Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
B 85 Bilag 3
Offentligt
2050024_0001.png
Til beslutningsforslag nr.
B 85
Folketinget 2018-19
Betænkning afgivet af Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget den 25. april 2019
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om en plan for afvikling af
kulbrinteproduktionen i Nordsøen over en periode på 10 år
[af Rasmus Nordqvist (ALT) m.fl.]
1. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (udvalget med undtagelse af EL og
ALT) indstiller beslutningsforslaget til
forkastelse.
Et
mindretal
i udvalget (EL og ALT) indstiller beslut-
ningsforslaget til
vedtagelse uændret.
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Enhedslisten
Enhedslistens medlemmer af udvalget indstiller beslut-
ningsforslaget til vedtagelse og vil fortsætte arbejdet for en
afvikling af kulbrinteproduktionen i Nordsøen. Enhedslisten
har siden partiets dannelse stemt imod nye licenser og kon-
cessioner i Nordsøen og støtter fuldt ud, at der udarbejdes en
plan for afvikling af kulbrinteproduktionen i Nordsøen.
Hvis vi skal leve op til vores internationale forpligtelser
og begrænse den globale opvarmning til maksimalt 1,5 gra-
der, skal langt størstedelen af de fossile forekomster blive i
undergrunden. Derfor støtter Enhedslisten B 85.
Det er dog vigtigt for Enhedslisten, at planen for afvik-
ling indeholder en fuld finansiering, inkl. en eventuel kom-
pensation til olie- og gasselskaberne. Vi har i Enhedslisten
ikke lyst til at give mange milliarder i kompensation til mul-
tinationale selskaber, som har opnået retten til at indvinde
olie og gas i havet uden for Danmark. Det er det store di-
lemma her, som desværre kan blive en konsekvens af de af-
taler, som et flertal i Folketinget, inkl. Socialdemokratiet,
Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre, har indgået.
Det ændrer ikke på, at det er nødvendigt at få udarbejdet
en plan for afviklingen af kulbrinteproduktionen i Nordsøen.
Enhedslisten har med partiets klimaplan som mål, at afvik-
lingen af Nordsøproduktionen skal være sket senest i 2040.
Hvis det økonomisk kan hænge sammen, er vi positive over
for en hurtigere afvikling.
Alternativet
Alternativets medlemmer af udvalget udtaler:
Vi står over for en skæbnestund. Klimavidenskaben er
entydig: Den kræver en hurtig udfasning af olie, kul og gas,
hvis vi skal redde millioner af liv og stoppe klimakrisen.
Verden styrer lige nu mod en global opvarmning langt
højere end 1,5 grader, og selv om det ganske vist – og hel-
digvis – er blevet politisk mainstream at kræve klimahand-
ling, er det indtil videre i det store hele blevet ved ordene.
Vi har endnu ikke set politisk handling med den radikalitet,
som klimakrisen kalder på.
Det er nu, vi skal levere konkrete planer, der kan kick-
starte den grønne omstilling og vise vejen mod en verden i
langt større balance med naturen – vores eksistensgrundlag.
Derfor foreslår Alternativet med dette beslutningsforslag, at
vi laver en plan for afviklingen af olie- og gasproduktionen i
Nordsøen.
I dag står der 55 boreplatforme i den danske del af Nord-
søen, der hver dag pumper olie og gas op af undergrunden. I
direkte strid med klimavidenskaben forlænger samtlige par-
tier i Folketinget på nær Alternativet og Enhedslisten gang
på gang olie- og gasudbudsrunderne i Nordsøen. Og det er,
på trods af at det er uforeneligt med den globale aftale om at
bremse klimakrisen, mens vi stadig kan.
De udbudsrunder, som regeringen, Socialdemokratiet,
Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og SF i dag støtter, ræk-
ker typisk mere end 30 år ud i fremtiden, og man behøver
ikke være den store matematiker for at se, at regnestykket
ikke hænger sammen. Disse mangeårige udbudsrunder mod-
AX023568
B 85 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Betænkning afgivet den 25/4-19
2050024_0002.png
2
arbejder jo både det politiske mindstemål om at blive et kli-
maneutralt samfund i 2050 (hvilket Alternativet i sig selv
mener er et alt for uambitiøst mål) og målet om at holde den
globale temperaturstigning nede på 1,5 grader.
Hvis vi skal være det mest klimavenlige land i verden,
skal vi lave en plan for afviklingen af vores fossile produk-
tion. Det er vores pligt, vores ansvar og vores eneste mulig-
hed for at sikre konkurrencefordele i en verden, der skal om-
stille sig til fremtiden. Derfor skal vi med det samme stoppe
for nye udbudsrunder. Det burde vi have gjort for mange,
mange år siden.
Og så skal vi omgående i gang med at iværksætte afvik-
lingsplaner for olie- og gasproduktion i Nordsøen, som vi i
Alternativet mener bør være slut i løbet af de næste 10 år.
Globalt produceres der mere end 90 mio. tdr. råolie om
dagen. Under finanskrisen i slutningen af 00’erne så vi et
kortvarigt produktionsfald, men bortset fra det stiger ver-
dens olie- og naturgasproduktion år for år. USA har den
største olieproduktion stærkt efterfulgt af Saudi-Arabien og
Rusland. Selvfølgelig udgør den danske produktion forsvin-
dende lidt i det globale billede. Men alle regioner i verden
bidrager til stigningen i produktionen, og Danmark er den
tredjestørste olie- og gasproducent i Vesteuropa, kun over-
gået af Norge og UK.
Den olie og gas, vi allerede har opdaget i hele verden,
rækker til ca. 50 år frem i tiden. Men de allerede kendte re-
server er ikke jævnt fordelt i verden. I Mellemøsten er reser-
verne så store, at de rækker til mere end 70 år frem i tiden,
kun overgået af Syd- og Centralamerika, hvor reserverne
rækker til mere end 120 år. Det gør det bare endnu mere
presserende, at Europa går foran i afviklingen.
Nordsøen er ikke den guldgrube, den har været. De offi-
cielt forventede indtægter er opgjort til 4-6 mia. kr. om året.
I 2016 udgjorde beskatningen på olie og gas kun 0,2 pct. af
de samlede danske skatteindtægter. Vores velfærdsmodel er
altså på ingen måde afhængig af oliepengene. Dansk økono-
mi er bomstærk og vil ikke vakle under »tabet« af Nord-
søindtægter fra 2030. Ifølge vismandsrapporten fra foråret
2018 er der et gennemsnitligt overskud på 20 mia. kr. på de
offentlige finanser frem til 2075. Vi skal ikke engang finde
penge til at finansiere afviklingen, vi skal bare lade være
med at disponere over indtægterne efter 2030, når pumperne
skal stå stille.
Bliver vi ved med at pumpe den olie og gas op, vi allere-
de ved er der, imens vi leder efter nye reserver, er det kom-
plet uforeneligt med løfterne om at stoppe klimakrisen – og
allerværst: Det er et generationssvigt af hidtil usete dimen-
sioner.
Overalt i verden skolestrejker børn og unge, fordi de
voksne alt for længe har ignoreret videnskaben og ikke har
påtaget sig ansvaret for at undgå klodens ødelæggelse. Det
vil være utilgiveligt, hvis vi ikke lytter til dem, der kræver
handling, mens tid er. Indtil nu har ideen om, at vi skal gøre
noget »for vores børn og børnebørns skyld«, været mere el-
ler mindre abstrakt. Men nu er de her, vores børn og børne-
børn, og kræver svar og handling nu. De kræver, at vi gør,
hvad vi kan for at smide den sorte energi på porten.
Danmark står over for et vigtigt valg. Skal vi med en
stærk økonomi i ryggen afvikle en aktivitet, der ikke er etisk
forsvarlig? Skal vi rejse os op, være modige og være det
land, der går foran i klimakampen og afvikler vores olie- og
gasproduktion? Eller skal vi være den generation, der efter-
lader klimaregningen til vores børn og unge og løber fra an-
svaret?
Irland, Frankrig, Costa Rica, Belize, New Zealand og
Sverige har alle allerede forbudt eller har gang i en seriøs
debat i parlamentet om at forbyde efterforskning efter fossi-
le brændsler. Verden har desperat brug for planlagt afvikling
af den fossile produktion. Udbuddet af olie, kul og gas skal
begrænses, hvis Parisaftalens mål skal nås, og der hviler et
særligt ansvar på rige lande for at afslutte eftersøgning og
indvinding af fossile brændsler. Vi skal se afviklingen som
en mulighed og ikke en byrde.
3. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 29. januar 2019 og
var til 1. behandling den 4. april 2019. Beslutningsforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Energi-,
Forsynings- og Klimaudvalget.
Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 2 bilag på beslut-
ningsforslaget.
Mikkel Dencker (DF) Dorthe Ullemose (DF) Ib Poulsen (DF) Pia Adelsteen (DF) Jan Rytkjær Callesen (DF)
Claus Kvist Hansen (DF) Thomas Danielsen (V)
fmd.
Jacob Jensen (V) Carsten Kissmeyer (V) Torsten Schack Pedersen (V)
Marcus Knuth (V) Preben Bang Henriksen (V) Carsten Bach (LA) May-Britt Kattrup (LA) Mette Abildgaard (KF)
Bjarne Laustsen (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Jens Joel (S) Kirsten Brosbøl (S) Lea Wermelin (S)
nfmd.
Karin Gaardsted (S) Søren Egge Rasmussen (EL) Øjvind Vilsholm (EL) Rasmus Nordqvist (ALT) Christian Poll (ALT)
Rasmus Helveg Petersen (RV) Ida Auken (RV) Pia Olsen Dyhr (SF) Trine Torp (SF)
B 85 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Betænkning afgivet den 25/4-19
2050024_0003.png
3
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Dansk Folkeparti (DF)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Enhedslisten (EL)
Liberal Alliance (LA)
Alternativet (ALT)
Radikale Venstre (RV)
46
37
34
14
13
10
8
Socialistisk Folkeparti (SF)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Nunatta Qitornai (NQ)
Tjóðveldi (T)
Javnaðarflokkurin (JF)
7
6
1
1
1
1