Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2019610_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 22. februar 2019
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 519 (MOF alm. del) stillet den 30. januar
2019 efter ønske fra Bjarne Laustsen (S).
Spørgsmål nr. 519
”Hvorfor
genåbnede man ikke udbudsprocessen på nybygninger ved at udbyde den samme opgave på
ny, når man fra første udbudsrunde vidste, at der var mulige danske tilbudsgivere?”
Svar
Miljø- og Fødevareministeriet forstår spørgsmålet således, hvilket er bekræftet af spørgeren:
”Hvorfor
genåbnede man ikke udbudsprocessen på nybygninger ved at udbyde den samme opgave på
ny, når man fra første udbudsrunde
i 2013
vidste, at der var mulige danske tilbudsgivere?”
Jeg har forelagt spørgsmålet til Miljøstyrelsen, som oplyser at:
”Da
forhandlingerne med det britiske værft Alnmaritec endeligt måtte afbrydes pr. 1. september 2014,
var der gået over 14 måneder siden modtagelsen af de reviderede og konditionsmæssige bud i det
første udbud. Da tilbuddene fra de øvrige tilbudsgivere var udløbet, var den udbudsjuridiske
konsekvens heraf, at det ikke var muligt at vende tilbage til det oprindelige udbud. I stedet skulle
opgaven i nyt udbud.
I oktober 2014 besluttede den daværende Naturstyrelse, at der skulle gennemføres nyt udbud af
nybygning. Det var i den forbindelse vigtigt for Naturstyrelsen så vidt muligt at sikre, at der kunne
indgås aftale om et design og produkt, der var velafprøvet og dokumenteret, for at undgå en lang og
ufrugtbar designproces, som tilfældet var med Alnmaritec i 2013-2014. Derfor arbejdes der i første
halvår 2015 med at tilvejebringe en udbudsmodel, hvor det inden for udbudsrettens rammer kunne
sikres, at
1) styrelsen kunne udbyde et sikkert og velafprøvet design som grundlag for skibsbygningen og
2) ansvaret for nybygningen ikke ville falde 100 % tilbage på styrelsen.
I juli 2015 besluttede den daværende Naturstyrelse, efter vurdering fra styrelsens rederifunktion og
skibstekniske rådgiver, i stedet at iværksætte udbud på brugte skibe, hvor styrelsen var ordregiver på
køb af to fartøjer med en konkret kravspecifikation til en mindre ombygning estimeret til 8 mio.kr.,
inden idriftsættelse. Det blev bl.a. anført som begrundelse, at markedet for køb af den efterspurgte
type af skibe på daværende tidspunkt var gunstigt sammenholdt med omkostningen til nybygning, og
at denne løsning derfor var billigere, hurtigere og havde lavere procesrisiko.
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 519: Spm. om udbudsrunder ved opgaven for de to miljøskibe Sif og Frigg, til miljø- og fødevareministeren
Naturstyrelsen modtog bud fra to firmaer og besluttede i september 2015 at indgå aftale med det
britiske firma P&O. Dette resulterede i, at de to aluminiumskatamaraner blev købt i november 2015.”
Jakob Ellemann-Jensen
/
Hans Peter Olsen
2