SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 263: Spm. om at kommenterer artiklen: Tvist mellem kommune og plejeforældre tvinger 12-årig dreng på institution: - Det gør mig bange bragt på www.tveast.dk den 22. januar 2019, til børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social-,

Indenrigs- og Børneudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.socialministeriet.dk

Sagsnr.

2019 - 541

Doknr.

663309

Dato

07-02-2019

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 23. januar 2019 stillet

følgende spørgsmål nr. 263 (alm. del) til børne- og socialministeren, som her-

med besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).

Spørgsmål nr. 263:

”Vil ministeren kommenterer artiklen: ”Tvist

mellem kommune og plejeforældre

tvinger 12-årig dreng på institution: -

Det gør mig bange” bragt på

www.tveast.dk den 22. januar 2019, og give sin vurdering af, om lovgivningen

er fulgt, f.eks. når barnet tilsyneladende ikke er blevet hørt og gerne vil blive

boende hos sin plejefamilie, og når plejefamilien ikke kan få oplyst en begrun-

delse for, at barnet skal skifte til et nyt anbringelsessted af den kommune, der

har truffet afgørelsen?

Spørgsmålet bedes besvaret forud for besvarelse af samrådsspørgsmål R.”

Svar:

Jeg mener, at nære og stabile relationer til voksne omsorgspersoner er helt

grundlæggende byggesten i en tryg barndom. Børn har brug for ro og kontinui-

tet i de rammer, der udgør deres hverdag og barndom generelt. Det gælder

ikke mindst for de børn og unge, hvor det er nødvendigt med en anbringelse

uden for hjemmet af hensyn til barnets trivsel og udvikling.

Jeg har nu bedt kommunen om en redegørelse for den konkrete sag, som skal

kaste lys over, om lovgivningen har været overholdt.

For lovgivningen på området er i min optik ganske klar i forhold til at sikre stabi-

litet omkring barnet og retssikkerhed for barnet og forældre i sager om ændring

af anbringelsessted. Kommunen skal reagere, hvis et barn ikke trives på et

anbringelsessted, eller hvis der er sket en udvikling hos barnet, som gør, at

anbringelsesstedet ikke længere kan imødekomme barnets behov. Kommunen

skal i disse tilfælde vurdere, om det vil være bedst for barnet at flytte anbringel-

sessted.

Der kan eksempelvis være grundlag for en ændring af anbringelsessted i til-

fælde, hvor et barn er anbragt i en plejefamilie, men hvor barnets behov har

udviklet sig på en måde, der nødvendiggør en anbringelse på en døgninstituti-

on. Der kan også være situationer, hvor barnet mistrives på et anbringelses-

sted i en sådan grad, at det vil være bedst for barnet at blive flyttet til et andet

anbringelsessted.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 263: Spm. om at kommenterer artiklen: Tvist mellem kommune og plejeforældre tvinger 12-årig dreng på institution: - Det gør mig bange bragt på www.tveast.dk den 22. januar 2019, til børne- og socialministeren

Kommunalbestyrelsens afgørelse om ændring af anbringelsessted kræver

samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 12 år.

Kommunalbestyrelsen skal, inden der træffes afgørelse om ændring af anbrin-

gelsessted, indhente en udtalelse fra det aktuelle anbringelsessted til belysning

af sagen.

Hvis forældremyndighedsindehaverne eller barnet på 12 år eller derover ikke

samtykker til ændring af anbringelsesstedet, så er det børn og unge-udvalget,

der tager stilling til, om der kan ske en ændring af anbringelsessted. Børn på

12 år og derover samt forældremyndighedens indehaver kan klage over afgø-

relsen til Ankestyrelsen.

Når der er truffet afgørelse om ændring af anbringelsessted, skal kommunal-

bestyresen træffe afgørelse om valg af nyt anbringelsessted. Afgørelsen skal

træffes i overensstemmelse med handleplanen, hvilket indebærer, at der, ud

fra det beskrevne formål og de konkrete mål med anbringelsen, skal vælges et

anbringelsessted, der kan bidrage til, at disse mål opnås. Formålet med an-

bringelsen og de konkrete mål for anbringelsen skal således være styrende for

valget af anbringelsessted.

Også denne afgørelse kan påklages til Ankestyrelsen, og klagen har som ud-

gangspunkt opsættende virkning. Det betyder, at barnet som hovedregel ikke

kan flyttes, før Ankestyrelsen har behandlet klagen over valget af anbringel-

sessted.

Endeligt så kan enhver, der oplever, at en kommune ikke iværksætter en til-

strækkelig indsats over for et udsat barn eller ung, underrette Ankestyrelsen,

som har mulighed for at tage sager op af egen drift.

En række sager har dog vist, at der har været behov for et løft af anbringelses-

området i forhold til at skabe ro og stabilitet for børnene. Derfor er jeg rigtig

glad for, at vi har gang i flere større initiativer, der skal understøtte en tryg og

stabil opvækst for udsatte børn og unge.

Jeg ser frem til, at drøfte problemstillingerne på området på det kommende

samråd.

Med venlig hilsen

Mai Mercado