SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 370: Spm. om, hvordan man kan forpligte kommunerne til at følge op på den specialiserede genoptræning i tråd med sygehusenes anvisninger, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 11-02-2019

Enhed: AELSAM

Sagsbeh.: DEPANS

Sagsnr.: 1900539

Dok. nr.: 806873

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 15. januar 2019 stillet følgende

spørgsmål nr. 369 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).

Spørgsmål nr. 369:

”Ministeren bedes kommentere artiklen ”Mor i opråb til kommune: Min søn kommer

aldrig til at gå” BT den 13. januar 2019, der omhandler en sag fra Slagelse kommune,

herunder specifikt kommentere udtalelsen fra overlæge i pædiatri ved Odense Uni-

versitetshospital, der i artiklen siger: ”Hvis vi giver en behandling, som f.eks. Botox, så

udformer vi efterfølgende en genoptræningsplan, hvor vi skriver, at patienten har be-

hov for intensiveret træning. Planen er kommunen lovmæssigt forpligtet til at følge,

men hvordan de vælger at tolke den, har jeg ikke indflydelse på. Desværre et sti-

gende problem, at kommuner ikke følger op, fordi de har færre penge og flere bor-

gere at bruge dem på”. Der henvises til: https://www.bt.dk/samfund/mor-i-opraab-

til-kommune-min-soen-kommer-aldrig-til-at-gaa?

&utm_source=newsletter&utm_medium=email&utm_content=

red_nb-510060923&utm_campaign=bt_morgen

Svar:

Det er aldrig godt, når en borger eller familie ikke føler, de får den hjælp, de har brug

for. Som minister kan jeg imidlertid ikke gå ind i den konkrete sag.

Om de gældende regler på området kan jeg oplyse, at patienter har ret til genoptræ-

ning efter sundhedsloven, når der er et lægefagligt begrundet behov for genoptræ-

ning efter udskrivning fra sygehus. Genoptræningsplanen fra sygehuset skal angive,

om patienten har behov for almen genoptræning, genoptræning på specialiseret ni-

veau eller rehabilitering på specialiseret niveau.

Kommunen kan ikke tilsidesætte den lægefaglige vurdering af patientens genoptræ-

nings- eller rehabiliteringsbehov, herunder om patienten har behov for almen genop-

træning, genoptræning på specialiseret niveau eller rehabilitering på specialiseret ni-

veau.

Det kan efter en konkret vurdering være relevant at supplere genoptræningsplanen

med en sundhedsfaglig dialog mellem sundhedspersoner på det udskrivende sygehus

og sundhedspersoner, der yder genoptræningen i kommunalt eller regionalt regi.

Man kan klage over sundhedspersoners faglige vurderinger vedrørende patienters

genoptræningsbehov til Styrelsen for Patientklager. En patient kan desuden klage

over sundhedspersoners faglige virksomhed i forbindelse med udførelsen af genop-

træningen.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 370: Spm. om, hvordan man kan forpligte kommunerne til at følge op på den specialiserede genoptræning i tråd med sygehusenes anvisninger, til sundhedsministeren

Klager over serviceniveauet, herunder manglende overholdelse af tidsfrist, ventetider

og organiseringen af genoptræning, i forhold til genoptræning, der ydes af kommu-

nen efter udskrivning fra sygehus, skal rettes til den kommune, der yder genoptræ-

ningen.

I forhold til den udtalelse, der citeres i spørgsmålet, er det korrekt, at det er kommu-

nens opgave nærmere at tilrettelægge genoptræningsindsatsen, så længe den lever

op til genoptræningsplanen. Det finder jeg grundlæggende fornuftigt, blandt andet

fordi, det giver kommunen mulighed for at tænke genoptræningen sammen med an-

dre indsatser. Påstanden om, at kommunerne i stigende grad ikke følger op af økono-

miske grunde, ser jeg ikke umiddelbart noget belæg for, heller ikke i beskrivelsen af

den konkrete sag, hvor kommunen efter det oplyste har stillet et specialiseret tilbud

til rådighed, som familien har takket nej til.

Regeringen har styrket patienternes rettigheder i forhold til genoptræning med en ret

til at vælge et alternativt tilbud, hvis kommunen ikke kan tilbyde genoptræning inden

for syv dage. Regeringen har derudover ikke planer om at ændre principperne for

ydelse af genoptræning isoleret set. Men regeringen vil med den nye sundhedsre-

form generelt styrke samarbejde og koordinering af patientforløb mellem sygehuse,

kommuner og praktiserende læger.

En ny national kvalitetsplan skal fremover styrke udviklingen i kommunerne, almen

praksis og udgående sygehusfunktioner, så borgere og sundhedspersonale kan være

trygge ved, at forebyggelse, behandling og rehabilitering i det nære sundhedsvæsen

løses med den fornødne faglige kvalitet. Kvalitetsplanen vil bestå af faglige standar-

der for kommunale sundhedsopgaver, så alle kommuner som minimum lever op til en

fælles kvalitetsstandard. Standarderne vil også omfatte krav til rådgivning og sparring

fra almen praksis og sygehuse, da opgavevaretagelsen i kommunerne ofte vil være

afhængig af, at ansvaret for patienten er fastlagt, og at det er muligt at komme i kon-

takt med en læge fx for at få rådgivning.

Regeringen ønsker at oprette 21 sundhedsfællesskaber, som skal sikre sammenhæng

i patienternes forløb, så overgangene bliver mere gnidningsfri, og flere patienter får

gode sundhedstilbud tæt på eget hjem. Sygehusene skal forpligtes til at yde rådgiv-

ning over for almen praksis og kommuner i forhold til forebyggelse, behandling og re-

habilitering af den enkelte patient, og sundhedsfællesskaberne skal understøtte, at

sygehusene vender sig mere mod resten af sundhedsvæsenet.

De 21 sundhedsfællesskaber skal sætte patienterne i fokus og sikre, at den enkelte

borger møder et sammenhængende sundhedsvæsen fra diagnose over behandling til

genoptræning. Sundhedsfællesskaberne vil derfor blive en værdifuld ramme for sam-

arbejde på tværs af sundhedssektorerne.

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby

Andrea Scheutz

Side 2