UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 122: Spm. om ministeren vil redegøre for den sag mod Danmark anlagt ved EU-domstolen om familiesammenføring fra Tyrkiet som er omtalt i artiklen »EU-dom kan ryste udlændingepolitikken«, Kristeligt Dagblad den 12. november 2018, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt

Europaudvalget 2015-16

EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 25

Offentligt

Ministeren

Europaudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Europaudvalget har efter ønske fra Kenneth Kristensen Berth (DF) den 22. januar 2016

stillet følgende spørgsmål nr. 25 (alm. del) til udlændinge-, integrations- og boligministe-

ren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 25:

Vil ministeren oplyse, hvilke bindinger der er på Danmarks muligheder for at begrænse

tilstrømning af indvandrere fra Tyrkiet som følge af EU og Tyrkiets associeringsaftale fra

1963, dennes tillægsprotokol og Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80?

Svar:

I 1963 undertegnede Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet en associerings-

aftale. Formålet med aftalen var at styrke de økonomiske og handelsmæssige forbindelser

mellem EU og Tyrkiet, herunder gradvist at gennemføre arbejdskraftens frie bevægelig-

hed.

Associeringsaftalen er senere blevet suppleret med en tillægsprotokol af 23. november

1970 og af Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980, som blev vedta-

get inden for rammerne af associeringsaftalen.

Tillægsprotokollen og afgørelse nr. 1/80 indeholder såkaldte stand still-klausuler, som

indebærer et forbud mod at vedtage nye restriktioner, der hindrer etableringsfriheden og

den frie udveksling af tjenesteydelser eller indfører nye begrænsninger for så vidt angår

vilkårene for adgang til beskæftigelse for arbejdstagere og deres familiemedlemmer, som

har opnået opholds- og arbejdstilladelse efter de nationale regler herom.

Stand still-klausulerne er således som udgangspunkt til hinder for, at der over for tyrkiske

statsborgere, der er arbejdstagere eller på anden måde økonomisk aktive i en medlems-

stat, vedtages nye restriktioner, som er strengere end dem, der fandt anvendelse på hen-

holdsvis tidspunktet for tillægsprotokollens ikrafttræden for Danmark den 1. januar 1973

og ikrafttræden den 1. december 1980 af Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80, eller som

på et senere tidspunkt har fundet anvendelse.

Det betyder, at de nationale regler, som skal finde anvendelse ved første indrejse for tyr-

kiske statsborgere, der agter at gøre brug af en økonomisk frihed, er de regler, som er

mest lempelige siden ikrafttrædelsen af henholdsvis tillægsprotokollen og Associeringsrå-

dets afgørelse og frem til i dag.

Dato: 23. februar 2016

Udlændinge-, Integrations- og

Boligministeriet

Slotsholmsgade 10

Post

1216 København K

Tel.

7226 8400

Mail

[email protected]

Web

www.uibm.dk

CVR-nr.

Sagsnr.

36977191

2016 - 809

Side

1/3

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 122: Spm. om ministeren vil redegøre for den sag mod Danmark anlagt ved EU-domstolen om familiesammenføring fra Tyrkiet som er omtalt i artiklen »EU-dom kan ryste udlændingepolitikken«, Kristeligt Dagblad den 12. november 2018, til udlændinge- og integrationsministeren

Danmark har på baggrund af associeringsaftalens formål og EU-Domstolens retspraksis

haft den opfattelse, at associeringsaftalekomplekset ikke omfatter herboende økonomiske

aktive tyrkiske statsborgers adgang til familiesammenføring. Stand still-klausulerne har

efter dansk opfattelse følgelig ikke omfattet betingelserne for første indrejse for ikke-

økonomiske aktive familiemedlemmer til tyrkiske statsborgere, der udøver deres etable-

ringsfrihed i Danmark eller som i Danmark er arbejdstagere.

Ved EU-Domstolens dom af 10. juli 2014 i sag C-138/13, Dogan, fastslog EU-Domstolen, at

stand still-klausulen i tillægsprotokollen

kan

være til hinder for nye og skærpede betingel-

ser for tyrkiske statsborgeres adgang til at blive familiesammenført med deres ægtefæller.

Domstolens fastslog i den forbindelse, at en ny og strengere restriktion er forbudt, med-

mindre den 1) er begrundet i et tvingende alment hensyn, 2) er egnet til at sikre virkelig-

gørelsen af det forfulgte lovlige mål og 3) ikke går videre end, hvad der er nødvendigt for

at nå dette mål (restriktionstesten).

I Justitsministeriets notat af 17. september 2014 om Dogan-dommen (Udvalget for Ud-

lændinge- og Integrationspolitik 2013-14, UUI Alm. del

–

bilag 140) konkluderes det, at

dommen har den betydning, at stand still-klausulerne skal anses for at omfatte betingel-

serne for familiesammenføring for familiemedlemmer til herboende økonomisk aktive

tyrkiske statsborgere, således at klausulerne kan være til hinder for, at der vedtages nye

restriktioner, som er strengere end dem, der fandt anvendelse på henholdsvis tidspunktet

for tillægsprotokollens ikrafttræden for Danmark den 1. januar 1973 og ikrafttræden den

1. december 1980 af Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80, eller som på et senere tids-

punkt har fundet anvendelse. I notatet konkluderes det endvidere, at dommen ikke giver

anledning til ændring af udlændingelovens betingelser for familiesammenføring, da betin-

gelserne kan begrundes og er proportionale og dermed lever op til den restriktionstest,

som EU-Domstolen omtaler i Dogan-dommen.

Ved kendelse af 3. december 2014 har Østre Landsret forelagt en række præjudicielle

spørgsmål for EU-Domstolen vedrørende stand still-klausulerne til brug for behandlingen

af en ankesag om afslag på opholdstilladelse til et mindreårigt barn, der som 13-årig søgte

om familiesammenføring med sin herboende tyrkiske far, der er økonomisk aktiv. Afslaget

på opholdstilladelse er begrundet i, at barnet ikke har eller har mulighed for at opnå en

sådan tilknytning til Danmark, at der er grundlag for en vellykket integration, jf. udlændin-

gelovens § 9, stk. 16. Der henvises til Justitsministeriets skriftlige forelæggelse af rådsmø-

de (retlige og indre anliggender) den 15.-16. juni 2015, som blev fremsendt til udvalget

den 9. juni 2015 (Rådsmøde 3396 - RIA Bilag 3).

Den 20. januar 2016 har generaladvokaten fremsat forslag til afgørelse af sagen. General-

advokaten foreslår EU-Domstolen, at begrænsningen i udlændingelovens § 9, stk. 16, går

videre end det, der er nødvendigt for at opfylde formålet om en vellykket integration, og

at artikel 13 i afgørelse nr. 1/80 er til hinder for en bestemmelse, som er indført efter

afgørelsens ikrafttræden, og hvorefter der stilles et krav til mindreårige børn, som ansøger

om at slutte sig til deres tyrkiske forælder, der udøver lønnet virksomhed i Danmark, om

at godtgøre

–

når fristen på to år, siden den nævnte forælder blev meddelt opholdstilla-

delse, er overskredet

–

at de har eller har mulighed for at opnå en tilstrækkelig tilknytning

til denne medlemsstat.

Generaladvokatens forslag til afgørelse er ikke retligt bindende for hverken EU-Domstolen

eller medlemsstaterne. Der forventes dom fra EU-Domstolen i sagen tidligst i løbet af 2-3

Side

2/3

måneder. Der henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 26 stillet af Udlæn-

dinge-, Integrations- og Boligudvalget.

Begrænsninger i adgangen til ophold for tyrkiske statsborgere, der er økonomisk aktive

her i landet, og deres familiemedlemmer skal således ske inden for rammerne af associe-

ringsaftalekomplekset. Tyrkiske statsborgere, der ikke er økonomisk aktive, er ikke omfat-

tet af associeringsaftalekomplekset og er således stillet som andre udlændinge.

Inger Støjberg

Jesper Gori

Side

3/3