REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 87: Spm. om, i hvor mange tilfælde borgere gøres opmærksom på politiets og PET's indsigt i deres loggede data, til justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

26. november 2018

Sikkerhedskontoret

Michael Hadberg

2018-0030-1686

897171

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 87 (Alm. del), som Folketingets

Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 22. oktober 2018. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Josephine Fock (ALT).

Søren Pape Poulsen

Casper Grue Jensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 87: Spm. om, i hvor mange tilfælde borgere gøres opmærksom på politiets og PET's indsigt i deres loggede data, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 87 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren oplyse, i hvor mange tilfælde borgere gøres op-

mærksom på politiets og PET's indsigt i deres loggede data, jf.

retsplejelovens § 788, og i hvor mange tilfælde dette undlades

iht. samme bestemmelses stk. 4 og 5?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-

talelse fra PET, der har oplyst følgende:

”Indgreb i meddelelseshemmeligheden er et vigtigt redskab,

som anvendes af PET i tjenestens arbejde.

PET kan ikke inden for rammerne af en folketingsbesvarelse be-

svare spørgsmål om efterretningstjenestens arbejde, herunder

mere generelle spørgsmål om PET's arbejdsmetoder og kapaci-

tet samt spørgsmål om tilrettelæggelsen af konkrete efterret-

nings- og efterforskningsindsatser.

På den baggrund kan PET ikke oplyse, i hvilket omfang efter-

retningstjenesten gør brug af indgreb i meddelelseshemmelige-

den efter retsplejelovens kapitel 71, herunder bl.a. indhentelse

af historiske teleoplysninger.”

Justitsministeriet har ligeledes indhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der

har oplyst følgende:

”1. Rigsadvokaten er ikke i besiddelse af statistiske oplysninger

om antallet af tilfælde, hvor domstolene i medfør af bestemmel-

sen i retsplejelovens § 788, stk. 4, har truffet beslutning om at

udsætte eller undlade underretning om indhentede teleoplysnin-

ger.

Rigsadvokaten har undersøgt muligheden for ved elektronisk

udtræk fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS) at tilveje-

bringe de pågældende oplysninger.

POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem, der er op-

bygget således, at der journaliseres på en gerningskode, der

knytter sig til en lovovertrædelse. I forbindelse med sagens af-

slutning registreres endvidere en afgørelsestype, som angiver

straffesagens resultat. POLSAS vil således kunne bruges som et

redskab til at oplyse blandt andet, hvor mange anmeldelser eller

afgørelser der vedrører en given lovovertrædelse. Det vil deri-

mod ikke uden videre være muligt at trække data af mere detal-

jeret karakter.

POLSAS indeholder ikke en eller flere gerningskoder, der alene

angår spørgsmålet om underretning efter retsplejelovens § 788.

Det er derfor ikke muligt ved elektronisk udtræk at tilvejebringe

nærmere oplysninger om antallet af tilfælde, hvor retten i med-

før af bestemmelsen i retsplejelovens § 788, stk. 4, har truffet

beslutning om at udsætte eller undlade underretning om indhen-

telse af teleoplysninger. Det gælder også i tilfælde, hvor der har

været tale om indhentelse af allerede lagrede teleoplysninger

(historiske teleoplysninger).

Rigsadvokaten kan derfor ikke tilvejebringe de pågældende op-

lysninger ved elektronisk udtræk.

Det fremgår af retsplejelovens § 788, stk. 5, at der ikke skal

gives underretning om indhentelse af udvidede teleoplysninger

til indehaverne af de pågældende telefoner. Underretning gives

som følge heraf som udgangspunkt ikke.

Udvidede teleoplysninger vil imidlertid indgå i den straffesag,

oplysningerne er indhentet til. Eventuelle sigtede i straffesagen

vil derfor som udgangspunkt få adgang til oplysningerne.”