Det næste punkt på dagsordenen er:

13) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 132:

Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af mærkning med brailleskrift på pakninger med lægemidler til dyr.

Af Karina Adsbøl (DF) m.fl.

(Fremsættelse 01.03.2019).

Forhandlingen er åbnet. Værsgo til sundhedsministeren.

Tak for beslutningsforslaget om indførelse af mærkning med blindskrift på pakninger med lægemidler til dyr. Der er jo ingen tvivl om, at det ville give rigtig god mening med en mærkningsordning med blindskrift på lægemidler til dyr, ligesom det også gælder for mennesker. Som nævnt af forslagsstillerne vil det give mulighed for, at blinde og svagtseende kan være i stand til på egen hånd også at indkøbe lægemidler til dyr og dermed sikre deres uafhængighed i forhold til seende borgere.

Jeg har derfor også undersøgt de gældende regler på området i håbet om, at det kunne lade sig gøre at indføre et nationalt krav om mærkning med blindskrift på lægemidler til dyr. Desværre forhindrer de nuværende regler på området, at Danmark kan indføre et nationalt krav om blindskrift. Reglerne, som vi jo har aftalt i fællesskab i EU, er opbygget sådan, at de ikke angiver mulige grunde til, at man kan afslå at godkende et lægemiddel til dyr. Og de angivne givne grunde er udtømmende. Det giver altså ikke mulighed for, at man i Danmark nationalt kan gå enegang og nægte at give markedsføringstilladelse, fordi oplysninger på emballagen ikke er angivet med blindskrift. Det er derfor heller ikke muligt at håndhæve et nationalt krav om blindskrift på emballagen.

I januar 2022 indføres der en række nye regler på området. Det er dog yderst tvivlsomt, om de vil blive tolket anderledes end de regler, der allerede gælder i dag, i forhold til spørgsmålet om indførelse af krav om blindskrift. Jeg har ikke kendskab til konkrete udfordringer på området, men er helt åben over for at drøfte mulighederne til forslag til løsninger. I den forbindelse vil jeg foreslå, at Lægemiddelstyrelsen anmodes om at indlede en dialog med brancheforeningen for virksomheder, der udvikler og markedsfører lægemidler til dyr i Danmark, Sverige og Norge, og på den måde kan vi få afdækket, om det er muligt at finde en løsning på frivillig basis, hvor producenterne påfører blindskrift på pakningerne for veterinærmedicin. Derudover vil jeg kontakte Europa-Kommissionen sideløbende med henblik på en vurdering af, om de kommende regler på området kan fortolkes sådan, at det vil være muligt.

Så for at opsummere: Regeringen kan altså ikke støtte op om, at vi går national enegang og indfører en mærkning med blindskrift på lægemidler til dyr. Det skyldes grundlæggende, at der ikke er hjemmel til det i de gældende EU-regler på området. Men når det så er sagt, vil jeg endnu en gang gerne understrege, at jeg meget gerne vil arbejde videre for, at vi også finder en ordentlig løsning på problemstillingen, så mennesker, der er blinde eller svagtseende, også har mulighed for selv at kunne varetage medicineringen af deres dyr. Det ved vi er relevant, set i lyset af at rigtig mange blinde også har førerhunde og derfor jo har dyr, hvor der kan være et medicineringsbehov. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en bemærkning fra fru Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti.

Tak til ministeren, og også tak for ministerens meget positive tale i forhold til at finde nogle løsninger på det her. Men synes ministeren ikke, at det virkelig er grotesk, at vi her i Danmark ikke selv kan stille nogen nationale krav til, hvordan vi gerne ser at lægemiddelpakninger til dyr skal være, for at sikre, at netop blinde og svagtseende også kan læse, hvad der står på pakningen, når de har en førerhund? Synes ministeren ikke, at det faktisk er meget grotesk, at vi ikke kan lave nationale krav fra Danmarks side på grund af EU?

Værsgo.

Nej, jeg synes faktisk, at det giver rigtig god mening, at vi har fælles EU-lovgivning, når det handler om lægemidler. Vi har sådan set også lige over de seneste par år behandlet ny veterinærlovgivning i EU-sammenhæng, og mig bekendt har det her spørgsmål ikke været rejst. Det ville jo være naturligt – og det er også det, jeg gerne vil tage initiativ til – at vi også rejser det over for andre EU-lande. Jeg tror ikke, at det kun er en dansk problemstilling.

Jeg tror sådan set, at vi, når vi kigger på også markedsføringstilladelser af medicin, anerkender, at hvis vi laver en lang række nationale særkrav, risikerer vi at stå i en situation, hvor producenter simpelt hen fravælger at lægge et produkt ind på det danske marked. Derfor er der jo i direktiverne nogle muligheder for at lave danske særregler, men det er en udtømmende liste, som det ikke er vores vurdering at det her falder ind under. Men ikke desto mindre, som jeg også sagde indledningsvis, så mener jeg, at det er en relevant problemstilling at drøfte, om man ikke kan finde en løsning på det, sådan at vi kan komme videre på området.

Fru Karina Adsbøl.

Fra Dansk Folkepartis side synes vi i hvert fald, at det virkelig er utroligt, at EU skal bestemme, hvilke nationale regler vi skal have her i Danmark. Men kan ministeren så sige noget om den fremtidige proces, altså hvornår man vil tage kontakt til de relevante parter for at finde en vej, så vi kan komme nærmere på at sikre, at vi netop får brailleskrift på det her område?

Værsgo.

Vi har jo haft blindskrift på lægemidler til mennesker siden 2011, så det er jo heller ikke, fordi det er noget, vi altid har haft. Og nu bliver det her spørgsmål så bragt op. Jeg synes, det er yderst relevant at bringe det op. Det er sådan set også derfor, at jeg i min tale indikerede, at vi allerede vil sætte Lægemiddelstyrelsen til at kontakte både vores nabolande, men også producentforeningen. Det er for at se, om man kunne finde en frivillig ordning til at starte med, så vi kunne komme i gang. Men jeg tror også, det er vigtigt at sige, at hvis det her betyder – hvis vi, som Dansk Folkeparti ønsker, går national enegang – at vi så slet ikke får markedsført lægemidler til dyr i Danmark, så er det jo også et dyrevelfærdsmæssigt problem og også et sikkerhedsmæssigt problem. Derfor er vi også nødt til at gøre det her på den rigtige måde. Derfor vil jeg bringe det op over for Kommissionen, og Lægemiddelstyrelsen vil også tage det op i de rette fora.

Tak for det. Så er det hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Jeg vil godt følge op på de spørgsmål, som fru Karina Adsbøl stillede. Det her forslag er jo netop et forslag, som styrker forbrugerbeskyttelsen, og derfor har jeg lidt svært ved at se, hvorfor det skulle kollidere med nogle nationale hensyn. For de, der producerer lægemidler også til veterinær brug, vil jo stadig væk være interesserede i at sælge lægemidler i Danmark. Hvorfor skulle det så være et problem, at vi i Danmark indfører nogle regler om at styrke forbrugerbeskyttelsen for blinde og svagtseende? Det kunne vel netop give en mulighed for at være et foregangsland, så man kunne sikre, at de også kunne finde på at gøre det i andre lande.

Værsgo.

Det er sådan set også baggrunden for, at jeg siger i min tale, at det er på baggrund af den konkrete bevidsthed om det her spørgsmål. Jeg skal gerne indrømme, at jeg ikke har tænkt på det her forhold, før Dansk Folkeparti fremsatte beslutningsforslaget. Derfor har vi også brugt nogle kræfter på at finde ud af, om det er en mulighed, og hvad det i så fald kunne betyde. Det er også derfor, at vi nu sætter Lægemiddelstyrelsen i gang med at tale med både organisationerne på området og med de øvrige nordiske lande.

Jeg må bare sige, at jeg ikke deler Enhedslistens opfattelse af, at det, når vi taler om veterinære lægemidler og vi taler om humane lægemidler, bare er sådan, at Danmark som et lille land er attraktivt for producenterne. Det er det ikke på alle områder. Vi har også på det veterinære lægemiddelområde haft hele diskussionen om opsplitning af pakker, som vi faktisk i indeværende samling – eller også var det i sidste samling – har lavet lovgivning om, fordi det havde svært at få små nok pakkestørrelser ind på markedet. Så til den der opfattelse af, at det ikke kan lede til, at man risikerer, at ting ikke bliver markedsført Danmark, må jeg bare sige, at det ikke er en opfattelse, jeg deler. Og derfor skal man også sikre, at det her ikke ender med at spænde ben for et andet hensyn, vi har, nemlig at der er god tilgængelighed til veterinære lægemidler i Danmark.

Hr. Peder Hvelplund.

Hvis nu den undersøgelse, som regeringen sætter i værk om de internationale erfaringer og om, hvordan man kunne gennemføre sådan en lovgivning her i Danmark, viser, at det er ukompliceret at gøre det, vil det så ændre ministerens opfattelse, sådan at der kunne indføres et krav om, at der skal være brailleskrift på medicinpakninger til veterinær brug i Danmark?

Værsgo.

Jeg ved ikke, om spørgeren simpelt hen ikke hørte, hvad jeg sagde indledningsvis, men så vil jeg gerne gentage det. Lægemiddelstyrelsen kommer nu til at tage fat i kollegaerne i de øvrige nordiske lande og også i brancheforeningerne i forhold til at se, om vi allerede her og nu kan lave en frivillig ordning, så der på de veterinære lægemiddelprodukter, der markedsføres ikke bare i Danmark, men også i Norden – vi har nemlig en tanke om, at vi kunne kigge på det samlede nordiske område – kunne laves blindskrift. Hvis man kan det, synes vi sådan set, at det kunne være en vej at gå. Samtidig med det vil vi rette kontakt til Kommissionen, og det er både i forhold til, om der ligger en tolkningsmulighed i de eksisterende regler, og om det kunne forestilles, at det kunne indeholdes i det nye veterinærdirektiv, som vi har lavet om de veterinære lægemidler. Og det er da, fordi vi har et ønske om, at vi, ligesom vi har blindskrift på lægemidler til mennesker, også får det på lægemidler til dyr. Så jeg forstår egentlig ikke, at Enhedslistens ordfører ligesom anfægter, at det også skulle være regeringens ønske.

Tak. Så går vi i gang med ordførerrækken. Fru Karin Gaardsted, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det, og tak til DF for at fremsætte forslaget, som er meget relevant. Jeg vil også sige tak til ministeren for den åbning, jeg synes helt tydeligt kom fra ministerens side. I Socialdemokratiet mener vi selvfølgelig, at mennesker med handicap skal have de samme muligheder for at udnytte deres fulde potentiale og tage ansvar for deres eget liv som alle andre borgere her i landet.

I den konkrete sag om blindskrift på veterinære lægemidler er der jo rejst begrundet tvivl om, hvorvidt det overhovedet er muligt at gå dansk enegang uden at komme på tværs af EU-forordningen vedrørende varernes frie bevægelighed. Det er sådan set ikke et spørgsmål om, at EU ikke kan lide blindskrift, men det er et spørgsmål om, at varerne skal kunne flyde over grænserne uden at blive forhindret i det, fordi der er stillet nogle særlige krav fra enkelte landes side.

Der er dog, som ministeren også nævnte i sin tale, bragt andre løsningsforslag frem, herunder om man kan finde en frivillig løsning med erhvervslivet. Derfor synes jeg i den her situation, hvor det kan synes at være svært at komme igennem i EU – og vi er heller ikke sikre på, når nu den nye lovgivning træder i kraft i 2022, at det kan lade sig gøre – at det i første omgang ville være en helt fornuftig ting at prøve at arbejde på en frivillig ordning. Ministerens initiativer her er i hvert fald interessante.

Jeg forventer selvfølgelig, at vi kan få det her ordentligt belyst under udvalgsbehandlingen, hvis vi overhovedet når at foretage den, og det ser vi frem til i Socialdemokratiet. Der skal nemlig ikke være nogen tvivl om, at det ville være et skridt fremad for mennesker, der er svagtseende eller binde, hvis også veterinære lægemidler ville være udstyret med blindskrift. Derfor bakker vi fuldt op om intentionen bag forslaget, men vi afventer lige vores stillingtagen, til udvalgsarbejdet er gennemført. Og jeg skal hilse fra De Radikale og sige, at de mener det samme, som vi gør. Tak.

Tak for det. Der er en kort bemærkning. Hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten.

Tak for talen. Nu nævner ordføreren selv, ligesom ministeren også gjorde, det her om frivillighed. Det er også fint, og det er jo godt, hvis vi kan få lavet en aftale ad frivillighedens vej. Men er ordføreren enig i, at det er et helt rimeligt krav at sige, at også lægemidler til veterinært brug skal være udformet på en måde, så både blinde og svagtseende har mulighed for at kunne se, hvad der er i pakningerne, og at hvis det ikke kan lade sig gøre ad frivillighedens vej, så bliver vi nødt til at tage hensyn til forbrugersikkerheden og forbrugerbeskyttelsen, i forhold til den skal vægte højest?

Værsgo.

Altså, det er et ganske rimeligt krav, at blinde og svagtseende også kan læse på medicin til deres dyr, ligesom vi andre kan; det er et ganske rimeligt krav. Når vi nu ikke kan komme nogen vegne umiddelbart – jeg hører også ministeren sige, at ministeren er villig til at tage kontakt til sine kollegaer i både de nordiske lande og også i EU, hvis jeg hørte rigtigt, om at få det her bragt på plads, for det må være en fælles udfordring – synes jeg ikke, at vi skal vente på, at det krav kan komme engang ad åre. Så skal vi forsøge at arbejde på at få det igennem ad frivillighedens vej. For kan vi gøre det, er vi jo i hvert fald på rette vej.

Hr. Peder Hvelplund.

Tak. Jeg er i hvert fald glad for at høre, at ordføreren også deler opfattelsen af, at det her er et helt rimeligt krav, og at det er noget, vi skal have gennemført. Hvis det nu ikke lykkes ad frivillighedens vej og vi heller ikke umiddelbart kan få noget gennemført i EU-regi, vil Socialdemokratiet så være villig til at sige, at her handler det om forbrugerbeskyttelse, og derfor er det væsentligt, at vi får gennemført det af hensyn til blinde og svagtseende?

Værsgo.

Jeg er meget optaget af, at vi prøver at se, hvor langt vi kan komme. Hvis det viser sig, at vi ikke kan komme nogen som helst vegne og det bliver nødvendigt med et krav, bliver jeg nødt til at sige, at så er jeg enig med ministeren i, at vi risikerer, at der er medicinalfirmaer, der vælger Danmark fra og siger: Ja, det lilleputland deroppe må vi så hoppe over, det er ikke så interessant, fordi de stiller det her krav. Det bliver simpelt hen nødt til at være noget, som EU i fællesskab gør, for at vi også kan være en del af det, medmindre vi kan få den frivillige ordning igennem. Og det tror jeg faktisk på vi kan, hvis ministeren arbejder hårdt på det og vi andre støtter.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti.

Lad venligst være med at bruge blitz deroppe på tilhørerpladserne. Det kan sagtens lade sig gøre at fotografere uden, og det må man gerne.

Værsgo.

Tak for det, og tak for talen. Når nu ordføreren siger, at det er et rimeligt krav at stille, kunne man så ikke også forestille sig – i forhold til det, ordføreren siger – at medicinalvirksomhederne netop vil investere i det i Danmark, og at Danmark bliver foregangsland? Det ville jo være en sejr. Derfor kunne jeg godt tænke mig at høre ordføreren, om ordføreren tænker, at man kunne lande en fælles beretning om det her. For som jeg kunne forstå på ordføreren, vil man ikke stemme for, hvis det kommer til afstemning, men man kan godt se, at der er behov for at gøre noget.

Værsgo.

Jeg tror da godt, at man kunne tale med medicinalfirmaerne med hensyn til at få lavet den her ændring. Og det er det, jeg hører ministeren vil forsøge at få igennem, så det kan jeg svare jo til.

Det med at lave en fælles beretning er jeg helt åben over for. Jeg tog ikke stilling her til, om vi ville stemme grønt, rødt eller gult, fordi jeg synes, det netop kommer an på, hvordan vi lige kan arbejde med det her i vores udvalgsarbejde.

Fru Karina Adsbøl.

Men helt sådan generelt i forhold til EU, synes ordføreren så ikke, at det er problematisk, at vi som land ikke selv har mulighed for at lave nogle nationale retningslinjer og lave en national lovgivning på det her område, men at vi simpelt hen skal være underlagt et EU-direktiv?

Værsgo.

Nej, det mener jeg ikke. Jeg vil egentlig i første omgang gerne sikre, at de nødvendige lægemidler til dyr også er til stede i Danmark. Det synes jeg er punkt 1. Det, der så ligger meget tæt op ad det, er selvfølgelig, at folk skal kunne læse, hvad det er, der står derpå. Og det er det arbejde, som jeg hører ministeren vil gå forrest med nu, og det synes jeg er rigtig godt.

Tak for det. Så går vi videre i ordførerrækken, og det er fru Jane Heitmann, Venstre.

At leve med et handicap kan være en svær udfordring, og vi har som samfund en særlig forpligtelse til at gøre vores til, at livet med et handicap bliver så let og så ubesværet som muligt. Vi har i Danmark stærke traditioner for at gøre os umage med at hjælpe de svageste og bryde barrierer og tabuer. Forslaget her handler om, hvorvidt vi skal stille krav til blindskrift på medicinpakninger til dyr. Det er på alle måder et sympatisk forslag, særlig set i lyset af, at vi jo i dag har krav om netop blindskrift påtrykt medicinpakninger påtænkt mennesker. Og det giver supergod mening, at også mennesker med et synshandicap kan få viden om f.eks. produktnavnet og styrken på lige fod med mennesker, som har deres fulde syn.

Som reglerne er i dag, og som de tegner sig med forordningerne fra EU, er der ikke taget udtrykkelig stilling til anvendelse af blindskrift på emballagen. Det betyder, at det vil være svært eller måske næsten umuligt for os i Danmark at håndhæve eventuel lovgivning på området.

Fra Venstres side vil jeg gerne klart tilkendegive, at det for os er en vigtig prioritet, at mennesker med handicap kan deltage i det offentlige liv, og at man kan leve det liv, man ønsker og selv har valgt, ligesom vi andre, der ikke har et handicap, også lever det liv, vi selv har valgt.

Vi vil meget gerne fra Venstres side arbejde videre med forslag til løsninger på den problemstilling, som er sat op her. Vi ser gerne, at vi kan finde hinanden på tværs af politiske partier i en fælles beretning og herigennem opfordre regeringen til at gå i dialog med Kommissionen om fremover at indfortolke blindskrift i de kommende regler på området. Jeg vil også gerne opfordre til, at regeringen går i dialog med alle brancheforeninger, gerne i nordisk regi, og herigennem får talt mulighederne for, at man på frivillig basis kan sikre en skrift på medicin pakninger til dyr, igennem.

Tak for det. Der er ikke nogen kommentarer. Så er det hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Først og fremmest tak til Dansk Folkeparti for at fremsætte forslaget, der handler om, at det skal være muligt at mærke lægemidler til dyr, sådan at information om lægemidlet også er tilgængelig for mennesker, der benytter sig af braille eller blindskrift, som mange kender det.

Vi har at gøre med EU-regler, der forhindrer os i her i Danmark at indføre en praktisk foranstaltning, der vil sikre større tilgængelighed for mennesker med synshandicap. I det her tilfælde handler det om direktiv 2001/82/EC, der stiller sig i vejen for, at blinde mennesker kan orientere sig om medicin til deres dyr. Da der ikke er et krav om blindskrift på veterinære lægemidler i hele EU, kan medlemsstaterne ikke vedtage egne regler herom, fordi det vil sætte grænser for det indre marked.

For Enhedslisten er det endnu et eksempel på EU-regler, der står i vejen for sundhed for mennesker og dyr, fordi EU sætter hensynet til markedet først. Vi arbejder som bekendt for et brud med EU's indre marked og for, at ethvert EU-land skal have ret til at gå foran og vedtage bedre regler end EU's. Vi synes derfor, at det er positivt, at DF her tager initiativ til at opfordre regeringen til at tage sagen op i Ministerrådet, ligesom Folketinget selv vil overveje at henvende sig til Europa-Kommissionen og opfordre den til at fremlægge et forslag om revision af forordning 2019/6, så det bliver muligt at stille krav om mærkning med blindskrift af veterinære lægemidler. Så vil jeg også benytte lejligheden til at sige, at jeg synes, at det er rart at høre Dansk Folkeparti bakke op omkring de internationale konventioner, der beskytter mindretal og sårbare grupper.

Med de ord vil jeg sige, at Enhedslisten støtter beslutningsforslaget, og jeg skulle hilse fra SF og sige, at de umiddelbart også stiller sig positive over for beslutningsforslaget.

Tak for det. Så går vi videre til fru May-Britt Kattrup, Liberal Alliance.

Tak for det. Jeg synes, at det er meget sympatisk forslag, og jeg ved egentlig slet ikke, hvad argumentet er for, at der skal være blindskrift på lægemidler til mennesker, men ikke på lægemidler til dyr. Det er jo egentlig lidt underligt. Jeg synes, at det meget positivt, at ministeren vil kontakte branchen og se, om vi kan finde en frivillig løsning frem for lovgivning, som så altså heller ikke kan lade sig gøre på grund af EU-regler. Så derfor støtter Liberal Alliance ikke forslaget, men absolut intentionen og indholdet.

Tak for det. Så går vi videre til fru Pernille Schnoor, Alternativet. Værsgo.

I Alternativet ønsker vi naturligvis også at hjælpe folk, der har vanskeligheder og handicap, og vi ønsker også, at alle skal have lige muligheder. Derfor er det, som flere også har sagt i dag, et sympatisk forslag, som Dansk Folkeparti har fremsat her i dag. Samtidig er der nogle ting i forslaget, som gør, at vi umiddelbart ikke har sagt, at vi vil støtte det. Det strider jo, som flere har nævnt, imod nogle direktiver, som jeg ikke vil komme nærmere ind på, og det hæmmer også det indre marked i EU, hvilket vi også finder problematisk ved forslaget.

Vi mener, at det er et vigtigt tema, som Dansk Folkeparti skitserer her, og vi ved, som vi også har hørt fra andre ordførere, at det kan have konsekvenser for blinde, hvis de f.eks. ikke har mulighed for at forstå det, der står på den medicin til deres dyr, f.eks. en førerhund. Vi kunne godt tænke os, at man kigger på, hvordan man kan finde andre løsninger, f.eks. udarbejde nogle andre beholdere, man kan fylde op i, eller gøre andre ting, og det glæder mig at høre, at ministeren vil gå ind i et arbejde med at finde ud af nogle andre løsninger til den her problemstilling, som vi selvfølgelig tager meget alvorligt i Alternativet. Tak for ordet.

Hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten.

Tak for ordførertalen. Ordføreren nævnte, at der var nogle ting i forslaget, som var problematiske, og der skal jeg bare høre ordføreren, om det er indholdsmæssigt, der er noget, der er problematisk i forslaget, eller om det alene er det, at det umiddelbart er i strid med EU-lovgivningen.

Værsgo.

Der er jo ikke noget i forslaget, som er problematisk, ud over at det er problematisk, hvis vi skal stå alene, hvad andre ordførere, herunder den socialdemokratiske ordfører, tror jeg, var inde på. Altså, at vi skal gå enegang i forhold til en medicinalindustri tror jeg ikke vil være særlig hensigtsmæssigt.

Hr. Peder Hvelplund.

Der findes jo lande, som ikke er med i EU, og der kan man vedtage regler om forbrugerbeskyttelse. Det er mig bekendt ikke sådan, at der hverken markedsføres lægemidler til veterinært brug eller til humant brug i de lande, så det er vel ikke sådan, at bare fordi man laver en regel om, at der skal tilføjes blindskrift, så vil samtlige lægemiddelvirksomheder sige, at så vil de ikke markedsføre deres produkter i Danmark. Det er vel meget rimeligt, at man i et land kan indføre regler om at styrke forbrugerbeskyttelsen, uagtet at der findes nogle virksomheder, som skal tjene penge, og som kan være interesseret i, at de kan gøre det så billigt som muligt. Det er vel rimeligt, at man kan beskytte forbrugerne, også selv om det er noget, der påfører virksomhederne en ekstra udgift.

Tak, og værsgo.

Det er rimeligt, men spørgsmålet er, om det er realistisk. Det er da et rimeligt krav at stille, men er det realistisk, at medicinalindustrien skal gå ind og lave specielle, specifikke pakninger til det danske marked? Er det realistisk? Vi tror, at slaget skal slås, hvis man kan sige det sådan, et andet sted. Altså, vi skal sørge for, som ministeren også er inde på, at arbejde på, at det bliver mere generelt, at man sørger for, at der er den samme måde at lave pakninger på, når vi taler om medicin til dyr og medicin til mennesker, fordi der er det samme behov alle steder for, at blinde også skal kunne finde ud af, hvad der er i pakningen, og hvordan medicinen bruges.

Fru Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti.

Tak for det. For at følge op: Ordføreren spørger, om det er realistisk. Ja, det er realistisk. Når man kan gøre det til mennesker, kan man jo også lave pakninger til dyr med blindskrift, så selvfølgelig er det realistisk. Jeg kunne godt tænke mig at høre Alternativet, for det kom Alternativets ordfører ikke rigtig ind på, om Alternativet har interesse i at kunne lande en fælles beretning i forhold til at arbejde videre med det her fremadrettet.

Værsgo.

Det er vi selvfølgelig meget positive over for, og jeg har også hørt, at både ministeren og Venstres ordfører også var inde på, at det ønsker man. Så det er vi selvfølgelig rigtig positive over for. Når jeg siger, at det ikke er realistisk, så er det, fordi jeg tror, at det er naivt at tro, at vi som lille land ligesom kan sige til en milliardindustri: Nu skal I lave lige præcis det her, for det vil vi gerne have. Det er jo bl.a. derfor, at vi i Alternativet går ind for, at vi er en del af et europæisk samarbejde – der er også andre årsager til det. Men det er det, jeg mener med, at det ikke er realistisk.

Fru Karina Adsbøl.

Det er da ikke naivt, at man som land, som selvstændigt land, har nogle ønsker om at gøre ting bedre, end EU kan gøre det. Det er da at være et foregangsland. Så kunne jeg godt tænke mig at høre ordføreren i forhold til det, der hedder nærhedsprincippet: Nærhedsprincippet skal jo netop sikre, at EU kun lovgiver der, hvor det vil være mere effektivt, end hvis medlemslandene gør det selv. Og det ville jo være effektivt, hvis Danmark stod i spidsen for det her. Er ordføreren ikke enig i det?

Værsgo.

Jamen jeg synes da, det vil være skønt, hvis Danmark kan stå i spidsen for, at der bliver gjort opmærksom på, at vi har et problem her. Det er også det, jeg hører ministeren sige, altså at ministeren gerne vil løfte det her. Det er også det, jeg hører, når vi vil lave en beretning. Så er det jo også sådan, at vi faktisk gør opmærksom på, at der er et problem her, og at vi ikke synes, at det er hverken hensigtsmæssigt eller rimeligt, at det er på den måde, som det er nu. Så jeg synes da, at vi på den her måde faktisk går i spidsen for noget på en mere realistisk måde.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere kommentarer. Fru Mette Abildgaard, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Jeg vil sådan set prioritere at bruge min taletid på at sende to gange tak her fra talerstolen. Først og fremmest tak til Dansk Folkeparti for at være kommet med det her beslutningsforslag. Jeg synes, det er skønt, når beslutningsforslag bliver brugt til at belyse en problemstilling, som der ikke har været fokus på, og som mange måske ikke har været bekendt med. Det synes jeg er det, der er sket i det her tilfælde. Jeg var simpelt hen ikke klar over, at der er en problematik i forhold til mærkning på lægemidler til dyr, når det gælder den her mærkning med blindskrift. Det synes jeg er en reel problematik, for man skal naturligvis sikre, at også mennesker med et synshandicap kan få information om den medicin, som kan have stor betydning for dyrene, som omvendt også har stor betydning for de mennesker. Så jeg synes, det er en meget relevant problematik, der bliver belyst her. Så tak til Dansk Folkeparti for at sætte fokus på den her sag.

Min anden tak skal rent faktisk gå til ministeren for den måde, som det her beslutningsforslag er blevet håndteret på. Jeg synes jo, at man ikke bare har afvist det med henvisning til EU-regler og holdt det ud i strakt arm og har sagt, at det er der så ikke noget vi kan gøre noget ved. Jeg synes jo rent faktisk, at man er gået enormt konstruktivt ind i det her og har prøvet at række ud efter et nordisk perspektiv for at se, om vi kan gøre noget nu og her via Lægemiddelstyrelsen, men også ved at være åben over for at få igangsat et europæisk spor.

Det synes jeg er enormt positivt, så tak til både Dansk Folkeparti for at fremsætte forslaget og til ministeren for at række det videre og ikke bare komme med den nemme afvisning. Vi vil også meget gerne drøfte videre i udvalgsarbejdet, hvordan vi kan lande en fornuftig tekst på det her, hvis vi vel at mærke kan nå det, før vi lige pludselig står i et folketingsvalg. Men mon det så ikke kan blive genfremsat på den anden side af et valg, og så kan der blive arbejdet videre med det der. Tak.

Hr. Peder Hvelplund, værsgo.

Tak til ordføreren for talen. Nu nævnte ordføreren selv, at der ligesom er to problemstillinger, der bliver belyst her. Jeg synes jo også, at der er en tredje problemstilling, nemlig den, at når vi her taler om et initiativ, som vi ønsker at tage for at styrke forbrugerbeskyttelsen, så viser det sig, at markedet udgør et problem. Er ordføreren ikke enig i, at det bør være sådan, at det altid vil være hensynet til forbrugeren, der står øverst? Når vi har et fuldstændig rimeligt og legitimt krav om, at blinde og svagtseende også skal have mulighed for at vide, hvad det er for noget medicin, de køber til deres kæledyr f.eks., så må hensynet til dem stå over hensynet til, hvad markedet synes kan være en god idé, og over, hvad der kan være besværligt for medicinalindustrien.

Værsgo.

Jeg ser som sådan ikke, at markedet er den store stopklods i den her diskussion. Jeg er ikke bekendt med, at man har forsøgt at indføre det her politisk, og at det så er blevet modarbejdet kraftigt på europæisk plan. Det er jeg simpelt hen ikke bekendt med. Måske ordføreren kan gøre mig opmærksom på det, hvis jeg tager fejl. Jeg synes, det giver god mening, at man regulerer den her slags på europæisk plan, og at man er med til at sikre, at der er de lægemidler til rådighed i Danmark, og at vi ikke indskrænker markedet. Vi er et lille land, og vi er afhængige af europæiske beslutninger på et punkt som det her.

Hr. Peder Hvelplund.

Men selv et lille land kan jo godt have vægtige argumenter, og jeg synes, det er svært umiddelbart at se et argument imod det her. Jeg ved heller ikke, om det ville møde stor modstand i EU. Jeg kan bare konstatere, at det ikke er gennemført endnu. Jeg synes også, det er fint at arbejde med en frivillig ordning. Jeg har bare svært ved at se, hvis vi står i en situation, hvor det hverken kan lade sig gøre at få det gennemført i EU-regi eller gennem en frivillig ordning, at det alene skal være årsag til, at vi lader sådan et forslag her falde, for det er netop båret af fornuftige hensyn og af en vis rationalitet.

Tak, og værsgo.

Jeg synes måske ikke, at der er nogen grund til sådan at skælde ud på EU-systemet over det her og over, at det her ikke kan lade sig gøre, før vi rent faktisk har afprøvet, om det kan lade sig gøre på europæisk plan, og før vi har testet, om der er en vilje til det her. Jeg har også meget svært ved at se, hvilke argumenter der skulle være imod det her, for jeg synes, det er et logisk forslag og også et forslag, der er i tråd med den øvrige lovgivning, der er om lægemidler til mennesker. Så lad os nu give det et forsøg i det europæiske system og se, om det ikke kan ændres der.

Tak for det. Så er der ikke flere kommentarer, og derfor er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, formand. Baggrunden for det her beslutningsforslag er jo bl.a. et spørgsmål, som vores sundhedsordfører stillede i forbindelse med spørgsmål nr. 156 om ministerens holdning til, at der på pakninger med medicin til dyr ikke findes en mærkning med brailleskrift for blinde. Ministeren indhentede svar fra Lægemiddelstyrelsen, som oplyste, at der ikke var noget krav om blindskrift, og at forordningen ikke havde åbnet op for, at medlemsstaterne kunne vedtage egne regler herom. Ministeren svarede også samtidig, at hun er åben over for at drøfte forslag til løsninger.

Konkret foreslår Dansk Folkeparti jo:

»at der i § 23 i bekendtgørelsen om mærkning m.m. af lægemidler ændres til »Navn og styrke på et lægemiddel til mennesker og dyr skal tillige anføres i punktskrift på den ydre emballage«, således at blinde og svagtseende ligestilles ved indkøb af medicin til dyr – eksempelvis en førerhund tilhørende en blind eller svagtseende borger.

Dette sker under henvisning til forklaringer til chartret om grundlæggende rettigheder om den menneskelige værdighed. Heraf fremgår det, at »Den menneskelige værdighed er ukrænkelig« (»Forklaringer til chartret om grundlæggende rettigheder«, Den Europæiske Unions Tidende, 14. december 2007). Den skal respekteres og beskyttes, hvorunder det anføres, at »anerkendelse af den mennesket iboende værdighed og af de lige og umistelige rettigheder for alle medlemmer af den menneskelige familie er grundlaget for frihed, retfærdighed og fred i verden«.

Endvidere henvises til artikel 26 om integration af mennesker med handicap, hvoraf det fremgår, at »Unionen anerkender og respekterer retten for mennesker med handicap til at nyde godt af foranstaltninger, der skal sikre deres autonomi ...

Netop en mærkning af lægemidler til dyr med punktskrift vil medvirke til at sikre såvel autonomi som værdighed hos blinde og svagtseende og sætte dem i stand til at indkøbe lægemidler til dyr på egen hånd, og dermed sikres uafhængighed i forhold til seende borgere.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at hensynet til EU’s charter om grundlæggende rettigheder bør veje tungere end EU's generelle regler, hensynet til det indre marked og fjernelse af handelshindringer. Hertil kommer, at en mærkning af lægemidler til dyr vil være i overensstemmelse med EU's nærhedsprincip, om end det er i modstrid med direktiv 2001/82/EF, hvoraf det i stykke 4 fremgår, at mærkningsordninger i medlemslandene kan virke hæmmende på det indre marked.«

Allerede her synes vi jo fra Dansk Folkepartis side, at der er en åbning. Vi opfordrer også fra Dansk Folkepartis side netop regeringen til at tage sagen op i Ministerrådet, ligesom Folketinget selv bør overveje at henvende sig til Europa-Kommissionen og opfordre den til at fremsætte et forslag om muligheden for at stille krav om mærkning med blindskrift til veterinære lægemidler. I Dansk Folkeparti finder vi det rimeligt, at der findes en løsning med afmærkning med brailleskrift på pakninger med lægemidler til dyr.

Nu har vi haft debatten i dag, og jeg vil gerne sige tak specielt til Enhedslisten, som jo støtter det her forslag fuldt ud. Jeg vil også sige tak for den positive imødekommelse, vi alligevel har fået fra ministeren, som har lovet at arbejde videre med det her. Så er det jo også vigtigt, at vi får samlet flertal for en beretning, så vi er sikre på, at det ikke bare strander et eller andet sted og der ikke bliver handlet på det. For det er selvfølgelig vigtigt at sikre mennesker med handicap ligestilling, også når man tænker på, at blinde og svagtseende har en førerhund, men ikke kan læse, hvad der står på lægemidlerne til deres førerhund. Derfor ser vi frem til udvalgsbehandlingen, og afhængigt af hvor meget vi når inden et valg, så kan vi jo tage det op igen efter et valg.

Tak til ordføreren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Sundheds- og Ældreudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Jeg skal udsætte mødet til kl. 13.00.

Mødet er udsat. (Kl. 11:58).