Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
1982148_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 05-12-2018
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPRHH
Sagsnr.: 1808862
Dok. nr.: 761333
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 23. oktober 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 52 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Stine Brix (EL) og Rasmus Nordqvist (ALT).
Spørgsmål nr. 52:
”Vil
ministeren begrunde, hvorfor ministeren ikke har involveret menneskeret-
tigheds- og interkønsorganisationer såsom Intersex Danmark og Amnesty Internatio-
nal i planlægningen af konferencen den 30. januar 2019 vedrørende variation i køns-
karakteristika, og hvordan vil man sikre, at de menneskeretlige perspektiver bliver ta-
get med i betragtning under konferencen?”
Svar:
Ministeriet har til brug for min besvarelse af spørgsmålet indhentet bidrag fra Sund-
hedsstyrelsen.
Sundhedsstyrelsen oplyser følgende:
”Sundhedsstyrelsen
er i gang med planlægning af Konferencen vedrørende variationer
i kønskarakteristika. Konferencen vil omhandle sundhedsfaglige forhold som aktuelle
behandlingsmuligheder, forskning og psykologiske aspekter af behandling mm.
Vi er aktuelt i gang med udarbejdelse af program for konferencen. I den forbindelse
har vi inddraget både fagfolk og organisationer på området. Heriblandt har vi taget
kontakt til relevante patientforeninger samt Amnesty International og Intersex Dan-
mark, som vi vil drøfte indholdet af konferencen med samt anmode om forslag til em-
ner og oplægsholdere.
Vi håber desuden på deltagelse fra en bred kreds af mennesker med interesse for den
sundhedsfaglige indsats, herunder mennesker med variationer i kønskarakteristika,
pårørende, fagfolk, interesseorganisationer, beslutningstagere m.v.”
Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens oplysninger.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Rasmus Hølge-Hazelton