Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
L 13
Offentligt
1985243_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Finn Sørensen
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 5. december 2018 stillet følgende spørgsmål
nr. 58 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn
Sørensen (EL).
Spørgsmål nr. 58:
”Vil
ministeren i forlængelse af sit svar på spørgsmål 25 redegøre for, om en a-
kasse har ret til refusion for de dagpenge, der er udbetalt i op til 6 måneder, hvis
det efterfølgende viser sig, at medlemmets bopæls
og opholdsperioder i et andet
EU/EØS-land ikke kan dokumenteres/fremskaffes
Svar:
Lovforslaget vil ikke have nye konsekvenser for a-kassernes ret til refusion for ud-
betalte ydelser.
Hvis et medlem bliver ledigt, før a-kassen og den udenlandske myndighed har fore-
taget fornøden informationsudveksling, kan a-kassen udbetale dagpenge til med-
lemmet, hvis betingelserne jf. § 53 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er op-
fyldt.
A-kassen skal sikre, at der er dokumentation for, at personen har haft ophold i det
andet EU/EØS-land eller Schweiz. Dokumentation herfor kan f.eks. være oplys-
ninger om adresser, udskrift fra et evt. folkeregister, lejekontrakter, ansættelseskon-
trakter, skatteoplysninger, sygesikring, dokumentation for lægebesøg, kontoudskif-
ter fra banker, forsikringer mv. Der skal ske en konkret vurdering i den enkelte sag.
Det er en betingelse, at a-kassen har indledt indhentning af dokumentation fra den
udenlandske myndighed ved at sende anmodning om dokumentation til den uden-
landske myndighed.
A-kassen vil i den situation jf. § 7, stk. 1, i bekendtgørelse om a-kassernes ret til re-
fusion for udbetalte ydelser, have ret til refusion af fejludbetalte dagpenge, hvis a-
kassen har sikret sig et tilstrækkeligt grundlag for det udøvede skøn, for så vidt an-
går den fremlagte dokumentation for bopælsperioder, og skønnet kan anses for for-
svarligt.
10. december 2018
J.nr.
18/16197
L 13 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 58: Spm., om en a-kasse har ret til refusion for de dagpenge, der er udbetalt i op til 6 måneder, hvis det efterfølgende viser sig, at medlemmets bopæls- og opholdsperioder i et andet EU-/EØS-land ikke kan dokumenteres/fremskaffes, til beskæftigelsesministeren
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2