REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 489: Spm. om ministeren vil kommentere oplysningen om, at det af en række Meddelelser og Henstillinger fra EU-Kommissionen fremgår, at Kommissionen mener, at administrative blokeringer er en mulighed, der er i overensstemmelse med EU-retten, til justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

30. aapril 2019

Stats- og Menneskerets-

kontoret

Camilla Hellesø Nielsen

2019-0030-2134

1077943

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 487 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 3. april 2019. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Mogens Jensen (S).

Søren Pape Poulsen

Anders Sparholt Jørgensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 489: Spm. om ministeren vil kommentere oplysningen om, at det af en række Meddelelser og Henstillinger fra EU-Kommissionen fremgår, at Kommissionen mener, at administrative blokeringer er en mulighed, der er i overensstemmelse med EU-retten, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 487 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren, i forlængelse af samrådet den 28. marts 2019

om myndighedsblokeringer, give en juridisk vurdering af Ret-

tighedsalliancens forslag, jf. REU alm. del - bilag 185, i forhold

til overholdelse af grundloven?”

Svar:

Ytringsfriheden er beskyttet i grundlovens § 77, der har følgende ordlyd:

”Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre

sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre

forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres.”

Det er almindeligt antaget, at grundlovens § 77 angår alle typer af meddel-

elser til andre, jf. herved bl.a. Michael Hansen Jensen, Danmarks Riges

Grundlov med kommentarer, redigeret af Henrik Zahle, 2. udgave (2006),

side 528, hvor det anføres, at bestemmelsen ikke blot omfatter meddelelser

af intellektuel karakter, men alle typer af meddelelser til andre, herunder

gengivelse af faktiske forhold, fiktive meddelelser og praktiske anvisninger.

I overensstemmelse hermed må det antages, at grundlovens § 77 også om-

fatter kommercielle ytringer.

Ved fastlæggelsen af, hvilken nærmere beskyttelse af ytringsfriheden § 77

indebærer, foretages der almindeligvis en opdeling i henholdsvis den for-

melle og den materielle ytringsfrihed.

Grundlovens § 77 beskytter den formelle ytringsfrihed. Det indebærer, at

bestemmelsen beskytter mod foranstaltninger, der forhindrer selve offent-

liggørelsen af ytringer. Begrebet ”censur” omfatter enhver forudgående

godkendelse fra en offentlig myndighed af en ytrings indhold, jf. bl.a. Jens

Peter Christensen m.fl., Grundloven med Kommentarer (2015), side 500,

Zahle, a.st., side 536, og Peter Germer, Statsforfatningsret, 5. udgave

(2012), side 378 f. ”Andre forebyggende forholdsregler” omfatter censur-

lignende foranstaltninger, der kan hindre eller forsinke offentliggørelsen af

ytringer, jf. bl.a. Peter Germer, a.st., side 379, og Jens Peter Christensen,

a.st., side 500, og Max Sørensen, Statsforfatningsret, 2. udgave ved Peter

Germer (1973), side 377.

Om beskyttelsen af den formelle ytringsfrihed bemærkes det, at det i den

statsretlige litteratur er almindeligt antaget, at grundlovens § 77, 2. pkt., ikke

er til hinder for domstolenes nedlæggelse af forbud mod og beslaglæggelse

af ikke offentliggjorte udsagn.

Om dette anfører Jens Peter Christensen, a.st., side 501, bl.a. følgende:

”På trods af den klare ordlyd af grundlovens § 77, 2. pkt., er det

antaget i den statsretlige teori og accepteret i retspraksis, at der

er mulighed for at nedlægge fogedforbud mod offentliggørelsen

af en ytring og at foretage beslaglæggelse af trykte skrifter før

offentliggørelsen, hvis det kan godtgøres, at der vil ske uoprette-

lig skade eller formålet i øvrigt forspildes, hvis der ikke gribes

ind før offentliggørelsen, jf. Germer 2012 s. 381. Det vil i så fald

være de uafhængige domstole, der træffer afgørelsen om, hvor-

vidt denne betingelse er opfyldt. Da censurforbuddet især er ret-

tet mod den udøvende magts muligheder for at udøve censur, er

den beskrevne (snævre) undtagelse fra censurforbuddet mindre

betænkelig. De nærmere regler for fogedforbud og beslaglæg-

gelse findes i retsplejeloven.”

En materiel ytringsfrihed er udtryk for, at der for ytringer af et vist indhold

eller en vis karakter ikke kan fastsættes efterfølgende sanktioner i form af

f.eks. straf.

I den statsretlige litteratur er det den overvejende opfattelse – som Justits-

ministeriet kan tilslutte sig – at grundlovens § 77 ikke beskytter den materi-

elle ytringsfrihed, jf. bl.a. Poul Andersen, Dansk Statsforfatningsret (1954),

side 670, Alf Ross, Dansk Statsforfatningsret II, 3. udgave ved Ole Esper-

sen (1980), side 716 og 724, Max Sørensen, a.st., side 374, og Jens Peter

Christensen m.fl., a.st., side 503 ff.

Justitsministeriet har forstået Rettighedsalliancens forslag således, at det

fremadrettet skal være muligt administrativt at blokere en hjemmeside, hvis

hjemmesiden indeholder materiale, der krænker privates immaterielle ret-

tigheder. Det bemærkes, at ordningen er nærmere beskrevet i bilag 185, som

spørgsmålet henviser til.

En afgørelse om blokering af en hjemmeside indebærer, at det ikke længere

vil være muligt at tilgå hjemmesiden og det materiale, som måtte være til-

gængeligt på hjemmesiden. Det vil heller ikke være muligt at offentliggøre

nyt materiale på hjemmesiden.

En ordning, hvorefter en

administrativ

myndighed kan blokere hjemmesi-

der, vil derfor efter Justitsministeriets umiddelbare opfattelse rejse spørgs-

mål i forhold til grundlovens § 77, 2. pkt., om den formelle ytringsfrihed.

Det bemærkes, at den gældende ordning for blokering af hjemmesider,

som er reguleret i retsplejelovens § 791 d, indebærer, at afgørelse om blo-

kering træffes af domstolene. Denne ordning giver derfor ikke anledning til

nærmere overvejelser i forhold til grundlovens § 77, 2. pkt.