Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
1978972_0001.png
Folketingets Social-,
Indenrigs
og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2018 - 6019
Doknr.
633521
Dato
30-11-2018
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 5. november 2018 stillet
følgende spørgsmål nr. 84 (alm. del) til børne- og socialministeren, som her-
med besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 84:
”Vil
ministeren kommentere artiklen fra nordjyske.dk den 5. november 2018
”Bettina fik afslag på mere samvær: Kommunen snød med papirer” om en prø-
velse af en samværsafgørelse i Ankestyrelsen og redegøre for konsekven-
serne for en kommune, der undlader at fremsende vigtige dokumenter til Anke-
styrelsen? Vil ministeren desuden redegøre for, hvad ministeren vil gøre for at
sikre, at kommunerne i tvangsanbringelsessager sender de nødvendige oplys-
ninger til Ankestyrelsen?”
Svar:
Jeg kan ikke kommentere på den konkrete sag, og jeg har heller ikke kendskab
til sagen, udover hvad der fremgår af artiklen. Jeg mener dog, at det altid er
indgribende, når et barn anbringes uden samtykke, ligesom spørgsmålet om
samvær indebærer en dilemmafyldt kommunal vurdering.
Jeg kan generelt oplyse om reglerne på området, at myndigheder har ansvaret
for at oplyse en sag tilstrækkeligt, inden de træffer afgørelse
det er et grund-
læggende princip i forvaltningsretten.
Ankestyrelsen modtager normalt alle oplysninger i sagen fra den myndighed,
der senest har afgjort sagen. Mangler der oplysninger i sagen, kan Ankestyrel-
sen anmode kommunen om at fremsende supplerende oplysninger til brug for
Ankestyrelsens behandling af en klage over afgørelsen.
Det er også muligt som klager selv at indsende oplysninger, hvorefter Ankesty-
relsen vil vurdere, om de har betydning for sagen. Hvis der er tale om en sag,
der er behandlet i børn og unge-udvalget i kommunen, har forældremyndig-
hedsindehaveren og børn og unge, der er fyldt 12 år, ret til gratis advokatbi-
stand både under sagens behandling i børn og unge-udvalget og under be-
handling af en efterfølgende klage i Ankestyrelsen.
Det er desuden fastsat i servicelovens § 73, at kommunen forud for behandlin-
gen af en sag i børn og unge- udvalget skal gøre forældremyndighedsindeha-
veren og børn og unge, der er fyldt 12 år, bekendt med retten til efter forvalt-
ningsloven at se sagens akter og retten til at udtale sig, før der træffes afgø-
relse.
1
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 84: Spm. om at kommentere artiklen fra nordjyske.dk den 5. november 2018 Bettina fik afslag på mere samvær: Kommunen snød med papirer om en prøvelse af en samværsafgørelse i Ankestyrelsen, til børne- og socialministeren
1978972_0002.png
Der er således efter reglerne gode muligheder for at få en sag tilstrækkeligt op-
lyst.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
2