Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
2018696_0001.png
Folketingets Social-,
Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2019 - 543
Doknr.
663490
Dato
20-02-2019
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 23. januar 2019 stillet
følgende spørgsmål nr. 260 (alm. del) til børne- og socialministeren, som her-
med besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Troels Ravn (S).
Spørgsmål nr. 260:
”Vil
ministeren med udgangspunkt i henvendelsen af 22. januar 2019 fra C.C,
jf. SOU alm. del
bilag 124 (fortroligt bilag) kommentere det forhold, at den
pågældende dreng er blevet anbefalet traumeterapi, men at dette tilsyneladen-
de ikke er blevet iværksat af kommunen?”
Svar:
Jeg mener, at lovgivningen er ganske klar i forhold til, at det altid er det anbrag-
te barns eller den unges behov for støtte, der skal være centrum for indsatsen.
Kommunalbestyrelsen skal altid vælge en foranstaltning, som må forventes at
kunne imødekomme de problemer og behov, som er afdækket hos barnet, den
unge eller familien. Anbragte børn og unge har forskellige ressourcer og udfor-
dringer, og de løsninger, der kan støtte dem, varierer derfor også. Kommunal-
bestyrelsens valg af foranstaltning må derfor altid bero på en konkret vurdering
og tage udgangspunkt i det enkelte barn eller den enkelte unges særlige behov
for støtte.
Børn på 12 år og derover samt forældremyndighedens indehaver kan klage
over kommunens afgørelse om foranstaltninger til Ankestyrelsen. Desuden kan
enhver, der oplever, at en kommune ikke iværksætter en tilstrækkelig indsats
over for et udsat barn eller ung, underrette Ankestyrelsen, som har mulighed
for at tage sager op af egen drift, jf. Ankestyrelsens egendriftskompetence efter
servicelovens § 65.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
1