Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2007471_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
29. januar 2019
Databeskyttelseskontoret
Christian Birkmose Eri-
chsen
2019-0030-1917
973177
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 288 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 10. januar 2018. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Mattias Tesfaye (S).
Søren Pape Poulsen
/
Anders Lotterup
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 288: Spm. om at Ishøjs borgmester og boligselskabet AAB vil opsætte kameraer uden først at have fået tilladelse fra politiet, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 288 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren forholde sig til ønsket fra Ishøjs borgmester og
boligselskabet AAB om opsætning af kameraer uden først at
have fået tilladelse fra politiet?”
Svar:
Jeg vil starte med at slå fast, at de mange bilbrande i området er et udtryk
for en uacceptabel adfærd, som ikke skal tolereres. Det er derfor klart, at en
sådan adfærd skal stoppes.
Der er allerede i dag flere muligheder for, at der kan etableres tv-overvåg-
ning af boligområder.
Politiet kan således i medfør af retshåndhævelsesloven foretage tv-overvåg-
ning af frit tilgængelige steder med henblik på forebyggelse og bekæmpelse
af kriminalitet, når det er sagligt og proportionalt.
Herudover kan politiet i medfør af tv-overvågningslovens § 2, stk. 2, efter
ansøgning give boligorganisationer og foreninger m.v., der repræsenterer
husstandene i et boligområde, tilladelse til at foretage tv-overvågning af det
pågældende boligområde og af arealer, som ligger i direkte tilknytning her-
til, når overvågningen er væsentlig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse.
Der er også efter tv-overvågningslovens § 2 b mulighed for, at en kommu-
nalbestyrelse med henblik på at fremme trygheden kan yde økonomisk til-
skud til etablering og drift af boligorganisationers tv-overvågning, når der
er indhentet den nødvendige tilladelse fra politiet.
Herudover kan kommunerne også selv i medfør af tv-overvågningslovens §
2 a efter drøftelse med politidirektøren tv-overvåge områder, som benyttes
til almindelig færdsel, og som ligger i nær tilknytning til et område, som tv-
overvåges af boligorganisationer, der har indhentet den nødvendige tilla-
delse fra politiet.
Jeg anser umiddelbart dette for fortsat at være den rigtige løsning.
Det kan herudover bemærkes, at boligforeningen i den konkrete sag ikke
havde henvendt sig til politiet vedrørende muligheden for opsætning af tv-
2
REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 288: Spm. om at Ishøjs borgmester og boligselskabet AAB vil opsætte kameraer uden først at have fået tilladelse fra politiet, til justitsministeren
overvågning. Politiet er dog gået i dialog med boligforeningen, herunder om
opsætning af tv-overvågning.
Derudover har politiet en lang række øvrige redskaber, der kan blive taget i
brug, hvis der opleves uro i boligområder. Det kan eksempelvis være øget
patruljering eller anvendelse af den mobile politistation.
Jeg forventer, at politiet overvejer, om der kan iværksættes tryghedsska-
bende indsatser i det konkrete område, så borgerne ikke skal føle sig ut-
rygge. Det kan ingen være tjent med.
Det kan herudover oplyses, at den 21. december 2018 blev forslag til Lov
om ændring af retsplejeloven og lov om tv-overvågning (Politiets overta-
gelse af tv-overvågning og udvidelse af adgangen til tv-overvågning) sendt
i høring med høringsfrist den 18. januar 2019. Der henvises til den samti-
dige besvarelse af spørgsmål nr. 289 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
På baggrund af bl.a. de modtagne høringssvar vil det blive overvejet, om der
skal ske ændringer i lovforslaget, forinden det fremsættes for Folketinget.
3