REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 491: Spm., om det er muligt at etablere et system indenfor domstolene, der kan håndtere de sager, der kræver hurtig og effektiv blokering af hjemmesider med ulovligt rettighedskrænkende materiale, til justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Vækstplan for

de kreative erhverv

Et kreativt Danmark i front

Erhvervsministeriet

MAJ 2019

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 491: Spm., om det er muligt at etablere et system indenfor domstolene, der kan håndtere de sager, der kræver hurtig og effektiv blokering af hjemmesider med ulovligt rettighedskrænkende materiale, til justitsministeren

Vækstplan for de kreatiVe erhVerV

Indhold

Forord

De kreative erhverv – nu og i fremtiden

Seks indsatsområder skal bidrage til regeringens vision om vækst i et kreativt Danmark

Vækstplanens initiativer

Styrkede kompetencer til fremtidens jobs

Bedre vilkår for investeringer og crowdbaseret finansiering

Flere kreative iværksættere skal skabe bæredygtige forretninger

Mere kreativitet og innovation i offentlige udbud

Gode vilkår for at håndhæve ophavsrettigheder

Øget international synlighed og eksport

Økonomioversigt

Vækstplan for de kreatiVe erhVerV

Forord

Danske kreative virksomheder har et godt

udgangspunkt for vækst. De kreative erhverv

udgør allerede en væsentlig del af dansk økonomi

og er et vigtigt eksporterhverv med en stor og

stigende eksport.

Samtidig er der ingen tvivl om, at vi kan noget

særligt i Danmark. Vi har et samfund præget af

tillid og flade hierarkier. Og vi har en tradition

for at sætte mennesket i centrum, som har sine

rødder i andelsbevægelsen, og som trives i de

kreative erhverv. Når vi formgiver og udvikler nye

produkter og løsninger, gør vi det derfor med en

særlig sans for både æstetik, funktion og læring.

Det er Danmarks kreative DNA. Og det giver os en

helt særlig position, når det kommer til at udnytte

de nye vækstmuligheder i digitaliseringen og den

stigende globale velstand, der skaber en øget efter-

spørgsel efter kreative produkter og ydelser.

Regeringen lægger vægt på, at der er gode ramme-

vilkår for erhvervslivet i Danmark, og arbejder

løbende på at forbedre dem. Som led i dette

arbejde har regeringen nedsat et vækstteam for

kreative erhverv, der er kommet med en række

gode anbefalinger til, hvad der skal til for at øge

væksten i de kreative erhverv. Dem vil regeringen

gerne takke vækstteamet for.

Med udgangspunkt i vækstteamets anbefalinger

har regeringen identificeret seks indsatsområder

med 28 initiativer, der kan opfylde regeringens

vision om at skabe vækst i et kreativt Danmark.

Erhvervslivet skal have adgang til ny viden samt

kreative og kunstneriske medarbejdere, som har

kompetencer til arbejdsmarkedets behov og kan

løfte virksomhedernes innovationsevne i samspil

med ny teknologi og kommerciel tænkning.

Forholdet mellem kreative vækstmiljøer og inve-

stormiljøet i Danmark skal modnes, så der er gode

muligheder for at skabe flere hurtigvoksende vækst-

iværksættere i de kreative erhverv.

Der skal være et mangfoldigt kulturliv, der udklæk-

ker flere kunstneriske og kreative iværksættere.

Offentlige udbud skal skabe gode rammer for at

bruge kreativitet til at udvikle innovative, bære-

dygtige og mere ressourceeffektive løsninger.

Virksomhederne skal have gode vilkår for at

håndhæve beskyttelsen af deres værker, vare-

mærker, opfindelser og nye forretningsmodeller

fra kopiering.

Og eksporten af kreative produkter og services skal

øges gennem en stærkere international fortælling

om Danmarks kreative DNA, og ved at flere kreative

virksomheder kommer i gang med at eksportere.

Rasmus Jarlov,

erhvervsminister

Mette Bock,

kulturminister

Anders Samuelsen,

udenrigsminister

Tommy Ahlers,

uddannelses- og forskningsminister

Vækstplan for de kreatiVe erhVerV

De kreative erhverv

– nu og i fremtiden

De kreative erhverv omfatter musik, arkitektur,

design, digitale spil, film og tv, radio, indhold

og apps til medieplatforme, animation, mode

og beklædning, møbler, interiør, scenekunst,

kommunikation, reklame og forlagsvirksomhed.

De kreative erhverv er vigtige eksporterhverv for

Danmark, som samlet sætter et betydeligt aftryk

i samfundsøkonomien. Erhvervene beskæftiger

117.000 personer på fuldtid og skaber samlet set

en omsætning på ca. 348 mia. kr. årligt, når den

afledte økonomiske aktivitet tælles med. Det kan

for eksempel være, når en designer eller en arkitekt

leverer services til andre dele af dansk erhvervsliv.

En stor del af omsætningen kommer via eksport

til udlandet, som i 2016 var på lidt over 92 mia.

kr. Siden 2008 har de kreative erhverv haft en eks-

portvækst, som har været næsten dobbelt så høj

som i resten af erhvervslivet. Særligt mode, møbler

og interiørbrancherne samt den audiovisuelle

industri sælger i stigende grad sine varer og tjene-

steydelser på de udenlandske markeder.

Globale vækstmuligheder for

de kreative erhverv

De kreative erhverv har en stor og stigende eksport,

og dansk kreativitet nyder allerede anerkendelse

i udlandet. Det skaber et solidt afsæt for vækst i et

kreativt Danmark.

Samtidig tyder den globale udvikling på, at efter-

spørgslen efter kreative produkter og ydelser vil

stige.

Digitaliseringen skaber en øget efterspørgsel

efter digitalt indhold, der kan fange den moderne

forbrugers opmærksomhed. Det åbner nye mulig-

heder for særligt de audiovisuelle brancher som

spil, musik og film – ikke kun hos forbrugerne,

men også i erhvervslivet, der for eksempel benyt-

ter spilelementer til at påvirke brugeradfærd eller

bruger visuelle fortællinger til at nå deres kunder.

I den stadigt voksende techbranche er der desuden

kommet øget fokus på samspillet mellem tekno-

logi og mennesker, fordi det er vigtigt, at de digitale

løsninger også taler til vores følelser og værdier, og

at brugen af data foregår på etiske præmisser.

Vækstplan for de kreatiVe erhVerV

Økonomisk

fodaftryk i 2016

Figur 1

de kreative erhvervs

samfundsøkonomiske

fodaftryk

de kreative erhverv

understøtter 117 000

arbejdspladser

bidrager samlet

93 mia kr til Bnp

leder til 348

mia kr omsætning

i dansk økonomi

og bidrager

med 8 mia kr til

statskassen

direkte

afledte effekter

(i andre erhverv)*

37 600

114

*de

afledte effekter angiver,

hvad aktiviteten i de kreative

erhverv afføder af aktivitet i

andre erhverv, og hvordan de

kreative erhverv indgår som

input i de andre erhvervs

produktion

79 200

234

Fuldtidsbeskæftigelse

Værditilvækst

Omsætning

Selskabsskat

Figur 2

de kreative erhvervs

eksportvækst

92 mia. kr.

63 mia. kr.

4,2

pct.

2010

2012

2014

2016

vækst om året

2008

Vækstplan for de kreatiVe erhVerV

Det at engagere og fastholde kunder og brugere

er generelt blevet centralt for at få succes på tværs

i erhvervslivet, og konkurrencen på markedet er

for stor til, at virksomhederne har råd til at ramme

forkert i forhold til forbrugerens behov. Det skaber

nye muligheder for blandt andet reklame- og kom-

munikationsbranchen, der er eksperter i at skabe

et tæt forhold mellem kunder og brands.

Med digitaliseringen sker handlen i stigende grad

på nettet, hvilket åbner op for, at flere små og mel-

lemstore danske virksomheder kan få adgang til

både globale nichemarkeder og massemarkeder,

for eksempel via de globale digitale markeds-

pladser som Amazon, Spotify og Netflix. Stigende

velstand og urbanisering i nye vækstmarkeder

øger også eksportpotentialet for danske virksom-

heder, da der kommer flere købestærke forbrugere,

som ønsker designmøbler, interiør, modetøj og

underholdning af høj kvalitet og efterspørger

moderne og klimavenlige boligløsninger.

Samtidig skaber den stigende velstand et øget pres

på verdens ressourcer, som øger efterspørgslen

efter bæredygtige og socialt ansvarlige produkter,

der bidrager til opfyldelsen af FN’s verdensmål.

Ifølge en rapport fra Dalberg for Udenrigsministe-

riet kan forretningsmulighederne for danske virk-

somheder i FN’s verdensmål være op til 400 mia.

kr. værd i 2030. Med urbaniseringen samles stadig

Figur 3

omsætning (indenlandsk

salg og eksport) opgjort i

mia kr i de kreative erhverv,

2016

Mode, møbler

og interiør

Audiovisuelle

industri

Forlag, kommunikation

og reklame

Kilde:

danmarks statistik samt

egne beregninger

Anm.

figuren viser den direkte

eksport og afspejler dermed

ikke værdien af de ydelser,

som kreative erhverv leverer

til andre erhverv eksempelvis

når designere, arkitekter eller

digitale markedsføringsbu-

reauer leverer rådgivning, som

understøtter eksporten af varer

og tjenester i andre erhverv

Design, arkitektur

og kunst

Indenlandsk salg

Eksport

Mia. kr.

100

120

Vækstplan for de kreatiVe erhVerV

flere mennesker om de større byer, hvilket øger

presset på både plads og ressourcer. Disse tenden-

ser skaber nye vækstmuligheder for de kreative

videnrådgivere, som arkitekter og designere, der

har kompetencerne til at udtænke nye innovative

og bæredygtige løsninger, og for mode- og møbel-

industrien, hvis de formår at levere attraktive

bæredygtige produkter.

Fremtidssikrede rammevilkår

Hvis vækstmulighederne skal realiseres, er der

imidlertid behov for, at rammevilkårene fremtids-

sikres, så de kreative erhverv er godt rustede til den

forandringsproces, som pågår i virksomhederne,

som følge af digitaliseringen og forbrugernes større

krav til kvalitet, æstetik, tillid og bæredygtighed.

For at udvikle nye produkter og ydelser, der

imødekommer den globale efterspørgsel, kræver

det, at de kreative erhverv er godt med, når det

kommer til at koble kreative kompetencer med

tekniske, digitale og kommercielle kompetencer.

Det stiller nye krav til de kreative medarbejdere,

der skal kunne samarbejde med andre faggrupper

om at skabe innovative produkter og ydelser

i fællesskab.

Mange kreative produkter baserer sig på immate-

rielle aktiver, såsom ophavsrettigheder til film og

spil, og med digitaliseringen følger globalt orien-

terede virksomheder, som udvikler nye typer af

produkter og forretningsmodeller. Den stigende

efterspørgsel efter kreative produkter vil i de kom-

mende år gøre det mere attraktivt at investere i nye

kreative virksomheder. For at der kommer flere

investeringer i de kreative erhverv, skal danske

investorer imidlertid have et større kendskab til

de nye forretningsmodeller og mere viden om at

investere i og udvikle immaterielle aktiver. Samti-

dig skal det danske erhvervsfremmesystem under-

støtte kreative virksomheder med viden og vejled-

ning om, hvordan de omstiller eller skalerer deres

virksomhed i lyset af nye markedstendenser.

Efterhånden som globaliseringen og digitalise-

ringen åbner op for, at flere små og mellemstore

danske virksomheder kan få adgang til både glo-

bale niche- og massemarkeder, skaber det et større

behov for at beskytte virksomhedernes forretning

mod ulovlige downloads eller kopivarer. Når

virksomhederne i stigende grad driver forretning

globalt og på digitale markeder, stiller det også sti-

gende krav til håndhævelsen af virksomhedernes

ophavsrettigheder.

For at gribe mulighederne i urbaniseringen og

opfyldelsen af FN’s verdensmål er det desuden

vigtigt, at virksomhederne har gode muligheder for

at udvikle innovative og bæredygtige løsninger på

hjemmemarkedet, som efterfølgende kan afsættes

på et internationalt marked. Da en stor del af poten-

tialet i de kreative erhverv ligger i at øge eksporten,

er det også vigtigt både at understøtte kreative

virksomheder, som er på eksportmarkederne, og få

flere i gang med at eksportere. Virksomhederne skal

blandt andet have viden og vejledning om adgang

til nye markeder og handelsplatforme, og det skal

synliggøres internationalt, at danske kreative virk-

somheder har noget helt særligt at tilbyde.

Derfor har regeringen, på baggrund af anbefalin-

gerne fra vækstteam for kreative erhverv, identifi-

ceret seks indsatsområder, som er afgørende for at

realisere visionen om vækst i et kreativt Danmark.

Vækstplan for de kreatiVe erhVerV

Seks indsatsområder skal bidrage

til regeringens vision om vækst i et

kreativt Danmark

1. Styrkede kompetencer

til fremtidens jobs

2. Bedre vilkår for

investeringer og

crowdbaseret finansiering

God adgang til risikovillig kapital er vig-

tigt for at sikre den fremtidige udvikling

af nye innovative virksomheder med

digitale forretningsmodeller.

Der er et godt udgangspunkt for vækst

og fornyelse i de kreative erhverv, da

virksomhederne generelt er højt digi-

taliserede sammenlignet med andre

erhverv, og flere nystartede kreative

virksomheder udvikler sig til højvækst-

virksomheder. Kreative iværksættere

med digitale forretningsmodeller og

immaterielle aktiver støder imidlertid

ofte ind i finansieringsudfordringer i den

tidlige fase af deres udvikling i Danmark,

da de kreative erhverv ikke er lige så vel-

integrerede i de kommercielle investor-

miljøer som andre erhverv.

Regeringen vil derfor styrke indsatsen

for at sikre gode rammevilkår for iværk-

sætteri og konkurrencedygtige investe-

ringsvilkår i Danmark, så også kreative

virksomheder har gode muligheder for

at fremskaffe tidlig risikovillig kapital til

perspektivrige projekter.

3. Flere kreative

iværksættere skal skabe

bæredygtige forretninger

Grænserne mellem erhvervslivet og

kunst- og kulturlivet bliver fortsat mere

udviskede blandt andet i takt med, at kul-

turprodukter indgår i kommercielle sam-

menhænge, og at digitaliseringen skaber

mulighed for, at flere kunstnere kan klare

sig på kommercielle vilkår ved at sælge

deres kunst i udlandet. Samtidig danner

dele af kulturstøtten udgangspunkt for

skabelsen af nye kreative virksomheder.

Forskellige tankesæt i erhvervslivet og

kunst- og kulturlivet betyder imidlertid,

at der for sjældent tænkes i muligheder

på tværs. Derfor er der et uudnyttet

potentiale i at bringe kulturindsatsen og

erhvervsfremmeindsatsen i bedre sam-

spil, når kunstnere med et kommercielt

potentiale skal blive iværksættere, som

både kan skabe nyskabende kunst og

drive forretning.

For at flere kulturprodukter og events

udvikler sig til bæredygtige virksom-

heder, vil regeringen arbejde for, at den

offentlige kultur- og erhvervsfremme-

indsats i højere grad hænger sammen, og

at flere virksomheder og kunstnere får

øjnene op for de kommercielle mulig-

heder, der ligger i at samarbejde om at

sælge, markedsføre og skabe nye pro-

dukter sammen.

Potentialet for yderligere vækst og inno-

vation i de kreative erhverv er afhængig

af adgangen til dygtige medarbejdere

med både kreative, forretningsmæs-

sige og tekniske kompetencer. Ifølge

World Economic Forum og McKinsey

& Company får kreative kompetencer

i fremtiden en lige så stor betydning for

vækst og udvikling på tværs af hele øko-

nomien som digitale og tekniske kom-

petencer, da rutineprægede arbejds-

opgaver i stigende grad automatiseres.

Derfor er det vigtigt, at de kreative med-

arbejdere uddannes til arbejdsmarke-

dets behov, og at kreative kompetencer

udbredes til andre erhverv.

De kunstneriske og kreative uddan-

nelser i Danmark er af høj kvalitet og

har gennem tiden uddannet en række

internationalt anerkendte kunstnere,

arkitekter og designere. En for stor andel

af dimittenderne fra flere af de kunstne-

riske videregående uddannelsesinstitu-

tioner har dog svært ved at finde beskæf-

tigelse eller få succes som iværksættere,

der omdanner deres kunstneriske virke

til forretningsmæssig succes. Samtidig

peger erhvervet på, at der er behov for,

at de studerende klædes bedre på til at

kombinere deres kreative kompetencer

med tekniske, digitale og forretnings-

mæssige kompetencer.

Regeringen vil derfor styrke samarbejdet

mellem erhvervslivet og de kunstneriske

uddannelsesinstitutioner og sikre, at

erhvervslivet har adgang til ny viden, der

kan danne grobund for udviklingen af

nye innovative løsninger.

Vækstplan for de kreatiVe erhVerV

4. Mere kreativitet

og innovation i

offentlige udbud

Kreativitet er et vigtigt værktøj til at

udtænke innovative og bæredygtige

løsninger, der skaber værdi for sam-

fundet, og som efterfølgende kan eks-

porteres. Hvis potentialet skal forløses,

er det derfor vigtigt, at de kreative

kompetencer udnyttes bedst muligt.

Med indkøb for ca. 355 mia. kr. årligt er

den offentlige sektor en vigtig kunde for

erhvervslivet, herunder kreative viden-

rådgivere som arkitekter, designere og

kommunikationsrådgivere, og udform-

ningen af offentlige udbud har stor

betydning for, hvor godt de kreative

kompetencer bliver brugt.

Mulighederne for at understøtte udvik-

lingen af innovative og bæredygtige løs-

ninger eksisterer allerede i udbudsloven

i dag, men brugen af dem kan med fordel

fremmes. Regeringen vil derfor arbejde

for, at offentlige ordregivere får en større

viden om mulighederne ved at lave

innovative udbud, og at der afprøves nye

samarbejdsformer. Det vil både skabe

en bedre anvendelse af investeringerne

og give virksomhederne mulighed for at

udvikle gode løsninger på hjemmemar-

kedet, som efterfølgende kan afsættes på

et internationalt marked.

5. Gode vilkår

for at håndhæve

ophavsrettigheder

Danmark har generelt gode rammer for

at beskytte ophavsrettigheder for de

kreative erhverv og har en stærk tradi-

tion for et balanceret og velfungerende

ophavsretssystem. Ophavsretten presses

dog af digitaliseringen, som har medført

en stigende tendens til brug og deling af

for eksempel film, musik og digitale spil

fra ulovlige hjemmesider.

Den teknologiske udvikling og stigende

professionalisme hos de ulovlige tje-

nester øger behovet for at udvikle og

forbedre mulighederne for at håndhæve

ophavsrettigheder på internettet.

Et effektivt håndhævelsessystem kan

medvirke til at stimulere vækst, innova-

tion og nyskabelse af kreativt indhold,

ligesom ophavsrettens legitimitet beva-

res. Regeringen vil derfor arbejde for, at

håndhævelsen af ophavsrettigheder er

effektiv, og at der er klare konsekvenser,

hvis ophavsrettigheder krænkes.

6. Øget international

synlighed og eksport

Danmark er verdenskendt for kreativitet,

og kreative produkter og ydelser spiller

en vigtig rolle i vores økonomi. Det skyl-

des ikke mindst eksporten, og det er i høj

grad også der, at vækstpotentialet ligger

for store dele af de kreative erhverv.

Det danske kreative DNA er svært at

kopiere og udgør derfor et konkurrence-

parameter, som er værd at synliggøre

yderligere. For at understøtte eksporten

af dansk kreativitet vil regeringen iværk-

sætte en samlet markedsføring, der

formidler, hvordan det danske kreative

DNA medvirker til at skabe bedre og

mere attraktive produkter på tværs af

brancher. Samtidig vil regeringen iværk-

sætte en samlet indsats for at koordinere

og afvikle besøgsture for udenlandske

delegationer og medier med interesse

i dansk kreativitet.

Den globale udvikling og nye teknologier

og markeder skaber både muligheder

og potentielle udfordringer for kreative

danske virksomheder. Virksomhederne

skal i stigende grad kunne navigere i en

digital og mere socialt ansvarlig verden,

hvor produkterne afsættes på nye måder,

og hvor opfyldelsen af FN’s verdensmål

ligger højt på dagsordenen.

Regeringen vil derfor understøtte, at

eksporten øges, blandt andet ved at virk-

somhederne får mulighed for netværk

og sparring samt viden og vejledning om

adgang til nye markeder, styrket online

handel og brugen af e-handelsplatforme.

Vækstplan for de kreatiVe erhVerV

Vækstplanens initiativer

Styrkede kompetencer

til fremtidens jobs

Bedre vilkår for

investeringer og crowd

baseret finansiering

styrkelse af matchfinansieringsord-

ningen, som skal skabe bedre vilkår

for investeringer i virksomheders

tidlige udvikling, herunder i kreative

iværksættervirksomheder

Flere kreative iværksættere

skal skabe bæredygtige

forretninger

styrket matchmaking mellem

erhvervslivet og kunst- og kulturlivet

etablering af et stærkt iværksætter-

og innovationsmiljø på de kunstneri-

ske uddannelser, hvor virksomheder,

studerende og forskere samarbejder

om nye forretningsmodeller, produk-

ter og services med udgangspunkt

i kreativitet, teknologi og forretnings-

forståelse

10.

synliggørelse af tilskudsordninger

under kulturministeriet på den nye

digitale erhvervsfremmeplatform

Mere viden og bedre data om

iværksættervirksomheder i de

kreative erhverv

Øget tilskud til målrettede efter-

og videreuddannelsesaktiviteter

på de kunstneriske uddannelses-

institutioner

afsøgning af mulighederne for at

Vækstfonden indgår samarbejde med

crowdlendingplatforme i danmark

etablering af et videncenter for de

kunstneriske uddannelsesinstitutio-

ner under kulturministeriet

afsøgning af mulighederne for at

justere rammerne for equitycrowd-

funding med inspiration fra sverige

11.

inddragelse af vækstteamets anbe-

falinger i drøftelser med danmarks

erhvervsfremmebestyrelse om ram-

merne for arbejdet med fremtidige

klyngeindsatser samt i arbejdet for

en samling af design society og

datterselskaberne indeX: design to

improve life og dansk design Center

i ét selskab

servicetjek af forskningen på de

offentlige institutioner med relevans

for de kreative erhverv

12.

information om finansieringsmulig-

heder på den digitale erhvervsfrem-

meplatform

13.

Målrettet oplysningsindsats over for

relevante erhvervs- og brancheorga-

nisationer for de kreative erhverv om

den digitale erhvervsfremmeplatform

14.

Undersøgelse af, hvordan eksiste-

rende kulturstøtteordninger kan

fremme distribution af kunst og

kultur via nye digitale redskaber

og forretningsmodeller

Vækstplan for de kreatiVe erhVerV

Mere kreativitet og

innovation i offentlige

udbud

15.

indsats for at udbrede gode eksem-

pler på innovative udbud

Gode vilkår for at håndhæve

ophavsrettigheder

Øget international

synlighed og eksport

16.

ekstern evaluering af bedreudbud dk

med henblik på at udvikle anbefalin-

ger til at gøre informationen lettere

tilgængelig og skabe en forbedret

brugerrejse

18.

retsforfølgning af systematiske

krænkere af ophavsretsloven samt

gennemførelse af en undersøgelse

af retstilstanden på området i andre

lande

25.

etablering af et markedsførings-

konsortium for dansk kreativitet

i samarbejde med dansk industri,

dansk erhverv og realdania

19.

indsats, der skal oplyse befolkningen

om, at det er ulovligt at streame og

downloade musik, film mv uden

rettighedshavernes samtykke

26.

placering af kreative vækstboostere

på udvalgte eksportmarkeder med

anker i danmark, som skal styrke

erfaringsdeling og netværk på

markederne

17.

afprøvning af nye samarbejdsformer

mellem byggeriets aktører

20.

analyse af mulighederne for at

effektivisere den civilretlige adgang

til at blokere hjemmesider med

ulovligt indhold

27.

sikre at eksisterende initiativer inden

for e-handel også er relevante for de

kreative erhverv

21.

nedsættelse af en arbejdsgruppe,

der skal udarbejde løsningsmodeller

til at nedbringe sagsbehandlingstid

i forbindelse med blokering af

fuphjemmesider

28.

analyse af de samfundsøkonomiske

konsekvenser af en incitamentsord-

ning med særligt fokus på konkurren-

ceudsatte erhverv som spiludvikling,

animation og computerskabte visu-

elle effekter mv , der kun i begrænset

omfang modtager filmstøtte i dag

22.

indsats, som skal gøre det nemmere

for forbrugerne at skelne mellem

lovlige og ulovlige digitale tjenester

på internettet

23.

styrkelse af samarbejdet mellem

rettighedshavere og internettets

mellemmænd

24.

Mere klarhed om de principper,

der kan anvendes i forbindelse med

tvister om efterligning af digitale

interaktive produktioner

Vækstplan for de kreatiVe erhVerV

Styrkede kompetencer

til fremtidens jobs

Adgang til dygtige medarbejdere og ny viden,

der kan omsættes til nye produkter, løsninger og

forretningsmodeller, er et centralt rammevilkår

for, at virksomheder kan være konkurrencedygtige

og innovative.

Ser man på fremtidens arbejdsmarked, ventes

digitale og teknologiske færdigheder at blive mere

efterspurgte i alle brancher. Derudover viser stu-

dier fra World Economic Forum og Mckinsey &

Company, at kreative kompetencer bliver mindst

lige så vigtige som de digitale og teknologiske kom-

petencer i fremtidens arbejdsmarked.

Kreative kompetencer er vigtige for at skabe

æstetiske, etiske og anvendelige løsninger, hvor

brugerperspektivet er i højsædet. Samtidig viser

undersøgelser, at virksomheder, som anvender

kreative kompetencer i sammenhæng med andre

kompetencer, som for eksempel teknologi, it og

ingeniørkundskab, er mere innovative og oplever

hurtigere vækst i beskæftigelse og salg end virk-

somheder, hvor kreative kompetencer ikke indgår.

Danske kreative virksomheder er generelt langt

fremme, når det gælder digitalisering og brugen af

nye teknologier. Hvis mulighederne skal udnyttes

til fulde, skal de kreative medarbejdere have de

bedste forudsætninger for at sætte deres kompe-

tencer i spil i sammenhæng med de digitale og

teknologiske kompetencer.

De kunstneriske og kreative uddannelsesmiljøer

i Danmark er generelt stærke og anerkendte og

har gennem tiden udklækket en række interna-

tionalt anerkendte kunstnere inden for musik,

film, scene- og billedkunst samt arkitekter og

designere. Udover et berigende kunst- og kultur-

liv giver dette også danske virksomheder et stort

innovationspotentiale, som vi skal have et varigt

fokus på at udnytte.

De kunstneriske videregående uddannelsesinsti-

tutioner (for eksempel design- og arkitektskolerne

mv.) spiller en helt central rolle for udviklingen af

unge talenter med kreative kompetencer. Næsten

tre fjerdedele af dimittenderne fra de kunstneriske

videregående uddannelsesinstitutioner finder

arbejde i den private sektor, men en for stor andel

af dimittenderne har svært ved at finde arbejde.

For at nedbringe dimittendledigheden bliver arki-

tekt- og designuddannelserne dimensioneret frem

mod 2022, men der skal sideløbende tages hånd

om, at ledigheden også kan være udtryk for, at der

ikke er tilstrækkelig overensstemmelse mellem

eller gensidig viden om de kompetencer, kandida-

terne besidder, og virksomhedernes efterspørgsel.

På en række universiteter i Danmark og i udlandet

er der gode erfaringer med at udvikle dygtige kan-

didater fra kunstneriske og kreative miljøer med

kompetencer, som efterspørges af erhvervslivet.

Det sker særligt gennem deres forskellige iværk-

sætter- og innovationsmiljøer, hvor studerende

med både kreative, teknologiske og forretnings-

mæssige kompetencer udvikler nye innovative

løsninger og produkter i samarbejde med virksom-

heder og organisationer. Disse miljøer er designet

til at styrke vilkårene for innovation og økonomisk

vækst på tværs af brancher og har haft succes med

at uddanne dygtige dimittender med kompeten-

cer, som er efterspurgt bredt i erhvervslivet. Det er

noget, de kunstneriske videregående uddannelses-

institutioner i Danmark kan blive bedre til.

Den teknologiske og digitale udvikling stiller ikke

kun krav til nye kompetencer hos studerende og

dimittender. Den nuværende arbejdsstyrke vil

Vækstplan for de kreatiVe erhVerV

også opleve større krav til omstilling og livslang

læring. Her spiller det danske efter- og videreud-

dannelsessystem en vigtig rolle, da efter- og videre-

uddannelse giver mulighed for at opkvalificere sig

løbende eller skifte spor i takt med, at der efter-

spørges nye kompetencer på arbejdsmarkedet.

I modsætning til de øvrige videregående uddan-

nelsesinstitutioner modtager de kunstneriske

uddannelsesinstitutioner i dag ikke en øget

bevilling, hvis deres efter- og videreuddannelses-

aktiviteter øges. Det kan betyde, at både udbud

og efterspørgsel af efteruddannelse begrænses.

Der er derfor behov for at understøtte rammerne

for, at erhvervslivet har adgang til kvalificeret

arbejdskraft ved at styrke efter- og videreuddan-

nelsesaktiviteter på de kunstneriske uddannelses-

institutioner.

Virksomheder inden for de kreative erhverv kan

omsætte forskning til innovative nye produkter,

løsninger og ideer, der kan bidrage til at skabe

højere vækst og nye arbejdspladser i Danmark.

Vækstplan for de kreatiVe erhVerV

Derfor er det vigtigt, at den offentlige forsknings-

indsats understøtter virksomhedernes behov for

ny viden.

I dag foreligger der ikke en samlet oversigt over

forskningen på de kunstneriske uddannelsesinsti-

tutioner, der giver en indsigt i, om den offentlige

forskningsindsats er tilstrækkelig til at understøtte

de kreative erhvervs behov. Samtidig kan der også

være forskning på øvrige offentlige institutioner,

der har relevans for virksomheder inden for kre-

ative erhverv. Der er derfor behov for et overblik

over forskningen på de offentlige institutioner med

relevans for de kreative erhverv, som skal bidrage

til en større forståelse af, hvordan forskningen kan

styrkes inden for de eksisterende rammer.

For at sikre en fortsat høj kvalitet i de kunstneriske

uddannelser på musikkonservatorierne og film-,

scene- og billedkunstskolerne er det centralt, at

uddannelserne bygger på en opdateret viden om

den kunstneriske praksis. Der er derfor behov for

at have fokus på kunstnerisk udviklingsvirksom-

hed, der udgør en central del af uddannelsernes

praksisnære og udviklingsorienterede viden-

grundlag, som er med til at sikre refleksion og

ny viden om kunst og kunstnerisk praksis på de

kunstneriske uddannelser i Kulturministeriet.

Det er samtidig vigtigt, at de kreative erhverv

ligesom andre erhverv har gode muligheder for at

rekruttere udenlandsk arbejdskraft for at kunne

få tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft, hvis de

oplever rekrutteringsudfordringer, jf. boks 1.

Regeringen har allerede taget en række initiativer,

der skal styrke virksomhedernes adgang til kvali-

ficeret arbejdskraft, herunder lanceret Teknologi-

pagten, hvor blandt andet erhvervslivet og uddan-

nelsesinstitutionerne samarbejder om at styrke

danskernes tekniske og digitale færdigheder.

Regeringen og Folketingets partier har også ind-

gået en aftale om mere fleksible universitetsud-

dannelser. Den skal blandt andet give de stude-

rende flere og bedre muligheder for at gå ind og ud

af universitetet og stifte bekendtskab med arbejds-

markedet undervejs i uddannelsen.

For at skabe endnu bedre rammer for virksomhe-

dernes rekruttering af kvalificeret arbejdskraft er

der behov for at styrke de kunstneriske og kreative

uddannelsers samspil med erhvervslivet og andre

fagdiscipliner. Det vil understøtte en langt bedre

overensstemmelse mellem kandidaternes kompe-

tencer og arbejdsmarkedets efterspørgsel og der-

igennem styrke erhvervslivets innovationsevne.

Samtidig kan det bidrage til, at der kommer flere

succesfulde iværksættere i de kreative erhverv.

Derudover er der behov for at styrke efter- og vide-

re-uddannelsessystemet, så også den eksisterende

arbejdskraft kan tilegne sig de kompetencer, som

efterspørges på arbejdsmarkedet.

Regeringens indsats for styrket rekruttering af udenlandsk arbejdskraft

Boks 1

danske virksomheder skal kunne klare sig i den

internationale konkurrence i en tid, hvor ny

teknologi hastigt forandrer virksomhedernes

efterspørgsel efter ny viden og kompetencer, er

det nødvendigt, at virksomhederne kan rekrut-

tere højtkvalificerede og dygtige medarbejdere

på tværs af landegrænser – også fra de lande, der

ikke er omfattet af eU-samarbejdet dette gælder

også for virksomheder i de kreative erhverv, som

i høj grad indgår i en international konkurrence

om de dygtigste medarbejdere ligesom i dansk

erhvervsliv generelt er andelen af udenlandsk

arbejdskraft stigende i de kreative erhverv, hvor

især arkitektur- og designbranchen i dag har en

meget høj andel af udenlandske medarbejdere

de kreative erhverv rekrutterer udenlandske

specialister eller unge medarbejdere på niveau

med det øvrige erhvervsliv erhvervets udfor-

dring med at rekruttere kvalificeret arbejdskraft

i udlandet skal således adresseres i den generelle

indsats for rekruttering af udenlandsk arbejds-

kraft derfor fortsætter regeringen arbejdet med

at styrke alle danske virksomheders muligheder

for at rekruttere udenlandsk arbejdskraft senest

med fremsættelsen af nyt forslag om ændring af

udlændingeloven i februar 2019

Vækstplan for de kreatiVe erhVerV

Regeringen vil

•

etablere

Laboratorium for Innovation og

Kreativitet Danmark

som et iværksætter- og

innovationsmiljø, hvor virksomheder, stude-

rende og forskere samarbejder om at skabe nye

forretningsmodeller, produkter og services med

udgangspunkt i kreativitet, teknologi og forret-

ningsforståelse, jf boks 2

øge tilskuddet til målrettede efter- og videre-

uddannelsesaktiviteter på de kunstneriske

uddannelsesinstitutioner under Uddannelses-

og forskningsministeriet og kulturministeriet

•

understøtte oprettelsen af et videncenter for

de kunstneriske uddannelsesinstitutioner under

kulturministeriet med henblik på at styrke

kunstnerisk udviklingsvirksomhed og viden-

opbygningen på institutionerne samt afsøge

mulighederne for et stipendiatprogram inden

for kunstnerisk udviklingsvirksomhed

foretage et servicetjek af forskningen på de

offentlige institutioner med relevans for de

kreative erhverv, herunder med særlig fokus på

forskningen på de kunstneriske uddannelses-

institutioner servicetjekket vil derudover af-

dække mulige indsatser for at styrke interessen

for erhvervsphd-ordningen blandt de kreative

erhverv

•

Laboratorium for Innovation og Kreativitet Danmark (LINKED)

Boks 2

Laboratorium for Innovation og Kreativitet

Danmark

(linked) skal være et iværksætter- og

innovationsmiljø, hvor virksomheder, studerende

og forskere samarbejder tværfagligt om at skabe

nye forretningsmodeller, produkter og services

med udgangspunkt i kreativitet, teknologi og for-

retningsforståelse linked etableres i tilknytning

til de kunstneriske forsknings- og uddannelses-

miljøer linked skal bidrage til at styrke de kunst-

neriske videregående uddannelsesinstitutioners

samspil med erhvervslivet om innovation og give

forskere, studerende, dimittender og virksomhe-

der bedre adgang til værksteder og testfaciliteter

linked skal også forbedre samarbejdet mellem

uddannelsesinstitutionerne blandt andet gennem

tværfaglige uddannelsesprogrammer, hvor krea-

tivitet, teknologi og forretningsforståelse kobles

derudover skal linked styrke samarbejdet med

erhvervslivet, så dimittenderne og de studerendes

forudsætninger for at finde ansættelse i en virk-

somhed eller starte egen virksomhed forbedres

linked’s aktiviteter skal være erhvervsrettede og

bestå af følgende:

• entreprenørskab: Udvikle de studerendes

entreprenørskabsevner det kan for eksempel

ske ved, at de studerende, som en del af deres

uddannelse, arbejder med virksomhedspro-

jekter, egne startups eller prototyping

•

Virksomhedssamarbejder: igangsætte pro-

blembaserede udviklingsprojekter fremsat

af virksomheder, hvor der i samarbejde med

forskere og studerende udvikles nye forret-

ningsmodeller, produkter og services

faciliteter: Understøtte, at forskere, stude-

rende, dimittender og virksomheder får

adgang til faciliteter til prototype fremstilling

og test af ny digital teknologi

tværfaglighed: Understøtte udviklingen af

tværfaglige uddannelsesforløb på tværs

af institutioner (for eksempel tekniske og

erhvervsøkonomiske) med henblik på at

kombinere kunstneriske færdigheder med

andre fagdiscipliner

følgeforskning: linked kan medvirke til at

fremme kapacitetsopbygning i de kunstne-

riske videnmiljøer blandt andet i forhold til,

hvordan kreative kompetencer bedst medvir-

ker til at skabe værdi i danske virksomheder

•

Vækstplan for de kreatiVe erhVerV

Bedre vilkår for

investeringer og

crowdbaseret

finansiering

Danske iværksættere og virksomheder i de krea-

tive erhverv er generelt gode til at bruge digitalise-

ringen i udviklingen af nye forretningsmodeller og

kommercielle løsninger med nye teknologier, som

øger væksten og skaber mere værdi for kunderne.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at en større andel

af nystartede virksomheder i de kreative erhverv

udvikler sig til højvækstvirksomheder sammenlig-

net med nystartede virksomheder i andre erhverv,

ligesom andelen af højt digitaliserede virksom-

heder er større i de kreative erhverv end i andre

erhverv.

Der er imidlertid stadig et skel mellem kapital-

økosystemerne og de kapitalsøgende kreative

iværksættere i Danmark. De kreative vækstmiljøer

i Danmark er fortsat små og relativt ukendte for

mange private business angels. Investorer ser

derfor tit nye kreative startups som mere risi-

kable end startups fra mere velkendte erhverv

inden for produktion og tech. Det skyldes blandt

andet, at de mangler branchespecifik investerings-

ekspertise, og derfor har vanskeligt ved at værdi-

sætte virksomhedens immaterielle aktiver samt

vurdere, om de bliver værdiskabende, og om akti-

verne kan beskyttes mod kopiering. Immaterielle

aktiver i kreative erhverv kan for eksempel være

licensrettigheder til velkendte universer, som

LEGO eller Game of Thrones, der kan udvikle sig

til at blive meget værdifulde. Eller det kan være

forretningshemmeligheder, designs, software,

patenter og data. Ejerskab og udvikling af imma-

terielle aktiver er vigtige, da aktiverne for mange

kreative virksomheder danner hele forretnings-

grundlaget og fundamentet for fremtidig vækst.

Vækstplan for de kreatiVe erhVerV

Vækstplan for de kreatiVe erhVerV

Der er derfor behov for at fremme udviklingen af

markedet for tidlig risikovillig kapital, så broen

mellem de kreative vækstmiljøer og de potentielle

investorer styrkes.

Ventureinvesteringer er vigtige for nystartede

kreative virksomheder, som skal investere den risi-

kovillige kapital for at sikre udviklingen i virksom-

heden og for eksempel opskalere hurtigt til nye

markeder. Hvis broen til venturekapitalmarkedet

i Danmark ikke er tilstrækkelig robust, risikeres

det, at nye kreative virksomheder med vækstper-

spektiver ikke får mulighed for at realisere deres

vækstplaner.

Crowdfunding er også et muligt finansieringsred-

skab, som særligt er vundet frem blandt kreative

iværksættere, der bruger platformene til at få

feedback og rejse tidlig finansiering til udvikling

og afprøvning af deres idéer og koncepter til nye

produkter og services. Det ses ved, at størstedelen

af crowdfundingprojekter er designprodukter,

spil og andre kreative produkter. Der er imidlertid

et potentiale for at gøre det nemmere at bruge

crowdfunding i Danmark, men det er en forudsæt-

ning, at det kan ske inden for de reguleringsmæs-

sige rammer, der er fastlagt for at beskytte de inve-

storer og forbrugere, der for eksempel indskyder

egenkapital i en virksomhed via crowdfunding.

Regeringen har gennemført en række initiativer for

at styrke adgangen til tidlig risikovillig kapital også

for de kreative erhverv. Der er blandt andet fulgt

op på erhvervs- og iværksætteraftalen fra 2017 med

indførelsen af et investorfradrag for investeringer

i nyere, små og mellemstore, unoterede virksom-

heder, der øger det økonomiske incitament for

business angels til at investere i danske startups.

Regeringen har også fulgt op på den politiske

aftale om forenkling af erhvervsfremmesystemet

fra 2018, som pr. 1. januar 2019 har givet en langt

mere enkel indgang og mere klar rollefordeling

i det offentlige kapitalsystem med en fornyet ind-

sats for videnbaseret iværksætteri. Det giver også

kreative iværksættere flere nye muligheder for at få

sparring af høj kvalitet og tidlig risikovillig kapital.

I Innovationsfonden, som nu er hovedansvarlig

for offentlige tilskud til innovation og videnba-

serede iværksættere, er der ud over en række nye

målrettede iværksætterinitiativer lanceret en ny

iværksætterstrategi, der udstikker nye indsatser,

som skal styrke videnbaseret iværksætteri. Inno-

boosterprogrammet bliver udvidet, så program-

met også dækker markedsmodning af nye innova-

tionsprojekter, og der er tilføjet nye medlemmer til

programmets investeringspanel med lang erfaring

i at investere i kreative startups. Der introduceres

også en bredere innovationsforståelse, som åbner

op for nye typer af investeringer. Innovationsfon-

dens tildelingskriterier bliver samtidig lempet og

gøres mere inkluderende i forhold til nye typer

forretninger, som ikke nødvendigvis følger et

traditionelt vækst- og skaleringsparadigme. I det

nye erhvervsfremmesystem får kreative iværk-

sættere således flere muligheder for at bekræfte

vækstpotentialet i deres forretningsidéer og

innovationer, som tit er ukendte og svære at forud-

sige tidligt i udviklingsforløbet.

Innovationsfonden og Vækstfonden har samtidig

styrket samarbejdet og den fælles koordinering og

dialog for at skabe en nemmere overgang for virk-

somhederne, når de skal overgå fra tilskud til lån

og investeringer.

I regi af Vækstfonden er der 1. januar 2019 lan-

ceret en early engagement-indsats, der har som

formål at yde risikovillig kapital til videnbaserede

virksomheder i deres tidlige udvikling. Indsatsen

indebærer blandt andet en ny matchfinansierings-

ordning, hvor kapital rejst fra private business

angels kan blive matchet af Vækstfonden i samme

forhold. De nye låneprogrammer stiller færre krav

til, at virksomheden har en dokumenteret track

record og accepterer en højere risikoprofil. Det

muliggør, at flere kreative iværksættere kan få

risikovillig opstartskapital, hvis de har en skalerbar

forretningsmodel og immaterielle aktiver, som er

værdifulde, men endnu ikke skaber omsætning.

Vækstfonden er også opmærksom på at anvende

de mest relevante indikatorer ved risikovurderin-

gen af investeringer i virksomheder. Vækstfonden

optimerer derfor løbende beregningsmodellerne

og anvender allerede et miks af både finansielle og

mere bløde præstationsindikatorer ved kreditsco-

ringen af virksomheder. Vækstfonden arbejder

også på et nyt projekt, der skal implementere

brugen af maskinlæring i risikovurderingsmodel-

lerne, hvilket vil bidrage yderligere til at styrke

vurderingen af vækstpotentialet i virksomheder,

der ønsker vækstfinansiering.

Endelig har adgangen til risikovillig kapital for de

kreative erhverv allerede fået et løft i 2019 med

Vækstfondens nye tabsgarantiaftale med den Euro-

pæiske Investeringsfond på 300 mio. kr., som giver

bedre lånevilkår for danske kreative virksomheder.

Hvis iværksættertrangen i de kreative erhverv skal

udnyttes til fulde, er der imidlertid fortsat rum til

forbedringer af rammevilkårene. Den internatio-

nale konkurrence er hård, og en global kortlægning

fra Boston Consulting Group viser, at flere lande

også arbejder for at styrke investeringsvilkårene

i deres kreative erhverv.

Vækstplan for de kreatiVe erhVerV

Regeringen vil derfor tage initiativ til at gøre det

danske marked for tidlig risikovillig kapital endnu

bedre. Det skal blandt andet ske ved at styrke

matchlånsordningen med ekstra midler, der giver

flere tidlige vækstvirksomheder også i de kreative

erhverv bedre finansieringsmuligheder, og som

bidrager til en styrket integration af de kreative

vækstmiljøer med det øvrige kapitaløkosystem og

danske business angels. Samtidig vil regeringen se

på, om reguleringen af crowdfunding i Danmark

kan åbne op for flere måder at bruge ”crowden”

som redskab til at få risikovillig kapital.

Herudover er der stor værdi i at understøtte

internationale og nationale forskningsmiljøer

med fokus på at skabe mere viden om betyd-

ningen af immaterielle aktiver for iværksætteres

vækst og udvikling, så viden bliver gjort brugbar

for iværksættere og investorer samt bidrager til

et robust grundlag for den videre policyudvikling

på området.

Regeringen vil

•

styrke matchlånsordningen i Vækstfonden med

i alt 17,5 mio kr styrkelsen skal forbedre finansie-

ringsaktiviteten til danske vækstvirksomheder

i deres tidlige udvikling, herunder nystartede

kreative virksomheder

igangsætte analyser, som skal bidrage til at

styrke viden om betydningen af virksomheders

investeringer i immaterielle aktiver for deres

vækst og overlevelse samt muligheder for at få

vækstkapital regeringen vil i arbejdet også se på

erfaringerne fra nye udenlandskekapitalinitiati-

ver for kreative erhverv analyserne skal forbedre

private investorers investeringsekspertise og

viden om fremtidige forretningsmuligheder

i blandt andet de kreative erhverv

•

afsøge muligheden for at indgå et samarbejde

med crowdlendingplatforme i danmark om

medfinansiering gennem Vækstfondens early

engagement-indsats og udarbejde en vejledning

til virksomheder og investorer

udarbejde en konkret vurdering af, hvilke

rammer og muligheder der er for at justere ram-

merne for equitycrowdfunding med inspiration

fra sverige

•

Vækstplan for de kreatiVe erhVerV

Flere kreative

iværksættere skal

skabe bæredygtige

forretninger

I Danmark støtter vi kulturlivet inden for film,

scenekunst, litteratur, musik, design, arkitektur

og computerspil. Selvom disse indsatser har som

hovedformål at fremme kultur, er de samtidig

med til at understøtte innovation, produktudvik-

ling og eksport samt udviklingen af potentielle

spinoff virksomheder i de kreative erhverv. Det

kan for eksempel være, når iværksættere bruger

kulturstøtte til at finansiere udviklingen af nye

prototyper for kulturprodukter, og når kulturfesti-

valer udvikler sig til egentlige eventvirksomheder.

Eller når talentfulde kunstnere modtager hjælp til

karriere- og forretningsudvikling, der øger deres

muligheder for at blive selverhvervende kunstnere

og skabe sig en karriere nationalt og internationalt.

For at flere kunst- og kulturprodukter eller events

udvikler sig til bæredygtige virksomheder, er det

vigtigt, at kultur- og erhvervsfremmeindsatsen er

tænkt sammen, og virksomheder og kunstnere kan

se mulighederne i at styrke hinandens forretninger

gennem partnerskaber.

I dag anvender virksomheder og kulturlivet et

erhvervsfremmesystem og et kulturstøttesystem,

der ikke har tradition for at samarbejde på tværs.

Indsatserne i de to systemer kan med fordel

supplere og understøtte både den kunstneriske

udvikling, men også erhvervsdynamikken i de

kunstneriske- og kulturelle miljøer. Mere koordi-

nerede indsatser vil kunne hjælpe virksomhederne

til at finde frem til eventuelle relevante kultur-

støtteordninger uden for erhvervsfremmesyste-

met og gøre det nemmere for kulturlivet at finde

relevante tilbud i erhvervsfremmesystemet, som

kan hjælpe dem, hvis de gerne vil udvikle deres

kulturvirksomhed.

Regeringen har med lov om erhvervsfremme i 2019

forenklet erhvervsfremmesystemet, så det bliver

mere overskueligt med færre administrative led og

overlappende indsatser. Som led i forenklingen vil

der også være fokus på at konsolidere klyngeland-

skabet og lancere en digital erhvervsfremmeplat-

form, som skal understøtte, at virksomhederne har

en nem adgang til relevante offentlige tilbud med

et erhvervsfremmesigte. Samtidig har regeringen

i 2018 etableret to nye regionale kunstfonde, som

skal styrke udviklingen af kunstmiljøer, økono-

misk bæredygtige kunstvirksomheder og kulturelt

iværksætteri, der skaber erhvervsmæssig vækst.

Regeringen ønsker at skabe et stærkere samspil

mellem kulturstøtten og erhvervsfremmesystemet,

så de offentlige indsatser hænger bedre sammen

på tværs af områder. Kulturstøtten og erhvervs-

fremmeindsatsen skal være mere tilgængelige for

både virksomhederne og de kunstneriske miljøer

i Danmark. Det vil tilskynde en øget professionali-

sering af kunstnerne og i højere grad bringe deres

kreative kompetencer i spil i udviklingen af nye

kulturbaserede kreative virksomheder, som både

styrker dansk kultur, men også innovationskraften

og fremkomsten af nye kreative erhvervsområder.

Samtidig vil regeringen understøtte, at der kan

være stærke samlede erhvervsklynger på det krea-

tive område, som udbreder vigtig viden og innova-

tion til virksomhederne i de kreative erhverv.

Vækstplan for de kreatiVe erhVerV

Regeringen vil

•

styrke matchmaking mellem erhvervslivet og

kunst- og kulturlivet, så potentielle investorer

og samarbejdspartnere fra erhvervslivet vil

investere i og udvikle kulturprodukter

sikre, at virksomheder inden for de kreative

erhverv via den digitale erhvervsfremme-

platform kan få synliggjort tilskudsordninger

under kulturministeriet, som også har et

erhvervsfremmesigte, samt klynger mv ,

der er særligt relevante for dem

inddrage vækstteamets anbefalinger i drøftelser

med danmarks erhvervsfremmebestyrelse om

rammerne for det videre arbejde med fremtidige

klyngeindsatser for henholdsvis mode, design

og møbler samt den audiovisuelle industri, som

led i en aftale om strategi for den decentrale

•

erhvervsfremmeindsats, samt arbejde for at

samle design society og datterselskaberne

indeX: design to improve life og dansk design

Center i ét selskab

sikre, at information om finansieringsmuligheder

fremgår på den digitale erhvervsfremmeplatform

gennemføre en målrettet oplysningsindsats over

for relevante erhvervs- og brancheorganisationer

for de kreative erhverv om den digitale erhvervs-

fremmeplatform

undersøge, hvordan eksisterende kulturstøtte-

ordninger kan fremme distribution af kunst og

kultur via nye digitale redskaber og forretnings-

modeller

•

Vækstplan for de kreatiVe erhVerV

Mere kreativitet

og innovation

i offentlige udbud

Efterhånden som presset på verdens ressourcer

stiger, og opfyldelsen af FN’s verdensmål sættes på

dagsordenen, bliver det fortsat vigtigere at kunne

tænke nyt og udvikle innovative løsninger på sam-

fundets udfordringer.

Kreativitet er en løftestang for innovation og et

vigtigt værktøj til at udtænke smarte og bæredyg-

tige løsninger, der skaber værdi for samfundet.

Kreative videnrådgivere, som arkitekter, designere

og kommunikatører, kan for eksempel bidrage til

i højere grad at sætte brugeren i centrum og derved

udvikle bygninger, produkter eller kampagner,

der understøtter menneskers sundhed, trivsel eller

læring, og som sparer kostbare ressourcer. Hvis

Danmark skal kapitalisere på disse kompetencer,

er det imidlertid afgørende, at potentialet i deres

innovationsskabelse udnyttes.

Med indkøb for samlet ca. 355 mia. kr. årligt er den

offentlige sektor en vigtig kunde for erhvervslivet,

herunder kreative videnrådgivere, og udformnin-

gen af offentlige udbud har stor betydning for,

hvor godt de kreative kompetencer bliver brugt.

For arkitekter og designere er det vigtigt for udvik-

lingen af innovative løsninger, at udbuddene

understøtter en iterativ proces og faciliterer et

samarbejde på tværs af faggrupper. Det kan for

eksempel være ved at bruge mere dialogbaserede

processer og fleksible udbudsformer eller såkaldte

funktionskrav, der i højere grad lægger udtænk-

ningen af opgaveløsningen ud til virksomhederne.

Vækstplan for de kreatiVe erhVerV

Samtidig kan det have stor betydning for udviklin-

gen af innovative bæredygtige løsninger, at til-

buddene vælges på baggrund af de totale omkost-

ninger til etablering, drift og forbrug frem for

etableringsomkostninger alene. For kommunika-

tionsrådgiverne, der ofte byder på mindre udbud,

er det særligt vigtigt, at udbuddene tilrettelægges,

så ressourcerne i videst muligt omfang anvendes til

innovativ opgaveløsning frem for procesmæssigt

bureaukrati.

Der eksisterer i dag en række muligheder for at

udforme de offentlige udbud, så unødvendige

transaktionsomkostninger nedsættes, og de

i højere grad giver rum for kreativitet og innova-

tion. Det er til gavn for tilbudsgiverne, der i højere

grad får mulighed for at udvikle innovative løs-

ninger og deltage i udbuddet, hvilket i sidste ende

bidrager til en effektiv konkurrence og konkurren-

cedygtige priser. Derfor skal offentlige ordregivere

understøttes i, hvordan mulighederne i udbuds-

loven udnyttes endnu mere med henblik på at

gennemføre udbud, hvor innovation fremmes, og

unødvendige transaktionsomkostninger reduceres.

En anden udfordring, der er særlig vigtig for arki-

tekterne, er den faseopdelte proces i byggeriet,

hvor de forskellige faggrupper skiftevis og ofte

uafhængigt af hinanden leverer til byggeprojektets

gennemførelse. Den siloopdelte struktur begrænser

samarbejdet mellem parterne, herunder arkitekter,

ingeniører og entreprenører, hvilket udgør en bar-

riere for såvel produktiviteten som udviklingen af

kreative og innovative løsninger. Digitale værktøjer

muliggør bedre former for samarbejde, men de

udnyttes ikke tilstrækkeligt, blandt andet fordi det

kan være uklart, hvem der har ansvaret og for hvad.

Regeringen har allerede stort fokus på, hvordan

de offentlige myndigheder og private virksom-

heders omkostninger ved offentlige udbud kan

bringes ned på et minimum. Det er blandt andet

sket i samarbejde med en lang række interesse- og

brancheorganisationer, der har bidraget til udar-

bejdelsen af konkrete gode råd og håndgribelige

eksempler, der er formidlet via bedreudbud.dk.

Som en del af Strategi for cirkulær økonomi vil

regeringen desuden arbejde for, at totalomkost-

ninger og livscyklusvurderinger i højere grad

indgår i beslutningsgrundlaget for offentlige

indkøb og byggeri, så den offentlige indkøber og

bygherre træffer beslutning ud fra de samlede

omkostninger i stedet for indkøbsprisen alene.

I januar 2019 lancerede Transport-, Bygge- og

Boligministeriet Strategi for digitalt byggeri, der

skal understøtte byggebranchens udnyttelse af

digitale værktøjer til at skabe bedre samarbejde og

produktivitet i byggeriet.

For at sikre en bedre udnyttelse af kreativitet

i offentlige udbud vil regeringen gøre det lettere

for både private og offentlige ordregivere at finde

inspiration og information om, hvordan udbud-

dene tilrettelægges, så de giver virksomhederne

plads til at udvikle innovative og bæredygtige

løsninger. Derudover skal der skabes rum for at

afprøve andre samarbejdsmodeller i byggeriet, der

kan understøtte, at værdikæden bringes tættere

sammen, så mulighederne i de digitale værktøjer

kan udnyttes bedre til at skabe et mere produktivt

og innovativt byggeri.

Regeringen vil

•

igangsætte en indsats i samarbejde med

partnerskab for Bedre Udbud for at udbrede

gode eksempler på innovative udbud, hvor der

i udbudsmaterialets krav er skabt mulighed for,

at tilbudsgiverne kan byde ind med egne løs-

ningsforslag og idéer og dermed fremme inno-

vative løsninger til brug for denne indsats skal

der udarbejdes en eksempelsamling, der også

gøres tilgængelig gennem bedreudbud dk

•

gennemføre en ekstern evaluering af

bedreudbud dk, med henblik på at der udvikles

konkrete anbefalinger til, at informationen gøres

lettere tilgængelig, så der skabes en forbedret

brugerrejse for målgruppen

afprøve nye samarbejdsformer mellem byggeri-

ets aktører, som kan gøre det lettere for dem at

udnytte digitale værktøjer til at udvikle innova-

tive løsninger i fællesskab arbejdet gennemføres

som led i strategi for digitalt byggeri

•

Vækstplan for de kreatiVe erhVerV

Gode vilkår for

at håndhæve

ophavsrettigheder

De kreative erhverv, såsom musik-, film- og spil-

branchen, udgør en betydningsfuld del af dansk

økonomi. Ophavsrettigheder til de værker, der

skabes i de kreative erhverv, er af helt afgørende

betydning for, at der fortsat er vækst, da de sikrer

rettighedshaverne betaling for deres værker.

Internettet og danskernes brug af online indholds-

tjenester har gjort det lovlige udbud af ophavsret-

ligt beskyttet materiale, som film og musik, mere

udbredt end nogensinde. Det er positivt, men den

teknologiske udvikling har samtidig ført til, at det

er nemmere at udbyde og dele ulovligt indhold, for

eksempel via ulovlige streamingtjenester. Med den

øgede tilgængelighed af internettet kombineret

med stigende bredbåndshastigheder er online-

krænkelser af blandt andet ophavsrettigheder

blevet mere udbredt som overordnet forretnings-

model. Det er derfor afgørende, at håndhævelsen

af ophavsrettigheder er effektiv, og at det har klare

konsekvenser, hvis ophavsrettigheder krænkes.

Danskere besøgte hjemmesider med ulovligt mate-

riale 325 millioner gange i 2018. Det høje antal

besøg kan skyldes, at de ulovlige hjemmesider nu

i højere grad understøtter mobile enheder, og at

det derfor er nemmere for brugerne at tilgå det

ulovlige materiale.

Ulovlige tjenester er ofte lavet professionelt, og

derfor kan brugerne i stigende grad opleve at være

i tvivl om, hvorvidt en tjeneste er lovlig. Samtidig

ses der en tendens til, at brugere i højere grad er

tilbøjelige til at benytte ulovlige hjemmesider,

hvis der ikke er lovlige og tilstrækkeligt billige

alternativer.

Digitalisering har også gjort det meget lettere for

kunstnere og virksomheder at lade sig inspirere,

dele og samarbejde om at udvikle nyt indhold og

nye produkter, hvilket er gavnligt for den kreative

proces. I visse tilfælde kan inspiration dog gå for

langt og blive til en ulovlig efterligning, hvilket

Vækstplan for de kreatiVe erhVerV

skader incitamentet til at udvikle nye kreative

produkter. For at sikre virksomhedernes incitament

til at idéudvikle og skabe nye kreative koncepter,

illustrationer, spil mv. skal der startes en dialog i

erhvervet om principper for grænsen mellem inspi-

ration og efterligning af kreative værker.

Regeringen har allerede taget en række initiativer

i forhold til at styrke håndhævelsen af immateri-

elle rettigheder. I Danmark er der skabt et effektivt

blokeringssystem, hvor ulovlige hjemmesider

blokeres af teleselskaberne, når en domstol har

dømt hjemmesiden ulovlig. Dele af erhvervet har

imidlertid givet udtryk for, at de oplever, at der

kan gå lang tid, fra en rettighedshaver opdager

en hjemmeside med ulovligt indhold, til hjemme-

siden blokeres.

Regeringen styrkede i 2018 bekæmpelsen af

ophavsretskrænkelser ved at samle efterforsknin-

gen og den strafferetlige behandling af immaterielle

rettigheder hos IPR-enheden under Statsadvokaten

for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet

(SØIK) og tilføre flere ressourcer til området. Alle

sager om immaterielle krænkelser, som for eksem-

pel ophavsretskrænkelser, efterforskes derfor nu

som udgangspunkt ved SØIK. De indledende erfa-

ringer fra ordningen viser, at samlingen af sagerne

har ledt til væsentlig fremdrift i sagernes behand-

ling. Der opleves dog fortsat en efterspørgsel i for-

hold til styrket håndhævelse fra rettighedshaverne

på området, blandt andet med inspiration i retstil-

standen i andre lande.

Regeringen har også videre fokus på frivillige hånd-

hævelsesforanstaltninger, hvor aktører fra internet-

tets fødekæde bidrager til et mere lovligt internet,

ligesom regeringen deltager i initiativer, der har

til formål at flytte borgerne fra ulovlige tjenester

til lovlige. Her kan særligt nævnes ShareWithCare,

som er et initiativ, der har til formål at skabe et

mere lovligt internet ved at flytte brugere fra ulov-

lige tjenester til tjenester med lovligt indhold.

For at sikre at rettighedshaverne også fremover har

gode muligheder for at håndhæve deres rettig-

heder, er der brug for fortsat at understøtte hånd-

hævelsen fra myndighedernes side. Der er desuden

brug for at udvikle og forbedre mulighederne for

at håndhæve ophavsrettigheder på internettet,

blandt andet i samarbejde med virksomhederne.

Regeringen vil

•

sikre, at ipr-enheden, som en del af dens gene-

relle virke, vil have fokus på efter en konkret

politifaglig vurdering at retsforfølge personer,

der under skærpende omstændigheder kræn-

ker ophavsretsloven – herunder eksempelvis

brugere af fildelingstjenester, der systematisk

foretager ulovlig deling af ophavsretsbeskyttet

materiale regeringen vil endvidere i forlængelse

heraf gennemføre en undersøgelse af mulige

tiltag på området ved at undersøge retstilstan-

den på området i andre lande

igangsætte en præventiv indsats, blandt andet

med deltagelse af myndigheder, som for eksem-

pel sØik, der har til formål at oplyse den gene-

relle befolkning om, at det er ulovligt at streame

og downloade musik, film mv uden rettigheds-

havernes samtykke oplysningskampagnen

varetages som udgangspunkt af private aktører,

men relevante myndigheder vil stå som afsender

på dele af kampagnen

iværksætte en analyse af mulighederne for at

effektivisere den civilretlige adgang til med ret-

tens bistand at blokere hjemmesider med hen-

blik på at reducere tiden, fra en rettighedshaver

opdager en hjemmeside med ulovligt indhold,

til hjemmesiden blokeres af teleudbyderne ved

afgørelse af domstolene regeringen vil samti-

dig undersøge mulighederne for at indføre et

system med troværdige meddelere, som kendes

fra andre lande, med henblik på at lette domsto-

lenes sagsbehandling i de pågældende sager

•

nedsætte en arbejdsgruppe med henblik på at

drøfte mulige løsningsmodeller for at effekti-

visere domstolssystemets sagsbehandling af

blokeringer af fuphjemmesider

gøre det nemmere for forbrugerne at skelne

mellem lovlige og ulovlige tjenester via share-

WithCare-platformen

styrke samarbejdet mellem rettighedshaverne

og internettets mellemmænd, eksempelvis

i regi af kulturministeriets dialogforum, for at

gøre internettet til en mere lovlig indgang til

kreativt materiale

gennem dialog med erhvervet sætte fokus

på, hvordan der kan skabes klarhed over de

principper, der kan anvendes i forbindelse med

tvister om efterligning af digitale interaktive

produktioner

•

Vækstplan for de kreatiVe erhVerV

Øget international

synlighed og eksport

Nye globale megatrends, teknologier og markeder

skaber både muligheder og potentielle udfordrin-

ger for kreative danske virksomheders eksport. Det

gælder blandt andet inden for e-handel og globale,

digitale markedspladser, hvor vækstraten langt

overstiger væksten i detailsalget. Derudover åbner

opfyldelsen af FN’s verdensmål op for store forret-

ningsmuligheder for danske virksomheder. Hvis

de danske kreative erhverv skal få del i de globale

vækstmuligheder, er det vigtigt, at der skabes en

øget international synlighed omkring dansk kre-

ativitet, og at flere danske kreative virksomheder

kommer i gang med at eksportere.

Den danske tradition for at sætte mennesket

i centrum giver et særligt kreativt dansk DNA, der

går igen i udviklingen af produkter og services på

tværs af brancher. Det danske kreative DNA er

svært at kopiere og udgør derfor et konkurrence-

parameter, som er værd at synliggøre.

I dag er markedsføringsindsatsen for de danske

kreative erhverv sammensat af en række gode

indsatser i for eksempel Dansk Arkitektur Center,

BLOXHUB, Design Society, Udenrigsministeriet,

Kulturministeriet og Det Internationale Kultur-

panel, men der er ikke en samlet, stærk ramme

for markedsføringen og en samlet indsats til

håndteringen af internationale delegationer med

interesse i dansk kreativitet. Da dansk kreativitet

bruges bredt i dansk erhvervsliv til at differentiere

virksomhedernes produkter og ydelser positivt

internationalt, favner potentialet for en samlet

indsats vidt. For eksempel bruger mange industri-

virksomheder designkompetencer til at udvikle

både brugerrettede, æstetiske og funktionelle

produkter, og det danske kreative DNA er derfor

Vækstplan for de kreatiVe erhVerV

Vækstplan for de kreatiVe erhVerV

en del af fortællingen om, hvorfor virksomhedens

produkt udmærker sig. Samtidig viser erfaringer fra

markedsføringskonsortier som State of Green og

Healthcare DENMARK, at en kollektiv indsats for-

ankret i et offentligt privat partnerskab kan skabe

værdi på tværs af virksomhedsstørrelser, fordi der

er flere muligheder for at skabe synlighed gennem

en bredere fortælling løftet af en ekstern aktør.

De nye vækstmuligheder skaber behov for, at de

kreative virksomheder kan navigere i en digital

og mere socialt ansvarlig verden, hvor produk-

terne afsættes på nye måder, og hvor der er stor

efterspørgsel efter bæredygtige løsninger. For

at udnytte eksportmulighederne i for eksempel

streaming og e-handel har de kreative virksom-

heder derfor brug for viden og vejledning om,

hvordan de får adgang til de nye markeder og

handelsplatforme.

De kreative erhverv består primært af små og

mellemstore virksomheder, og nogle dele af de

kreative erhverv har traditionelt rettet sig mere

mod hjemmemarkedet og har derfor lille eller

ingen erfaring med eksport. Derfor er det vigtigt, at

de har adgang til viden om konkrete markedsmu-

ligheder og til sparring om at eksportere. Andre

kreative virksomheder er ”born global”, og for dem

kan adgangen til nye markeder i høj grad handle

om at have de rette kontakter og kunne lære af

andres erfaringer.

Det er samtidig vigtigt, at virksomhederne har

gode vilkår for at konkurrere internationalt med

andre virksomheder. Her oplever den danske audi-

ovisuelle industri en særlig udfordring, da Dan-

mark, i modsætning til de fleste andre EU-lande,

ikke giver offentlig produktionsstøtte via en

incitamentsordning, som gør det mere attraktivt

for udenlandske selskaber at placere opgaver og

produktion i Danmark. En incitamentsordning er

oftest en produktionsrabat, hvor staten tilbagebe-

taler en fastsat procentdel af produktionens køb af

varer og tjenesteydelser i landet.

Regeringen har allerede iværksat en række initia-

tiver for at sætte øget fokus på de kreative erhverv

på den internationale bane, blandt andet ved at

styrke brandingindsatsen via ambassaderne samt

repræsentationerne i udlandet og ved at støtte et

innovativt eksportsamarbejde rettet mod kreative

iværksættere og kunstnere.

Regeringen og relevante brancheorganisationer

har i dag et godt samarbejde mellem internati-

onale kulturfremstød og erhvervsfremstød på

udvalgte markeder, som koordineres i Det Inter-

nationale Kulturpanel. De relevante ministerier vil

fortsat styrke samarbejdet og udforske nye mulig-

heder herfor. Samtidig støtter regeringen i 2019-

2022 op om Music Export Denmark i arbejdet med

at sikre eksport af dansk musik, ligesom regeringen

har nedsat en taskforce til at se på de udfordringer

Markedsføringskonsortium for dansk kreativitet

Boks 3

det nye markedsføringskonsortium for dansk

kreativitet har til formål at markedsføre dansk

kreativitet for at bidrage til en øget eksport af

danske produkter og services hovedopgaverne

bliver at udvikle en fælles fortælling om det

danske kreative dna og koordinere markedsfø-

ringen af de kreative erhverv i tæt samarbejde

med eksisterende aktører, som det internationale

kulturpanel, design society, dansk arkitektur

Center, BloXhUB og relevante private aktører,

samt at koordinere og afvikle besøgsture for

udenlandske kommercielle og politiske beslut-

ningstagere og arrangere besøg for udenlandske

medier i danmark

Målgruppen for konsortiet er de kreative erhverv,

samt virksomheder, der bruger kreativitet til at

differentiere deres produkter eller ydelser interna-

tionalt det kan for eksempel være virksomheder,

der gør brug af audiovisuelle elementer og spil-

dynamikker, eller arbejder designdrevet i deres

produkt-, service- eller forretningsudvikling

Markedsføringskonsortiets opgaver baseres på

det aktuelle behov hos virksomhederne og kan

foruden hovedopgaverne for eksempel bestå

i at producere materiale til brug ved internati-

onale fremstød og understøtte ambassaderne

og repræsentationerne i deres arbejde med at

formidle danske styrker i tæt dialog med Uden-

rigsministeriet og kulturministeriet samtidig kan

konsortiet samarbejde med eksisterende aktører

om at aktivere fortællingen ved internationale

events i danmark (for eksempel i forbindelse

med arkitekternes verdenskongres Uia i 2023)

og bidrage til at skabe større synergi mellem

eksisterende events på området

Vækstplan for de kreatiVe erhVerV

og muligheder, som et streamingbaseret internati-

onalt marked rummer for danskproduceret musik.

Regeringen har også med film- og medieaftalerne

for 2019-2023 sikret en fortsat finansiering af

audiovisuel produktion i Danmark, herunder ved

at forøge støtten til private selskabers produktion

af tv-serier mv. Det betyder, at Danmark fortsat

er et af de lande i Europa med den højeste direkte

filmstøtte i Europa. Copenhagen Fashion Week

arbejder desuden fremadrettet på at udvikle

modeugerne, så de i højere grad understøtter

eksport af bæredygtig mode, ligesom bæredygtig

mode er et tema i den midlertidige strategi for

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Regeringen har også med programmet SMV:Digital

fra Strategi for Danmarks Digitale Vækst oprettet

E-handelscentret, hvorfra der blandt andet ydes

tilskud til indkøb af privat rådgivning om afkla-

ring og udvikling af e-handelsløsninger til små og

mellemstore virksomheder. Det skal blandt andet

sikre, at virksomhederne har kapaciteten til at

eksportere online.

For at understøtte eksporten yderligere vil regerin-

gen iværksætte en samlet international markedsfø-

ring af dansk kreativitet og en samlet indsats for at

koordinere og afvikle besøgsture for udenlandske

kommercielle og politiske beslutningstagere og

medier med interesse i dansk kreativitet. For at få

endnu flere virksomheder ud på eksportmarke-

derne er det vigtigt, at virksomhederne har adgang

til specialiseret viden om de konkrete markeder,

markedsmuligheder og lokale netværk. Samtidig

skal der ses på mulighederne for at skabe mere fair

og lige konkurrencevilkår for Danmarks audiovi-

suelle industri.

Regeringen vil

•

etablere et markedsføringskonsortium for dansk

kreativitet i et offentligt-privat samarbejde med

dansk industri, dansk erhverv og realdania

placere kreative vækstboostere på udvalgte

eksportmarkeder med anker i danmark, som

skal styrke erfaringsdeling og netværk på

markederne for at øge eksporten

•

sikre, at eksisterende initiativer inden for e-

handel også er relevante for de kreative erhverv

gennemføre en analyse af de samfundsøkono-

miske konsekvenser af en incitamentsordning

med særligt fokus på konkurrenceudsatte

erhverv som spiludvikling, animation og compu-

terskabte visuelle effekter mv , der kun i begræn-

set omfang modtager filmstøtte i dag

•

Vækstplan for de kreatiVe erhVerV

Økonomioversigt

I forbindelse med finanslovsaftalen for 2019

afsatte regeringen sammen med Dansk Folkeparti

en reserve på samlet 205 mio. kr. fordelt over peri-

oden 2019-2022 til opfølgning på anbefalinger fra

fire vækstteams, herunder vækstteam for kreative

erhverv. Med vækstplanen fremlægger regeringen

sit bud på udmøntningen af ca. 30 pct. af puljen –

i alt 62,5 mio. kr. – til opfølgning på anbefalingerne

fra vækstteam for kreative erhverv. Derudover er

der en række initiativer i vækstplanen, der finan-

sieres inden for ministeriernes egne rammer.

Indsatsområder og initiativer

2019

2020

2021

2022

I alt 2019

–2022

Styrkede kompetencer til fremtidens jobs

nyt iværksætter- og innovationsmiljø

Øget tilskud til målrettede efter- og videreuddannelsesaktiviteter

0,0

5,0

1,0

10,0

7,5

2,5

10,0

7,5

2,5

26,0

20,0

6,0

Bedre vilkår for investeringer og crowdbaseret finansiering

styrkelse af matchfinansieringsordningen

10,0

0,0

10,0

Flere kreative iværksættere skal skabe bæredygtige forretninger

styrket matchmaking mellem erhvervslivet og kunst- og kulturlivet

0,5

0,0

1,5

Mere kreativitet og innovation i offentlige udbud

indsats for at udbrede gode eksempler på innovative udbud samt ekstern

evaluering af bedreudbud dk

afprøvning af nye samarbejdsformer mellem byggeriets aktører

1,5

0,5

1,0

0,0

2,5

0,5

1,0

0,0

2,0

Gode vilkår for at håndhæve ophavsrettigheder

præventiv oplysning af befolkningen

styrket samarbejde mellem rettighedshaverne og internettets mellemmænd

Mere klarhed over de principper, der kan anvendes i forbindelse med tvister

om efterligning

1,0

0,0

0,5

1,0

0,5

0,0

0,5

0,0

2,5

1,0

0,5

Øget international synlighed og eksport

Markedsføringskonsortium for dansk kreativitet

kreative vækstboostere på udvalgte eksportmarkeder

1,0

0,0

5,0

3,0

2,0

7,0

3,0

4,0

7,0

3,0

4,0

20,0

10,0

I alt

14,0

13,5

18,0

17,0

62,5

2018/19:23

Maj 2019

erhvervsministeriet

slotsholmsgade 10-12

1216 københavn k

tlf +45 3392 3350

e-mail: em@em dk

isBn digital: 978-87-93823-17-4 (pdf version)

isBn tryk: 978-87-93823-16-7 (trykt version)

design: e-types

illustrationer: line høj høstrup

tryk: rosendahls

publikationen kan hentes på

www em dk

Erhvervsministeriet

slotsholmsgade 10-12

1216 københavn k

tlf +45 3392 3350