L 1 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm., om ministeren vil fremlægge en samlet oversigt over de drivhusgasreducerende og drivhusgasøgende tiltag i finansloven for 2019, til finansministeren

Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
L 1
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

18. december 2018

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 6 (L1) af 3. december

2018 stillet efter ønske fra Christian Poll (ALT)

Spørgsmål

Vil ministeren fremlægge en samlet oversigt over de drivhusgasreducerende og

drivhusgasøgende tiltag i finansloven for 2019? Ministeren bedes fremlægge en

samlet oversigt over alle de tiltag i finansloven for 2019, som har betydning for

aktiviteten i samfundet, hvilket kan have en afledt betydning for drivhusgasudled-

ningen således at opgørelsen gælder alle effekter på drivhusgasudledningen som

konsekvens af finansloven for 2019.

Svar

Det vurderes ikke muligt at udarbejde en oversigt eller opgørelse for finanslovens

afledte effekter på drivhusgasudledningen. Der henvises i øvrigt til besvarelse af

FIU nr. 1 (L 241) alm. del af 30. august 2018.

På den baggrund er der udarbejdet en oversigt nedenfor over en række konkrete

tiltag på finansloven for 2019, der i udgangspunktet vurderes at kunne have mere

direkte betydning for drivhusgasudledningerne Disse tiltag omfatter:



Med finansloven for 2019 afsættes der forskningsmidler til energi- og kli-

maforskning i 2019, herunder 250 mio. kr. til EUDP og 30 mio. kr. til

klimaforskning i landbruget, som led i udmøntningen af forskningsreser-

ven for 2019. En styrket indsats indenfor energi- og klimaforskning kan

understøtte udvikling af nye metoder/teknologier og ny viden, der på sigt

kan bidrage til at reducere drivhusgasudledningerne. Derudover har rege-

ringen prioriteret at afsætte yderligere 30 mio. kr. årligt i 2020-2021 til kli-

maforskning i landbruget.

Med finansloven for 2019 gennemføres en række initiativer og indsatser,

der peger frem mod opfyldelsen af Danmarks klimamål i EU i 2030 og

forbedrer luftkvaliteten og miljøet i Danmark. Fx skønnes initiativet med

den målrettede indsats mod at mindske metangasudslippet fra danske bio-

gasanlæg at reducere drivhusgasudledningen uden for kvotesektoren med i

alt ca. 1,1 mio. tons CO

-ækvivalenter over perioden 2021-2030. For en

række indsatser, fx styrkelse af klimavenlig adfærd gennem mærknings-

ordninger mm. er det ikke muligt at opgøre drivhusgas(CO

)-effekter.



Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

L 1 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm., om ministeren vil fremlægge en samlet oversigt over de drivhusgasreducerende og drivhusgasøgende tiltag i finansloven for 2019, til finansministeren

Side 2 af 4



På regeringens finanslovsforslag for 2019 er der afsat en reserve til grønne

initiativer på 260 mio. kr. årligt i 2019-2022. Med finansloven for 2019

gennemføres en række indsatser, som vil føre til bedre luftkvalitet, mindre

klimabelastning, bedre natur og renere miljø,

jf. ovenfor.

Reserve til grønne

initiativer er ikke fuldt ud udmøntet i forbindelse med finansloven for

2019. Effekten heraf vil afhænge af den konkrete udmøntning.

Med finansloven for 2019 afsættes der, som en del af den resterende re-

serve til grønne initiativer, 50 mio. kr. årligt fra 2019-22 til at indfri ambi-

tiøse naturmål frem mod 2020. Naturmålene skal sætte retning på natur-

beskyttelsen i staten og hos kommunerne. Sigtet er bl.a. mere sammen-

hængende naturarealer, at arealer med enge og overdrev øges og beskyttes

bedre samt udlægning af arealer med urørt skov. Effekten på drivhusgas-

udledningen (optaget heraf fx som følge af udlægning af mere skov) vil af-

hænge af den konkrete udmøntning af midlerne.

Som foreslået på regeringens finanslovsforslag for 2019 og dermed nu

med finansloven for 2019 lempes elvarmeafgiften for sommerhuse,

jf. be-

svarelse af FIU nr. 1 (L 241) alm. del af 30. august 2018.

Det bemærkes, at de

provenumæssige konsekvenser ved lempelsen af elvarmeafgiften for

sommerhuse er blevet opdateret siden regeringens finanslovsforslag for

2019.

Som foreslået på regeringens finanslovsforslag for 2019 og dermed nu

med finansloven for 2019 forhøjes befordringsfradraget i yderkommuner

(ø-fradrag),

jf. besvarelse af FIU nr. 1 (L 241) alm. del af 30. august 2018

Det

bemærkes, at antallet af øer, der er omfattet af det forhøjede fradrag, er

blevet udvidet i forbindelse med finansloven for 2019 i forhold til regerin-

gens finanslovsforslag for 2019. Derudover er øerne også blevet inklude-

ret i det forhøjede befordringsfradrag. Udvidelsen vurderes dog ikke, at

have provenumæssige konsekvenser, hvorfor en evt. effekt på drivhusgas-

udledningerne også vurderes at være uændret eller marginal.

Som foreslået på regeringens finanslovsforslag for 2019 og dermed nu

med finansloven for 2019 indføres et brofradrag for pendlere på Kron-

prinsesse Marys bro,

jf. besvarelse af FIU nr. 1 (L 241) alm. del af 30. august

2018.

Med finansloven for 2019 er diverse punktafgifter nedsat, hvilket kan have

en effekt på drivhusgasudledningerne. Fx er øl- og vinafgiften nedsat,

hvilket forventes at mindske danskeres grænsehandel af disse varer i sær-

ligt Tyskland. Om initiativet sænker drivhusgasudledningerne afhænger af,

hvorvidt den mindre grænsehandel af disse varer fra danskere mindsker

kørselsomfanget, samt i hvilket omfang de lavere afgifter medfører øget

kørselsomfang fra udlændinge særligt svenskere, der grænsehandler i



Side 3 af 4

Danmark. Desuden er lystfartøjsforsikringsafgiften nedsat hvilket evt. kan

påvirke drivhusgasudledningerne, i fald det fører til salg af flere eller større

lystfartøjer afhængigt af hvilket forbrug, der potentielt bliver fortrængt.



Som foreslået på regeringens finanslovsforslag for 2019 og dermed nu

med finansloven for 2019 udvikles et standardkoncept for færger til ø-

sejlads,

jf. besvarelse af FIU nr. 1 (L 241) alm. del af 30. august 2018.

Med finansloven for 2019 hæves hastighedsgrænsen for lastbiler uden for

tættere bebygget område (landeveje og motortrafikveje) fra 70 km/t til 80

km/t. En forøgelse af hastighedsgrænsen kan medføre øget trafikvækst og

øget brændstofforbrug, hvilket kan medføre en stigning i udledningerne

afhængigt af bilparkens sammensætning.

Med finansloven for 2019 begrænses overhalingen for lastbiler samt lette

og tunge vogntog (bl.a. trailere) på yderligere 270 km strækning af de stats-

lige tosporede motorveje. En begrænsning af overhalingen kan reducere

trafikvæksten, hvilket kan medføre en reduktion i udledningerne.



Med regeringens klima- og luftudspil

Sammen om en grønnere fremtid

sættes rammen

for, at Danmark kan opfylde sit klimamål i EU i 2030 for ikke-kvotebelagte ud-

ledninger. Målet betyder, at Danmark har et forventet reduktionsbehov på 32-37

mio. ton CO

-ækvivalenter frem mod 2030. Med udspilles lægges en samlet plan

for målopfyldelsen med bidrag fra både konkrete initiativer på kort sigt, langsigte-

de mål og en styrket forskningsindsats.

Med finansloven for 2019 er der aftalt en række konkrete indsatser som opfølg-

ning på udspillet, der bidrager til at reducere drivhusgasudledningen (CO

udledningen) og reducere luftforureningen. Regeringen har endvidere fremlagt et

lovforslag for Folketinget, der udskyder indfasningen af registreringsafgiften og

forhøjer bundfradraget for elbiler. Gennemførelse af de øvrige tiltag i klima- og

luftudspillet vil regeringen bl.a. søge opbakning til hen over de kommende år som

en del af den almindelige lovgivningsproces.

Klima- og luftudspillet følger op på energiaftalen af 29. juni 2018, som regeringen

indgik sammen med alle Folketingets partier. Det fremgår af aftalen, at parterne er

enige om, at Danmark vil arbejde for et mål om netto-nuludledning i EU og

Danmark senest i 2050. Aftalen indeholder en række initiativer, herunder lempelse

af elvarmeafgiften og tilskudspulje til energibesparelser, der bidrager til at reducere

drivhusgasudledningen (CO

-udledningen) uden for kvotesektoren. Samlet set

skønnes aftalen at medføre en reduktion i CO

-udledningen uden for kvotesekto-

ren på ca. 1,1-1,5 mio. tons CO

-ækvivalenter i 2021-2030. Der er i aftalen ligele-

des afsat en pulje til grøn transport på 100 mio. kr. årligt i perioden 2020-2024.

Herudover er parterne i energiaftalen ligeledes enige om at tilvejebringe finansie-

ring på 250 mio. kr. årligt fra 2026-2030 til en klimapulje.

Side 4 af 4

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister