Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2035228_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 25. marts 2019
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 639 (MOF alm. del) stillet 5. marts 2019
efter ønske fra Simon Kollerup (S).
Spørgsmål nr. 639
”Der
er angiveligt indgået et forlig mellem Miljø- og Fødevareministeriet og Bæredygtigt Landbrug i en
langvarig retssag om gødskningsreglerne. Vil ministeren oplyse, hvad baggrunden for at afslutte sagen
er? Ministeren bedes samtidig oplyse, om der i forliget er givet indrømmelser til sagsøgerne og/eller til
landbruget, herunder om retssagen har medført behov for ændringer i administrativ praksis, i
Landbrugsstyrelsens EU-fortolkning, eller i nationale regler på gødskningsområdet. Vil ministeren
også oplyse, om der er givet økonomiske indrømmelser til sagsøgerne i forbindelse med retssagen?”
Svar
Den 28. februar 2019 indgik Bæredygtigt Landbrug, Miljø- og Fødevareklagenævnet og Miljø- og
Fødevareministeriet forlig i retssagerne VL B-1645-13 og VL B-1881-14 omhandlende gyldigheden af
de reducerede normer og nitrathandlingsprogrammet for 2008-2015.
Baggrunden for at indgå forlig i retssagerne har for Miljø- og Fødevareministeriet været, at
Bæredygtigt Landbrug tilbød at indgå forlig, uden at det ville få konsekvens for praksis i reguleringen
af gødningsforbruget, og at hver part afholdt egne udgifter.
Statslige myndigheder er normalt imødekommende over for forligstilbud fra borgere/virksomheder,
som har sagsøgt staten. Beslutningen om forligsindgåelse træffes dog altid ud fra en konkret
vurdering.
Forliget har således ikke medført ændringer i praksis og regler på gødskningsområdet. Ligeledes er der
ikke givet økonomiske indrømmelser til sagsøger i forbindelse med hverken retssagen eller
forligsaftalen.
Jakob Ellemann-Jensen
/
Morten Ejrnæs
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk