SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 335: Spm. om, i forlængelse af svar på spørgsmålene 317 (alm. del, fortroligt) og 318 (alm. del) at oplyse om udgifter til overvågning, til børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18

SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 512

Offentligt

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.socialministeriet.dk

Sagsnr.

2018-3568

Doknr.

586240

Dato

13-08-2018

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 22. juni 2018 stillet følgende

spørgsmål nr. 512 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).

Spørgsmål nr. 512:

”Ministeren nævnte på samrådet, at forældre til børn og unge med svære

funktions-

nedsættelser, der har behov for overvågning af deres barn, kan benytte sig af alterna-

tive muligheder, som f.eks. botilbud. Dvs., at den unge skal placeres væk fra sin fami-

lie i stedet for, at han/hun kan forblive hos familien, og familien får hjælp til overvåg-

ning. Vil ministeren redegøre for, hvilke muligheder der i øvrigt er for disse familier,

der har brug for hjælp til overvågning ud over at placere den unge på et botilbud, og vil

ministeren i den sammenhæng oplyse (eller give sin skønsmæssige vurdering af),

hvad det i gennemsnit vil koste pr. måned pr. type botilbud at have et svært handicap-

pet barn placeret og sammenligne denne udgift med udgiften ved at yde overvågning

som en del af hjælpen efter servicelovens § 95?”

Spørgsmålet stilles på baggrund af

åbent samråd den 19. juni 2018 om, hvorvidt hjemmeboende borgere med funktions-

nedsættelse, der har behov for overvågning, får den hjælp, de har behov for (besva-

relse af samrådsspørgsmål R)

Svar:

Der har aldrig

–

hverken før eller efter landsretsdommen fra 2015

–

været hjemmel i

servicelovens § 95, stk. 3, til at yde overvågning som en del af den samlede hjælp.

Men kommunerne har naturligvis ansvaret for at sikre, at borgere med funktionsned-

sættelse, som ikke er i stand til at tage vare på sig selv, får den hjælp, som modsvarer

deres samlede hjælpebehov. Det skal samtidig ske inden for lovgivningens rammer.

Der er i servicelovens § 96 om borgerstyret personlig assistance (BPA) hjemmel til at

yde overvågning, men det forudsætter, i modsætning til hjælp efter § 95, stk. 3, at

borgeren kan fungere som arbejdsleder for hjælperne.

For de borgere, der har omfattende behov for hjælp og støtte og overvågning, men

som ikke selv er i stand til at påtage sig de opgaver, der følger med en BPA ordning,

vil et specialiseret botilbud med døgnbemanding kunne dække borgeren behov.

Hvad der er den rette løsning for den enkelte borger vil bero på en konkret og indivi-

duel vurdering. Det er kommunens ansvar at træffe afgørelse i samarbejde med bor-

geren og dennes pårørende.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 335: Spm. om, i forlængelse af svar på spørgsmålene 317 (alm. del, fortroligt) og 318 (alm. del) at oplyse om udgifter til overvågning, til børne- og socialministeren

Det er ikke muligt at sammenligne udgifterne til overvågning efter servicelovens § 95

med udgifterne til et ophold på et botilbud, da kommunerne ikke registrerer, hvor stor

en andel af driftsudgifterne for botilbuddene, der går til overvågning af beboerne.

For så vidt angår spørgsmålet vedrørende sammenligning af udgifter til botilbud og

udgifter til overvågning, som en del af hjælpen efter servicelovens § 95, er der i tabel 1

og 2 oplyst enhedsudgifter til botilbud efter servicelovens §§ 107 og 108, samt vurde-

ring af meromkostninger til overvågning, som en del af hjælpen efter servicelovens §

95. Vurderingen af meromkostninger til overvågning er baseret på Deloittes rapport fra

2017 ”Undersøgelse af kommunale udgifter til overvågning efter servicelovens § 95”,

udarbejdet på opdrag af Børne- og Socialministeriet.

Det bemærkes, at merudgifter til overvågning efter § 95 ikke er sammenlignelige med

udgifter til et botilbud efter §§ 107 og 108, da udgifterne til botilbuddene, ud over udgif-

ter til overvågning, også indeholder udgifter til bl.a. pasning og pleje samt udgifter til

den almene botilbudsdrift.

Tabel 1

Månedlige enhedsudgifter til botilbud efter servicelovens §§ 107 og 108

Enhedsudgift, 2018-pl

Midlertidige ophold, § 107

Længevarende ophold, § 108

75.000 kr.

91.000 kr.

Anm.: 2018-pl. Opgjort som de samlede offentlige nettodriftsudgifter pr. helårsperson i 2016 og omregnet til måned-

lige enhedsudgifter. Baseret på 44 kommuner, der indgår i De Kommunale Serviceindikatorer i perioden 2014-

2016. De Kommunale Serviceindikatorer er indberettet af handlekommune, der ikke nødvendigvis er beta-

lingskommune. Se Socialpolitisk Redegørelse 2017 for yderligere information om opgørelsen af personer, der

modtager indsatser efter servicelovens §§ 107 og 108, samt opgørelsen af enhedsudgifter.

Kilde: Egne beregninger baseret på Danmarks Statistiks registerdata (Socialpolitisk Redegørelse 2017, Børne og So-

cialministeriet, 2017; s. 239).

Tabel 2 tager udgangspunkt i to scenarier, der danner grundlag for hhv. den dyreste

og den billigste model. Den billigste model estimerer meromkostninger ved, at omkring

145-155 borgere, der i forvejen har en ordning efter § 95, stk. 3, får udmålt ca. 60

timer om ugen til overvågning, som en del af den samlede hjælp.

Den dyreste model estimerer meromkostninger ved, at omkring 305-335 borgere, der

har en funktionsnedsættelse, der medfører, at de falder ind under personkredsen for

en § 95, stk. 3-ordning, får udmålt ca. 80 timer ugentligt til overvågning, også selv om

de ikke har ordningen i forvejen.

Tabel 2

Månedlige meromkostninger pr. person til overvågning efter servicelovens § 95

Enhedsudgift, 2018-pl

Billigste model

Dyreste model

49.000 kr.

63.000 kr.

Anm.: 2018-pl. Den billigste model er opgjort pba. scenarie 1, mens den dyreste model er opgjort pba. scenarie 2, jf.

Deloitte, 2017. For de to modeller, er de månedlige meromkostninger pr. person estimeret pga. de samlede

forventede årlige udgifter og det samlede antal personer, der forventes årligt at være omfattet af de to scenarier

der ligger til grund for modellerne.

Kilde:

Egne beregninger baseret på ”Undersøgelse af kommunale udgifter til overvågning efter servicelovens § 95”,

Deloitte, 2017.

Med venlig hilsen

Mai Mercado