-
fusion for udbetalte ydelser.
A-kasserne har ret til refusion fra staten for ydelser, der er udbetalt med rette. I de
tilfælde, hvor a-kasserne har udbetalt ydelser med urette, falder retten til refusion
som udgangspunkt bort. Det gælder fx hvor medlemmet ved uagtsomhed har afgi-
vet forkerte oplysninger til a-kassen eller hvor fejlen kan tilskrives a-kassen.
Efter lovforslaget vil retten til dagpenge blive betinget af, at medlemmet lovligt har
haft ophold her i riget i sammenlagt mindst 7 inden for de seneste 8 år med visse
undtagelser. Ved opgørelsen af opholdskravet lægges oplysninger om bopælsregi-
strering i CPR registeret som hovedregel til grund, med mindre der foreligger sær-
lige omstændigheder. Såfremt der foreligger særlige omstændigheder, som f.eks.
fejl i CPR, kan medlemmet fremlægge anden dokumentation som fx ansættelses-
kontrakter, lejekontrakter eller opholdstilladelser. A-kasserne skal dermed foretage
en vurdering af den øvrige dokumentation for at fastlægge, om opholdskravet er
opfyldt.
Medlemmet har selv pligt til at fremlægge dokumentationen, og hvis a-kassen på
grund af medlemmets manglende medvirken ikke kan oplyse en sag tilstrækkeligt,
må a-kassen træffe afgørelse på det foreliggende grundlag.
Hvis et medlem skal medregne bopælsperioder i et andet EU/EØS-land, vil admini-
strationen foregå ved brug af særlige blanketter og efter samme principper, som når
a-kasserne i dag indhenter oplysninger om forsikrings- og beskæftigelsesperioder
fra andre EU/EØS-lande.
27. november 2018
J.nr.
2018-2158
L 13 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 58: Spm., om en a-kasse har ret til refusion for de dagpenge, der er udbetalt i op til 6 måneder, hvis det efterfølgende viser sig, at medlemmets bopæls- og opholdsperioder i et andet EU-/EØS-land ikke kan dokumenteres/fremskaffes, til beskæftigelsesministeren
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2