SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 197: Spm. om, hvad ministerens holdning er til det øgede antal tvangsadoptioner fremfor anbringelser i nogle kommuner, til børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social-,

Indenrigs- og Børneudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.socialministeriet.dk

Sagsnr.

2018 - 6972

Doknr.

648732

Dato

16-01-2019

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 20. december 2018 stil-

let følgende spørgsmål nr. 197 (alm. del) til børne- og socialministeren, som

hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karin Nødgaard (DF).

Spørgsmål nr. 197:

”Hvad er ministerens holdning til det øgede antal tvangsadoptioner fremfor an-

bringelser i nogle kommuner? Der henvises til artiklen på dr.dk d. 19. decem-

ber 2018 med overskriften ”Kommune sætter turbo på tvangsadoptioner”.

Svar:

En lille gruppe af meget udsatte børn i Danmark anbringes uden for hjemmet

og har aldrig udsigt til at flytte hjem til forældrene, fordi forældrene ikke kan og

ikke kommer til at kunne drage omsorg for dem. For disse børn kan det at blive

adopteret af en familie, som ønsker dem, være en vej til en stabil og tryg op-

vækst med lige muligheder frem for en barndom som anbragt med deraf føl-

gende risiko for skift af anbringelsessted og gentagne genbehandlinger af bar-

nets sag hos kommunen. Dette gælder uanset, at der ikke kan opnås samtykke

til adoptionen fra barnets forældre.

Kommunen skal derfor i forbindelse med en afgørelse om anbringelse af et

barn eller en ung uden for hjemmet, hvor det må antages, at barnet eller den

unge vil være anbragt i en længere årrække, overveje, om hensynet til kontinui-

tet og stabilitet i barnets eller den unges opvækst taler for, at barnet eller den

unge i stedet bliver adopteret, jf. § 68 d i lov om social service.

Hertil kommer, at kommunen har mulighed for at anbringe et barn med henblik

på adoption. Det følger af servicelovens § 68 c, at anbringelse med henblik på

adoption så vidt muligt skal ske til en plejefamilie, som er indstillet på at adop-

tere barnet eller den unge, således at barnet eller den unge undgår skift i sine

primære omsorgspersoner.

Muligheden for at rejse sager om adoption uden samtykke bruges i dag kun i

meget få sager og i perioden fra 1. oktober 2015 til den 17. april 2018 er der

meddelt bevilling til adoption uden samtykke for fem børn efter de nye regler.

Jeg ser gerne, at der rejses flere sager om adoption uden samtykke. Det er i

tråd med intentionen i de seneste to lovændringer fra 2009 og 2015, hvor betin-

gelserne for adoption uden samtykke blev lempet. Der er fortsat strenge krav,

der skal være opfyldt, før en adoption kan gennemføres af Statsforvaltningen,

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 197: Spm. om, hvad ministerens holdning er til det øgede antal tvangsadoptioner fremfor anbringelser i nogle kommuner, til børne- og socialministeren

men i de sager, hvor det er bedst for barnet at blive adopteret, så skal det også

ske.

Ankestyrelsen har den 31. august 2018 offentliggjort en rapport om adoption

uden samtykke, hvor Ankestyrelsen har undersøgt kommunernes brug af og

kendskab til reglerne om adoption uden samtykke og mulighederne for at få råd

og vejledning. Undersøgelsen viser bl.a., at kommunerne i perioden fra den 1.

oktober 2015 til den 1. marts 2018 har overvejet at indstille godt 100 børn til

adoption uden samtykke. Dette skal ses i sammenhæng med, at der som oven-

for nævnt i stort set samme periode er meddelt bevilling til adoption uden sam-

tykke for fem børn efter de nye regler. Ankestyrelsen identificerer i undersøgel-

sen en række barrierer for, at kommunerne anvender muligheden for at rejse

en sag om adoption uden samtykke og dermed grunde til, at kommunerne ikke

anvender muligheden, uanset at det vil være til barnets bedste at blive adopte-

ret.

Som det fremgår af regeringens lovprogram for indeværende folketingsår vil

jeg i februar fremsætte et lovforslag, der har til formål at fjerne nogle af de bar-

rierer, der opleves i kommunerne med de gældende regler, og dermed sikre

enkel og hurtig behandling af sager om adoption uden samtykke samtidig med,

at de retssikkerhedsmæssige garantier opretholdes.

Jeg henviser desuden til mine tidligere besvarelser af 5. december 2017 af

SOU alm. del.

–

spm. 64 og 66, 2017-18 samling, hvor jeg har redegjort for om-

fanget af adoptioner uden samtykke siden ændringen i reglerne den 1. oktober

2015.

Med venlig hilsen

Mai Mercado

Bilag:

Bilag 1. SOU alm. del, svar på spm. 64, 2017-18 samling.

Bilag 2. SOU alm. del, svar på spm. 66, 2017-18 samling.