Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1 240 København K
Miljø- og fødev areministerens besvarelse af spørgsmål nr. 7 12 (MOF alm. del) stillet 3 april 201 9 efter
ønske fra Mette Hjermind Dencker (DF).
Spørgsm ål nr. 7 12
”V il ministeren v enligst uddybe, hvad en ”tålegrænse” er for naboer til grusgrave, og hv ornår
den ifølge ministeren er overskredet? Der henv ises til ministerens svar på spørgsmål
S 809 af 24. maj 201 8”.
Sv ar
Naboretten, herunder den såkaldte naboretlige tålegrænse er uskrevne regler opstået via
domstolspraksis. Tålegrænsen er et udtryk for, at der er grænser for, hv ad man skal tåle af gener fra
sine omgiv elser, da disse kan fratage ejerens mulighed for retmæssigt at udnytte sin ejendom . Kan en
aktiv itet som udøves på den anden side af skellet genere grundejeren i højere grad, end hv ad man
i
medfør af den almindelige samfundsudvikling må tåle, under hensyntagen til accepterede og ikke-
accepterede gener,
er der tale om en overskridelse af tålegrænsen.
I mange tilfælde v il den gældende miljøregulering medvirke til at sikre, at der ikke opstår situationer,
hv or naboer til v irksomheder oplever gener, der overskrider den naboretlige tålegrænse. Dette
kommer også til udtryk i råstoflovgivningen, hv or der er regler om , at
erhvervsmæssig
råstofindvinding kræver en tilladelse fra den relevante region. I tilladelsen skal der sættes en række
v ilkår, som skal begrænse de miljømæssige gener for nab oerne. Det v il ty pisk v ære vilkår, som
omhandler støj og støv.
Det er domstolene, der tager stilling til, om de gener en grundejer oplever i en konkret sammenhæng,
ov erstiger grænsen for, hvad der naboretligt må tåles.
Jakob Ellemann-Jensen
/
Kristian Hov gaard Juul-Larsen
Mi l jø-
og Fødev areministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1 216 Køb enhavn K
Tl f . 38 1 4 21 42 • Fax 33 1 4 50 42 • CV R 12854358 • EA N 5798000862005 • mf [email protected] •
w ww.mf vm.dk