REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 288: Spm. om at Ishøjs borgmester og boligselskabet AAB vil opsætte kameraer uden først at have fået tilladelse fra politiet, til justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

29. januar 2019

Databeskyttelseskontoret

Christian Birkmose Eri-

chsen

2019-0030-1917

973177

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 288 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 10. januar 2018. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Mattias Tesfaye (S).

Søren Pape Poulsen

Anders Lotterup

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 288: Spm. om at Ishøjs borgmester og boligselskabet AAB vil opsætte kameraer uden først at have fået tilladelse fra politiet, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 288 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren forholde sig til ønsket fra Ishøjs borgmester og

boligselskabet AAB om opsætning af kameraer uden først at

have fået tilladelse fra politiet?”

Svar:

Jeg vil starte med at slå fast, at de mange bilbrande i området er et udtryk

for en uacceptabel adfærd, som ikke skal tolereres. Det er derfor klart, at en

sådan adfærd skal stoppes.

Der er allerede i dag flere muligheder for, at der kan etableres tv-overvåg-

ning af boligområder.

Politiet kan således i medfør af retshåndhævelsesloven foretage tv-overvåg-

ning af frit tilgængelige steder med henblik på forebyggelse og bekæmpelse

af kriminalitet, når det er sagligt og proportionalt.

Herudover kan politiet i medfør af tv-overvågningslovens § 2, stk. 2, efter

ansøgning give boligorganisationer og foreninger m.v., der repræsenterer

husstandene i et boligområde, tilladelse til at foretage tv-overvågning af det

pågældende boligområde og af arealer, som ligger i direkte tilknytning her-

til, når overvågningen er væsentlig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse.

Der er også efter tv-overvågningslovens § 2 b mulighed for, at en kommu-

nalbestyrelse med henblik på at fremme trygheden kan yde økonomisk til-

skud til etablering og drift af boligorganisationers tv-overvågning, når der

er indhentet den nødvendige tilladelse fra politiet.

Herudover kan kommunerne også selv i medfør af tv-overvågningslovens §

2 a efter drøftelse med politidirektøren tv-overvåge områder, som benyttes

til almindelig færdsel, og som ligger i nær tilknytning til et område, som tv-

overvåges af boligorganisationer, der har indhentet den nødvendige tilla-

delse fra politiet.

Jeg anser umiddelbart dette for fortsat at være den rigtige løsning.

Det kan herudover bemærkes, at boligforeningen i den konkrete sag ikke

havde henvendt sig til politiet vedrørende muligheden for opsætning af tv-

overvågning. Politiet er dog gået i dialog med boligforeningen, herunder om

opsætning af tv-overvågning.

Derudover har politiet en lang række øvrige redskaber, der kan blive taget i

brug, hvis der opleves uro i boligområder. Det kan eksempelvis være øget

patruljering eller anvendelse af den mobile politistation.

Jeg forventer, at politiet overvejer, om der kan iværksættes tryghedsska-

bende indsatser i det konkrete område, så borgerne ikke skal føle sig ut-

rygge. Det kan ingen være tjent med.

Det kan herudover oplyses, at den 21. december 2018 blev forslag til Lov

om ændring af retsplejeloven og lov om tv-overvågning (Politiets overta-

gelse af tv-overvågning og udvidelse af adgangen til tv-overvågning) sendt

i høring med høringsfrist den 18. januar 2019. Der henvises til den samti-

dige besvarelse af spørgsmål nr. 289 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.

På baggrund af bl.a. de modtagne høringssvar vil det blive overvejet, om der

skal ske ændringer i lovforslaget, forinden det fremsættes for Folketinget.