B 85 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Betænkning afgivet den 25/4-19

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
B 85 Bilag 3
Offentligt

Til beslutningsforslag nr.

B 85

Folketinget 2018-19

Betænkning afgivet af Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget den 25. april 2019

Betænkning

over

Forslag til folketingsbeslutning om en plan for afvikling af

kulbrinteproduktionen i Nordsøen over en periode på 10 år

[af Rasmus Nordqvist (ALT) m.fl.]

1. Indstillinger

flertal

i udvalget (udvalget med undtagelse af EL og

ALT) indstiller beslutningsforslaget til

forkastelse.

mindretal

i udvalget (EL og ALT) indstiller beslut-

ningsforslaget til

vedtagelse uændret.

Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og

Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke

medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme

med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-

gen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

2. Politiske bemærkninger

Enhedslisten

Enhedslistens medlemmer af udvalget indstiller beslut-

ningsforslaget til vedtagelse og vil fortsætte arbejdet for en

afvikling af kulbrinteproduktionen i Nordsøen. Enhedslisten

har siden partiets dannelse stemt imod nye licenser og kon-

cessioner i Nordsøen og støtter fuldt ud, at der udarbejdes en

plan for afvikling af kulbrinteproduktionen i Nordsøen.

Hvis vi skal leve op til vores internationale forpligtelser

og begrænse den globale opvarmning til maksimalt 1,5 gra-

der, skal langt størstedelen af de fossile forekomster blive i

undergrunden. Derfor støtter Enhedslisten B 85.

Det er dog vigtigt for Enhedslisten, at planen for afvik-

ling indeholder en fuld finansiering, inkl. en eventuel kom-

pensation til olie- og gasselskaberne. Vi har i Enhedslisten

ikke lyst til at give mange milliarder i kompensation til mul-

tinationale selskaber, som har opnået retten til at indvinde

olie og gas i havet uden for Danmark. Det er det store di-

lemma her, som desværre kan blive en konsekvens af de af-

taler, som et flertal i Folketinget, inkl. Socialdemokratiet,

Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre, har indgået.

Det ændrer ikke på, at det er nødvendigt at få udarbejdet

en plan for afviklingen af kulbrinteproduktionen i Nordsøen.

Enhedslisten har med partiets klimaplan som mål, at afvik-

lingen af Nordsøproduktionen skal være sket senest i 2040.

Hvis det økonomisk kan hænge sammen, er vi positive over

for en hurtigere afvikling.

Alternativet

Alternativets medlemmer af udvalget udtaler:

Vi står over for en skæbnestund. Klimavidenskaben er

entydig: Den kræver en hurtig udfasning af olie, kul og gas,

hvis vi skal redde millioner af liv og stoppe klimakrisen.

Verden styrer lige nu mod en global opvarmning langt

højere end 1,5 grader, og selv om det ganske vist – og hel-

digvis – er blevet politisk mainstream at kræve klimahand-

ling, er det indtil videre i det store hele blevet ved ordene.

Vi har endnu ikke set politisk handling med den radikalitet,

som klimakrisen kalder på.

Det er nu, vi skal levere konkrete planer, der kan kick-

starte den grønne omstilling og vise vejen mod en verden i

langt større balance med naturen – vores eksistensgrundlag.

Derfor foreslår Alternativet med dette beslutningsforslag, at

vi laver en plan for afviklingen af olie- og gasproduktionen i

Nordsøen.

I dag står der 55 boreplatforme i den danske del af Nord-

søen, der hver dag pumper olie og gas op af undergrunden. I

direkte strid med klimavidenskaben forlænger samtlige par-

tier i Folketinget på nær Alternativet og Enhedslisten gang

på gang olie- og gasudbudsrunderne i Nordsøen. Og det er,

på trods af at det er uforeneligt med den globale aftale om at

bremse klimakrisen, mens vi stadig kan.

De udbudsrunder, som regeringen, Socialdemokratiet,

Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og SF i dag støtter, ræk-

ker typisk mere end 30 år ud i fremtiden, og man behøver

ikke være den store matematiker for at se, at regnestykket

ikke hænger sammen. Disse mangeårige udbudsrunder mod-

AX023568

B 85 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Betænkning afgivet den 25/4-19

arbejder jo både det politiske mindstemål om at blive et kli-

maneutralt samfund i 2050 (hvilket Alternativet i sig selv

mener er et alt for uambitiøst mål) og målet om at holde den

globale temperaturstigning nede på 1,5 grader.

Hvis vi skal være det mest klimavenlige land i verden,

skal vi lave en plan for afviklingen af vores fossile produk-

tion. Det er vores pligt, vores ansvar og vores eneste mulig-

hed for at sikre konkurrencefordele i en verden, der skal om-

stille sig til fremtiden. Derfor skal vi med det samme stoppe

for nye udbudsrunder. Det burde vi have gjort for mange,

mange år siden.

Og så skal vi omgående i gang med at iværksætte afvik-

lingsplaner for olie- og gasproduktion i Nordsøen, som vi i

Alternativet mener bør være slut i løbet af de næste 10 år.

Globalt produceres der mere end 90 mio. tdr. råolie om

dagen. Under finanskrisen i slutningen af 00’erne så vi et

kortvarigt produktionsfald, men bortset fra det stiger ver-

dens olie- og naturgasproduktion år for år. USA har den

største olieproduktion stærkt efterfulgt af Saudi-Arabien og

Rusland. Selvfølgelig udgør den danske produktion forsvin-

dende lidt i det globale billede. Men alle regioner i verden

bidrager til stigningen i produktionen, og Danmark er den

tredjestørste olie- og gasproducent i Vesteuropa, kun over-

gået af Norge og UK.

Den olie og gas, vi allerede har opdaget i hele verden,

rækker til ca. 50 år frem i tiden. Men de allerede kendte re-

server er ikke jævnt fordelt i verden. I Mellemøsten er reser-

verne så store, at de rækker til mere end 70 år frem i tiden,

kun overgået af Syd- og Centralamerika, hvor reserverne

rækker til mere end 120 år. Det gør det bare endnu mere

presserende, at Europa går foran i afviklingen.

Nordsøen er ikke den guldgrube, den har været. De offi-

cielt forventede indtægter er opgjort til 4-6 mia. kr. om året.

I 2016 udgjorde beskatningen på olie og gas kun 0,2 pct. af

de samlede danske skatteindtægter. Vores velfærdsmodel er

altså på ingen måde afhængig af oliepengene. Dansk økono-

mi er bomstærk og vil ikke vakle under »tabet« af Nord-

søindtægter fra 2030. Ifølge vismandsrapporten fra foråret

2018 er der et gennemsnitligt overskud på 20 mia. kr. på de

offentlige finanser frem til 2075. Vi skal ikke engang finde

penge til at finansiere afviklingen, vi skal bare lade være

med at disponere over indtægterne efter 2030, når pumperne

skal stå stille.

Bliver vi ved med at pumpe den olie og gas op, vi allere-

de ved er der, imens vi leder efter nye reserver, er det kom-

plet uforeneligt med løfterne om at stoppe klimakrisen – og

allerværst: Det er et generationssvigt af hidtil usete dimen-

sioner.

Overalt i verden skolestrejker børn og unge, fordi de

voksne alt for længe har ignoreret videnskaben og ikke har

påtaget sig ansvaret for at undgå klodens ødelæggelse. Det

vil være utilgiveligt, hvis vi ikke lytter til dem, der kræver

handling, mens tid er. Indtil nu har ideen om, at vi skal gøre

noget »for vores børn og børnebørns skyld«, været mere el-

ler mindre abstrakt. Men nu er de her, vores børn og børne-

børn, og kræver svar og handling nu. De kræver, at vi gør,

hvad vi kan for at smide den sorte energi på porten.

Danmark står over for et vigtigt valg. Skal vi med en

stærk økonomi i ryggen afvikle en aktivitet, der ikke er etisk

forsvarlig? Skal vi rejse os op, være modige og være det

land, der går foran i klimakampen og afvikler vores olie- og

gasproduktion? Eller skal vi være den generation, der efter-

lader klimaregningen til vores børn og unge og løber fra an-

svaret?

Irland, Frankrig, Costa Rica, Belize, New Zealand og

Sverige har alle allerede forbudt eller har gang i en seriøs

debat i parlamentet om at forbyde efterforskning efter fossi-

le brændsler. Verden har desperat brug for planlagt afvikling

af den fossile produktion. Udbuddet af olie, kul og gas skal

begrænses, hvis Parisaftalens mål skal nås, og der hviler et

særligt ansvar på rige lande for at afslutte eftersøgning og

indvinding af fossile brændsler. Vi skal se afviklingen som

en mulighed og ikke en byrde.

3. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 29. januar 2019 og

var til 1. behandling den 4. april 2019. Beslutningsforslaget

blev efter 1. behandling henvist til behandling i Energi-,

Forsynings- og Klimaudvalget.

Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og

dokumenter

Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med

udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget

på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 2 bilag på beslut-

ningsforslaget.

Mikkel Dencker (DF) Dorthe Ullemose (DF) Ib Poulsen (DF) Pia Adelsteen (DF) Jan Rytkjær Callesen (DF)

Claus Kvist Hansen (DF) Thomas Danielsen (V)

fmd.

Jacob Jensen (V) Carsten Kissmeyer (V) Torsten Schack Pedersen (V)

Marcus Knuth (V) Preben Bang Henriksen (V) Carsten Bach (LA) May-Britt Kattrup (LA) Mette Abildgaard (KF)

Bjarne Laustsen (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Jens Joel (S) Kirsten Brosbøl (S) Lea Wermelin (S)

nfmd.

Karin Gaardsted (S) Søren Egge Rasmussen (EL) Øjvind Vilsholm (EL) Rasmus Nordqvist (ALT) Christian Poll (ALT)

Rasmus Helveg Petersen (RV) Ida Auken (RV) Pia Olsen Dyhr (SF) Trine Torp (SF)

B 85 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Betænkning afgivet den 25/4-19

Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Dansk Folkeparti (DF)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Enhedslisten (EL)

Liberal Alliance (LA)

Alternativet (ALT)

Radikale Venstre (RV)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Nunatta Qitornai (NQ)

Tjóðveldi (T)

Javnaðarflokkurin (JF)