Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
1982858_0001.png
Folketingets Social-,
Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2018 - 6180
Doknr.
634699
Dato
06-12-2018
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 12. november 2018
stillet følgende spørgsmål nr. 97 (alm. del) til børne- og socialministeren, som
hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Spørgsmål nr. 97:
”Vil
ministeren kommentere sagen vedr. et plejebarn på 2,5 år, der pt. står over
for at skulle tvangsbortadopteres og dermed flyttes væk fra sin plejefamilie, jf.
SOU alm. del
bilag 50 (fortroligt bilag)? Vil ministeren herunder redegøre for,
om det er ministeren opfattelse, at det er i barnets tarv at flytte et belastet barn
fra en velfungerende plejefamilie til en ukendt adoptivfamilie, og om ministeren
mener, at der er i sådanne tilfælde tages tilstrækkeligt hensyn til tilknytning,
som blev understreget ved lovbehandlingen af lovforslaget L 121 (Lempelse af
betingelserne for adoption uden samtykke m.v., folketingsåret 2014-15, 1. sam-
ling)?”
Svar:
I spørgsmålet henvises der til en henvendelse om en konkret sag, som jeg
finder det rigtigst ikke at kommentere på konkret. Dog bemærkes, at den kon-
krete sag efter det oplyste er behandlet som en adoption med samtykke fra
barnets forældre, men hvor det er anført, at kommunen ville indstille til adoption
uden samtykke, hvis ikke forældrene havde samtykket. Det fremgår af sagen,
at plejefamilien fortsat ønsker at have barnet i pleje.
Jeg kan i den forbindelse generelt oplyse, at det bærende hensyn ved en adop-
tion
med eller uden samtykke
er, at adoptionen skal være til barnets bed-
ste, jf. adoptionslovens § 2.
Det er centralt, at barnets forhold belyses grundigt i sager om adoption. Belys-
ningen er nødvendig i forhold til at vurdere, om barnet er egnet til adoption og
også for i givet fald at kunne placere barnet hos den bedst egnede adoptivfami-
lie. Afhængig af barnets alder vil det være relevant at belyse barnets perspektiv
ved en høring af barnet.
Når et barn adopteres, får det en familie, der kan udgøre en tryg og stabil base
for barnet i opvæksten. Alternativet kan være en barndom, hvor barnet er an-
bragt uden for hjemmet med risiko for skift af anbringelsessted og løbende
genbehandling af deres sag.
For at undgå dette skal kommunen allerede i forbindelse med en afgørelse om
anbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet, hvor det må antages, at
1
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 97: MFU spm. om at kommentere sagen vedr. et plejebarn på 2,5 år, der pt. står over for at skulle tvangsbortadopteres og dermed flyttes væk fra sin plejefamilie, til børne- og socialministeren
1982858_0002.png
barnet eller den unge vil være anbragt i en længere årrække, overveje, om
hensynet til kontinuitet og stabilitet i barnets eller den unges opvækst taler for,
at barnet eller den unge i stedet bliver adopteret, jf. § 68 d i lov om social ser-
vice.
Hertil kommer, at kommunen har mulighed for at anbringe et barn med henblik
på adoption. Det følger af følger af servicelovens § 68 c, at anbringelse med
henblik på adoption så vidt muligt skal ske til en plejefamilie, som er indstillet
på at adoptere barnet eller den unge, således at barnet eller den unge undgår
skift i sine primære omsorgspersoner.
Afslutningsvist bemærkes, at det er muligt for en plejefamilie at søge om adop-
tion af et barn, der er anbragt i familien i pleje. En ansøgning om adoption ind-
gives til Statsforvaltningen. Plejeforældre vil i udgangspunktet skulle søge om
godkendelse som adoptant, hvis de ønsker at adoptere et plejebarn, jf. adopti-
onslovens § 4 a, stk. 1, medmindre betingelserne for at gennemføre en familie-
adoption er opfyldt, jf. stk. 2. Det følger af adoptionsvejledningen, at en adopti-
on af et plejebarn kan gennemføres som en familieadoption, hvis barnet har
boet hos plejefamilien i mindst 3 år.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
2