Udenrigsudvalget 2018-19 (1. samling)
URU Alm.del
Offentligt
1995520_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2017 - 45639
JTFoRB
19. december 2018
URU alm. del
svar på spørgsmål 89 fra Daniel Toft Jakobsen
(S) stillet den 5. december 2018 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
I lyset af den aktuelle sag om tre finske turisters udvisning af Malaysia (jf.:
https://ekstrabladet.dk/ferie/fire-turister-smidt-ud-af-ferieparadis-
uddelte-kristent-materiale-blandt-muslimer/7413093)
bedes ministeren
redegøre for reglerne for tros- og religionsfrihed i Malaysia
for EU-borgere såvel som lokale samt, hvad regeringen evt. i samarbejde
med andre lande gør for at styrke tros- og religionsfriheden i Malaysia.
Svar
Det fremgår af Malaysias
forfatning, at ”islam er religionen i Føderationen;
men andre religioner må praktiseres i fred og harmoni”.
Forfatningen
giver endvidere positiv forskelsbehandling til landets etniske majoritet,
malajerne, der i forfatningen bl.a. er defineret ved praktisering af Islam.
Buddhister, kristne og hinduer udgør (i nævnte rækkefølge) de største
religiøse mindretal i Malaysia. De anførte religiøse mindretal kan formelt -
og i vid udstrækning også reelt - praktisere deres religion, men må i følge
malaysisk lov ikke missionere. I det konkrete tilfælde, som spørgeren
refererer til, har der ifølge de malaysiske myndigheder været tale om en
form for missionering ved uddeling af materiale med Bibel-citater.
Malaysia vurderes i de senere år at have undergået en stigende islamisering.
Stigende religiøs intolerance har ledsaget denne udvikling og Malaysia
figurerer nu på internationale lister over lande med en høj grad af
begrænsning i religions- og trosfriheden. Den nye malaysiske regering har
imidlertid anlagt nye toner i forhold til religions- og trosfrihed, og der er
derfor forsigtig optimisme med hensyn til en forbedring af situationen.
URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 89: MFU spm. om, reglerne for tros- og religionsfrihed i Malaysia for EU-borgere og lokale, til udenrigsministeren
2
Malaysia er ikke blandt fokuslandene for regeringens særlige indsats for
religions- og trosfrihed, der omfatter Egypten, Indonesien, Iran og
Libanon. Respekten for religions-
og trosfrihed indgår dog i såvel EU’s
som Danmarks løbende dialog med de malaysiske myndigheder om
menneskerettigheder. Som led i EU's’ fremme af religions-
og trosfrihed
globalt, aflagde EU’s Særlige Udsending for
Religiøse Rettigheder, Jan
Figel, besøg i Malaysia i november 2018 og mødtes med repræsentanter
for både myndighederne og trossamfundene.
Med venlig hilsen
Anders Samuelsen