Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2025551_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
5. marts 2019
Politikontoret
Simon Eriksen
2019-0030-2001
1008898
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 371 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 8. februar 2019. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Trine Bramsen (S).
Søren Pape Poulsen
/
Lene Steen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 371: Spm. om ministeren kan redegøre for forskellen på en gruppering og en bande, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 371 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren - idet der henvises til artiklen "Grupperings-
konflikten" - i Weekendavisen den 8. februar 2019 - redegøre
for forskellen på en gruppering og en bande, herunder forskel-
len mellem en bandekonflikt og en bandelignende konflikt?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-
talelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”1. Det fremgår bl.a. af den artikel, der henvises til i spørgsmå-
let, at centerchefen i Rigspolitiets Nationale Efterforskningscen-
ter (NEC) den 30. januar 2019 var citeret i Berlingske for den
28. januar 2019 at have oplyst, at der ikke er nogen bandekon-
flikter i øjeblikket, og at NEC om eftermiddagen den 30. januar
2019 vurderede, at der verserer en voldelig konflikt mellem to
grupperinger i Vollsmose.
Rigspolitiet skal hertil bemærke, at der i tidsrummet mellem den
28. januar 2019, hvor NEC’s centerchef blev interviewet af Ber-
lingske, og eftermiddagen den 30. januar 2019, hvor NEC vur-
derede, at der verserer en voldelig konflikt mellem to gruppe-
ringer i Vollsmose, skete en række hændelser i Vollsmose, her-
under skyderier, som førte til, at der om eftermiddagen den 30.
januar 2019 efter NEC’s opfattelse kunne siges at versere en
voldelig konflikt mellem to grupperinger i Vollsmose.
2.
Rigspolitiet kan derudover oplyse, at politiet i forbindelse
med løsningen af efterforsknings- og moniteringsmæssige op-
gaver i forhold til grupper og netværk, der begår alvorlig eller
organiseret kriminalitet, arbejder med forskellige begreber.
Rigspolitiet anvender eksempelvis begreberne ”rockergruppe-
ring” og ”bande”, men der findes også andre typer af grupper og
netværk end rocker- og bandegrupperinger, der begår alvorlig
eller organiseret kriminalitet. Som eksempler herpå kan nævnes
omrejsende kriminelle grupper og grupper, der begår organise-
rede indbrudstyverier eller organiseret narkotikakriminalitet,
uden samtidig at være en rocker- eller bandegruppering.
Rigspolitiet skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at de
redskaber, som politiet i henhold til lovgivningen kan bringe i
anvendelse over for rocker- og bandegrupperinger og medlem-
mer heraf, ikke kun kan bringes i anvendelse over for gruppe-
ringer, som af politiet benævnes ”bander”, jf. også punkt 3 ne-
denfor.
2
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 371: Spm. om ministeren kan redegøre for forskellen på en gruppering og en bande, til justitsministeren
3.
Det fremgår også af den artikel, der henvises til i spørgsmå-
let, at justitsministeren og centerchefen i NEC har udtalt sig om,
hvorvidt der verserer en bandekonflikt, på baggrund af et såkaldt
konfliktnotat.
Rigspolitiet kan oplyse, at NEC løbende udarbejder konfliktvur-
deringer til brug for kriminalforsorgens behandling af sager om
afskæring af prøveløsladelse eller udgang.
Baggrunden herfor er, at det fremgår af straffelovens § 38, stk.
5, og § 41, stk. 3, og straffuldbyrdelseslovens § 46, stk. 3, at prø-
veløsladelse ikke kan ske, og at udgang ikke kan finde sted, hvis
den dømte af politiet skønnes at have tilknytning til en gruppe
af personer, som er aktivt involveret i en verserende voldelig
konflikt med en anden gruppe af personer, og politiet oplyser, at
der inden for den gruppe, som den dømte skønnes at have til-
knytning til, som led i konflikten enten er anvendt skydevåben
eller er anvendt våben eller eksplosivstoffer, som på grund af
deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig
skade, eller er begået brandstiftelse omfattet af § 180.
Det, som NEC’s konfliktvurderinger handler om, er således, om
der verserer en voldelig konflikt mellem ”en gruppe af perso-
ner” og ”en anden gruppe af personer” i de pågældende bestem-
melsers forstand.
Det bemærkes i den forbindelse, at det fremgår af forarbejderne
til de nævnte bestemmelser i straffeloven og straffuldbyrdelses-
loven, at begrebet ”gruppe af personer” skal forstås i overens-
stemmelse med udtrykkets anvendelse i straffelovens § 81 a.
Som grupper anses således ikke kun mere formaliserede grup-
per med en mere fast struktur og rollefordeling medlemmerne
imellem, et fast tilhørsforhold og med fast navn og lignende.
Også mere løse grupperinger kan være omfattet af bestemmel-
sen, hvis gruppen dog virker med et fælles sigte eller mål og/el-
ler har et fast reaktionsmønster i bestemte situationer.
Det fremgår desuden af forarbejderne, at begrebet ”konflikt”
skal forstås i overensstemmelse med udtrykkets anvendelse i
straffelovens § 81 a. Dette indebærer, at enhver uoverensstem-
melse eller uenighed mellem to eller flere grupper vil kunne ud-
gøre en konflikt i de foreslåede bestemmelsers forstand. Det er
i den forbindelse uden betydning, hvad årsagen til konflikten er,
og hvad konflikten drejer sig om. En konflikt kan f.eks. vedrøre
kontrollen over et kriminelt marked, et ideologisk modsætnings-
forhold eller tidligere hændelser, som af en af grupperne anses
for ærekrænkende. Der kan også være tale om, at personlige
uoverensstemmelser, f.eks. et sammenstød mellem to personer
om en kæreste, udvikler sig til en konflikt mellem grupper af
personer. Det vil bero på et konkret, politifagligt skøn, om der
kan siges at være en konflikt.
3
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 371: Spm. om ministeren kan redegøre for forskellen på en gruppering og en bande, til justitsministeren
Der er således ikke i relation til straffelovens § 38, stk. 5, og §
41, stk. 3, og straffuldbyrdelseslovens § 46, stk. 3, – og dermed
heller ikke i relation til Rigspolitiets konfliktvurderinger – en
sondring mellem grupperinger og bander eller mellem bande-
konflikter og bandelignende konflikter.
4.
Rigspolitiet kan herudover oplyse, at de nærmere kriterier for,
hvornår noget af politiet kan anses for at være ”en gruppe af per-
soner” i ovennævnte forstand, er fastsat af Rigspolitiet i en in-
tern vejledning.
Kriterierne er af fortrolig karakter, idet det vil kunne kompro-
mittere politiets moniterings- og efterforskningsindsats i forhold
til grupper og netværk, der begår alvorlig eller organiseret kri-
minalitet, hvis kriterierne bliver offentligt kendt.
Rigspolitiet kan imidlertid oplyse, at kriterierne er fastsat på
baggrund af det kendskab til grupper og netværk, der begår al-
vorlig eller organiseret kriminalitet, herunder rocker- og bande-
grupperinger, som politiet har opnået gennem den systematiske,
politimæssige monitering af sådanne grupper og netværk.”
Jeg udtalte mig til den artikel i Berlingske, der også henvises til i Rigspoli-
tiets bidrag til besvarelse, på baggrund af et konfliktnotat fra Rigspolitiet,
hvor det fremgik, at der ikke aktuelt var konflikter. Jeg har været tydelig
omkring, at billedet altid kan ændre sig, og konflikter kan blusse op igen,
hvilket har været tilfældet her.
4