Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
L 13 Bilag 2
Offentligt
1948665_0001.png
NOTAT
Resumé og kommentarer til høringssvar ved-
rørende forslag til lov om ændring af lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om syge-
dagpenge og barselsloven (Opholdskrav for
ret til arbejdsløshedsdagpenge m.v.)
6. september 2018
J.nr. 18/00708
AMY
SFN
1. Indledning
Udkastet til forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov
om sygedagpenge og barselsloven (Opholdskrav for ret til arbejdsløshedsdagpenge
m.v.) har været sendt i ekstern høring til de høringsparter, der fremgår af vedlagte
bilag, i perioden fra 4. juli 2018 til 13. august 2018.
Der er modtaget høringssvar fra:
Akademikerne, Ankestyrelsen, ASE, DA, Danes Worldwide, Danmarks Tekniske
Universitet, Danske A-kasser, Danske Universiteter, Dansk Magisterforening, Da-
tatilsynet, De usynlige danskere, FTF, Institut for Menneskerettigheder, Krifa, Kø-
benhavns Universitet, Lederne, LO, Læger uden Grænser, Odense Kommune,
PROSA, Rigsrevisionen, SOS Racisme, Udbetaling Danmark og Aarhus Universi-
tet.
De modtagne høringssvar vedlægges.
Nedenfor gennemgås de indkomne høringssvar, således at der først gennemgås de
overordnede og politiske bemærkninger, og dernæst bemærkningerne til de enkelte
elementer i lovforslaget.
Følgende har ikke haft bemærkninger til lovforslaget:
Ankestyrelsen, Odense Kommune og Rigsrevisionen.
2. Overordnede og politiske bemærkninger
2.1. Overordnede bemærkninger uden kommentar
LO og FTF er stærkt kritiske over for lovforslaget. LO og FTF anerkender, at der i
nogle tilfælde kan være behov for at beskytte det danske velfærdssystem og de
danske ydelser, såsom dagpenge, mod spekulation. Imidlertid vil det konkrete for-
slag komme til at gøre langt mere skade end gavn for det danske arbejdsmarked.
LO og FTF foreslår, at lovforslaget vedr. opholdskrav trækkes tilbage og revurde-
res.
L 13 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat - uden rettemarkeringer, fra beskæftigelsesministeren
1948665_0002.png
LO og FTF bemærker, at dagpengesystemet i Danmark i forvejen er omfattet af en
række værn mod misbrug, bl.a. krav om mindst 1 års medlemskab af en a-kasse, et
indkomstkrav på 228.348 kr. (2018), svarende til fuldtidsarbejde i minimum 1 år i
medlemsperioden, og et krav om genoptjening på 1924 timer, svarende til ét års
fuldtidsarbejde.
LO og FTF bemærker videre, at selvom forslaget er tænkt som et værn mod uden-
landske borgeres brug af dagpengesystemet, vil danske statsborgere blive ramt.
PROSA er stærkt kritisk over for lovforslaget og foreslår af samme grunde som
anført af LO og FTF, at lovforslaget vedr. opholdskrav trækkes tilbage. Ydermere
vil forslaget medvirke til øget social dumping, idet flere vil stå uden en kollektiv
forsikring på det danske arbejdsmarked og dermed ikke have anden mulighed end
at lægge et nedadgående pres på løn og arbejdsforhold.
Det er
PROSA’s
opfattelse, at forslaget vil ramme såvel danske som udenlandske
borgere. Det vil blive straffet hårdt, hvis man vælger at arbejde mere end 1 år uden
for Danmark. For udenlandske borgere betyder det, at de ikke har glæde af at mel-
de sig i en a-kasse. Dermed er der stor risiko for, at de heller ikke bliver medlem af
en fagforening.
Akademikerne opfordrer til, at det foreliggende lovforslag ikke gennemføres i sin
nuværende form. Akademikerne mener, at lovforslaget ikke bare er unødvendigt,
men at det rammer de forkerte og er uretfærdigt og ikke mindst, at det vil skade
dansk vækst og internationalisering. Akademikerne skal dog kvittere for, at lov-
forslaget på enkelte punkter har taget højde for den kritik, som har været rejst af
konkrete punkter i den aftale, som er indgået, herunder bl.a. at forskere nu foreslås
undtaget for opholdskravet.
Akademikerne mener, at forslaget er unødvendigt, idet intentionen er, at det skal
virke som et værn mod misbrug af dagpengesystemet fra borgere fra tredjelande.
Der findes allerede i dag værn mod misbrug i dagpengesystemet, der sikrer, at man
kun har ret til dagpenge, hvis man opfylder centrale krav.
Tredjelandsstatsborgere kan lige som alle andre melde sig ind i en a-kasse. For så
vidt angår tredjelandsstatsborgere gælder dog, at det kræver en gyldig arbejds- og
opholdstilladelse for at kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det kræver ty-
pisk arbejde i Danmark af længere varighed for at kunne opnå en gyldig arbejds-
og opholdstilladelse. Der er derfor ganske få medlemmer udenfor EU/EØS-
området, der modtager danske dagpenge uden at have haft en betydelig og længe-
revarende tilknytning til det danske arbejdsmarked. Dermed står det desværre klart,
at lovforslaget ikke rammer dem, som man tydeligvis ønsker at ramme, men i ste-
det alle mulige andre.
Akademikerne bemærker, at mange danskere opholder sig i en kortere eller længe-
re årrække i udlandet enten for at uddanne sig, forske eller arbejde. Med dette lov-
forslag risikerer de ikke længere at være berettiget til dagpenge, når de kommer
2
L 13 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat - uden rettemarkeringer, fra beskæftigelsesministeren
1948665_0003.png
hjem
uanset at de har været medlem af en A-kasse både før og under udlandsop-
holdet. Det kan da umuligt være intentionen
og forslaget rammer dermed de for-
kerte.
Akademikerne bemærker, at lovforslaget vil svække arbejdsstyrkens internationale
mobilitet, idet det vil afholde A-kassemedlemmer, som gerne vil bevare deres dag-
pengeret, fra at flytte til lande uden for EU/EØS for at arbejde eller uddanne sig.
Dermed er forslaget direkte kontraproduktivt i forhold til aktuelle politiske ambiti-
oner om øget arbejdskraftmobilitet, eksport og globalisering. Der er også risiko for,
at de forringede muligheder for at blive omfattet af den sikkerhed, der ligger i den
danske flexicurity-model, vil gøre det sværere for danske virksomheder at tiltrække
og fastholde kvalificeret udenlandsk arbejdskraft.
Lederne er opmærksomme på, at lovforslaget er en del af aftalen mellem regerin-
gen og Dansk Folkeparti om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for
pensionsindbetalinger. Lederne er meget tilfredse med aftalens elementer om re-
duktion af samspilsproblemer, beskæftigelses- og nyt jobfradrag. Lederne finder
imidlertid, at kravet om, at man skal have haft ophold her i riget eller i et andet
EU/EØS-land i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år for at få ret til dagpenge
udgør en betydelig barriere for den nødvendige internationale mobilitet uden for
EØS-området på trods af, at der samtidig foreslås en række undtagelser herfor.
Danske A-kasser bemærker, at opholdskravet rammer danske statsborgere, der har
opholdt sig uden for Danmark, EU eller EØS indenfor de seneste år, dem der op-
holder sig ude nu
og dem der gerne vil ud. De fleste har i årevis betalt til en for-
sikring, som de pludselig ikke længere kan gøre brug af. Konsekvenserne vil være,
at mange melder sig ud eller slet ikke melder sig ind i en a-kasse
eller værre end-
nu. Ikke tager ud
fx for at arbejde i udlandet. Eller ikke vender tilbage til Dan-
mark efter et udlandsophold.
Danske A-kasser mener ikke, at der er behov for et opholdskrav i dagpengesyste-
met, da, systemet allerede i dag har en række indbyggede værn, som afskærer bor-
gere fra 3. lande i at få dagpenge i Danmark uden at have bidraget på lige fod med
danske statsborgere. Og som sikrer, at disse kun kan trække på systemet, hvis de
har en lang og tæt tilknytning til det danske arbejdsmarked.
Dansk Magisterforening finder overordnet set lovforslaget både 1) unødvendigt og
2) urimeligt og med skadelig virkning på dagpengesystemet. Dansk Magisterfor-
ening sætter dog stor pris på de undtagelser for forskere og ansatte ved danske sel-
skaber i udladet, der er kommet med i lovforslaget, men noterer sig, at mange af
deres medlemmer
bl.a. i den private sektor - stadig vil blive ramt af forslaget.
Dansk Magisterforening mener derudover, at lovforslaget er uretfærdigt, og at det
skyldes, at det vil ramme mange, der allerede har haft ophold i udlandet. Forslaget
svækker således mange danskeres dagpenge-dækning
med ’tilbagevirkende kraft’
på trods af indfasningen, hvilket synes urimeligt ud fra et retssikkerhedsperspektiv.
Forslaget vil endvidere svække gennemsigtigheden i dagpengesystemet for mange
betydeligt i kraft af, at mange vil have svært ved at overskue konsekvenserne af
3
L 13 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat - uden rettemarkeringer, fra beskæftigelsesministeren
1948665_0004.png
udlandsophold. Det kan føre til et fravalg af a-kassemedlemsskab, hvilket vi ikke
kan være tjent med. Lovforslaget rammer ikke alene dagpengeretten, men også
retten til barselsdagpenge og sygedagpenge.
Krifa bemærker, at de ser med bekymring på tiltag, der gør det mindre attraktivt at
være medlem af en a-kasse, og den planlagte indførelse af et opholdskrav er det
seneste af en række tiltag der alle har gjort det mindre attraktivt at være medlem af
en a-kasse. Det er i samfundets interesse at så mange som muligt er medlem af en
a-kasse, og dermed er med til at finansiere udbetalingen af dagpenge.
Det er Krifas opfattelse, at formålet ikke i tilstrækkelig grad opfyldes med lov-
forslaget, da et medlem af en a-kasse kan have været i beskæftigelse på det danske
arbejdsmarked i endog meget lang tid, men som følge af et enkelt års udlandsop-
hold er afskåret fra at modtage dagpenge i en betydelig periode. Desuden finder
Krifa det dybt problematisk, at lovforslaget også medfører, at fædrenes synder
pludselig nedarves til børnene, hvis et medlem f.eks. har sit barn med, når pågæl-
dende arbejder i Australien i en periode på 14 måneder.
Aarhus Universitet gør opmærksom på, at det foreslåede opholdskrav kan hæmme
universitetets internationale mobilitet. Universitetet er glade for, at der for danske
forskere, som rejser ud, er taget højde for internationaliseringen af forskningen.
Kravet om ophold kan dog give udfordringer i forhold til rekruttering og fasthol-
delse af internationale forskere med medfølgende ægtefælle og børn. De vil skulle
opholde sig i Danmark eller et EU/EØS-land i 7 ud af de seneste 8 år for at være
dagpengeberettiget og dermed have et sikkerhedsnet mellem deres tidbegrænsede
ansættelser i Danmark.
Danes Worldwide bemærker, at det er selvmodsigende og skadende for Danmark,
at regeringen markerer, at der er behov for faglig ekspertise fra udlandet, samtidig
med, at man fremsætter lovforslag, som retrospektivt straffer danske borgere for
netop at tage til udlandet for at høste relevant arbejdserfaring. Det er en urimelig
diskrimination af tusindvis af danske borgere at påstå, at tilknytningen til arbejds-
markedet kun kan påvises gennem længerevarende tilstedeværelse i EU
ikke
gennem fx bidrag i form af internationale erfaringer, især når man i forslaget alle-
rede i indledningen skriver, at forslaget om et opholdskrav er en måde at finansiere
skattelettelserne på.
Danes Worldwide mener, at der ingen tvivl er om, at hvis forslaget vedtages i sin
nuværende form, vil det skade dansk erhvervsliv væsentligt mere, end hvad stats-
kassen sparer i kroner og ører.
SOS Racisme bemærker, at det fremgår af lovforslaget, at det for de berørte vil øge
motivationen til at komme i lønarbejde, når alternativet er en lavere integrations-
ydelse (eller ingen ydelse), og gætter på at 500 flere vil få et arbejde
uden dog at
redegøre for dette tal, som indgår som ”beskæftigelseseffekten” i de økonomiske
konsekvensberegninger af lovforslaget.
4
L 13 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat - uden rettemarkeringer, fra beskæftigelsesministeren
1948665_0005.png
SOS Racisme bemærker videre, at opholdskravet er unødvendigt i forhold til at
undgå misbrug, da der er i forvejen er krav om at have været forsikret en periode
undtagen for dimittender.
SOS Racisme anfører videre i forhold til repatriering, at udlændinge, som overvejer
at rejse til hjemlandet med henblik på varigt ophold, måske vil afholde sig herfra,
da de
hvis opholdet i hjemlandet ikke er det, de forventede - vil være meget dår-
ligt stillede ved tilbageflytning til Danmark.
SOS Racisme finder, at lovforslaget bør trækkes tilbage, da det ikke skønnes at
overholde artikel 14 i EMRK, og det i øvrigt medfører mistro til det eksisterende
dagpengesystem. SOS Racisme tænker desuden, at Danmark med stramningerne
bliver et mindre troværdigt, og mindre frit land, og samfundet bliver mere lukket
og bureaukratiseret, når mange reelt afskæres fra at rejse ud i verden.
De usynlige danskere bemærker, at opholdskravet vil forhindre højtkvalificerede
danskere i at vende hjem efter frivillige udlandsophold, hvor de selv har fundet
beskæftigelse hos en international (lokal) virksomhed, og opholdskravet er derud-
over fuldkommen unødvendigt, idet retten til dagpenge allerede er betinget af
mindst et års betalt medlemskab samt fuldtidsbeskæftigelse (eller hvad der svarer
til et års fuldtidsbeskæftigelse eller 1,5 års fuldtidsstudier), og er begrænset til to år,
og fordi indførelsen af opholdskravet vil underminere dagpengesystemet frem for
at styrke det, idet det vil føre til medlemsflugt og større administrationsbyrder for
A-kasserne, som derfor vil levere en ringere service til de medlemmer, der behol-
der dagpengeretten og ikke melder sig ud.
De usynlige danskere anbefaler, at man forkaster opholdskravet, da de nugældende
regler rigeligt sikrer tilknytning til det danske samfund. Hvis dette ikke kan vedta-
ges, anbefaler De usynlige danskere, at enhver udenlandsk fuldtidsansættelse side-
stilles med ophold i Danmark.
De usynlige danskere mener, at lovforslaget vil svække A-kassesystemet, medføre
medlemsflugt og ringere service overfor de medlemmer, der bliver. Det er dog ikke
klart endnu, præcis hvor meget, det vil svække A-kasserne. De usynlige danskere
anbefaler derfor, at A-kasserne ikke pålægges administrationsbyrden i forhold til
ophold i udlandet, men kun skal indhente ansættelsesoplysninger, der kan doku-
menteres med ansættelseskontrakter. Eftersom det strækker sig 8 år tilbage i tiden,
vil det allerede øge administrationsbyrden betragteligt.
Læger uden Grænser finder det helt urimeligt, hvis deres udsendte stilles dårligere i
relation til arbejdsløshedsforsikring, barsel mv. De personer, der Læger uden
Grænser udsender, aflønnes meget beskeden i forhold til det arbejde, de yder, deres
kvalifikationer, og den risiko, de i mange tilfælde pådrager sig ved ophold i krigs-
zoner, naturkatastroferamte områder, samt udsættelse med smittefare.
2.2. Overordnede bemærkninger med kommentar
5
L 13 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat - uden rettemarkeringer, fra beskæftigelsesministeren
1948665_0006.png
LO og FTF samt PROSA bemærker, at lovforslaget ikke kun har betydning for de
4.500 personer, som Beskæftigelsesministeriet anslår, vil blive direkte berørt af
forslaget. Alle dagpengemodtagere, som overvejer et udenlandsophold, vil opleve
at miste lidt af trygheden og værdien ved at være forsikret i dagpengesystemet. Det
er skadeligt for opbakningen til den danske arbejdsmarkedsmodel og flexicurity.
LO og FTF samt PROSA bemærker videre, at der er grund til at stille tvivl om
regeringens forudsætning om, at forslaget fuldt indfaset vil øge beskæftigelsen med
500 heltidspersoner, fordi det må antages, at færre personer fra 3. lande
såvel
danskere som udlændinge
vil søge beskæftigelse i Danmark, når arbejdsløsheds-
forsikringen er trukket væk. Regeringen bør derfor offentliggøre beregningsgrund-
laget.
Kommentar:
Det fremgår af lovforslaget, at opholdskravet gradvist indfases, så dagpengemod-
tagere, der overvejer et udlandsophold har god tid til at indrette sig på et dagpen-
gesystem, hvor forudsætningen for adgang til de fulde ydelser er, at man har en
fast tilknytning til det danske samfund og har bidraget hertil gennem en længere
årrække.
Det betyder, at medlemmer, der søger om dagpenge i 2019, skal have opholdt sig i
Danmark sammenlagt 5 år inden for de seneste 8 år. I 2020 vil opholdskravet være
på 6 år inden for de seneste 8 år. Derudover kan personer, der allerede har påbe-
gyndt et dagpengeforløb før ikrafttrædelsestidspunktet, først omfattes, når perso-
nen genindplaceres i dagpengesystemet.
De konkrete adfærdseffekter, som er lagt til grund for de positive beskæftigelsesef-
fekter i lovforslaget, bygger på det empiriske grundlag, som blev udarbejdet i for-
bindelse med Dagpengekommissionens arbejde. Adfærdseffekten er i den forbin-
delse nedjusteret med skønnet for antallet, som ikke skønnes at være berettiget til
integrationsydelse. For tredjelandsborgere er adfærdsvirkningen i den forbindelse
yderligere nedjusteret med 40 pct., jf. estimationsresultaterne fra varighedsanaly-
serne for de estimerede adfærdseffekter, der er udarbejdet i forbindelse med Dag-
pengekommissionens arbejde
1
. Beskæftigelsesministeriet er ikke bekendt med evi-
dens, der viser sammenhængen mellem ydelsesændringer og udvan-
dring/beskæftigelse i udlandet.
Akademikerne bemærker, at det fremgår af lovbemærkningerne, at ministeriet vur-
derer at 1.475 medlemmer ville miste dagpengeretten i dag som følge af lovforsla-
get. Heroverfor skønner de akademiske a-kasser - uanset de beskedne justeringer
omkring ægtefæller/samlevere og børn samt efterlønnere, der nu er foretaget - at op
mod 15.000 a-kasse-medlemmer alene på AC-området er i fare for at blive ramt af
de foreslåede regler. Tal fra Akademikernes A-kasse viser i øvrigt, at opholdskra-
vet vil ramme nogle uddannelsesgrupper hårdere end andre, med fx ingeniører,
arkitekter og designere i toppen.
1
Dagpengekommissionen - Teknisk analyserapport (2015), kapitel 3.
6
L 13 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat - uden rettemarkeringer, fra beskæftigelsesministeren
1948665_0007.png
Et konservativt bud på et samlet antal a-kassemedlemmer, der potentielt ikke ville
have ret til dagpenge, kunne godt være det dobbelte af antallet af akademikere
ca.
30.000 medlemmer. Det svarer til godt 150 mio. kr. i statsbidrag, hvis disse med-
lemmer alle valgte at melde sig ud af a-kassen næste år. Forslaget har således ikke
alene betydelige økonomiske konsekvenser for a-kasserne, men også for staten.
Kommentar:
Beskæftigelsesministeriet kan oplyse, at 4.500 ledige årligt skønnes at blive direkte
berørt af forslaget, når forslaget er fuldt indfaset. Det svarer til ca. 1.500 helårs-
personer.
Der medtages normalt ikke økonomiske konsekvenser af ændringer i a-
kassemedlemsbidrag i forbindelse med ændringer på dagpengeområdet. Det skyl-
des bl.a., at der ikke er evidens for sammenhængen mellem ændringer i dagpenge-
systemet og graden af a-kassemedlemsskab.
Opholdskravet for ret til dagpenge fjerner imidlertid helt retten til dagpenge og er
derfor et mere gennemgribende initiativ, der kan indebære, at personer, der i dag
er forsikret fremadrettet fravælger at forsikre sig. Det er dog meget usikkert, hvor
stor denne effekt kan være, og det er dermed vanskeligt at skønne over omfanget af
mindreindtægter fra medlemsbidrag, når opholdskravet indføres. [Det skønnes
med betydelig usikkerhed, at reduktionen i medlemsbidrag vil være ca. 43 mio. kr.
årligt fuldt indfaset og økonomiskønnet i lovforslaget er på den baggrund opdate-
ret.]
Danske A-kasser bemærker, at de den 17. maj 2018 sendte et åbent brev til ministe-
ren sammen med et notat, hvoraf det tydeligt fremgår, at det kommende opholds-
krav vil ramme mange danske statsborgere
og i en lang årrække vil afskære disse
fra at kunne få dagpenge ved ledighed. Kravet vil i mindre grad ramme borgere fra
3. lande, da det langt fra er disse, der er flest af i dagpengesystemet. Også børn og
ægtefæller til danske statsborgere vil kunne blive afskåret fra at få dagpenge
og
evt. også fra at kunne få syge- og barselsdagpenge samt feriedagpenge.
Danske A-kasser undrer sig over, at ministeren ikke har forholdt sig til Danske A-
kassers brev
og til de mange eksempler på danske statsborgere, der bliver ramt af
det opholdskrav, som træder i kraft 1. januar 2019, hvis ministerens lovforslag
fremsættes og vedtages uændret.
Heller ikke over for Folketinget har ministeren forholdt sig til ovenstående.
I et svar til Folketinget (BEU 429 alm. del) har ministeren alene udtalt følgende:
”Det er rigtigt, at retten til visse
ydelser er betinget af, at man har ret til dagpenge.
Det gælder f.eks. efterløn og feriedagpenge. Det betyder, at retten til disse ydelser
også vil være betinget af, at opholdskravet er opfyldt
medmindre der fastsættes
særlige regler herom. Dette spørgsmål
og en række andre konkrete spørgsmål
skal der tages nærmere stilling til i forbindelse med udmøntningen af aftalen.”
Danske A-kasser mener ikke, at ministeren reelt har svaret Folketinget.
7
L 13 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat - uden rettemarkeringer, fra beskæftigelsesministeren
1948665_0008.png
Danske A-kasser konstaterer, at ministeren
heller ikke nu hvor lovforslaget er
sendt i høring
har svaret, endsige forholdt sig til alle vores eksempler på danske
statsborgere, der bliver ramt
mange fordi de har opholdt sig uden for Danmark,
EU eller EØS for år tilbage.
Danske A-kasser mener, at det er meget beklageligt, at et lovforslag sendes i høring
uden at der på noget tidspunkt er svaret på centrale spørgsmål fra Folketinget
og
uden at man kan finde svarene i det lovforslag, der nu er sendt i høring. Hermed
bliver det et ufuldstændigt grundlag, Folketinget kommer til at behandle lovforsla-
get og de høringsberettigedes bemærkninger på.
Kommentar:
I BEU alm del spm. 429 har beskæftigelsesministeren forholdt sig til en række
spørgsmål, som er stillet efter ønske fra Sofie Carsten Nielsen (RV) på baggrund af
Danske A-kassers åbne brev, herunder notat med en række eksempler.
Lovforslaget blev sendt i ekstern høring fra den 4. juli 2018 til den 13. august
2018. Det følger bl.a. af lovforslaget, at loven træder i kraft den 1. januar 2019, og
vil gælde for medlemmer af en a-kasse, der melder sig ledige den 1. januar 2019
eller senere. Opholdskravet skal være opfyldt, når man søger om dagpenge, og det
betyder, at ophold uden for riget forud for den 1. januar 2019 kan få betydning for
retten til dagpenge. Personer, der allerede har påbegyndt et dagpengeforløb før
ikrafttrædelsestidspunktet, omfattes først, når personen genindplaceres i dagpen-
gesystemet, dvs. når en person på ny melder sig ledig og opfylder betingelserne for
ret til dagpenge
herunder opholdskravet - i en ny dagpengeperiode.
I lovforslaget er der videre taget stilling til, hvilke udlandsophold, der sidestilles
med ophold i Danmark, herunder at ægtefæller, samlevere og umyndige børn til
personer, der er omfattet af en af undtagelserne, også kan sidestille udlandsperio-
den med ophold i Danmark.
Derudover følger det af lovforslaget, at retten til feriedagpenge er betinget af, at et
medlem på ferietidspunktet ville have dagpengeret i tilfælde af ledighed. En konse-
kvens af, at et medlem ikke opfylder det foreslåede opholdskrav for ret til dagpen-
ge, vil derfor være, at pågældende heller ikke kan få ret til at få udbetalt feriedag-
penge.
Desuden bemærkes det i lovforslaget, at det foreslåede opholdskrav for ret til dag-
penge får en afledt konsekvens for retten til sygedagpenge og barselsdagpenge. Det
gælder i de tilfælde, hvor retten til sygedagpenge og barselsdagpenge afhænger af,
at personen opfylder betingelserne for ret til arbejdsløshedsdagpenge.
Videre er der fastsat en særlig regel om, at retten til efterløn ikke er betinget af, at
opholdskravet er opfyldt.
SOS Racisme skal beklage, at de ikke har fået sendt forslaget i høring, men kun set
det efter de har fået en henvendelse fra en anden organisation. De vil fremover
bede om at få tilsendt eventuelle lovforslag der angår udlændinges rettigheder i
8
L 13 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat - uden rettemarkeringer, fra beskæftigelsesministeren
1948665_0009.png
Danmark, eller som kan være direkte eller indirekte diskriminerende over for ud-
lændinge i Danmark til: [email protected], og vil takke på forhånd.
SOS Racisme beklager desuden, at en række andre organisationer, der har med
ligebehandling eller med menneskerettigheder at gøre, ikke er blevet hørt, såsom:
Institut for Menneskerettigheder, Rådet for Etnisk Ligestilling, ligesom de menne-
skeretlige og ligestillingsmæssige forhold i forslaget kun er belyst overfladisk med
nævnelse af konklusionen på en Højesteretsdom i 2012, som i øvrigt kun tog højde
for direkte diskrimination, ikke for indirekte diskrimination, som er nævnt i For-
skelsbehandlingsloven og i Konventionen mod Racediskrimination m.v.
Læger uden grænser beklager også, at de, andre nødhjælpsorganisationer eller de-
res interesseorganisation ISOBRO ikke er opført under høringslisten.
Danes Worldwide bemærker, at de ikke er sat på høringslisten vedrørende lov-
forslaget, der indebærer en væsentlig og meget pludselig ændring i den sociale
sikkerhed for mange af deres medlemmer. Som udlandsdanskernes organisation har
de en særlig interesse i at blive hørt om lovændringer, som vedrører danske stats-
borgere bosat i udlandet, og de beder derfor om fremadrettet at komme på hørings-
listen.
Kommentar: Lovforslaget er sendt i høring til de høringsparter, som Beskæftigel-
sesministeriet normalt sender lovforslag vedrørende lov om arbejdsløshedsforsik-
ring m.v. til. Derudover er lovforslaget lagt på høringsportalen, hoeringsporta-
len.dk, hvor alle har mulighed for at se aktuelle høringer og komme med hørings-
svar til lovforslag m.v. Formålet med Høringsportalen er netop at give offentlighe-
den én digital indgang til lovforslag, udkast til bekendtgørelser mv. samt hørings-
svar, så der skabes mere åbenhed i lovgivningsprocessen. Alle høringssvar indgår i
den videre politiske proces, uanset om de kommer fra en af høringsparterne på
høringslisten eller fra andre.
SOS Racisme bemærker, at lovforslaget medfører om årlige statslige mindreudgif-
ter på 226,2 mio. kr. efter det er fuldt indfaset i 2023, og årlige kommunale min-
dreudgifter på 144,7 mio. kr. samme år. Pengene har til dels været indbetalt af de
forsikrede. De forsikrede, som nu ikke får gavn af deres forsikring, mister de anslå-
ede beløb plus det offentliges administrative udgifter, hvilket ikke er konsekvens-
beregnet i lovforslaget. Forslaget antages ikke at ville føre til øgede udgifter for
erhvervslivet, men der er i forslaget end ikke konsekvensberegninger for en vigtig
partner i forslaget, nemlig A-kasserne. A-kasserne vil formentlig miste mange fuld-
tidsforsikrede, når de finder ud af, at de reelt alligevel ikke er forsikrede, og efter-
som det er stat og kommuner, der beholder pengene, burde de i det mindste afvente
indfasning af forslaget til efter 8 år, så folk kender betingelserne før de betaler A-
kasse. Alternativt bør staten tilbagebetale de indbetalte bidrag til arbejdsløshedsfor-
sikringen til de lønmodtagere og andre, der ikke kan blive kompenseret.
Danske A-kasser bemærker, at opholdskravets IT-mæssige og administrative kon-
sekvenser for a-kasserne ikke er vurderet i lovforslaget, fordi a-kasserne ift. lovar-
bejdet ikke er at betragte som offentlige myndigheder. Heller ikke som en del af
9
L 13 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat - uden rettemarkeringer, fra beskæftigelsesministeren
1948665_0010.png
erhvervslivet. Og derfor er der ikke praksis for en vurdering af IT-
mæssige/administrative konsekvenser for a-kasserne. Danske A-kasser havde imid-
lertid gerne set en sådan vurdering, da et bredt flertal i Folketinget tidligere har
aftalt, at det er helt centralt, at administrationen af dagpengesystemet sker i fuldau-
tomatiserede processer på baggrund af de data der ligger i forskellige registre. Det
var en faktisk en grundlæggende forudsætning for det nye dagpengesystem. Alt er
bygget op omkring denne, så det via IT-systemer og processer i dag sikres, at fx
kun ganske få sager om optjening/indplacering og om udbetaling ”falder af bån-
det”. Med opholdskravet vil IT-systemer
og processer komme under pres, bl.a.
fordi der ikke er adgang til de data i CPR, der er behov for, om et medlems bopæl i
et andet EU/EØS-land.
En lang række sager vil derfor ”falde af båndet”. Hermed
falder automatiseringsgraden i a-kasserne.
SOS Racisme foreslår, at staten kompenserer A-kasserne, så de fortsat kan drive
deres virke, og at man ikke tillægger A-kasserne den administrative byrde med at
finde ud af, hvor længe dens medlemmer har opholdt sig i udlandet, men undersø-
ger dette inden for staten eller kommunen. Derudover foreslår SOS Racisme, at der
sættes ekstra penge af til kommunerne, som får større udgifter til integrationsydel-
ser og til nødvendige bevillinger i enkeltsager.
Kommentar:
A-kasserne vil få en administrativ opgave i forbindelse med sagsbehandlingen af
opholdskravet for ret til dagpenge, herunder tilpasninger af a-kassernes it-
systemer. Staten udstiller dog til brug for a-kasserne oplysninger om, hvor mange
år inden for de seneste 8 år personen har haft ophold i Danmark og de konkrete
adresser til rådighed via Det Fælles Datagrundlag (DFDG).
Det bemærkes, at a-kasserne er private medlemsforeninger, der finansieres via
medlemmernes indbetaling af administrationsbidrag og evt. bidrag fra en tilhøren-
de faglig organisation. A-kasserne må ikke have til formål at opnå økonomisk ud-
bytte. Som sådan betragtes a-kasserne i relation til almindelige lovgivningspraksis
derfor ikke som en del af erhvervslivet. A-kassernes administrative og økonomiske
konsekvenser som følge af en lovændring indgår derfor ikke i beskrivelsen af et
lovforslag.
Kommunerne kompenseres for de øgede udgifter til integrationsydelse og aktive-
ring af modtagere af integrationsydelse, hvilket fremgår af lovforslagets Økonomi-
ske konsekvenser for stat, kommuner og regioner. De økonomiske konsekvenser for
kommunerne af lovforslaget skal forhandles med de kommunale parter.
3. Konkrete bemærkninger til lovforslaget
3.1. Opholdskrav for ret til arbejdsløshedsdagpenge
LO og FTF bemærker, at de mest uhensigtsmæssige konsekvenser af forslaget
undgås ved, at opholdskravet ændres fra 7 ud af 8 år til fx 7 ud af 12 år. Det vil
betyde, at danske a-kassemedlemmer, der har været i udlandet og arbejde i en kor-
10
L 13 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat - uden rettemarkeringer, fra beskæftigelsesministeren
1948665_0011.png
tere årrække ikke rammes, at børn og ægtefæller tilsvarende ikke rammes, og at
forslaget ikke virker med øjeblikkelig tilbagevirkende kraft.
Akademikerne bemærker, at der som minimum må sigtes mod, at tidsperioden for
opholdskravet ændres fra 7 ud af 8 år til 7 ud af 12 år. Det vil betyde, at danske a-
kassemedlemmer, der har været i udlandet og arbejde i en kortere årrække, ikke
rammes. Alternativt må der sigtes mod en længere indfasning af loven, så statsbor-
gere ikke sanktioneres af en lov med tilbagevirkende kraft. Forslaget vil endvidere
svække gennemsigtigheden i dagpengesystemet betydeligt, idet mange vil have
svært ved at overskue konsekvenserne af udlandsophold. Det kan føre til et fravalg
af enten a-kassemedlemsskab eller udlandsophold, hvilket ingen kan være tjent
med.
Dansk Magisterforening forslår at tidsperioden opholdskravet som minimum æn-
dres fra 7 ud af 8 år til 7 ud af 12 år. Det vil medføre at danske a-kassemedlemmer,
der har været i udlandet og arbejde i en kortere årrække, ikke rammes.
Kommentar:
Regeringen og Danske Folkeparti er enige om, at indføre et opholdskrav for ret til
dagpenge, så medlemmer af en arbejdsløshedskasse skal have opholdt sig lovligt
her i riget eller i et andet EU/EØS-land i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år
for at kunne få ret til arbejdsløshedsdagpenge.
Akademikerne bemærker vedrørende genindplacering, at lovforslaget desværre har
den absurde konsekvens, at et medlem, som har opnået dagpengeret inden lovens
gennemførelse, og som efterfølgende opnår midlertidig beskæftigelse, vil kunne stå
i en situation, hvor medlemmet mister dagpengeretten på grund af opholdskravet, i
det øjeblik, hvor medlemmet har haft arbejde nok til at få en ny dagpengeret. Det
bør ikke kunne ske.
Kommentar:
Det følger af lovforslaget, at opholdskravet også skal vurderes i forbindelse med,
at et medlem genoptjener retten til dagpenge. Det betyder, at et medlem, der opfyl-
der beskæftigelseskravet for genoptjening af ret til dagpenge, alligevel ikke kan
indplaceres i en ny dagpengeperiode, medmindre opholdskravet er opfyldt. Med-
lemmet vil dog kunne få udbetalt dagpenge i den resterende del af den oprindelige
dagpengeperiode.
Det betyder, at hvis betingelserne for genoptjening ikke er opfyldt
fordi medlem-
met ikke opfylder opholdskravet
vil medlemmet fortsætte i den igangværende
dagpengeperiode. Det arbejde, som medlemmet har haft siden indplaceringen, kan
ved udløb af dagpengeperioden i stedet bruges til forlængelse af dagpengeperio-
den.
ASE bemærker, at medlemmet ikke har genoptjent retten til dagpenge, hvis op-
holdskravet ikke er opfyldt. Som reglerne er i dag, skal et medlem genindplaceres i
dagpengesystemet, når vedkommende har fået indberettet 1924 løntimer, og med-
lemmet kan dermed ikke vælge at bruge timerne til at forlænge sin dagpengeret.
11
L 13 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat - uden rettemarkeringer, fra beskæftigelsesministeren
1948665_0012.png
Et medlem som efter 1. januar 2019 har optjent 1924 timer eller mere siden seneste
indplacering, har ikke genoptjent retten til dagpenge, hvis medlemmet ikke opfyl-
der opholdskravet. Har medlemmet i stedet mulighed for at forlænge dagpengeret-
ten på baggrund af de optjente løntimer?
Kommentar:
En konsekvens af, at medlemmet ikke kan genoptjene retten til dagpenge på grund
af opholdskravet, selv om medlemmet opfylder beskæftigelseskravet på 1.924 løn-
timer, er at de løntimer, der fremgår af beskæftigelseskontoen, i stedet kan bruges
til at forlænge dagpengeperioden med op til 1 år inden for 1�½ år. Dette er tydelig-
gjort i bemærkningerne til lovforslaget.
Danske A-kasser
bemærker, at det skal fremgå klart af § 53 a, hvad ”riget” er, idet
”riget” i den nye § 53 a også er Færøerne og Grønland, mens ”riget”, som nævnt i
lovens § 49, ikke er Færøerne og Grønland.
Kommentar: Riget betyder Danmark, Færøerne og Grønland i lov om arbejdsløs-
hedsforsikring m.v.
både i den gældende § 49 og den foreslåede § 53 a. I § 49 er
Færøerne og Grønland dog eksplicit undtaget.
ASE bemærker, at der først kan ske bopælsregistrering fra den dato, hvor der ud-
stedes opholdstilladelse/arbejdstilladelse, selv om medlemmet kan have opholdt sig
i Danmark forud for denne periode. Vil medlemmet i disse tilfælde have mulighed
for at tælle perioden, som ligger forud for udstedelsen af opholdstilladel-
se/arbejdstilladelse, med ved opgørelsen af opholdskravet?
Kommentar: Det er præciseret i bemærkningerne til lovforslaget, at perioden forud
for opholdstilladelsen/arbejdstilladelsen også medregnes til opholdskravet, såfremt
medlemmet havde lovligt ophold i Danmark.
Med lovforslaget indsættes der bl.a. en bemyndigelse til ministeren til at fastsætte
nærmere regler om opholdskravet, herunder lovligt ophold. Disse administrative for-
skrifter vil
ligesom lovforslaget
blive sendt i høring.
ASE bemærker, at ophold i et andet EU/EØS-land skal dokumenteres for at kunne
tælle med til opfyldelsen af opholdskravet. I lovforslaget lægges det op til, at a-
kassen kan indhente oplysninger om bopælsperioder i det eller de lande, hvor med-
lemmet har boet. Alternativ kan medlemmet selv fremlægge dokumentation.
ASE skal henstille til, at lovgiver sikrer en smidig og pragmatisk løsning til doku-
mentation for bopælsperioder i EU/EØS-lande. Der må være en berettiget frygt for,
at sagsbehandlingstiderne kan blive urimeligt lange, hvis a-kassen først skal ind-
hente oplysningerne fra det tidligere bopælsland, før medlemmets dagpengeret kan
godkendes. ASE foreslår derfor, at medlemmet kan dokumentere sit ophold i andre
lande både inden- og udenfor EU/EØS-lande på en tro- og loveerklæring. A-
kasserne vil fra DFDG får registrerede oplysninger om udenlandske adresser, disse
oplysninger skal så danne grundlag for en individuel tro- og loveerklæring til med-
lemmet, hvor medlemmet kan oplyse præcis i hvilke perioder, han har opholdt sig i
udlandet.
12
L 13 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat - uden rettemarkeringer, fra beskæftigelsesministeren
1948665_0013.png
Danske A-kasser bemærker, at a-kasserne vil skulle indhente de manglende regi-
sterdata om bopæl i et andet EU/EØS-land ved henvendelse direkte til det pågæl-
dende land
som ikke altid vil svare. Det siger sig selv, at hele den proces er ad-
ministrativ tung
og tager tid. Og i den tid skal medlemmet have at vide, at der
ikke kan udbetales dagpenge, før de data, der er behov for, foreligger. Danske A-
kasser finder det uholdbart, at det går ud over medlemmerne, hvis det andet
EU/EØS-land ikke svarer.
Kommentar: Der lægges i lovforslaget op til, at ophold i et andet EU/EØS-land
eller i Schweiz samt på Færøerne skal dokumenteres på anden vis, da oplysninger
om bopæl herom som udgangspunkt ikke foreligger i CPR. Efter artikel 76 i for-
ordning nr. 883/2004 skal medlemslandene i EU/EØS samt Schweiz yde gensidig
administrativ bistand til gennemførelse af egen lovgivning. Det betyder blandt
andet, at landene på opfordring skal underrette hinanden om konkrete personers
bopælsperioder i det pågældende EU/EØS-land eller Schweiz. Arbejdsløshedskas-
sen kan dermed indhente oplysninger om et medlems bopælsperioder i et andet
EU/EØS-land eller Schweiz, ligesom medlemmet også selv kan fremlægge doku-
mentationen.
Det følger ligeledes af gældende regler i § 7 i bekendtgørelse om arbejdsløsheds-
forsikring ved arbejde m.v. inden for EØS, Færøerne og i det øvrige udland i rela-
tion til medregning af forsikrings- og arbejdsperioder efter arbejde i et andet EØS-
land, Schweiz eller på Færøerne, at dagpenge kan udbetales i op til 6 måneder,
selv om PD U1 endnu ikke er udstedt, eller a-kassen endnu ikke har modtaget un-
derretning fra den udenlandske myndighed. Der stilles krav om, at a-kassen sikrer,
at der er anden utvetydig dokumentation for, at personen opfylder betingelserne.
Det samme vil gælde for medregning af bopælsperioder fra et andet EU/EØS-land
eller Schweiz. Dette er præciseret i bemærkningerne til lovforslaget.
ASE bemærker, at medlemmets beskæftigelseskonto kan blive misvisende, hvis det
fremgår af beskæftigelseskontoen, at medlemmet har genoptjent retten til dagpen-
ge, og dermed har ret til en ny indplacering, mens det ikke fremgår af samme sted,
om medlemmet opfylder opholdskravet.
Kommentar:
STAR vil opdatere informationsteksten, der vises på Jobnet sammen med den grafi-
ske visning af dagpengetæller for beskæftigelseskontoen således, at der i informa-
tionsteksten tages forbehold for, om personen opfylder opholdskravet.
ASE indstiller til, at adgangen til at hente oplysninger i CPR/DFDG om bopælsre-
gistrering bør træde i kraft forud for 1. januar 2019, så a-kasserne kan vejlede med-
lemmer om opfyldelse af opholdskravet forud for reglernes ikrafttræden. Det gæl-
der både for medlemmer, der søger om ydelse/genoptjener retten til dagpenge og
for personer, der søger om optagelse i a-kassen.
Kommentar:
13
L 13 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat - uden rettemarkeringer, fra beskæftigelsesministeren
1948665_0014.png
Der er i lovforslaget lagt op til, at opholdskravet skal træde i kraft den 1. januar
2019. Det samme gælder i forhold til reglerne om, at a-kasserne efter samtykke kan
få adgang til historiske oplysninger i CPR.
Der er dog ikke noget til hinder for, at a-kasserne allerede før den 1. januar 2019
informerer medlemmerne generelt om, at der fra 1. januar 2019 vil gælde et op-
holdskrav for ret til dagpenge.
Akademikerne bemærker, at lovforslaget bevirker fx, at a-kassemedlemmer bliver
ramt selv om opholdet i udlandet ligger flere år tilbage, og at de bliver ramt med
tilbagevirkende kraft. Der vil således være medlemmer, der fra den ene dag til den
anden pludselig mister retten til dagpenge, selv om de har betalt til A-kassen gen-
nem mange år. At lovforslaget er uretfærdigt skyldes, at det vil ramme mange, der
allerede har haft ophold i udlandet, og som i tiltro og tillid til deres nugældende
rettigheder har arbejdsløshedsforsikret sig. Til trods for den trinvise indfasning vil
forslaget kunne ramme medlemmer, der i tillid til deres nugældende rettigheder har
taget arbejde/ophold uden for EU/EØS. Er det virkelig forvaltningsretligt lovmed-
holdeligt uden erstatning at vedtage sådanne bebyrdende regler med tilbagevirken-
de kraft
regler som kan resultere i, at man mister sit forsørgelsesgrundlag? For-
slaget svækker således mange danskeres dagpengedækning med ’tilbagevirkende
kraft’ på trods af indfasningen, hvilket er urimeligt set
ud fra et retssikkerhedsper-
spektiv. Forslaget svækker således også tilliden til dagpengesystemet, og det er
dermed kontraproduktivt i forhold til at fastholde opbakningen til den danske ar-
bejdsmarkedsmodel, dansk flexicurity og A-kassesystemet.
LO og FTF finder det urimeligt, at forslaget virker med tilbagevirkende kraft. Det
er ikke rimeligt, at man kan risikere at miste sin dagpengeret, fordi man har opholdt
sig i udlandet før 2019. Det har den pågældende ikke haft mulighed for at indrette
sig efter, og det vil heller ikke påvirke udenlandske lønmodtageres adfærd. Dette
gælder også i forhold til tab af dagpengeret ved genindplacering. Medlemmerne
mister allerede erhvervede rettigheder som fratages med tilbagevirkende kraft. Det
underminer disse medlemmers motivation til at tage arbejde, fordi de mister den
økonomiske tryghed, som forsikringen ellers har givet dem. Reelt kan de ledige
arbejde sig til at miste en dagpengeret.
PROSA finder det urimeligt, at forslaget virker med tilbagevirkende kraft. Det er
ikke rimeligt, at man kan risikere at miste sin dagpengeret, fordi man har opholdt
sig i udlandet før 2019. Det har den pågældende jo ikke haft nogen som helst mu-
lighed for at indrette sig efter. Endelig er det svært at se rimeligheden i, at børn og
ægtefæller også kan risikere at blive ramt af forslagene, som bl.a. Danske A-kasser
har påpeget med en række af eksempler. Det må forventes, at denne gruppe, så-
fremt lovforslaget vedtages, vil stille krav om tilbagebetaling af den samlede beta-
ling til a-kasse, herunder statsbidraget, da de er indbetalt under forkerte forudsæt-
ninger. Det samme gælder i det omfang, der er indbetalt til private lønsikringer.
Disse baserer sig næsten alle på, at man er dagpengeberettiget.
Danske A-kasser bemærker, at medlemmer, der i god tro har betalt til deres forsik-
ringsordning i årevis, kan blive ramt af opholdskravet, hvis de ikke opfylder kravet
14
L 13 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat - uden rettemarkeringer, fra beskæftigelsesministeren
1948665_0015.png
efter den 1. januar 2019
fx fordi de for år tilbage, dvs. inden ikrafttræden, har
opholdt sig udenfor Danmark eller EU/EØS i en årrække. I lovforslaget nævnes det
ikke med ét eneste ord, at opholdskravet har virkning for medlemmer, der for år
tilbage har opholdt sig udenlands, og at kravet dermed tillægges direkte eller indi-
rekte tilbagevirkende kraft. Danske A-kasser mener, at det helt generelt er retssik-
kerhedsmæssigt betænkeligt.
Danes Worldwide bemærker, at det er i særdeleshed en juridisk uskik at indføre
love med tilbagevirkende kraft, hvor borgerne hverken kompenseres for tabet eller
har mulighed for at indrette sig efter de nye forhold. Danes Worldwide mener, at
lovforslaget skal forkastes. Alternativt skal de berørte danske borgere kompenseres
for de mange års indbetalinger til a-kasserne, som de pludselig ikke kan få nogen
nytte af, selv hvis de bliver ledige og opfylder de øvrige krav til dagpenge.
Danes Worldwide mener, at der under alle omstændigheder bør være bedre over-
gangsregler for de personer, som i en længere årerække har været medlemmet af en
a-kasse. Det nye opholdskrav kan fx kun gælde de borgere, som melder sig ind i en
a-kasse efter 1. januar 2019. Evt. kan de a-kasse-medlemmer, der har været med-
lemmer i mindst fem år, undtages fra opholdskravet.
Læger uden Grænser konstaterer, at medarbejdere, der allerede er blevet udsendt
før lovens ikrafttrædelse, rammes af lovens bestemmelser. Dette virker helt urime-
ligt, da disse medarbejdere ikke har haft mulighed for at indrette sig efter de nye
bestemmelser, endsige tage dem i deres overvejelser forud for udsendelsen.
Danske A-kasser bemærker, at spørgsmålet om ekspropriation ikke fremgår af
lovforslaget. Et flertal i Folketinget vil selvfølgelig altid kunne ændre en lov og
fastsætte nye betingelser for fx en forsikringsordning. Men der er grundlæggende
forskel på at ændre på (og evt. forringe) betingelser
og på helt at fratage et med-
lem alle rettigheder, endda på baggrund af noget, der ligger år tilbage, fordi æn-
dringerne får virkning med tilbagevirkende kraft.
Mange af de medlemmer, der vil blive ramt af opholdskravet, har betalt til deres
forsikringsordning igennem en lang årrække
og ville ved ledighed have haft ret
til dagpenge. De fratages imidlertid fra den ene dag til den anden alle rettigheder
mange år frem, og har hermed betalt til en ordning som de har haft en berettiget
forventning om at kunne bruge i tilfælde af ledighed, men som de nu alligevel ikke
vil kunne bruge. Nogle har endda allerede optjent/erhvervet direkte rettigheder, fx
ret til feriedagpenge i 2019 på baggrund af barsel
men vil ikke kunne få de op-
tjente feriedagpenge udbetalt i det kommende år, hvis de ikke opfylder opholdskra-
vet. Spørgsmålet er, om disse medlemmer de facto har fået eksproprieret deres
rettigheder.
SOS Racisme foreslår, at ændringerne først er fuldt indfasede om 8 år, dvs. fra
2027, eller i modsat fald, at staten kompenserer de borgere, der har indbetalt ar-
bejdsløshedsforsikring, men som ikke vil kunne udnytte den p.g.a. den nye lov.
15
L 13 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat - uden rettemarkeringer, fra beskæftigelsesministeren
1948665_0016.png
SOS Racisme bemærker, at lovforslaget ikke har nogen positive effekter for de
lønmodtagere, der ikke kan få dagpenge. Disse mennesker har indbetalt til A-
kassen i den tro, at de ville kunne få en ydelse, hvis de blev arbejdsløse, efter for-
sikringsprincippet. De ses ikke at blive kompenseret på nogen måde, lige som de
ifølge lovforslaget ikke får tilbagebetalt de penge, der efter indfasningen ikke mere
vil yde dem kompensation ved ledighed. En stor del af dem
hvor mange ved vi
ikke
er udlændinge, eller danskere, der er gift med udlændinge, sidstnævnte
gruppe er på nogle punkter særligt udsat.
Institut for Menneskerettigheder bemærker, at selvom opholdskravet indfases
gradvist, vil det alligevel medføre, at nuværende medlemmer af en A-kasses tidli-
gere udenlandsophold vil afskære dem fra retten til at modtage arbejdsløshedsdag-
penge, uden at de har haft mulighed for at indrette sig på opholdskravet. På den
baggrund er det instituttets opfattelse, at ministeriet i bemærkningerne ligeledes bør
redegøre for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis i forhold til
artikel 1 i 1. tillægsprotokol om indgreb i en allerede opnået (eller optjent) ret til en
social ydelse og den berettiget forventning herom.
Kommentar:
Efter grundlovens § 73, stk. 1, kan ingen tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor
almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.
Det er fast antaget, at fuldt ud skattefinansierede sociale ydelser ikke er omfattet af
beskyttelsen i grundlovens § 73, hvorimod borgernes særskilte bidrag til en i over-
vejende grad social ordning må anses for omfattet, jf. bl.a. Jens Peter Christensen
m.fl., Grundloven med Kommentarer, 1. udgave (2015), side 454, Max Sørensen,
Statsforfatningsret, 2. udgave ved Peter Germer (1973), side 401, og Poul Ander-
sen, Dansk Statsforfatningsret (1954), side 722 f.
Selvom en rettighed er beskyttet efter grundlovens § 73, betyder det ikke, at ethvert
indgreb i rettigheden har karakter af ekspropriation. Det er kun de indgreb, der
har karakter af afståelse, der er udtryk for ekspropriation. Der kan således foreta-
ges en række indgreb i beskyttede rettigheder, uden der af den grund er tale om
ekspropriation. Der tales i så fald om erstatningsfri regulering.
Afgørelsen af, om der er tale om ekspropriation eller erstatningsfri regulering,
beror efter retspraksis på et samlet skøn over indgrebets beskaffenhed. Som mo-
menter, der må tillægges betydning ved udøvelsen af dette skøn, peges navnlig på
indgrebets formål, i hvilken grad indgrebet er generelt eller konkret (herunder om
det rammer mange eller få rettighedshavere), indgrebets intensitet, om indgrebet
angår en fremtidig eller aktuel råden, og om der er tale om en tilintetgørelse af
rettigheden eller en overførelse til andre fysiske eller juridiske personer.
En ikke ubetydelig del af ordningen med arbejdsløshedsforsikring er skattefinan-
sieret. Det eget bidrag i form af kontingent, som medlemmer af en a-kasse indbeta-
ler løbende, må dog antages at være omfattet af beskyttelsen i grundlovens § 73.
Ordningen med arbejdsløshedsforsikring er udformet således, at medlemmer af en
a-kasse - for at få økonomisk bistand ved ledighed - bl.a. skal indbetale kontingent
16
L 13 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat - uden rettemarkeringer, fra beskæftigelsesministeren
1948665_0017.png
til a-kassen løbende, og at medlemmerne til gengæld sikrer sig løbende økonomisk
bistand i en periode, hvis de bliver arbejdsløse. Det har således karakter af en
forsikringsordning, og medlemmet får derfor ikke det indbetalte bidrag tilbage,
hvis vedkommende ikke gør brug af arbejdsløshedsforsikringen.
Retten til dagpenge forudsætter, at vedkommende som udgangspunkt skal have
været medlem af en a-kasse i 1 år for at være sikret økonomisk, hvis vedkommende
bliver arbejdsløs, og vedkommende skal herudover opfylde et indkomst- eller be-
skæftigelseskrav, jf. § 53, stk. 1, stk. 2 og 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring mv.
Med lovforslaget indføres der et opholdskrav, hvorefter retten til arbejdsløs-
hedsdagpenge som udgangspunkt er betinget af, at medlemmet har haft lovligt
ophold i Danmark, i et andet EU/EØS-land eller i Schweiz i mindst 7 inden for
de seneste 8 år.
Lovforslaget foreslås at træde i kraft den 1. januar 2019 og vil kun gælde for med-
lemmer af en a-kasse, der melder sig ledige den 1. januar 2019 eller senere. Med-
lemmer, som ikke opfylder det foreslåede opholdskrav, vil således være økonomisk
sikret, hvis de bliver ledige før den 1. januar 2019, og medlemmer, der forventer
ikke at kunne opfylde opholdskravet, vil have mulighed for at melde sig ud af deres
a-kasse.
På denne baggrund har det foreslåede opholdskrav ikke karakter af ekspropriation
efter grundlovens § 73.
Der vil kunne være tilfælde, hvor en person, som har indbetalt til en a-kasse ud fra
en forventning om at være forsikret i tilfælde af arbejdsløshed efter 1 års-periodens
udløb, men som på grund af det foreslåede opholdskrav, ikke vil have fået nogen
”modydelse” for deres bidrag, idet de efter 1 års medlemskab ikke vil kunne opfyl-
de det foreslåede opholdskrav.
Det foreslåede opholdskrav vurderes dog heller ikke i forhold til denne gruppe at
have karakter af ekspropriation efter grundlovens § 73.
Det bemærkes i den forbindelse, at det foreslåede opholdskrav gælder generelt, og
at ordningen har som overordnet formål at øge genvinsten ved at overgå fra offent-
lig forsørgelse til beskæftigelse, at størrelsen af det indbetalte bidrag maksimalt vil
kunne udgøre værdien af et års medlemskab, som typisk koster mellem ca. 430 og
500 kr. om måneden, at ret til arbejdsløshedsdagpenge er tæt reguleret i lov om
arbejdsløshedsforsikring mv., og at det allerede i dag følger af lovens § 53, stk. 2
og 5, at medlemmer skal opfylde et indkomst- eller beskæftigelseskrav ved siden af
betingelsen om 1 års medlemskab for at være sikret økonomisk, hvis vedkommende
bliver arbejdsløse, samt at det i forbindelse med den politiske aftale i februar 2018
blev meldt ud, at regeringen ville indføre et opholdskrav.
I forhold til Danske A-kassers bemærkning om, at det foreslåede opholdskrav vil
have betydning i forhold til adgang til feriedagpenge, kan det oplyses, at et medlem
af en a-kasse optjener en betinget ret til ferie med feriedagpenge på grundlag af
17
L 13 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat - uden rettemarkeringer, fra beskæftigelsesministeren
perioder, hvor a-kassen har udbetalt ydelser til medlemmet, samt perioder, for
hvilke medlemmet har fået udbetalt barselsdagpenge, men ikke har optjent ret til
ferie med feriegodtgørelse eller løn, jf. § 75 h, stk. 1 og 2, i lov om arbejdsløsheds-
forsikring m.v.
Retten til at få udbetalt de optjente antal dage med feriedagpenge er betinget af, at
medlemmet på ferietidspunktet opfylder betingelserne i § 75 h, stk. 3, i lov om ar-
bejdsløshedsforsikring m.v. Det følger af lovens § 75 h, stk. 3, nr. 2, at medlemmet
på ferietidspunktet skal have dagpengeret i tilfælde af ledighed,. Det vil således
være en konsekvens af det foreslåede opholdskrav, at medlemmet også skal opfylde
opholdskravet for at være berettiget til at få udbetalt de feriedagpenge, som ved-
kommende har optjent.
Lovforslaget vil som nævnt gælde for medlemmer af en a-kasse, der melder sig
ledige den 1. januar 2019 eller senere. Dette betyder, at et medlem, der på ferie-
tidspunktet allerede er indplaceret i en arbejdsløshedsdagpengeperiode, vil have
ret til at få feriedagpenge udbetalt, selvom vedkommende ikke opfylder det foreslå-
ede opholdskrav, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.
Det foreslåede opholdskrav vil imidlertid have betydning for personer, som holder
ferie efter den 1. januar 2019, og som ikke er i en aktuel arbejdsløshedsdagpenge-
periode. Det vil dels være tilfældet, hvis et medlem har optjent ret til feriedagpenge
på baggrund af arbejdsløshedsdagpenge i 2018 og ikke længere har ret til dagpen-
ge, f.eks. fordi retten til dagpenge er opbrugt, og pågældende opfylder beskæftigel-
seskravet for ret til en ny periode med dagpenge, men ikke opholdskravet. Det vil
endvidere være tilfældet, hvis et medlem har optjent ret til feriedagpenge på bag-
grund af barselsdagpenge i 2018.
Som nævnt ovenfor er det forhold, at medlemmet har optjent ret til feriedagpenge
ikke ensbetydende med, at medlemmet kan få udbetalt feriedagpengene. Der er
alene tale om en betinget ret til feriedagpenge, og medlemmet skal opfylde betin-
gelserne i § 75 h, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. for at få feriedag-
pengene udbetalt.
I disse tilfælde er der desuden ikke tale om, at medlemmet ikke har fået nogen
modydelse for sit bidrag, men derimod, at medlemmet enten har fået udbetalt ar-
bejdsløshedsdagpenge i 2018 og er udtrådt af dagpengeperioden, eller, i forhold til
et medlem, som har været på barsel i 2018, at vedkommende har været sikret øko-
nomisk bistand, hvis vedkommende blev ledig, før eller efter barslen.
Af de grunde, som er nævnt ovenfor, har det foreslåede opholdskrav heller ikke i
denne henseende karakter af ekspropriation efter grundlovens § 73.
Efter artikel 1 i 1. Tillægsprotokol til Den Europæiske Menneskerettighedskonven-
tion har enhver fysisk og juridisk person ret til respekt for sin ejendom. Ingen må
berøves sin ejendom undtagen i samfundets interesse og i overensstemmelse med
de betingelser, der er fastsat ved lov og følger af folkerettens almindelige princip-
per.
18
L 13 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat - uden rettemarkeringer, fra beskæftigelsesministeren
1948665_0019.png
Krav på at modtage sociale ydelser er omfattet af beskyttelsen i artikel 1 i 1. Til-
lægsprotokol til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det gælder uan-
set, om der er tale om bidragsfinansierede eller skattefinansierede ydelser. Be-
stemmelsen skaber dog ikke en ret til at opnå sociale ydelser (eller ydelser på et
bestemt niveau), jf. bl.a. Menneskerettighedsdomstolens admissibilitetsafgørelse af
6. juli 2005 (Storkammeret) i sagen Stec m.fl. mod Storbritannien (præmis 54).
Beskæftigelsesministeriet vurderer, at der vil kunne være tale om et indgreb, hvor
en person, som har indbetalt til en a-kasse ud fra en forventning om at være forsik-
ret i tilfælde af arbejdsløshed efter 1 års-periodens udløb, men som på grund af det
foreslåede opholdskrav, ikke vil have fået nogen ”modydelse” for deres bidrag,
idet de efter 1 års medlemskab ikke vil kunne opfylde det foreslåede opholdskrav.
Beskæftigelsesministeriet vurderer imidlertid, at et sådant indgreb sker i samfun-
dets interesse og ikke går længere, end hvad der er nødvendigt for at varetage
denne interesse. Der henvises i den forbindelse til det ovenfor anførte om grundlo-
vens § 73 om ekspropriation.
Beskæftigelsesministeriet finder på denne baggrund samlet set, at det foreslåede
opholdskrav vil kunne gennemføres inden for rammerne af grundloven og Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Det bemærkes derudover, at opholdskravet indfases gradvist i årene 2019-2021,
således at opholdskravet er på 5 ud af 8 år i 2019 og 6 ud af 8 år i 2020. Fra 2021
og frem er opholdskravet 7 ud af 8 år.
Akademikerne bemærker, at lovforslaget har en række afledte konsekvenser, idet
det betyder at man kan miste retten til andre ydelser såsom feriedagpenge, barsels-
dagpenge og sygedagpenge. Og arbejdsgiverne mister rettet til refusion for disse
ydelser.
Danske Universiteter bemærker, at lovforslaget for nogle universitetsansatte kan
betyde, at de mister retten til syge- og barselsdagpenge. Ligesom det kan medføre
en øget udgift for universiteterne som følge af mistet refusion.
Aarhus Universitet bemærker, at det i den statslige barselsaftale er en betingelse for
løn under barselsorloven, at universitetet modtager fuld barselsdagpengerefusion.
Hvis en medarbejder ikke er berettiget til barselsdagpenge på grund af manglende
opfyldelse af opholdskravet, vil det dermed få betydning for medarbejdernes løn-
rettigheder under barsel.
Aarhus Universitet bemærker derudover, at langt de fleste universitetsansatte er
berettiget til fuld løn under sygdom. Manglende dagpengeret på grund af opholds-
kravet vil derfor have en afledt konsekvens i form af manglende sygedagpengere-
fusion til universitetet.
19
L 13 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat - uden rettemarkeringer, fra beskæftigelsesministeren
1948665_0020.png
Danmarks Tekniske Universitet bemærker, at lovforslaget kan medføre en forøget
udgift til løn under sygdom og barsel for arbejdsgiver i de situationer, hvor beskæf-
tigelseskravet og opholdskravet ikke er opfyldt.
SOS Racisme bemærker, at forslaget indebærer et voldsomt angreb også på andre
dele af dagpengesystemet, såsom afledede ydelser som barselsorlov, sygdom, fe-
riedagpenge og efterløn.
Kommentar:
Ret til sygedagpenge for en lønmodtager forudsætter som udgangspunkt, at man
har været i arbejde i mindst 240 timer inden for de seneste seks afsluttede kalen-
dermåneder forud for første sygefraværsdag og i mindst fem af disse måneder har
været i arbejde i mindst 40 timer i hver måned
eller ville være berettiget til ar-
bejdsløshedsdagpenge ved ledighed.
Ret til barselsdagpenge for en lønmodtager forudsætter som udgangspunkt, at man
dagen før fraværet eller på første fraværsdag er i beskæftigelse og har arbejdet i
mindst 160 timer inden for de seneste fire afsluttede kalendermåneder forud for
første sygefraværsdag og i mindst tre af disse måneder har været i arbejde i mindst
40 timer i hver måned
eller ville være berettiget til arbejdsløshedsdagpenge ved
ledighed.
Som det også fremgår af lovforslaget, får opholdskravet for ret til arbejdsløsheds-
dagpenge således alene en afledt konsekvens for retten til sygedagpenge og bar-
selsdagpenge
herunder refusion til en evt. arbejdsgiver- i de tilfælde, hvor perso-
nen ikke opfylder det almindelige beskæftigelseskrav og retten til sygedagpenge
eller barselsdagpenge afhænger af, at personen opfylder betingelserne for ret til
arbejdsløshedsdagpenge.
Derudover følger det af lovforslaget, at retten til feriedagpenge er betinget af, at et
medlem på ferietidspunktet ville have dagpengeret i tilfælde af ledighed. En konse-
kvens af, at et medlem ikke opfylder det foreslåede opholdskrav for ret til dagpen-
ge, vil derfor være, at pågældende heller ikke kan få ret til at få udbetalt feriedag-
penge.
Videre er der fastsat en særlig regel om, at retten til efterløn ikke er betinget af, at
opholdskravet er opfyldt.
LO og FTF er tilfreds med, at opholdskravet ikke gælder ved overgangen til efter-
løn, men dette bør også være tilfældet ved udstedelsen af efterlønsbeviset. Der
findes i forvejen særlige regler om opfyldelse af anciennitet i forbindelse med ud-
stedelse af efterlønsbevis som sikrer en lang tilknytning til det danske arbejdsmar-
ked.
Lederne bemærker, at med lovforslaget har man ret til efterløn, selv om man på
tidspunktet for ret til overgang efterløn ikke opfylder opholdskravet. Det bør også
omfatte retten til et efterlønsbevis.
20
L 13 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat - uden rettemarkeringer, fra beskæftigelsesministeren
1948665_0021.png
Danske A-kasser bemærker, at det ikke kun skal være retten til efterløn, der sikres
men også retten til et efterlønsbevis.
Kommentar:
Det er en betingelse for udstedelse af efterlønsbevis, at medlemmet opfylder betin-
gelserne i § 74 a, bortset fra betingelsen om indberetning af pensionsformue og
bopæl i riget eller i et andet EØS-land. En af betingelserne i lovens § 74 a er, at
medlemmet skal opfylde betingelserne for ret til dagpenge ved ledighed.
Med lovforslagets § 1, nr. 4 og 5, indsættes i lovens § 74 a en undtagelse fra det
foreslåede opholdskrav for ret til dagpenge, og som afledt konsekvens finder und-
tagelsen også anvendelse i forhold til udstedelse af efterlønsbevis.
Det er præciseret i bemærkninger til lovforslaget, at den foreslåede bestemmelse
også omfatter udstedelsen af efterlønsbevis.
3.2. Undtagelser fra opholdskravet
ASE bemærker, at det fremgår af bemærkningerne, at a-kasserne ikke skal lægge
oplysningerne i CPR til grund, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Det
fremgår ikke heraf, hvilke oplysninger a-kasserne så kan lægge til grund for bo-
pæl/ophold for det pågældende medlem.
Kommentar:
Det fremgår af lovforslagets § 1
ad ny § 53 a
bl.a. at der ved opgørelsen af
opholdskravet lægges oplysninger om bopælsregistrering i Det Centrale Personre-
gister til grund, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.
Såfremt der foreligger særlige omstændigheder, som fejl i registeret, kan medlem-
met fremlægge anden dokumentation som f.eks. ansættelseskontrakter, lejekontrak-
ter, opholdstilladelser. A-kasserne skal dermed foretage en vurdering af den øvrige
dokumentation for at fastslå om opholdskravet er opfyldt. Lovforslaget er præcise-
ret i overensstemmelse hermed.
ASE bemærker, at et medlemmets arbejde uden for EU/EØS kan tælle med til op-
fyldelse af opholdskravet, hvis blot medlemmet har arbejdet i udlandet i et dansk
firmas filial eller datterselskab. Ase ønsker at få klarlagt, hvordan medlemmer, som
er ansat i et udenlandsk firmas danske filial eller datterselskab, er stillet, hvis de
som led i deres arbejde udstationeres til et land uden for EU/EØS.
Det vil for det enkelte medlem synes tilfældigt, om man har arbejde i den ene eller
den anden virksomhed, herunder om firmaet er dansk eller ej
og en udstatione-
ring kan være mere eller mindre frivillig. Konsekvensen for det enkelte medlem
og dennes ægtefælle og eventuelt mindreårige børn
vil imidlertid være omfatten-
de, hvis arbejdsopholdet i udlandet fjerner det økonomiske sikkerhedsnet, som
retten til dagpenge ved eventuel ledighed er.
21
L 13 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat - uden rettemarkeringer, fra beskæftigelsesministeren
1948665_0022.png
Akademikerne bemærker, at der er mange gode eksempler på, at danske arkitekter
med base i udlandet ”trækker” eksport af dansk arkitektur og også andre eksportva-
rer, og at denne branche kan bruges som eksempel på, at undtagelsesbestemmelsen
i lovforslaget vedrørende § 53 a, stk. 2, punkt 4) om ophold i udlandet som ansat i
et dansk firmas filial eller datterselskab slet ikke er tilstrækkelig. Mange og måske
de fleste arkitektfirmaer, der etablerer sig i udlandet, gør dette i form af selvstæn-
dige lokalt baserede firmaer. Bemærkningernes henvisning til ”selskabsloven”, og
til at undtagelsen
kun gælder, hvis ”moderselskabet har bestemmende indflydelse”,
giver i sådanne situationer ikke mening. Og hvordan vil det mon gå for en ansat i
fx Nokia Danmark, der ansættes i Nokia Canada, som jo (hvis ikke det er et lokalt
baseret firma) vel har ”bestemmende indflydelse” fra Nokia, Finland?
Det er
DA’s
vurdering, at en række begreber i lovforslaget bør tydeliggøres, så det
står helt klart for virksomheder og deres medarbejdere, hvilke vilkår der gælder.
DA skal anbefale en præcisering i lovforslaget svarende til den, der beskrives for
bopælsregistrering. Det gælder en præcisering af, hvad der forstås ved et dansk
skib og et dansk firma.
DA bemærker videre, at det bør tydeliggøres i lovforslagets bemærkninger, at en
dansker ansat i et dansk firma i udlandet omfatter såvel udstationerede som lokal-
ansatte. I lovforslagets bemærkninger anvendes både et dansk firma og en dansk
virksomhed. Hvis ikke det begrebsmæssigt dækker over det samme, bør forskellen
tydeliggøres i lovforslagets bemærkninger.
Det er Ledernes vurdering, at en række begreber i lovforslaget bør tydeliggøres, så
det står klart, hvilke vilkår der gælder. Det gælder en præcisering af, hvad der for-
stås ved et dansk skib og et dansk firma. I bemærkningerne anvendes både et dansk
firma og en dansk virksomhed. Hvis det ikke begrebsmæssigt er det samme, bør
forskellen tydeliggøres i lovforslagets bemærkninger. Det bør i lovforslagets be-
mærkninger præciseres, hvordan en person, som arbejder lønnet eller ulønnet i en
humanitær hjælpeorganisation eller for et anerkendt missionsselskab, skal doku-
mentere forholdet over for arbejdsløshedskassen.
Kommentar:
Det følger af lovforslaget, at der ved opgørelsen af opholdskravet medregnes op-
hold i udlandet som ansat i et dansk firmas filial eller datterselskab eller hyre på et
dansk skib.
Det er derudover præciseret i lovforslagets bemærkninger, at danske skibe, der er
registreret i det internationale skibsregister (DIS), det almindelige skibsregister
(DAS) eller fartøjsfortegnelsen (FTJ) samt skibe, der ikke er registreringspligtige,
men anses for danske efter søloven, er omfattet af begrebet dansk skib
Det er præciseret i lovforslagets bemærkninger, at dokumentation for hyre på et
dansk skib kan f.eks. være søfartsbøger, hyrekontrakter og lønsedler.
Det er i øvrigt præciseret i lovforslagets § 1 samt bemærkningerne, at ophold i
udlandet som ansat i en dansk virksomhed, herunder dansk filial eller dattersel-
22
L 13 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat - uden rettemarkeringer, fra beskæftigelsesministeren
1948665_0023.png
skab, tæller med ved opgørelsen af opholdskravet. Det vil dermed ikke være afgø-
rende om medlemmet er lokalt ansat eller udsendt af en dansk filial eller hovedkon-
toret.
Læger uden Grænser bemærker, at der i lovforslaget ikke udtrykkeligt er taget stil-
ling til, om udsendelse af Læger uden Grænser kan sidestilles med ophold her i
riget ved opgørelse af opholdskravet. Læger uden Grænser udsender medarbejdere,
der er rekrutteret og aflønnet af Læger uden Grænser Danmark. De er dog typisk
tilknyttet til en mission, klinik eller hospital, der ledes fra et såkaldt operativt cen-
ter, som er placeret i og drives af læger uden grænser i et andet EU-land. Læger
uden Grænser er derfor i tvivl om, hvorvidt en sådan mission, klinik eller hospital
kan anses som en filial eller et datterselskab af Læger uden Grænser Danmark.
Læger uden Grænser bemærker endvidere, at der i bemærkninger af lovforslaget
fremgår af beskæftigede i offentlig dansk interesse eksempelvis medregnes lønnet
eller ulønnet arbejde for en humanitær hjælpeorganisation, og at hvis der er tale om
en dansk humanitær organisation, skal den danske stat støtte organisationen øko-
nomisk for at der kan være tale om beskæftigede i offentlig dansk interesse. Læger
uden Grænser modtager ikke efter eget valg økonomisk støtte af den danske stat,
men er godkendt efter ligningslovens § 8A, der medfører fordel i form af fradrags-
ret for donationer fra privatpersoner, momskompensation og del i udlodningsmid-
ler.
Kommentar:
Det er præciseret i lovforslagets § 1 samt bemærkningerne, at ophold i udlandet
som ansat i en dansk virksomhed, herunder dansk filial eller datterselskab, tæller
med ved opgørelsen af opholdskravet. Det betyder, at hvis medlemmet er ansat i en
dansk virksomhed, kan medlemmet sidestille ophold i udlandet med ophold i riget,
selvom medlemmet er tilknyttet et arbejdssted i udlandet.
Det følger endvidere af lovforslagets bemærkninger, at det kun er danske humani-
tære organisationer, der modtager økonomisk støtte af den danske stat, der kan
anses for at være i offentlig dansk interesse. Dette er overensstemmelse med prak-
sis på folke- og førtidspensionsområdet.
Akademikerne bemærker, at der i lovforslaget lægges op til, at visse ansættelser i
udlandet kan sidestilles med dansk arbejde. Blandt andet ved beskæftigelse i of-
fentlig dansk interesse. Akademikerne er tilfredse med, at muligheden for at side-
stille arbejde i udlandet med dansk arbejde ikke indskrænkes til udstationering og
lign. Men der er dog behov for en nærmere definition af, hvad der skal forstås ved
”dansk interesse”. En sådan definition
bør være så bred som muligt, så færrest mu-
ligt af dem, som har arbejdet i dansk interesse eller har erhvervet sig viden og
kompetence, rammes af opholdskravet.
DA bemærker, at det ligeledes bør tydeliggøres i lovforslagets bemærkninger,
hvordan en person, som arbejder lønnet eller ulønnet i en humanitær hjælpeorgani-
sation eller for et anerkendt missionsselskab, skal dokumentere forholdet over for
arbejdsløshedskassen.
23
L 13 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat - uden rettemarkeringer, fra beskæftigelsesministeren
1948665_0024.png
Århus Universitet bemærker, at opholdskravet også kan i begrænset omfang få
betydning for universitets teknisk administrative medarbejderes udenlandsophold.
AU har bl.a. 5 administrative medarbejdere ansat på Det dansk-kinesisk universi-
tetscenter, SDC Sino-Danisk Center for Education and Research, som er et fælles
forsknings- og uddannelsesprojekt. Århus Universitet foreslår derfor, at undtagel-
sesbestemmelsen omfatter universitetsansatte generelt, da AU i begrænset omfang
har teknisk-administrative medarbejdere på udlandsophold i forbindelse med
forskningsunderstøttende arbejde.
Kommentar:
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger vedrørende beskæftigelse i offentlig
dansk interesse følgende:
Som beskæftiget i offentlig dansk interesse i udlandet medregnes eksempelvis:
-
Ophold i udlandet på militær mission for den danske stat under instruktion
af forsvaret.
-
Ophold i udlandet, hvor personen af den danske stat er stillet til rådighed
for militær mission under instruktion af udenlandsk eller international
myndighed.
-
Arbejde for en international organisation, som den danske stat er medlem
af, f.eks. FN, NATO, EU, OSCE, OECD, Verdensbanken, Rumfartsagentu-
rer.
-
Ophold i udlandet som sekunderet (udlånt) til internationale organisatio-
ner, herunder ophold som sekunderet national ekspert, til EU’s institutio-
ner, udenrigstjeneste, agenturer og missioner, hvor vedkommende arbej-
der.
-
Arbejde som bilateral rådgiver (DANIDA-rådgiver), der som led i udvik-
lingsbistanden er udsendt af Danmark og arbejder på programmer, projek-
ter m.v.
-
Lønnet eller ulønnet arbejde for en humanitær hjælpeorganisation. Arbej-
de skal være i dansk interesse. Er der tale om en dansk humanitær hjælpe-
organisation, så skal den danske stat støtte denne organisation økonomisk,
for at der kan være tale om beskæftiget i offentlig dansk interesse.
-
Lønnet eller ulønnet arbejde for et af Kirkeministeriet dansk anerkendt
missionsselskab, f.eks. Bibelselskabet, Indre mission, Danmission og Frel-
sens Hær.
Beskæftigelse som freelance journalist/korrespondent uden fast ansættelsesforhold
kan hverken sidestilles med beskæftigelse i offentlig dansk interesse eller som ansat
i dansk firmas filial eller datterselskab.
Beskæftigelse med at udføre ulønnet videnskabeligt arbejde uden tilknytning til
internationalt anerkendte forskningsprojekter anses heller ikke som beskæftiget i
offentlig dansk interesse.
24
L 13 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat - uden rettemarkeringer, fra beskæftigelsesministeren
1948665_0025.png
Dette svarer til praksis på folke- og førtidspensionsområdet.
Det er derudover tilføjet i bemærkningerne, at der ved vurderingen af, om med-
lemmet har været beskæftiget i offentlig dansk interesse, f.eks. kan lægges vægt på,
om beskæftigelsen er helt eller delvist finansieret af den danske stat eller danske
offentlige institutioner, samt om formålet fremmer danske interesse..
Det er i øvrigt tilføjet en eksempel på beskæftigelse offentlig dansk interesse, at
ansat på en dansk uddannelsesinstitution med tjenestested i udlandet, f.eks. ansat
på Sino Danish Center for Education and Research.
Det er præciseret i lovforslagets bemærkninger, at dokumentation for, at en person
arbejder i en humanitær hjælpeorganisation eller for et anerkendt missionsselskab
f.eks. kan være ansættelseskontrakter og lønsedler.
Med lovforslaget indsættes der bl.a. en bemyndigelse til ministeren til at fastsætte
nærmere regler om opholdskravet inden for lovens rammer. Disse administrative
forskrifter vil
ligesom lovforslaget
blive sendt i høring.
Dansk Magisterforening finder det for snævert alene at fokusere på erhvervsmæs-
sig uddannelse og mener, at et bredere kompetence-begreb er passende. Dansk
Magisterforening finder at dele af uddannelser, uagtet om de giver merit i det dan-
ske uddannelsessystem og uagtet om de giver et uddannelsesbevis, der kvalificerer
til et bestemt arbejde eller uddannelse bør være undtaget. Det er generelt uhen-
sigtsmæssigt at opstille barriere for danskeres muligheder for at tage uddannelse i
udlandet. Eksemplet sprogkurser illustrerer problemet, da Danmark er dybt af-
hængig af at have folk med sprogkompetencer i forhold til eksporterhvervene og
internationalt samarbejde. Dansk Magisterforening mener endvidere at unge over
18 år eller som ikke er hjemmeboende som tager gymnasiale og erhvervsgymnasia-
le uddannelser i tredjelande ikke bør straffes herfor. Eksemplet at et ungt menneske
tager på amerikansk eller australsk High School vil blive straffet med de foreslåede
regler.
Akademikerne finder det for snævert at fokusere på erhvervsmæssig uddannelse
og mener, at et bredere kompetencebegreb er mere passende.
Kommentar:
Det bemærkes, at de situationer i lovforslagets § 1
ad § 53 a, stk. 2, nr. 1-5 - som
sidestilles med ophold her i riget ved opgørelsen af opholdskravet, i videst muligt
omfang svarer til de situationer på folke- og førtidspension. .
Det følger af praksis på folke- og førtidspensionsområdet, at det ikke er tilstrække-
ligt med sprogkurser/studier, aftenskolekurser eller lignende, da der her er tale om
en generel forbedring af kundskaber, som ikke fører til et decideret uddannelsesbe-
vis, der kvalificerer til et bestemt arbejde eller uddannelse. På den baggrund er der
i udmøntningen lagt op til, at ophold i udlandet med henblik på erhvervskompeten-
cegivende uddannelse, hvor medlemmet umiddelbart før, den udenlandske uddan-
25
L 13 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat - uden rettemarkeringer, fra beskæftigelsesministeren
1948665_0026.png
nelse blev påbegyndt, opfyldte kravet om bopæl og ophold, vil tælle med ved opgø-
relsen.
Dansk Magisterforening vil gøre opmærksom på, at nogle forskere bliver ansat
med undervisertitler på udenlandske universiteter og kommer tilbage til Danmark
igen. Dansk Magisterforening mener, at undervisertitler ved forskningsinstitutioner
ligeledes bør være dækket af undtagelsen. Det sker at danske forskere får ansættel-
se med en undervisertitel ved udenlandske universiteter for derefter at vende hjem
til den danske forskningsverden.
Akademikerne vil gerne gøre opmærksom på, at nogle forskere bliver ansat med
undervisertitler på udenlandske universiteter og kommer tilbage til Danmark igen.
Derfor bør også danskere ansat som undervisere være omfattet af undtagelserne.
Dansk Magisterforening og Akademikerne foreslår, at der tilføjes en undtagelse af
udenlandske forskere, der kommer til Danmark fra tredjelande, da de bidrager til
innovation og vækst i Danmark.
Københavns Universitet bemærker, at opholdskravet ikke bør være en hindring for
international forskermobilitet og imødekommer derfor forslaget om, at perioder
med forskningsophold i udlandet medregnes til perioder i Danmark.
Københavns Universitet mener dog, at det er uklart, hvorvidt teknisk-administrativt
personale ved Københavns Universitet, som ikke er omfattet af undtagelse om for-
skere, vil kunne omfattes af én af de andre undtagelser og dermed medregne perio-
der, hvor de er udsendt til udlandet. Sondringen mellem teknisk-administrativt
personale og videnskabeligt personale er på universiteterne knyttet til den særlige
hierarkiske opbygning af de videnskabelige titler, som regnes til det videnskabelige
personale. Dette betyder dog ikke, at teknisk-administrativt ansatte ikke i visse
tilfælde kan varetage opgaver, som er nødvendige for eller tæt knyttet til selve
forskningen og udsendes på samme måde som det personale, der i henhold til deres
titler regnes til det videnskabelige personale. Det vil i forbindelse med forsknings-
aktiviteter i udlandet være uhensigtsmæssigt, hvis de samme vilkår ikke kan garan-
teres for udsendte medarbejdere, der formelt regnes til det teknisk-administrative
personale.
Aarhus Universitet bemærker, at opholdskravet i begrænset omfang kan få betyd-
ning for universitetets teknisk administrative medarbejderes udenlandsophold. Da
disse medarbejdere ikke er forskere, vil de ikke være undtaget fra opholdskravet.
Det foreslås derfor, at undtagelsesbestemmelsen for forskere omfatter universitets-
ansatte generelt.
Kommentar:
Det er lagt op til i udmøntning af opholdskravet for ret til dagpenge, at ophold i
udlandet som forsker ved et udenlandsk universitet eller en udenlandsk forsknings-
institution eller virksomhed, kan sidestilles med ophold i riget, såfremt medlemmet
umiddelbart før, udlandsopholdet blev påbegyndt. Derved får disse medlemmer
mulighed for at tælle disse perioder til opfyldelse af opholdskravet.
26
L 13 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat - uden rettemarkeringer, fra beskæftigelsesministeren
1948665_0027.png
Det følger også af aftalen, at opholdsperioder i et EU/EØS land samt Schweiz også
sidestilles med ophold i riget. Det betyder, at personer, herunder undervisere eller
andre teknisk- administrativt ansatte, der arbejder i disse lande, også vil kunne
tælle disse perioder med til opfyldelse af opholdskravet.
Det følger også af aftalen, at ophold i udlandet som beskæftiget i dansk offentlig
interesse tæller med til opfyldelse af opholdskravet. Det er derudover på baggrund
af høringssvarene tilføjet i bemærkningerne, at der ved vurderingen af, om med-
lemmet har været beskæftiget i offentlig dansk interesse, f.eks. kan lægges vægt på,
om beskæftigelsen er helt eller delvist finansieret af den danske stat eller danske
offentlige institutioner, samt om formålet fremmer danske interesse.
Ved udmøntning af opholdskravet er det ikke lagt op til yderligere undtagelser end
de nævnte i den foreslåede § 53a, jf. lovforslagets § 1. Som begrundelse for at und-
tage disse persongrupper fra opholdskravet kan der blandt andet henvises til, at de
bevarer deres tilknytning til Danmark eller en dansk virksomhed. Undtagelserne
har dermed til formål at bidrage til at fastholde kvalificeret arbejdskraft i Dan-
mark, til mobiliteten på det globale arbejdsmarkedet, tilskyndelse til at tage en
uddannelse samt til at sikre et velfungerede arbejdsmarked i Danmark.
ASE ønsker det præciseret, om der kun er krav om fælles bopæl inden udrejsen,
hvis medlemmet ikke er gift/registret partner, og hvordan man opfylder betingel-
serne for at indgå ægteskab/registret partnerskab.
ASE bemærker, at det fremgår af bemærkningerne, at også ægtefæller, samlevere,
registrerede partnere og umyndige børn til personer, der opfylder en af undtagel-
serne, kan sidestille et ophold i udlandet med et ophold her i riget. Hvilken form
for dokumentation skal a-kasserne lægge til grund ved kontrol af opholdskravet,
når medlemmet, der søger ydelser, eller personen, der søger om optagelse, er en af
de ovenfor omfattede?
Derudover ønsker ASE oplyst, hvad er gældende, hvis medlemmet bliver gift,
mens han er i udlandet.
Akademikerne bemærker, at der i lovforslaget vedrørende § 53 a, stk. 3, er foreslå-
et en undtagelse for ”børn under 18 år, såfremt de havde bopæl hos forældrene” i
de tilfælde, hvor forældrene er undtaget for opholdskravet efter stk.2. Det virker
dog uklart, hvad det betyder. Er det barnets alder ved et eventuelt indplacerings-
tidspunkt i dagpengesystemet, alderen på udrejsetidspunktet, eller eventuelt på
hjemrejsetidspunktet? Og hvad nu hvis barnet fylder 18 år under udlandsopholdet?
Der er brug for en præcisering.
DA bemærker, at det bør være helt tydeligt i lovforslaget, hvilke vilkår der gælder,
hvis betingelserne for § 53 a, stk. 3 om samlevende med fælles bopæl eller alders-
kravet om at være under 18 år for børn ændrer sig under opholdet i udlandet. Er
børn, der fylder 18 år under opholdet, fortsat omfattet af bestemmelsen?
27
L 13 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat - uden rettemarkeringer, fra beskæftigelsesministeren
1948665_0028.png
Danske A-kasser ønsker, at ministeren forholder sig til spørgsmålet om umyndige
børn der i en årrække er udrejst med deres forældre og langt senere rammes af op-
holdskravet, fx når de en dag dimitterer i Danmark. Som eksempler fra Danske A-
kasser tydeligt viser, vil nogle kunne blive ramt af opholdskravet alene af den
grund, at de som umyndige børn har taget ophold sammen med deres forældre uden
for Danmark, EU eller EØS. Lovforslaget undtager kun børn af forældre, der kan
undtages
fx fordi én af forældrene er udsendt for en dansk arbejdsgiver. Men det
undtager ingen andre børn. Danske A-kasser mener, at det er meget beklageligt, at
der ikke i lovforslaget er taget stilling til, hvad der skal ske ift. disse børn, herunder
om opholdskravet er foreneligt med eksempelvis Den Europæiske Menneskerettig-
hedskonvention og danske forpligtelser i andre konventioner, som skal sikre, at der
værnes om familielivet og børns ret til ikke at blive ramt af forældrenes dispositio-
ner.
Lederne bemærker, at kravet til samlevende om, at man har indgået ægteskab eller
registreret partnerskab eller opfylder betingelserne herfor, er uhensigtsmæssig. Alle
andre steder i arbejdsløshedsforsikringsloven, der omhandler samlivsforhold, er det
alene samlivsforholdet, der er afgørende. Det bør derfor ikke her være et yderligere
krav, at samlever og medlem også opfylder betingelserne for at blive gift/registreret
partner.
Lederne bemærker desuden, at det bør være helt tydeligt i lovforslaget, hvilke vil-
kår der gælder, hvis betingelserne for § 53 a, stk. 3 om samlevende med fælles
bopæl eller alderskravet om at være under 18 år for børn ændrer sig under opholdet
i udlandet, samt om børn, der fylder 18 år under opholdet, fortsat omfattet af be-
stemmelsen.
Kommentar:
Der er lagt op til i lovforslaget, at også ægtefæller, samlevere, registrerede partne-
re og umyndige børn til personer, der opfylder en af undtagelserne, kan sidestille
et ophold i udlandet med ophold her i riget.
At sidestille ægtefæller m.v. svarer som udgangspunkt til den praksis på folke- og
førtidspensionsområdet, der gælder i forbindelse med opgørelse af optjent ret til
social pension på baggrund af fast bopæl i optjeningsperioden. Afgrænsningen af
personkredsen for så vidt angår familiemedlemmer svarer desuden til de personer i
CPR-loven, der i visse tilfælde er undtaget fra registrering som udrejst i CPR.
Med lovforslaget indsættes der bl.a. en bemyndigelse til ministeren til at fastsætte
nærmere regler om opholdskravet inden for lovens rammer. Disse administrative
forskrifter vil
ligesom lovforslaget
blive sendt i høring.
I forhold til Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention, henvises til nedenstående afsnit 3.4. om forholdet
til Danmarks internationale forpligtelser.
SOS Racisme foreslår, at man undtager alle de flygtninge, der ikke har haft lovligt
ophold i Danmark i 8 år, og ikke kun de få, der har gennemført IGU, da kravet efter
28
L 13 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat - uden rettemarkeringer, fra beskæftigelsesministeren
1948665_0029.png
dets natur ikke kan opfyldes af en flygtning, jf. artikel 6 i Flygtningekonventionen,
og at man undtager personer, der er gift/samboende med familiesammenførte ud-
lændinge, da ophør af dagpengeret normalt vil forhindre parret i at bo sammen i
Danmark ved manglende dagpenge ved arbejdsløshed, sygdom eller barsel.
Kommentar:
Det er i aftalen fastsat, at personer, der har gennemført en integrationsgrundud-
dannelse, undtages fra opholdskravet for ret til dagpenge. Der er ikke aftalt yderli-
gere undtagelser end de nævnte i lovforslagets § 1, ad § 53 a.
I forbindelse med Danmarks internationale forpligtelse om familiesammenførte
udlændinge henvises til nedenstående afsnit 3.4 om forholdet til Danmarks interna-
tionale forpligtelser, herunder Flygtningekonvention.
De usynlige danskere anbefaler, at reglerne for, hvad der sidestilles med ophold i
Danmark, ikke kan ændres uden ved at vedtages i Folketinget. Et så voldsomt ind-
greb på danske statsborgeres sociale sikkerhed og bevægelsesfrihed, som det fore-
slåede opholdskrav på dagpengeområdet er, bør ikke kunne ændres uden foregåen-
de demokratisk behandling.
Kommentar:
Dette lovforslag udmønter opholdskrav for ret til dagpenge. Ved vedtagelse af lov-
forslaget fastsættes kriterier for opholdskravet, herunder hvilke udlandsophold, der
ved lov sidestilles med ophold i Danmark, jf. lovforslagets § 1. Det er således ikke
muligt at ændre disse kriterier uden behandling af et nyt lovforslag i Folketinget.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om opholdskravet, jf. lov-
forslagets § 1
ad ny § 53a, stk. 5. De administrative regler som følge heraf kan
ikke fravige loven.
3.3. A-kassernes administration og adgang til historiske oplysninger i CPR
Datatilsynet bemærker, at det bør overvejes, om samtykke kan anses for at være
den mest passende behandlingshjemmel, eller om der i databeskyttelsesforordnin-
gens artikel 6, stk. 1, vil kunne ske behandling på et andet grundlag end samtykke.
Det følger af databeskyttelseslovens § 11, stk. 2, at private må behandle oplysnin-
ger om personnummer når det 1) følger af lov, 2) når den registrerede har givet sit
udtrykkelige samtykke, eller 3) hvis det alene sker med henblik på videnskabelige
eller statistiske formål.
Det bør overvejes, om behandlingen af oplysninger kan finde sted på grundlag af
reglerne i databeskyttelsesloven om privates behandling af oplysninger om person-
nummer.
Datatilsynet henviser til de generelle betingelser for behandling af personoplysnin-
ger i databeskyttelsesforordningens artikel 5, herunder artikel 5, stk. 1, litra c,
hvoraf det fremgår, at oplysningerne skal være tilstrækkelige, relevante og begræn-
29
L 13 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat - uden rettemarkeringer, fra beskæftigelsesministeren
1948665_0030.png
set til, hvad der er nødvendigt i forhold til
de formål, hvortil de behandles (”data-
minimering”).
Datatilsynet forudsætter i øvrigt, at reglerne i databeskyttelsesforordningen og da-
tabeskyttelsesloven vil blive iagttaget i forbindelse med behandlingen af personop-
lysninger foranlediget af lovforslaget.
Kommentar:
Regeringen har ønsket, at a-kasernes behandling af oplysninger om historiske
adresseforhold skal ske på baggrund af medlemmernes samtykke
og ikke på bag-
grund af tilvejebringelse af eksplicit lovhjemmel. Derfor fastholdes samtykkebe-
stemmelsen i lovforslaget.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den foreslåede behandling af per-
sonoplysninger om adresseforhold m.v. opfylder dataminimeringsbestemmelserne i
databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra c, samt at reglerne i databe-
skyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven vil blive iagttaget i forbindelse
med Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings og a-kassernes behandling af
personoplysninger foranlediget af lovforslaget.
Danske A-kasser bemærker, at det fremgår af lovforslaget, at det for et medlem,
som ikke vil give samtykke til indhentelse af CPR-data, kan betyde, at medlemmet
får afslag på ret til dagpenge. Danske A-kasser mener
ikke, at ”kan” er det rigtige
ord her. Manglede samtykke = manglende dokumentation. Dermed tillægges det
manglende samtykke processuel skadevirkning
– og så er vi ude over et ”kan”.
Også af denne grund er samtykke-konstruktionen uhensigtsmæssig samt admini-
strativ tung
for såvel medlemmer som a-kasser.
Kommentar: Det bemærkes, at den omstændighed, at et medlem ikke giver samtyk-
ke til, at a-kassen får direkte adgang til oplysningerne i CPR, ikke er ensbetydende
med, at medlemmet ikke kan få ret til dagpenge. Medlemmet kan dokumentere op-
holdskravet på anden vis, f.eks. kan medlemmet selv printe en udskrift af oplysnin-
gerne i CPR og sende til a-kassen.
LO og FTF og PROSA bemærker, at der i 2017 var knap 350.000 ledigmeldte.
Lovforslaget vil betyde, at a-kasserne skal indhente oplysninger om bopælsregistre-
ringer i CPR-registreret for alle ca. 350.000 medlemmer, der ledigmelder sig for at
dokumentere, at opholdskravet er opfyldt. Desuden skal a-kasserne indhente sam-
tykke fra samme medlemmer til, at a-kasserne kan hente oplysninger i CPR-
registret med oplysninger om tidligere adresser, herunder beskyttede adresser inden
for de seneste 8 år. Hvis medlemmerne ikke giver samtykke, skal de selv levere en
udskrift fra CPR-registret via borger.dk til a-kassen. Proceduren vil bureaukratisere
arbejdsgangene i forbindelse med a-kassernes behandling af ledighedserklæringer,
og vil modvirke dagpengereformens hensigt om et effektivt og digitalt dagpengesy-
stem. Der skal iværksættes et større kontrolarbejde blandt alle ledigmeldte for at
fange de relativt få, som ikke opfylder opholdskravet. Kontrolarbejdet vil give
ledigmeldte et negativt og bureaukratisk billede af arbejdsløshedsforsikringen.
Derudover er det et problem, at a-kasserne nu inddrages i udbetalingen af sygedag-
30
L 13 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat - uden rettemarkeringer, fra beskæftigelsesministeren
1948665_0031.png
penge og barselsdagpenge for ikke ledige medlemmer, selv om der er oplysninger
som kommunerne og Udbetaling Danmark reelt har adgang til i indkomstregistret.
Det vil i øvrigt kræve it-ændringer, fordi systemerne i dag ikke kan lave automati-
sere beregninger på medlemmer der ikke er meldt ledige.
Kommentar:
Der vurderes ikke at være tale om, at der årligt skal indhentes oplysninger om
bopælsregistreringer i CPR-registreret for alle omkring 350.000 medlemmer, der
ledigmelder sig, da der alene skal ske dokumentation af opholdskravet ved indpla-
cering eller genindplaceringer efter 1.1.2019 og ikke hver gang en person ledig-
melder sig. I 2017 blev knap 144.000 personer indplaceret i dagpengesystemet.
Akademikerne bemærker, at det fremgår af lovforslaget, at a-kasserne skal lægge
CPR-oplysningerne om bopælsregistrering til grund, medmindre der foreligger
særlige omstændigheder. Det kan fx være hvis a-kassen bliver opmærksom på, at
medlemmet ikke har været korrekt registreret i CPR. Det giver selvsagt ikke megen
mening, medmindre det nærmere forklares, hvornår man i så fald ikke skal anses
for at være korrekt registreret, og hvad a-kasserne konkret forventes at gøre. På
baggrund af beskrivelsen af den fremtidige administration, som lovforslaget lægger
op til, kan man i øvrigt meget nemt frygte, at godkendelse af dagpengeret frem-
over, herunder indhentelse af samtykke fra medlemmerne, må forventes at blive en
besværlig og bureaukratisk proces. A-kasserne står endnu engang med en øget
arbejdsbyrde i form af pligten til
på kommunens/Udbetaling Danmarks anmod-
ning
at opgøre og oplyse om et medlem har ret til dagpenge.
Danske A-kasser bemærker, at a-kassen skal lægge bopælsregistreringerne i Det
Centrale Personregister til grund, medmindre a-kassen fx bliver opmærksom på, at
medlemmet muligvis ikke er eller har været korrekt registreret i CPR. En sådan
regel er meget svær at administrere for a-kasserne, som jo ikke ved, hvad der er
korrekte og ikke-korrekte registreringer i et register, som Erhvervsstyrelsen er an-
svarlig for.
Kommentar: Det følger af lovforslaget, at a-kasserne skal lægge oplysninger om
bopælsregistrering i Det Centrale Personregister (CPR) til grund ved opgørelsen
af opholdskravet. Hvis et medlem f.eks. retter henvendelse til a-kassen, fordi oplys-
ningerne i CPR er fejlagtige eller ufuldstændige, vil a-kassen dog kunne lægge
anden dokumentation for bopælsperioder i riget til grund for opholdskravet.
Lederne bemærker, at med lovforslaget skal arbejdsløshedskasserne indhente sam-
tykke fra et medlem for at få adgang til oplysninger fra i Det Centrale Personregi-
ster. A-kasserne fik i 2017 generelt adgang til uden forudgående samtykke at ind-
hente de nødvendige oplysninger. Lederne foreslår, at a-kasserne får en tilsvarende
hjemmel til også indhente nødvendige oplysninger fra CPR-registret uden, at der
skal indhentes et forudgående samtykke.
Danske A-kasser mener, at det forekommer dem paradoksalt, at man ønsker at
etablere lovregler om et opholdskrav i dagpengesystemet, men ikke ønsker at etab-
lere en lovhjemmel til, at a-kasserne (som led administrationen på vegne af det
31
L 13 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat - uden rettemarkeringer, fra beskæftigelsesministeren
1948665_0032.png
offentlige) uden samtykke fra medlemmerne kan indhente de data, der er behov for.
Hvis man ikke ønsker at give a-kasserne direkte adgang til de data, der er behov for
(selv om man giver en sådan adgang i alle andre sammenhænge i forsikringssy-
stemet)
må der være nemmere veje til sikring af, at a-kasserne får de data, de har
behov for.
CPR-data tilbage i tid skal fremover hentes via DFDG. Der er ikke noget i vejen
for, at STAR på baggrund af disse data beregner, om opholdskravet umiddelbart er
opfyldt og herefter udstiller en webservice til a-kasserne
med et ”ja” eller ”nej”
svar herpå. Er svaret et ”nej”, vil a-kassen
gennem medlemmet kunne undersøge
sagen nærmere.
En sådan konstruktion vil sikre, at a-kasserne ikke skal indhente samtykke og her-
efter ligge inde med samtykkedata for alt for mange medlemmer, der end ikke er i
nærheden af blive ramt af opholdskravet. Og konstruktionen vil sikre, at kommu-
nerne og Udbetaling Danmark nemt kan hente data fra DFDG om, hvorvidt et med-
lem, der skal have syge- eller barselsdagpenge, opfylder opholdskravet.
Konstruktionen sikrer således maksimal beskyttelse af det enkelte medlem og dets
data
og ligger i fin tråd med intentionerne i den nye EU-dataforordning, der tråd-
te i kraft den 25. maj 2018.
En sådan konstruktion vil desuden lette STARs muligheder for kontrol.
Kommentar:
Med hensyn til spørgsmålet om samtykke henvises til bemærkningerne til Datatil-
synets bemærkninger om samtykke som behandlingshjemmel.
Det gælder endvidere, at a-kasserne med forslaget kan vælge, om de ønsker at
indhente oplysninger om bopælsregistreringer i CPR-registreret eller i DFDG.
I DFDG udstilles dels oplysninger om hvor mange år inden for de seneste 8 år
personen har haft ophold i Danmark, og dels de konkrete adresser. Dette svarer til
den af Danske A-kasser foreslåede "ja" / "nej" service, idet et servicesvar om op-
hold i Danmark, der overstiger kravet til opholdsperiode, vil svare til et "ja".
Danske A-kasser bemærker, at lovens ikrafttræden den 1. januar 2019 ikke giver a-
kasserne meget tid til implementering.
Der skal hentes nye registerdata fra CPR, formentlig via DFDG
og a-kassernes
IT-systemer skal rettes til, et evt. medlemssamtykke implementeres og der skal
udarbejdes materiale med henblik på vejledning af medlemmerne om det nye op-
holdskrav. Alt sammen på et endnu ufuldstændigt lov- og udmøntningsgrundlag,
som tidligst er på plads 1 måned eller mindre inden ikrafttræden. Hvis man virkelig
vil etablere et opholdskrav, vil Danske A-kasser opfordre til, at der gives bedre tid
til implementeringen.
Kommentar:
32
L 13 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat - uden rettemarkeringer, fra beskæftigelsesministeren
1948665_0033.png
Aftalen vedr. opholdskravet for ret til dagpenge er blevet indgået i februar, og
lovforslagets forventes at blive fremsat i oktober. Lovforslaget er blevet sendt i
høring hos relevante interessenter, herunder a-kasserne, således at disse er varslet
om ændringer og har det fornødne tid til at indrette sig efter.
Det bemærkes, at STAR har udviklet - i samarbejde med a-kasserne - en del af IT-
understøttelsen, der idriftsættes medio september 2018 for således at give a-
kasserne tid til implementering.
Danske A-kasser mener, at det er uhensigtsmæssigt at bygge administrationen af et
opholdskrav op om registreringer om bopæl i Det Centrale Personregister
frem
for registreringer om et medlems ind- og udrejse. Disse registreringer siger mere
om et medlems ophold i Danmark end bopælsregistreringerne.
Kommentar:
STAR vil fra DFDG udstille dels oplysninger om hvor mange år inden for de sene-
ste 8 år personen har haft ophold i Danmark, og dels de konkrete adresser. Bereg-
ningen i DFDG af ophold i Danmark sker ud fra oplysningerne i CPR og ind- og
udrejse. Dermed sker opgørelsen som foreslået af Danske A-kasser.
3.4. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser
Lederne foreslår, at det tilføjes i selve lovteksten i § 53a, at opholdskravet også
opfyldes ved ophold i et andet EU/EØS-land samt Schweiz.
Akademikerne bemærker, at der i forligsteksten vedrørende lovforslaget, i hørings-
skrivelsen samt endvidere i bemærkningerne gentages det mange gange, at op-
holdskravet gælder for ophold her i riget eller i et andet EU/EØS-land eller
Schweiz. I teksten til lovforslaget er der imidlertid alene nævnt ophold ”her i riget”
som betingelse. Hvis det er meningen, at også ophold i de øvrige EU/EØS-lande
eller Schweiz skal omfattes, vil det vel være rigtigere at nævne disse i lovteksten.
Danske A-kasse går ud fra, at der er tale om en fejl, at der i lovforslagets § 53 a
nævnes ”riget” – men ikke ”EU og EØS-området”.
Kommentar: Det bemærkes, at det følger direkte af EU-retten, at bopælsperioder i
et andet E/EØS-land eller Schweiz skal sidestilles med bopæl i Danmark.
Det følger således af artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger
(forordning 883/04), at forsikrings- beskæftigelses- eller bopælsperioder i et andet
EU/EØS-land eller i Schweiz, medmindre andet er fastsat, skal sidestilles med til-
svarende perioder i Danmark.
Danske A-kasser bemærker, at det i lovforslaget vurderes, at opholdskravet for ret
til dagpenge er foreneligt med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Man bygger vurderingen på, at Højesteret i en sag om opholdskrav i kontant-
hjælpssystemet er kommet frem til, at opholdskrav er foreneligt med konventionen,
33
L 13 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat - uden rettemarkeringer, fra beskæftigelsesministeren
1948665_0034.png
da formålet med at yde en mere begrænset hjælp (starthjælp/nu integrationsydelse
frem for kontanthjælp) var at få flere i arbejde og at styrke integrationen i samfun-
det. Højesteret kom videre frem til, at det i et skattefinansieret velfærdssystem var
sagligt at afgrænse personkredsen for, hvem der kan komme i betragtning til den
højeste af flere ydelser (kontanthjælp eller starthjælp/nu integrationsydelse)
og
der var i øvrigt andre ydelser at få.
Danske A-kasser bemærker, at man uden det mindste forbehold bygger sin vurde-
ring på en sammenligning af to systemer, som er grundlæggende forskellige: Dag-
pengesystemet og kontanthjælpssystemet. Det ene system er et forsikringssystem,
som medlemmerne bidrager økonomisk til via betaling af kontingent. Hermed kan
forsikringssystemet ikke betegnes som et rent skattefinansieret velfærdssystem. Det
andet er det underste sociale sikkerhedssystem. Systemerne har helt forskellige
formål, jf. deres formålsparagraffer. Og ja
ift. kontanthjælpssystemet er der altid
en anden (om end lavere) ydelse at få
men det er der bestemt ikke ift. dagpenge-
systemet. For mange medlemmer er der ikke andre ydelser at få
hvilket er en af
grundene til, at de har de forsikret sig. Danske A-kasser mener derfor ikke, at man
uden videre kan komme frem til så frisk en vurdering
og slet ikke ift. til et op-
holdskrav, hvis formål alene er at finansiere en skatteaftale og sende et politisk
signal til 3.-landsborgere.
SOS Racisme foreslår, at man undersøger lovgivningens menneskeretlige aspekter
ved gennemgang af domme på området fra bl.a. Den Europæiske Menneskeret-
tighedsdomstol på baggrund af artikel 14.
SOS Racisme bemærker, at ved at indføre et krav om bopæl i Danmark i de seneste
7 ud af 8 år, bygger man en slags ”kinesisk mur”. Den lukker ikke helt udlandet
ude, men straffer dem, der fra Danmark rejser ud i verdens tredjelande, uden offici-
elt at være udsendt af en dansk virksomhed, eller med en dansk tilknyttet instituti-
on, organisation eller forening, eller som led i en erhvervsuddannelse. Der ses ikke
at være nogen saglighed blandt udvælgelsen af undtagelsesgrunde, men måske et
underliggende ønske om ikke at ramme alt for mange af de danske statsborgere, der
har været i udlandet over et år. Men: fordi man på usaglig grund diskriminerer en
bestemt gruppe danske statsborgere, udelukker det ikke, at man begår indirekte
diskrimination af udlændinge.
Efter SOS Racismes opfattelse er forslaget indirekte diskriminerende mod udlæn-
dinge
og dermed i strid med artikel 14 i Den Europæiske Menneskerettigheds-
konvention, som er fuldt implementeret i dansk lovgivning.
Institut for Menneskerettigheder bemærker, at lovudkastets forslag om opholdskrav
gælder for alle og derfor også vil ramme personer, der som mindreårige har været
udrejst en periode på mere end et år sammen med deres familie. Det vil betyde, at
personer, der som mindreårige har været udrejst med deres familie, kan være afskå-
ret fra at modtage dagpenge i en længere årrække, selv om de ikke selv har truffet
beslutning herom. Instituttet bemærker, at selv om den overordnede menneskeretli-
ge problemstilling knytter sig til forskelsbehandling, kan det forhold, at den pågæl-
34
L 13 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat - uden rettemarkeringer, fra beskæftigelsesministeren
dende som mindreårig ikke selv har truffet beslutning om at rejse udenlands mulig-
vis tillægges betydning ved proportionalitetsvurderingen i konkrete sager.
Kommentar: Den Europæiske Menneskerettighedskonvention giver ikke som sådan
en ret til at modtage sociale ydelser. Det følger dog af konventionens artikel 14
(forbuddet mod diskrimination) sammenholdt med artikel 1 i 1. tillægsprotokol
(ejendomsretten), at staterne er forpligtet til ikke at forskelsbehandle personer i
sammenlignelige situationer med hensyn til modtagelse af sociale ydelser, med-
mindre forskelsbehandlingen er sagligt begrundet og proportional.
Højesteret har i en dom af 15. februar 2012 trykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2012,
side 1761 (den såkaldte starthjælpsdom), vurderet, at et krav om ophold her i lan-
det i 7 år inden for de seneste 8 år for ret til kontanthjælp var foreneligt med
blandt andet konventionens artikel 14 sammenholdt med artikel 1 i 1. tillægsproto-
kol. Højesteret henviste til, at formålet med at yde en mere begrænset bistand i
form af starthjælp (nu integrationsydelse), indtil modtageren efter ophold i Dan-
mark i en vis periode havde optjent ret til mere omfattende bistand i form af kon-
tanthjælp, blandt andet var at få flere i arbejde og færre på offentlig forsørgelse og
for udlændinges vedkommende
at styrke deres samlede integration i det danske
samfund.
Højesteret henviste endvidere til, at et skattefinansieret velfærdssystem nødvendig-
vis må indeholde kriterier for afgrænsning af den personkreds, der kan komme i
betragtning til de ydelser, som stilles til rådighed, og at det i denne forbindelse må
anses for sagligt at anvende et optjeningsprincip, hvorefter en person, hvad enten
denne er dansk statsborger eller udlænding, skal have opholdt sig i Danmark i en
vis periode, inden den pågældende kan modtage den højeste bistandsydelse fra det
offentlige. Højesteret fastslog, at dette må gælde, selv om et sådant krav efter sin
natur i højere grad vil ramme udlændinge end danske statsborgere. I forhold til
spørgsmålet om proportionalitet henviste Højesteret til, at starthjælpen (nu inte-
grationsydelse) ikke var den eneste ydelse, som udlændinge havde mulighed for at
få.
Endelig udtalte Højesteret, at det ved den samlede bedømmelse af reglernes
forenelighed med artikel 14 måtte tages i betragtning, at medlemsstaterne efter
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis har en forholdsvis bred
skønsmargen, når det drejer sig om tilrettelæggelsen af den sociale og økonomiske
politik.
Som det fremgår af pkt. 2.1.2. i lovforslaget, er formålet med det foreslåede op-
holdskrav at øge gevinsten ved at overgå fra offentlig forsørgelse til beskæftigelse,
og det foreslåede opholdskrav sender et signal om, at forudsætningen for adgang
til de fulde ydelser er, at man har en fast tilknytning til det danske samfund og har
bidraget hertil gennem en længere årrække. Det foreslåede opholdskrav har såle-
des ligesom starthjælpen/integrationsydelsen til formål at få flere i arbejde og fær-
re på offentlig forsørgelse og
for udlændinges vedkommende
at styrke deres
samlede integration i det danske samfund.
35
L 13 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat - uden rettemarkeringer, fra beskæftigelsesministeren
1948665_0036.png
Starthjælp/integrationsydelse er en fuldt ud skattefinansieret ydelse. Start-
hjælp/integrationsydelse adskiller sig således fra arbejdsløshedsdagpenge ved, at
de forsikrede via et eget bidrag har betalt særkilt til ordningen. Det er imidlertid
en ikke ubetydelig del af ordningen, som er skattefinansieret.
Efter Beskæftigelsesministeriets opfattelse er statshjælpsdommen relevant for vur-
deringen af det foreslåede opholdskravs forenelighed med Den Europæiske Men-
neskerettighedskonvention.
Med hensyn til Danske A-kassers bemærkning om, at mange a-kassemedlemmer
ikke vil have ret til andre ydelser, kan det oplyses, at hvis opholdskravet ikke er
opfyldt, kan den ledige have ret til integrationsydelse, hvis betingelserne herfor i
øvrigt er opfyldt, og andre ydelser, herunder behovsbestemte enkeltydelser efter lov
om aktiv socialpolitik.
Samlet set er det Beskæftigelsesministeriets opfattelse, at det foreslåede opholds-
krav er foreneligt med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 14
sammenholdt med artikel 1 i 1. tillægsprotokol.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.3, om forholdet
til Danmarks internationale forpligtelser.
Danske A-kasser bemærker, at der ift. syge- og barselsdagpengene er en mere til-
bageholdende vurdering af, om det er foreneligt med konventionen. Her kommer
man endda frem til, at der er en risiko for, at domstolene i en konkret sag vil anse
opholdskravet og dets konsekvenser for retten til syge- og barselsdagpenge for at
være i strid med konventionen. Danske A-kasser bemærker, at det er en risiko, man
kan leve med, hvilket de undrer sig over.
Kommentar:
Det foreslåede opholdskrav for ret til arbejdsløshedsdagpenge indføres i lov om
arbejdsløshedsforsikring mv.
Med lovforslaget indføres der ikke et tilsvarende opholdskrav for ret til sygedag-
penge efter sygedagpengeloven eller dagpenge efter barselsloven. Det vil sige, at
en person, der har været i landet, i et andet EU/EØS-land eller i Schweiz i mindre
end 7 ud af 8 år, har ret til f.eks. barselsdagpenge, hvis de almindelige betingelser
i barselsloven er opfyldt
herunder at personen opfylder det almindelige beskæfti-
gelseskrav ved dagen før fraværet eller på første fraværsdag at være i beskæftigel-
se og have været beskæftiget i mindst 160 timer inden for de seneste 4 afsluttede
kalendermåneder forud for fraværsperioden og i mindst 3 af disse måneder at have
været beskæftiget i mindst 40 timer i hver måned.
36
L 13 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat - uden rettemarkeringer, fra beskæftigelsesministeren
1948665_0037.png
Det foreslåede opholdskrav for arbejdsløshedsdagpenge vil imidlertid have betyd-
ning i sager om sygedagpenge efter sygedagpengeloven og dagpenge efter barsels-
loven i de tilfælde, hvor det almindelige beskæftigelseskrav endnu ikke er opfyldt,
og retten til sygedagpenge og dagpenge efter barselsloven derfor afhænger af, at
personen opfylder betingelserne for at få ret til arbejdsløshedsdagpenge, jf. syge-
dagpengelovens § 32, stk. 1, nr. 2, og barselslovens § 27, stk. 1, nr. 2. Disse perso-
ner vil således i stedet skulle søge om integrationsydelse.
På baggrund af Højesterets ovennævnte dom af 15. februar 2012 kan det give an-
ledning til tvivl, om et optjeningskrav i sig selv kan udgøre en saglig grund til at
forskelsbehandle, eller om der skal foreligge en yderligere saglig grund i form af
f.eks. et integrationshensyn.
I forhold til nyansatte personer, der er i beskæftigelse, men endnu ikke opfylder det
almindelige beskæftigelseskrav i henholdsvis sygedagpengelovens § 32, stk. 1, nr.
1, eller barselslovens § 27, stk. 1, nr. 1, og som er midlertidigt sygemeldt eller fra-
værende på grund af graviditet, fødsel eller adoption, ses forslaget om indførelse
af opholdskravet ikke at indeholde en yderligere saglig grund til forskelsbehand-
ling end optjeningskravet i sig selv.
Der er derfor en risiko for, at domstolene i en konkret sag vil anse forskelsbehand-
lingen af disse grupper for at være i strid med artikel 14 sammenholdt med artikel
1 i 1. tillægsprotokol i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
På trods af den nævnte tvivl, der er forbundet med en fortolkning af Højesterets
dom af 15. februar 2012, er det Justitsministeriets vurdering, at der er tungtvejen-
de grunde til at anse forslaget for at være i overensstemmelse med Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention. Justitsministeriet lægger vægt på, at det efter Hø-
jesterets dom må anses for sagligt at anvende et optjeningskrav, hvorefter en per-
son, hvad enten denne er dansk statsborger eller udlænding, skal have opholdt sig i
Danmark i en vis periode, inden den pågældende kan modtage den højeste bi-
standsydelse fra det offentlige, og at dette gælder, selv om et sådant krav efter sin
natur i højere grad vil ramme udlændinge end danske statsborgere. I forhold til
spørgsmålet om proportionalitet lægger Justitsministeriet vægt på, at ovennævnte
grupper fortsat vil have mulighed for at modtage andre ydelser, og at medlemssta-
terne efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis har en forholdsvis
bred skønsmargen, når det drejer sig om tilrettelæggelsen af den sociale og øko-
nomiske politik.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.3, om forholdet
til Danmarks internationale forpligtelser.
Institut for Menneskerettigheder bemærker, at det instituttets opfattelse, at forsla-
gets afledte konsekvenser for muligheden for at modtage dagpenge efter barselslo-
ven for personer, der er fraværende på grund af graviditet, fødsel eller adoption,
tillige kan indebære en indirekte forskelsbehandling på baggrund af køn. Det er
instituttets opfattelse, at ministeriet derfor bør redegøre for risikoen for forskelsbe-
37
L 13 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat - uden rettemarkeringer, fra beskæftigelsesministeren
handling på baggrund af køn i bemærkningerne samt foretage en ligestillingsvurde-
ring af forslaget, jf. ligestillingslovens § 4.
Kommentar:
Folketinget får i forbindelse med fremsættelse af lovforslaget et ligestillingsnotat,
hvor der redegøres for BM’s vurdering. Der henvises hertil.
Beskæftigelsesministeriet henviser indledningsvist til lovforslagets bemærkninger
om forholdet til EU-direktiv 92/85/EØF (graviditetsdirektivet), som er blevet uddy-
bet. Det bemærkes i den forbindelse, at artikel 11, stk. 2, litra b, fastsætter en ret til
en ”passende ydelse” under barselsorlov (14 uger) for gravide lønmodtagere,
lønmodtagere, der lige har født, og ammende lønmodtagere, jf. direktivets artikel
2.
Direktivet giver samtidig medlemslandene ret til at fastsætte visse betingelser for at
få ret til ydelsen. Efter artikel 11, stk. 4, kan medlemslandene gøre retten til løn
eller ydelse betinget af, at arbejdstageren opfylder betingelserne for en sådan ret i
henhold til den nationale lovgivning. Efter artikel 11, stk. 4, 2. pkt., må der under
ingen omstændigheder stilles krav om, at den pågældende skal have arbejdet i
mere end tolv måneder umiddelbart inden det forventede fødselstidspunkt.
Barselsloven indeholder således allerede et beskæftigelseskrav, som skal være
opfyldt for at opnå ret til barselsdagpenge. Det forhold, at betingelserne for, hvor-
når man opnår ret til arbejdsløshedsdagpenge får den afledte konksekvens, at per-
soner, der ikke opfylder det almindelige beskæftigelseskrav i barselsloven, ikke kan
opnå ret til barselsdagpenge via en ret til arbejdsløshedsdagpenge, vurderes ikke
at være i strid med direktivet.
Da graviditetsdirektivet (og barselsloven) alene giver rettigheder til gravide løn-
modtagere, lønmodtagere, der lige har født, og ammende lønmodtagere, er
spørgsmålet om indirekte forskelsbehandling pga. køn ikke relevant i relation til
barselsorlovsperioden.
For så vidt angår ret til barselsdagpenge under forældreorlov vurderes forslaget at
medføre indirekte forskelsbehandling pga. køn, idet forslaget vil have større afledte
negative konsekvenser for kvindelige lønmodtagere end for mandlige. Det følger af,
at kvinder statistisk set tager langt den største del af forældreorlovsperioden. Det
er dog vurderingen, at den afledte indirekte forskelsbehandling er objektivt be-
grundet i et legitimt formål og at midlerne til at opfylde dette formål er hensigts-
mæssige og nødvendige. Beskæftigelsesministeriet bemærker i den forbindelse, at
det saglige formål er at bevare den direkte sammenhæng, der er mellem retten til
arbejdsløshedsdagpenge og retten til barselsdagpenge for personer, der ikke opfyl-
der det almindelige beskæftigelseskrav for ret til barselsdagpenge. Denne sam-
menhæng mellem reglerne sikrer, at personer med ret til arbejdsløshedsdagpenge
har ret til barselsdagpenge.
Retten følger af, at der i barselsloven udover det almindelige beskæftigelseskrav -
om at have arbejdet en vis periode med et vist timetal - også er mulighed for at
38
L 13 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat - uden rettemarkeringer, fra beskæftigelsesministeren
1948665_0039.png
opfylde beskæftigelseskravet ved at have ret til arbejdsløshedsdagpenge. Bestem-
melsen betyder, at ikke alene personer, der er ledige, men også nyansatte personer,
der er i beskæftigelse og endnu ikke opfylder det almindelige beskæftigelseskrav, er
omfattet, hvis de ville have haft ret til arbejdsløshedsdagpenge i tilfælde af ledig-
hed. Det vil sige, at sammenhængen mellem retten til barselsdagpenge og retten til
arbejdsløshedsdagpenge betyder, at en person, der går i arbejde fra ledighed, ikke
oplever at gå fra at være sikret barselsdagpenge som ledig til efter overgang til
beskæftigelse, ikke at være sikret barselsdagpengeret, før personen opfylder be-
skæftigelseskravet i barselsloven om at have arbejdet en vis periode med et vist
timetal. Bestemmelsen betyder således, at en nyansat, der i tilfælde af ledighed
ville have haft ret til arbejdsløshedsdagpenge, også er sikret ret til barselsdagpen-
ge.
Det fremgår direkte af barselslovens bestemmelse om beskæftigelseskravet, at man
kan opfylde kravet ved at være berettiget til arbejdsløshedsdagpenge. Dvs. at når
betingelserne for ret til arbejdsløshedsdagpenge er opfyldt, er der som udgangs-
punkt ret til barselsdagpenge. Hvis man ikke har denne ret
f.eks. en nyansat, der
ikke er medlem af en arbejdsløshedskasse
har man ikke ret til barselsdagpenge,
før man opfylder beskæftigelseskravet i barselsloven om at have arbejdet en vis
periode med et vist timetal. Sammenhængen betyder derfor også, at når betingel-
serne for ret til arbejdsløshedsdagpenge bliver ændret, bliver persongruppen med
den afledte ret til barselsdagpenge tilsvarende ændret, uden at der sker ændringer
i barselsloven.
Antallet af personer
herunder kvinder - der bliver berørt af forslaget ved ikke at
kunne få barselsdagpenge, fordi de på grund af de foreslåede regler ikke har ret til
arbejdsløshedsdagpenge, må antages at være betydeligt mindre end antallet af
personer
herunder kvinder - der har fordel af, at sammenhængen mellem retten
til arbejdsløshedsdagpenge og retten til barselsdagpenge bibeholdes.
SOS Racisme anfører, at forslaget er indirekte diskriminerende mod flygtninge på
samme måde som integrationsydelsen er det - undtagen mod de flygtninge, der har
gennemført en IGU-uddannelse, som nu vil kunne få dimittendsats efter endt ud-
dannelse. Flygtninge, der kun har haft opholdstilladelse i Danmark i mindre end 7
år, kan jo ikke opfylde kravet om fast bopæl i mindst 7 ud af de seneste 8 år. Der-
med opfylder det ikke art. 6 i Flygtningekonventionen. Denne gruppe bør undtages
fra at skulle opfylde et opholdskrav for at få dagpenge, hvis man alligevel gennem-
fører lovforslaget.
Kommentar:
Efter artikel 23 i flygtningekonventionen skal de kontraherende stater med hensyn
til offentlig hjælp og understøttelse indrømme flygtninge, der lovligt bor inden for
deres område, samme behandling som deres egne statsborgere. Flygtningekonven-
tionens bestemmelser er alene relevant for flygtninge, der har opnået opholdstilla-
delse i henhold til konventionen, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, og § 8.
De foreslåede regler indebærer, at enhver person, der ikke opfylder betingelsen for
ret til arbejdsløshedsdagpenge, fordi de ikke har opholdt sig her i landet i mindst 7
39
L 13 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat - uden rettemarkeringer, fra beskæftigelsesministeren
1948665_0040.png
ud af de seneste 8 år, vil modtage integrationsydelse. Retten til uddannelses- og
kontanthjælp er ligeledes i dag betinget af, at personen har opholdt sig her i riget i
sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år.
Det følger heraf, at der med de foreslåede regler vil gælde samme regler om hjælp
til forsørgelse for nyankomne udlændinge, herunder nyankomne flygtninge, som for
danske statsborgere, der efter et udlandsophold vender tilbage til Danmark. Reg-
lerne sikrer således flygtninge samme behandling som danske statsborgere i over-
ensstemmelse med flygtningekonventionens artikel 23.
Dette gælder ligeledes flygtninge, der efter at have opholdt sig her i riget i sam-
menlagt 7 ud af de seneste 8 år har opnået ret til kontanthjælp.
Opholdskravet for ret til arbejdsløshedsdagpenge vurderes derfor at være i over-
ensstemmelse med kravet i artikel 23 i flygtningekonventionen om samme behand-
ling af flygtninge og egne statsborgere med hensyn til offentlig forsørgelse.
Det er regeringens opfattelse, at enhver med lovændringen fortsat er sikret de ret-
tigheder vedrørende social tryghed og en tilstrækkelig levefod, som følger af kon-
ventionen. Uanset den manglende adgang til dagpenge er enhver person, der ek-
sempelvis mister sit arbejde berettiget til integrationsydelse (hvis de øvrige betin-
gelser er opfyldt), svarende nogenlunde til satserne for statens uddannelsesstøtte,
som udgør studerendes forsørgelsesgrundlag. Dertil kommer, at bestemmelserne i
§ 81 i lov om aktiv socialpolitik og i § 35 i integrationsloven fortsat kan finde an-
vendelse i tilfælde, hvor den pågældendes egen afholdelse af udgifterne i afgørende
grad vil vanskeliggøre den pågældendes og dennes families muligheder for at klare
sig i fremtiden.
Det skal understreges, at de foreslåede regler om ændrede regler for retten til ar-
bejdsløshedsdagpenge gælder for enhver udlænding og dansk statsborger, uanset
personens race, hudfarve eller nationale eller etniske oprindelse. Dertil kommer, at
de foreslåede regler varetager et sagligt formål, nemlig at forudsætningen for ad-
gang til de fulde ydelser er, at man har en fast tilknytning til det danske samfund
og har bidraget hertil gennem en længere årrække.
SOS Racisme mener, at opholdskravet ikke er i overensstemmelse med Danmarks
forpligtelser over for den særligt udsatte gruppe, mødre på barselsorlov. Den inter-
nationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (1966) Ar-
tikel 10, stk. 2: Der skal ydes mødre særlig beskyttelse i et rimeligt tidsrum før og
efter fødslen. I dette tidsrum skal udearbejdende mødre have orlov med løn eller
orlov med passende socialforsikringsydelser. Mødre, der er kommet til Danmark
under graviditeten eller kort efter fødslen, vil normalt ikke kunne påtage sig et ar-
bejde. Hvis de pga. graviditetssygdomme har de måske ikke kunnet opfylde ar-
bejdskravene til dagpenge. SOS Racisme bemærker, at her bør udlandsopholdet
ikke komme dem til skade, det vil endvidere kunne overtræde forbud mod kønsdis-
krimination.
Kommentar:
40
L 13 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat - uden rettemarkeringer, fra beskæftigelsesministeren
1948665_0041.png
Beskæftigelsesministeriet henviser til lovforslagets bemærkninger om forholdet til
EU-direktiv 92/85/EØF (graviditetsdirektivet), som er blevet uddybet. Det bemær-
kes i den forbindelse, at artikel 11, stk. 2, litra b, i direktiv 92/85/EØF fastsætter en
ret til en ”passende ydelse” under barselsorlov (14 uger) for gravide lønmodtage-
re, lønmodtagere, der lige har født, og ammende lønmodtagere, jf. direktivets arti-
kel 2. Direktivet giver samtidig medlemslandene ret til at fastsætte visse betingelser
for at få ret til ydelsen. Efter artikel 11, stk. 4, kan medlemslandene gøre retten til
løn eller ydelse betinget af, at arbejdstageren opfylder betingelserne for en sådan
ret i henhold til den nationale lovgivning. Efter artikel 11, stk. 4, 2. pkt., må der
under ingen omstændigheder stilles krav om, at den pågældende skal have arbejdet
i mere end tolv måneder umiddelbart inden det forventede fødselstidspunkt.
Barselsloven indeholder allerede et beskæftigelseskrav, som skal være opfyldt for
at opnå ret til barselsdagpenge.
Efter barselslovens § 27, stk. 1, nr. 1, har en lønmodtager ret til barselsdagpenge
fra Udbetaling Danmark, når den pågældende dagen før fraværet eller på første
fraværsdag er i beskæftigelse og har været beskæftiget i mindst 160 timer, jf. stk. 2,
inden for de seneste 4 afsluttede kalendermåneder forud for fraværsperioden, og i
mindst 3 af disse måneder har været beskæftiget i mindst 40 timer i hver måned.
Efter barselslovens § 27, stk. 1, nr. 2, har en lønmodtager ret til barselsdagpenge
fra Udbetaling Danmark, når den pågældende ville have været berettiget til ar-
bejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor, jf. lov om arbejds-
løshedsforsikring m.v., hvis der ikke havde været ret til dagpenge efter barselslo-
ven.
Uanset forslagets begrænsning i retten til arbejdsløshedsdagpenge og den afledte
konsekvens for retten til barselsdagpenge, kan personer, der ikke har opholdt sig i
Danmark eller et andet EU/EØS-lande og Schweiz i sammenlagt mindst 7 år inden
for de seneste 8 år, fortsat optjene ret til barselsdagpenge ved at opfylde beskæfti-
gelseskravet i barselslovens § 27, stk. 1, nr. 1.
Da graviditetsdirektivet alene giver rettigheder til gravide lønmodtagere, lønmod-
tagere, der lige har født, og ammende lønmodtagere, er spørgsmålet om indirekte
forskelsbehandling pga. køn ikke relevant i relation til barselsorlovsperioden.
Beskæftigelsesministeriet har lagt til grund, at den EU-retlige regulering af retten
til barselsdagpenge og implementeringen heraf i national lovgivning er i overens-
stemmelse med Danmarks øvrige internationale forpligtelser, herunder den inter-
nationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder.
SOS Racisme vurderer, at loven vil være i strid med Artikel 10 i Den internationale
konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (1966). En gruppe er i
en særlig udsat position: ægtepar med hhv. dansk og udenlandsk statsborgerskab,
der har boet mere end et år i udlandet, men som ønsker at vende tilbage til Dan-
mark. Dersom det drejer sig om en dansk statsborger, der er gift/samlevende med
en person fra et tredjeland, og hvor parret har opholdt sig uden for EU/EØS og
Schweiz og ikke er på undtagelseslisten, vil vedkommende, selv om han/hun har
41
L 13 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat - uden rettemarkeringer, fra beskæftigelsesministeren
1948665_0042.png
betalt A-kassebidrag under udlandsopholdet og haft mindst et års lønnet beskæfti-
gelse ikke være dagpengeberettiget, og vil være henvist til integrationsydelse de
første 7 år efter hjemkomsten til Danmark. Kun få er så heldige at finde et fast job
med det samme efter et udlandsophold, og en arbejdsløshedssituation vil sagtens
kunne opstå efter at fx en midlertidig ansættelse for den danske part er ophørt, lige-
som den udenlandske statsborger pga. krævet danskuddannelse eller fx spædbørn i
familien, ikke har mulighed for samtidig at passe et fuldtidsarbejde.
Hvis vedkommende modtager integrationsydelse eller andre offentlige, ikke-
dagpengelignende ydelser, vil den familiesammenførte partner efter de nugældende
regler ikke kunne få sin opholdstilladelse forlænget. SOS Racisme bemærker, at
dette er en meget voldsom følge af forslaget, som på den måde både diskriminerer
den danske part og den udenlandske part i ægteskabet. Familiesammenføringsreg-
lerne er i forvejen så hårde, at mange familier ikke har mulighed for at rejse tilbage
til Danmark på grund af den hårde danske immigrationspolitik, men må bosætte sig
i Sverige eller Tyskland eller et andet EU/EØS-land og fx besøge forældre og ven-
ner over grænsen. Hvis fx den danske part ønsker at tage til Danmark for bl.a. at
kunne være en støtte for syge forældre eller søskende, kan optjeningsreglerne også
umuliggøre dette.
Kommentar: Problemstillingen ift. opholdskravets afledte virkning ved modtagelse
af ydelser efter aktivloven er en problemstilling, der så vidt ses ikke tidligere er
adresseret af FN’s Komité for Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder (CE-
SCR) ift. art. 10 i Konventionen om Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettighe-
der.
Loven i sig selv rejser ikke spørgsmål om foreneligheden med art. 10. Det er sam-
spillet med udlændingelovens regler om modtagelse af sociale ydelser, der aktuali-
serer problemstillingen. Der kan anlægges en tilsvarende vurdering ift. art. 10,
som sket i relation til EMRK art. 8.
De usynlige danskere opfordrer til, at lovforslaget forkastes, da det
specielt for
familier, der er underlagt et selvforsørgelseskrav i forbindelse med deres opholds-
tilladelser - er betænkeligt i forhold til Grundlovens § 75 i samspil med den Euro-
pæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 (retten til familieliv) og artikel 14
(ikke-diskriminationsartiklen) samt Den Europæiske Socialpagt artikel 16 (beskyt-
telse af familielivet), Den internationale konvention om økonomiske, sociale og
kulturelle rettigheder artikel 10 (beskyttelse af familielivet), samt Børnekonventio-
nen artikel 2 (ikke-diskriminationsartiklen), samt 7, 8, 9 (retten til begge forældre,
beskyttelse af familielivet).
Ifølge De usynlige danskere er det ikke muligt at opgøre, præcis hvor mange, det
drejer sig om, da man før 2010 ikke registrerede, om familiesammenføringer var til
flygtninge eller danske statsborgere, men siden dengang er der givet over 60.000
familiesammenføringstilladelser efter de danske regler, heraf omkring 90 % til
ægtefæller til danske statsborgere iflg. Nyidanmark.dk. Der kommer omkring
2.500 nye familiesammenføringer efter de danske regler om året. De usynlige dan-
42
L 13 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat - uden rettemarkeringer, fra beskæftigelsesministeren
1948665_0043.png
skere bemærker, at hvis det antages, at familiesammenførte har samme fertilitetsra-
te som andre danske statsborgere, vil der være omkring 105.000 børn, hvoraf om-
kring de 95.000 må antages at være danske statsborgere, og hertil eventuelt et antal
adopterede stedbørn. Der vil altså være over 150.000 danske statsborgere, børn
som voksne, der vil blive berørt af stramningerne, og som dermed stilles ringere
end andre danske statsborgere.
De usynlige danskere henviser til, at selvforsørgelseskravet udsiger, at den uden-
landske ægtefælles opholdstilladelse som udgangspunkt vil blive nægtet forlænget,
hvis enten den danske ægtefælle eller den udenlandske ægtefælle modtager ydelser
efter lov om aktiv socialpolitik, inden den udenlandske ægtefælle opnår permanent
opholdstilladelse.
De usynlige danskere mener, at det vil være uproportionalt at tvinge mennesker,
der har arbejdet eller opholdt sig i udlandet, til at skulle modtage ydelser efter ak-
tivloven i tilfælde af arbejdsløshed, og derefter nægte at forlænge opholdstilladel-
sen for familiemedlemmer til danske statsborgere eller personer med permanent
opholdstilladelse i Danmark, og dermed reelt nægte dem at udleve deres familieliv
i Danmark, hvis de eller deres danske ægtefæller skulle få brug for arbejdsløsheds-
understøttelse inden for de første 7 år i landet (idet man må antage, at ingen eller
meget få vil have opnået permanent opholdstilladelse i løbet af de første 7 år), især
fordi det indtil nu har været muligt for begge ægtefæller at forsikre sig ud af pro-
blemet via A-kassemedlemsskab.
Det er ifølge De usynlige danskere betænkeligt i forhold til en lang række interna-
tionale konventioner, herunder den Europæiske Menneskerettighedskonvention,
der stadfæster retten til ikke-diskrimination og til familieliv, den Europæiske Soci-
alpagt, der i artikel 16 udsiger,
at ”familien har som en grundlæggende bestanddel
af samfundet ret til passende social, juridisk og økonomisk beskyttelse for at sikre
dens fulde udvikling,” samt Børnekonventionen, der stadfæster børns ret til at leve
sammen med begge deres forældre, medmindre meget tvingende omstændigheder
foreligger. At en dansk statsborger skulle få brug for arbejdsløshedsunderstøttelse
inden for de første 7 år efter at være kommet hjem fra udlandet kan ikke kaldes
”meget tvingende omstændigheder”.
Kommentar:
Det følger af grundlovens § 75, stk. 2, at den, der ikke selv kan ernære sig eller
sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det
offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtelser, som loven herom påbyder.
Bestemmelsen indebærer, at der skal være en lovgivning, som sikrer, at den der
ikke kan ernære sig og sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler andre, har ret til
offentlig hjælp, der sikrer et eksistensminimum for den pågældende.
Personer, der som følge af det foreslåede opholdskrav ikke vil have ret til arbejds-
løshedsdagpenge, vil have ret til integrationsydelse, hvis betingelserne herfor i
øvrigt er opfyldt, og andre ydelser, herunder behovsbestemte enkeltydelser efter lov
om aktiv socialpolitik.
43
L 13 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat - uden rettemarkeringer, fra beskæftigelsesministeren
Det vurderes på denne baggrund, at forslaget kan gennemføres inden for rammer-
ne af grundlovens § 75, stk. 2.
Efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 har enhver ret til
respekt for sit privatliv og familieliv. Det indebærer først og fremmest en forplig-
telse for medlemsstaten til ikke at gøre indgreb i udøvelsen af retten til bl.a. fami-
lieliv, medmindre det sker i overensstemmelse med loven, varetager ét eller flere af
de i artikel 8, stk. 2, opregnede hensyn og er nødvendigt i et demokratisk samfund.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har oplyst, at det som udgangspunkt er en
betingelse for ægtefællesammenføring, at man er selvforsørgende. Det vil sige, at
den herboende person normalt ikke må have modtaget offentlig hjælp efter lov om
aktiv socialpolitik eller integrationsloven i 3 år forud for afgørelsen om familie-
sammenføring. Det er endvidere en betingelse, at den udenlandske ægtefælle og
den herboende person ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller
integrationsloven, i tiden indtil den udenlandske ægtefælle med-deles permanent
opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9, stk. 5.
Selvforsørgelseskravet stilles ikke, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet
til familiens enhed, afgørende taler derimod. Dette vil være tilfældet, hvis ægtefæl-
lesammenføring skal tillades som følge af Danmarks internationale forpligtelser, jf.
Folketingstidende 2009-10, A, L 188 som fremsat, side 58.
Endvidere kan familiesammenføring med et barn, hvis væsentlige hensyn taler
derfor, betinges af, at den herboende person ikke modtager hjælp efter lov om aktiv
socialpolitik eller integrationsloven, i tiden indtil barnet meddeles permanent op-
holdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9, stk. 19.
Selvforsørgelseskravene omfatter alene ydelser, som gives efter lov om aktiv soci-
alpolitik eller integrationsloven. Ydelser, der gives efter andre love, er derimod
ikke til hinder for at få eller at få forlænget en opholdstilladelse som familiesam-
menført.
Integrationsydelsen ydes efter lov om aktiv socialpolitik.
Udlændinge- og Integrationsministeriet skal i øvrigt bemærke, at det følger af ud-
lændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt., at der efter ansøgning kan gives opholdstilla-
delse til en udlænding, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens
enhed, og hvis udlændingen er under 18 år, hensynet til barnets tarv, taler derfor.
Det fremgår af bl.a. forarbejderne til bestemmelsen, jf. bemærkningerne til § 1, nr.
3, i lovforslag nr. 152 af 28. februar 2002 (FT 2001-02 (2. samling) tillæg A sp.
4016), at udlændingelovens § 9 c, stk. 1, navnlig skal anvendes, hvor det som følge
af Danmarks internationale forpligtelser, herunder særligt artikel 8 i Den Europæ-
iske Menneskerettighedskonvention, er nødvendigt at tillade familiesammenføring,
og dispensationsmulighederne i § 9 ikke kan finde anvendelse.
44
L 13 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat - uden rettemarkeringer, fra beskæftigelsesministeren
Hvis den udenlandske ægtefælle eller den herboende person ikke længere opfylder
selvforsørgelseskravet,
aktualiseres en sag om inddragelse af opholdstilladelsen,
ligesom opholdstilladelsen efter omstændighederne kan nægtes forlænget.
Udlændingelovens § 26, stk. 1, finder anvendelse ved afgørelser om at inddrage eller
at nægte at forlænge en opholdstilladelse som familiesammenført. Der skal således ved
afgørelsen tages hensyn til, om inddragelsen eller et afslag på forlængelse må antages
at virke særlig belastende på grund af bl.a. udlændingens tilknytning til det danske
samfund, udlændingens tilknytning til herboende personer, konsekvenserne for herbo-
ende nære familiemedlemmer og udlændingens manglende eller ringe tilknytning til
hjemlandet.
Der skal ikke ske inddragelse af en opholdstilladelse eller meddeles afslag på forlæn-
gelse af en opholdstilladelse i de tilfælde, hvor dette vil være i strid med Danmarks
internationale forpligtelser, herunder artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettigheds-
konvention.
Da ovennævnte bestemmelser i udlændingeloven skal
administreres i overens-
stemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions artikel 8 om retten til privatliv og familieliv, vur-
derer Beskæftigelsesministeriet, at det foreslåede opholdskrav for ret til arbejds-
løshedsdagpenge, så medlemmer af en arbejdsløshedskasse skal have opholdt sig
lovligt her i landet, i et andet EU/EØS-land eller i Schweiz i sammenlagt 7 år inden
for de seneste 8 år for at kunne få ret til arbejdsløshedsdagpenge, kan gennemføres
inden for rammerne af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.
Det bemærkes endvidere, at problemstillingen ift. opholdskravets afledte virkning
ved modtagelse af ydelser efter aktivloven er en problemstilling, der så vidt ses ikke
tidligere er adresseret af FN’s Komité for Økonomiske,
Sociale og Kulturelle Ret-
tigheder (CESCR) ift. art. 10 i Konventionen om Økonomiske, Sociale og Kulturel-
le Rettigheder eller af Den Europæiske Komité for Sociale Rettigheder (ECSR) ift.
art. 16 i Den Europæiske Socialpagt.
Loven i sig selv rejser ikke spørgsmål om foreneligheden med art. 10 i konventio-
nen eller art. 16 i pagten. Det er samspillet med udlændingelovens regler om mod-
tagelse af sociale ydelser, der aktualiserer problemstillingen. Der kan anlægges en
tilsvarende vurdering ift. art. 10 i konventionen og art. 16 i pagten, som sket i rela-
tion til EMRK art. 8.
Tilsvarende gælder efter Beskæftigelsesministeriets vurdering for Børnekonventio-
nens bestemmelser om beskyttelse af familielivet mv.
3.5. A-kassens pligt til at opgøre, om et medlem ville have været berettiget
til arbejdsløshedsdagpenge til brug for kommunens eller Udbetaling Dan-
marks afgørelse om medlemmets ret til sygedagpenge eller barselsdag-
penge
45
L 13 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat - uden rettemarkeringer, fra beskæftigelsesministeren
1948665_0046.png
Udbetaling Danmark kvitterer for, at det fremover bliver entydigt, hvordan sags-
gangen imellem Udbetaling Danmark og a-kasserne skal foregå. Udbetaling Dan-
mark bemærker, at det vil have stor betydning for Udbetaling Danmark, hvorledes
bemyndigelseshjemlen i det foreslåede § 48 a, stk. 2 i barselsloven bliver udmøn-
tet. Det gælder både i forhold til eventuelle omkostninger til ændringer i systemun-
derstøttelsen (implementeringsomkostninger) og i forhold til den løbende admini-
stration af barselsdagpengesager (løbende administrationsomkostninger). Udbeta-
ling Danmark gør opmærksom på, at systemmæssige ændringer kræver en fornø-
den tidsmæssig horisont. Når der foreligger et udkast til bekendtgørelse, vil Udbe-
taling Danmark kvalificere eventuelle administrative konsekvenser ved de foreslå-
ede ændringer.
At forslaget kan medføre administrative konsekvenser for Udbetaling Danmark bør
fremgå under afsnittet om de økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Kommentar:
En stillingtagen til eventuelle administrative konsekvenser for Udbetaling Dan-
mark vil afvente den nærmere fastlæggelse af, hvordan Udbetaling Danmarks skal
anmode a-kasserne om de pågældende oplysninger samt modtage disse, hvilket vil
ske i dialog med Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne.
Det er ikke vurderet, at det forhold, at lovforslaget kan medføre administrative
konsekvenser for Udbetaling Danmark betyder, at det er nødvendigt at indskrive
det i lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser.
Danske A-kasser bemærker, at da lovforslaget skal træde i kraft den 1. januar 2019,
giver det ikke a-kasserne meget tid til implementering af de krav, som lovforslagets
§§ 2 og 3 lægger over på a-kasserne
og som reelt flytter opgaver fra kommunerne
og Udbetaling Danmark til a-kasserne: Opgaver der ligeledes skal IT-
implementeres. Dette
er ikke bare ”lige til” –
men kræver en klar og tydelig beskri-
velse af, hvad der skal beregnes, hvilke data der skal udveksles og hvordan.
Kommentar: STAR vil snarest
i dialog med arbejdsløshedskasserne
udarbejde
bekendtgørelse/ vejledning, der nærmere fastlægger kravene.
Danske A-kasser undrer sig over, at man med dette lovforslag flytter en opgave,
der altid har ligget i kommunerne og i Udbetaling Danmark til a-kasserne. A-
kasserne skal fremover forholde sig til, hvad et ikke-ledigt medlem, der ikke skal
have dagpenge fra a-kassen, men derimod syge- eller barselsdagpenge fra kommu-
nen eller Udbetaling Danmark, skal have udbetalt derfra. Kommunerne og Udbeta-
ling Danmark har ellers adgang til beregningsgrundlaget i Indkomstregisteret
og
skulle som udgangspunkt kunne sætte deres systemer op til at beregne en sats her-
udfra.
Danske A-kasser går ud fra, at grunden til, at de nu kan bede a-kasserne om at be-
regne satsen for dem, bl.a. er, at satsberegningsreglerne er blevet så komplekse, at
ingen andre end a-kasserne kan finde ud af at administrere dem. Reglerne bliver da
46
L 13 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat - uden rettemarkeringer, fra beskæftigelsesministeren
1948665_0047.png
heller ikke mindre komplekse pr. 1. oktober 2018, hvor fx overskud fra aktiviteter
ved selvstændig virksomhed på medlemmets årsopgørelse skal tages med i bereg-
ningsgrundlaget. Danske A-kasser går ud fra, at mange kommuner og Udbetaling
Danmark vil benytte sig af muligheden for at få a-kasserne til at beregne sats
og
derfor ser det umiddelbart ud til, at der her potentielt er lagt en meget stor ny opga-
ve over på a-kasserne. Hvis opgaven alene handler om de medlemmer, som kun
kan få syge- og barselsdagpenge, hvis de også er dagpengeberettigede, er opgaven
mere overkommelig. Men dette fremgår ikke klart
og det er derfor vigtigt, at det
beskrives tydeligere i lovforslaget, hvad opgaven for a-kasserne egentlig er.
Umiddelbart mener Danske A-kasser, at der er behov for en klar og tydelig lov-
hjemmel for a-kasserne til indhentelse og videregivelse af oplysninger til et formål,
der ikke er a-kassens. A-kasserne har alene til formål at yde økonomisk bistand til
medlemmerne i tilfælde af ledighed og at administrere ordninger, der er henlagt til
a-kasserne. Ingen af disse formål er til stede her. Et hjemmelsgrundlag alene i sy-
ge- og barselsdagpengeloven
og ikke i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
mener vi derfor ikke er tilstrækkeligt.
Danske A-kasser mener, at der er behov for regler om, hvad den sats, der beregnes
i a-kassen, er
juridisk set. Vi går ikke ud fra, at det er en afgørelse
da a-kassen
ikke har den formelle kompetence.
Lederne bemærker, at med lovforslaget skal a-kasserne til brug for kommunens
afgørelse om en persons ret sygedagpenge opgøre, om personen ville have haft ret
til dagpenge og med hvilken sats. Lederne skal pege på, at i det omfang kommu-
nerne selv kan indhente og har adgang til disse oplysninger, bør det være kommu-
nerne selv, som indhenter disse informationer og ikke a-kasserne efter anmodning.
Kommentar:
Retten til syge- og barselsdagpenge for en lønmodtager afgøres som udgangspunkt
ud fra den forudgående beskæftigelse, og satsen for udbetaling beregnes som ud-
gangspunkt ud fra timetal og timefortjeneste.
Beskæftigelseskravet i hhv. sygedagpengeloven og barselsloven kan dog også op-
fyldes ved at personen ville have haft ret til arbejdsløshedsdagpenge. Til et ledigt
medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse udbetales syge- hhv. barselsdagpenge
med den sats, som personen på første dag med ret til syge- eller barselsdagpenge
kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge, hvis den pågældende ikke havde
været syg eller modtaget barselsdagpenge. Til et ledigt medlem af en anerkendt
arbejdsløshedskasse, der bliver ledig i en fraværsperiode, udbetales syge- eller
barselsdagpenge med den sats, personen kunne have modtaget i arbejdsløsheds-
dagpenge på første dag efter ansættelsens ophør.
Formålet med den foreslåede § 68 a i sygedagpengeloven og den foreslåede § 48 a
i barselsloven er at sikre, at arbejdsløshedskassen på forespørgsel fra kommu-
nen/Udbetaling Danmark fremover skal opgøre, om et medlem opfylder betingel-
serne for ret til arbejdsløshedsdagpenge i sager, hvor personen ikke opfylder det
47
L 13 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat - uden rettemarkeringer, fra beskæftigelsesministeren
1948665_0048.png
almindelige beskæftigelseskrav for ret til syge- eller barselsdagpenge, men evt.
ville have haft ret til arbejdsløshedsdagpenge.
Endvidere skal arbejdsløshedskassen på forespørgsel fra kommunen/Udbetaling
Danmark fremover opgøre et medlems dagpengesats.
Det betyder, at opgørelsen af, om en person ville have haft ret til arbejdsløsheds-
dagpenge, og i givet fald med hvilken sats, skal foretages af arbejdsløshedskassen,
som administrerer reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og som har
erfaring med disse regler
i stedet for af kommunerne/Udbetaling Danmark, som
må formodes at bruge mere tid og flere ressourcer til at vurdere, om en person
ville have ret til arbejdsløshedsdagpenge samt på at beregne dagpengesatsen for
personen.
Dette skal samtidig sikre, at der ikke opstår en uens praksis i a-kasserne og Udbe-
taling Danmark/kommunerne for, hvornår en person opfylder betingelserne for ret
til arbejdsløshedsdagpenge, herunder opholdskravet og navnlig praksis for, hvor-
når undtagelsesbestemmelserne om, hvornår ophold i udlandet kan sidsestilles med
ophold her i riget, er opfyldt.
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget ændres der ikke på, at det
fortsat vil være kommunen, der træffer afgørelse om retten til sygedagpenge, her-
under satsen, og Udbetaling Danmark, der træffer afgørelse om retten til barsels-
dagpenge, herunder satsen. Forslaget ændrer således ikke ved dette. Kommunens
og Udbetaling Danamrksafgørelser kan påklages til Ankestyrelsen efter de almin-
delige regler.
Det bemærkes endvidere, at det følger bl.a. af § 30 i lov om arbejdsløshedsforsik-
ring m.v., at arbejdsløshedskasserne skal administrere ordninger, som ifølge lov-
givning er henlagt til kasserne. Med lovforslaget fastsættes hjemmel i lov om syge-
dagpenge og barselsloven til at hhv. kommunerne og Udbetaling Danmark kan
anmode a-kasserne om et medlem ville have ret til dagpenge og med hvilken sats.
ASE ønsker indskrevet i § 68 a i lov om sygedagpenge, at kommunen skal have
udtømt mulighederne for at bevilge medlemmet sygedagpenge efter reglerne i lov
om sygedagpenge, før kommunen kan anmode a-kassen om oplysningerne.
ASE ønsker indskrevet i § 48 a i barselsloven, at Udbetaling Danmark skal have
udtømt mulighederne for at bevilge medlemmet sygedagpenge efter reglerne i bar-
selsloven, før Udbetaling Danmark kan anmode a-kassen om oplysningerne.
Krifa bemærker i forhold til lovforslagets § 2, at man påfører a-kasserne en betyde-
lig forøget administrativ opgave. Allerede i dag udviser nogle kommuner betydelig
opfindsomhed i bestræbelserne for at få a-kasserne til at sagsbehandle i sager om
udbetaling af sygedagpenge. Lovforslaget kan få denne praksis til at stige markant,
også selvom der lægges op til, at a-kasserne først skal inddrages, hvis et medlem
ikke opfylder beskæftigelseskravet i sygedagpengelovgivningen.
48
L 13 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat - uden rettemarkeringer, fra beskæftigelsesministeren
1948665_0049.png
Kommentar:
Kommunen og Udbetaling Danmark vil i langt de fleste tilfælde kunne træffe afgø-
relse om, hvorvidt en person opfylder beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge
eller barselsdagpenge, ud fra de oplysninger, der er i Indkomstregisteret eller de
oplysninger, arbejdsløshedskassen allerede har oplyst ved anmeldelse af et ledigt
medlems sygefravær eller barsel.
I de sager, hvor dette ikke er tilfældet,
skal bemærkes, at kommunen/Udbetaling
Danmark efter de almindelige forvaltningsretlige regler er begrænset til at
indhente oplysninger, der er
nødvendige for at behandle en sag.
ASE bemærker generelt til reglerne om a-kassernes pligt til at oplyse et medlem
ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, at det ønskes præciseret, om
a-kasserne skal indhente særskilt samtykke fra medlemmet for at kunne hente fx
opholdsoplysninger, når a-kassens får en anmodning fra kommunen/Udbetaling
Danmark om vedkommendes dagpengeret.
Da kommunen kan anmode om oplysninger for personer der bliver ledig i syg-
domsperioden og for personer, der bliver syg i umiddelbar forbindelse med ledig-
heden, skal ASE anmode om, at der bliver fastsat regler om at kommunen skal
oplyse pr. hvilken dato opgørelsen skal ske og om medlemmet er ledig eller i be-
skæftigelse på opgørelsesdatoen (af hensyn til spørgsmålet om selvforskyldt ledig-
hed og gentagelsesvirkningen). Det samme gør sig gældende i forhold til Udbeta-
ling Danmark.
Kommentar:
Medmindre a-kassen er bekendt med, at medlemmet har givet et udtrykkeligt sam-
tykke til kommunen eller Udbetaling Danmark, der også omfatter a-kassens be-
handling af fx opholdsoplysninger, vil a-kassen skulle indhente et samtykke, der
opfylder betingelserne i databeskyttelsesforordningens artikel 7, der er nærmere
beskrevet i lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2 og 2.1.4
De usynlige danskere bemærker, at beskæftigelsesministeren efter lovforslaget skal
have råderet til ved bekendtgørelse at fastsætte regler for, hvordan kommuner kan
anmode A-kasser om oplysninger om deres medlemmer.
De usynlige danskere finder det betænkeligt at overlade råderetten over formidling
af personfølsomme data for arbejdsløse A-kassemedlemmer til beskæftigelsesmini-
steren i stedet for at lade det sortere under justitsministeriet og kræve Folketings-
behandling, vil fjerne gennemsigtighed og demokratisk kontrol med processen. De
usynlige danskere anbefaler, at enhver adgang til, formidling af og råderet over
personfølsomme data hører under justitsministeriet og skal vedtages af Folketinget.
Kommentar:
Den foreslåede bemyndigelse er i god tråd med praksis inden for beskæftigelses-
området, hvor der i forvejen er en udbredt deling af nødvendige oplysninger mel-
lem kommunerne og a-kasserne som følge af arbejdsdelingen mellem kommuner og
a-kasser med hensyn til beskæftigelsesindsats og administrationen af ydelser.
49
L 13 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat - uden rettemarkeringer, fra beskæftigelsesministeren
Modellen muliggør, at den tekniske tilrettelæggelse af delingen af nødvendige op-
lysninger kan ske efter inddragelse af kommuner, a-kasser og deres it-leverandører
under hensyntagen til både en effektiv it-understøttelse og databeskyttelsesregler-
ne.
Udkast til bekendtgørelse vil som vanligt blive sendt i ekstern høring, herunder lagt
på høringsportalen. Derved vil alle få mulighed for at komme med bemærkninger
til de foreslåede bestemmelser.
50