Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2035429_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 26. marts 2019
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 643 (MOF alm. del) stillet den 7. marts 2019
efter ønske fra Bjarne Laustsen (S).
Spørgsmål nr. 643
”Hvilke
opgaver skal ikke gennemføres i det nye udbud af ombygningen af de to miljøskibe i forhold til
det annullerede udbud fra efteråret 2018?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet til Miljøstyrelsen, som oplyser at:
”Miljøstyrelsen
forventer, at detailprojektering og myndighedsgodkendelse udarbejdes før udbuddet af
ombygningen af katamaranerne annonceres. Dermed indgår detailprojektering ikke som en del af
værftsydelsen.
Aktuelt arbejder Miljøstyrelsen med mulige optimeringer af de tekniske krav i ombygningen, herunder
om en forlængelse af katamaranerne kan foretages på en mindre indgribende og dermed billigere
måde.
Desuden forventes kravstrukturen ændret, så de bydende værfter ikke efter endt ombygning skal måles
på skibets performance (hastighed), men på en række andre målbare faktorer, der kan fastlægges i
udbudsmaterialet. Dette vil reducere værfternes procesrisiko.”
Jakob Ellemann-Jensen
/
Hans Peter Olsen
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk