Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
B 35
Offentligt
1997260_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2018-46547
Fiskeripolitisk Kontor
7. januar 2019
MOF B 35
svar på spørgsmål 4 fra Søren Egge Rasmussen
(EL) stillet den 10. december 2018 til ministeren for fiskeri og
ligestilling og ministeren for nordisk samarbejde.
Spørgsmål
Ministeren lægger op til, at både gyde- og opvækstområder kan beskyttes
via revisionen af trawlbekendtgørelsen, er dette indeholdt i det som er
under revision, og er revision af trawlbekendtgørelsen ikke er styret af
regelforenkling?
Svar
Jeg kan oplyse, at udgangspunktet for revision af trawlbekendtgørelsen er
regelforenkling. Bekendtgørelsen har ikke været revideret siden 1993, og
flere bestemmelser er utidssvarende. Bekendtgørelsen indeholder fx en
række bestemmelser om fiskeri, som ikke længere udøves i dansk farvand.
Der har i regelforenklingsarbejdet været fokus på at få skabt et samlet og
fyldestgørende regelsæt for trawl- og vodfiskeri i de kystnære vande, som
er enkelt og gennemskueligt for fiskerierhvervet, fiskerikontrollen såvel
som borgere mv. med interesse for kystnært fiskeri. For at skabe en
sammenhængende regulering for det kystnære trawl- og vodfiskeri, er der
i oplægget til den reviderede bekendtgørelse inddraget regulering fra
eksisterende vedtægter og beskyttelse af en række kystnære Natura 2000
områder, som er udpeget for beskyttelse af stenrev. Det er netop
stenrevsområder, hvor der er gode betingelser for gydning og opvækst af
en lang række fiskearter. De nævnte Natura 2000 områder er ikke beskyttet
i dag.
Med venlig hilsen
B 35 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om gyde- og opvækstområder, til ministeren for fiskeri og ligestilling
2
Eva Kjer Hansen