SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 467: Spm. om regeringen har planer om at styrke indsatsen for tidlig opsporing af knoglemarvskræft, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 18-03-2019

Enhed: SPOLD

Sagsbeh.: DEPHBO

Sagsnr.: 1900913

Dok. nr.: 848402

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 23. januar 2019 stillet følgende

spørgsmål nr. 467 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 467:

”Ministeren

bedes redegøre for, om regeringen har planer om at styrke indsatsen for

tidlig opsporing af knoglemarvskræft, og i bekræftende fald hvordan?”

Svar:

Til brug for min besvarelse har ministeriet bedt om bidrag fra Sundhedsstyrelsen og

Danske Regioner.

Sundhedsstyrelsen oplyser følgende:

”Tidlig opspori g af yelo atose

[knoglemarvskræft]

Ved specifik mistanke om myelomatose henviser lægen direkte til pakkeforløb for my-

elomatose.

Udfordringen i forhold til at diagnosticere myelomatose

–

og en række andre kræftty-

per

–

tidligt er, at sygdommen ofte starter med få og almindeligt forekommende

symptomer. Fx er knoglesmerte, blodmangel og sammenfald i ryggen ikke ualminde-

ligt hos ældre mennesker, mens myelomatose er en sjælden årsag til disse. Af den

grund vil fx et sammenfald i ryggen typisk give mistanke om og medføre udredning

for knogleskørhed, da dette er en langt hyppigere tilstand end myelomatose. Den en-

kelte læge skal derfor udrede for myelomatose mange gange ved forekomst af før-

æv te sy pto er, i de hu fi der e patie t, der har yelo atose. ’Diag ostisk

pakkeforløb for patienter med uspecifikke symptomer på alvorlig sygdom, der kunne

være kræft’ diag ostisk pakkeforlø er udviklet

for at sikre effektive og tilgængelige

henvisningsmuligheder og udredningsforløb for patienter med uspecifikke sympto-

mer. Blandt andet diffuse knoglesmerter og uforklaret blodmangel beskrives som

symptomer, der kan medføre, at patienten tilbydes et i diagnostisk pakkeforløb. End-

videre indgår blogprøver for M-komponent og immunglobuliner, der kan give mis-

tanke om myelomatose, som en del af udredningen i diagnostiske pakkeforløb. Gen-

nemgang af, hvilke kræftsygdomme patienter der gennemgår diagnostiske pakkefor-

løb har, viser, at hæmatologiske kræftsygdomme såsom myelomatose er blandt de

hyppigste.

DMSG har udgivet en national klinisk retningslinje for M-komponent analyser, der

blandt andet beskriver, i hvilke tilfælde der bør udføres M-komponent undersøgelse.

Endvidere har DMSG udgivet retningslinjer for diagnostisk og behandling af myeloma-

tose.

Som eksempler på indsatser, der kan bidrage til at sikre tidlig opsporing kan nævnes,

at Dansk Endokrinologisk Selskab i deres retningslinje for udredning af knogleskørhed

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 467: Spm. om regeringen har planer om at styrke indsatsen for tidlig opsporing af knoglemarvskræft, til sundhedsministeren

anbefaler, at man ved sammenfald i ryggen udreder med blodprøve for forekomsten

af M-komponent. Ligeledes er det en rutineundersøgelse hos patienter med nyopda-

get nedsat nyrefunktion, at der udredes med blodprøver, der kan afsløre myeloma-

tose.

Sundhedsstyrelsens vurdering af indsatser for tidlig opsporing af myelomatose samt

planlagte initiativer på området

Sundhedsstyrelsen vurderer, at der er en række værktøjer, der bidrager til tidlig op-

sporing af myelomatose, såsom pakkeforløb for myelomatose, diagnostisk pakkefor-

løb for patienter med uspecifikke symptomer på alvorlig sygdom, der kunne være

kræft, samt anbefalinger om blodprøveundersøgelser for myelomatose i forbindelse

med undersøgelser for andre tilstande såsom knogleskørhed med sammenfald i ryg-

hvirvellegemer og nedsat nyrefunktion.

Sundhedsstyrelsen vurderer, at den største udfordring ift. at bedre den tidlige opspo-

ring af myelomatose omhandler øget opmærksomhed mod sygdommen under udred-

ningen af patienter med knoglesmerter, blodmangel mv. i almen praksis. Sundheds-

styrelsen vurderer endvidere, at udfordringen ved tidlig opsporing af myelomatose er

lig udfordringen ved tidlig opsporing af andre kræftformer.

Sundhedsstyrelsen kan oplyse, at tidlig opsporing af kræft er et fokusområde, der lø-

bende bliver drøftet med regionerne og de faglige miljøer i regi af Task Force for Pati-

entforløb for Kræft- Hjerteområdet og i Sundhedsstyrelsens Udvalg for Kræft. Sund-

hedsstyrelsen har ligeledes fokus på området i sit forarbejde til Kræftplan IV, og det

var også et centralt tema på Sundhedsstyrelsens Kræftplan IV konference, januar

2018, hvor der blandt andet blev fokuseret op social ulighed i tidlig opsporing og ud-

redning af kræft.

Med Kræftplan IV blev der afsat midler til målrettet at understøtte og forbedre tidlig

opsporing af kræft, ved blandt andet at sikre almen praktiserende læger nemmere ad-

gang til styrket specialistrådgivning og bredere henvisningsmuligheder til undersøgel-

ser på sygehuset mod at styrke viden i almen praksis om tidlig opsporing af kræft. Op-

følgningen herpå har efter aftale med Sundheds- og Ældreministeriet og Danske Regi-

oner været fremlagt og drøftet i Task Force for Patientforløb på Kræft- og Hjerteom-

rådet i hhv. juni og december 2017.

Dertil er det, også i regi af Kræftplan IV, besluttet, at diagnostisk pakkeforløb skal re-

videres med henblik på at sikre, at patienter med alvorlige, men uspecifikke sympto-

mer på kræft, udredes systematisk, hurtigt og med ensartet høj kvalitet uden regional

variation.

Revisionen af det diagnostiske pakkeforløb har til formål både at ensarte patientforlø-

bet og opdatere og ensarte det faglige indhold i pakkeforløbet. Endvidere vil Sund-

hedsstyrelsen også fokusere på snitfladen til den øvrige tidlige kræftopsporing i almen

praksis og eventuelle behov for ændringer her. Herunder vil Sundhedsstyrelsen som en

del af revisionen af pakkeforløbet også se nærmere på regionale og lokale udred-

ningsmuligheder samt på rollefordelingen i kræftudredningen mellem almen praksis

og sygehuse.

Som en del af forarbejdet til revisionen har Sundhedsdatastyrelsen udarbejdet dataly-

ser, der beskriver henvisningsmønstre og anvendelse af den diagnostiske pakke. Sund-

Side 2

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 467: Spm. om regeringen har planer om at styrke indsatsen for tidlig opsporing af knoglemarvskræft, til sundhedsministeren

hedsstyrelsen har i 2019 bestilt en analyse af den kliniske evidens for resultaterne i re-

lation til blandt andet udredning og overlevelse efter indførelse af diagnostisk pakke.

Formålet med forarbejdet er at samle op på erfaringerne fra de seks år, hvor de diag-

ostiske e tre har eksisteret.”

Danske Regioner oplyser følgende:

”Kræfto rådet, heru der tidlig opspori g

af kræft, er højt prioriteret i regionerne og

følges tæt både politisk og administrativt. Der foregår i regionerne en lang række af

initiativer om tidlig opsporing. For eksempel er der i regionerne etableret efteruddan-

nelsesaktiviteter for almen praksis. Samtidig har regionerne skabt mulighed for, at al-

men praksis kan henvise patienter direkte til diagnostisk afklaring i regionerne ved

mistanke om alvorlig sygdom, der kan være kræft. Tilsvarende har almen praksis mu-

lighed for at henvise patienter til organspecifikke kræftpakkeforløb ved mistanke om

kræft i et bestemt organ.

Endvidere kan nævnes de tre screeningsprogammer for brystkræft, livmoderhalskræft

og tyk- og endetarmskræft samt oplysningskampagner og åbne ambulatorietuder,

der skal få flere til at deltage i screeningsprogrammerne. Brystkræft, livmoderhals-

kræft og tyk- og endetarmskræft er alle hyppige kræftformer. Knoglemarvskræft (my-

elomatose) er til sammenligning en relativt sjælden kræftform. Der konstateres årligt

ca. 400 nye tilfælde af knoglemarvskræft i Danmark. Da antallet af praktiserende læ-

ger i Danmark er ca. 3.500, svarer det til, at hver praktiserende læge diagnosticerer

ca. én patient med knoglemarvskræft hvert 10. år.

I forhold til knoglemarvskræft specifikt kan det nævnes, at regionerne følger Sund-

hedsstyrelsens kræftpakkeforløb for myelomatose, der bl.a. sikrer, at patienter med

mistanke om knoglemarvskræft får et udredningsforløb uden unødig ventetid. Der er,

som en del af Sundhedsstyrelsen kræftpakkeforløbsbeskrivelse for myelomatose, ud-

arbejdet et indgangsdokument målrettet almen praksis. Dokumentet beskriver bl.a.,

hvornår der kan opstå mistanke om knoglemarvskræft og praksis ved begrundet mis-

tanke om sygdommen. Sundhedsstyrelsen er i gang med at revidere kræftpakkefor-

løbsbeskrivelserne. Det er planlagt, at kræftpakkebeskrivelsen for myelomatose skal

revideres i 2020. Der opfordres derfor til, at eventuelle ændringer i praksis for tidlig

opsporing og udredning af patienter med mistanke om knoglemarvskræft, sker i regi

af dette arbejde.

Det kan desuden nævnes, at Dansk Hæmatologisk Selskab i 2017 i samarbejde med

Dansk Selskab for Klinisk Biokemi har opdateret retningslinjen for de screeningsanaly-

ser, so

ør foretages ved ista ke o

yelo atose.”

Jeg kan henholde mig til bidragene fra Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner.

Jeg vil desuden fremhæve, at almen praksis

–

som det også fremgår af bidragene

ovenfor - spiller en central rolle i forhold til tidlig opsporing af kræft. Med udspillet til

sundhedsreformen er der lagt op til en markant styrkelse af almen praksis, herunder

at uddanne flere speciallæger i almen medicin og styrke samarbejdet mellem de

praktiserende læger og sygehuse.

Med sundhedsreformen vil regeringen således løfte antallet af hoveduddannelsesfor-

løb med yderligere 100 pladser i 2019 og 2020 ud over det løft, som indgik i udspillet

Side 3

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 467: Spm. om regeringen har planer om at styrke indsatsen for tidlig opsporing af knoglemarvskræft, til sundhedsministeren

”En læge tæt på dig”.

Samlet er der tale om et ekstraordinært løft på i alt 160 forløb i

2019 og 2020.

Udover at uddanne flere speciallæger i almen medicin, har regeringen også et mål

om, at 90 procent af landets praksisser skal være flermandspraksis i 2030. Dette er et

vigtigt element i fremtidens almen praksis, for når flere læger samles i et hus, kan det

være med til at fremme et fagligt og socialt miljø, som højner kvaliteten.

Regeringen vil med sundhedsreformen også sikre, at sygehusene har en rådgivnings-

forpligtelse over for almen praksis og kommer i forhold til forebyggelse, behandling

og rehabilitering af den enkelte patient, og sundhedsfællesskaberne skal være med til

understøtte, at sygehusene vender sig mere mod resten af sundhedsvæsenet, og at

samarbejdet mellem almen praksis og sygehusene styrkes.

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby

Hjalte Borum

Side 4